Nyheder

[Brody Blance]

Brody var i gang med at rydde op, da Maggie trådte tæt på ham og han, lettere overrumplet, så ned på hende. Han lod hende initiere kysset, besvarede det tøvende, men ikke med stor entusiasme. Et dæmpet suk forlod ham, som han trak sig væk.

"Jeg tror jeg sover hjemme i aften," sagde han tøvende og med en hård knude i maven.

[Magdalene Abbey]

Maggies mave krampede sig hårdt sammen over Brodys reaktion og hun havde det mildest talt miserabelt. Hun havde aldrig ønsket at være så tæt på Brody som lige nu, bevise på den allermest simple måde, at hun ikke var i færd med at forlade ham og i øvrigt også understrege, at han ikke behøvede at lede efter andre - og så var han ikke interesseret.

Maggie trådte et halvt skridt tilbage og foldede armene om sig selv igen. Hun var klar over, at hvis hun talte, så ville hun bede ham om at blive. Hun kunne ikke skjule det fra sit blik, men hun tvang sig selv til at nikke sløvt. Hun følte sig temmelig ynkelig.

[Brody Blance]

Brodys skuldre sank lidt sammen og han så på Maggie med alvorligt rynket pande. Selvom han havde mest lyst til at være alene, brød han sig alligevel ikke om at se hende som hun var nu og hans ene arm blev rakt frem og snoede sig omkring hende. "Magpie," mumlede han beklagende, før han kyssede hendes pande og sparkede sig selv for at vride det hele så skævt.

"Jeg har bare brug for at klare hovedet. Det hele roder rundt." Han så ned på hende og hævede brynene lidt. "Jeg har hørt dig højt og tydeligt. Okay?"

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne have sparket sig selv for at have terroriseret Brody, på trods af at det egentlig var ganske retfærdigt. Alligevel følte hun sig klyngende på en måde som hun overhovedet ikke brød sig om. Det var resterne af den pige hun havde været på Hogwarts, der altid var usikker, men hun kunne ikke bare slappe af og sige at det selvfølgelig var helt i orden. Hun var blevet afhængig af Brody og det var den afhængighed hun i starten havde frygtet.

"Ja. Undskyld," mumlede hun endelig, fortrydende. "Jeg skal nok lade dig være." Hun rettede sig lidt op og så Brody i øjnene, men uden at vide hvad hun skulle sige. Så i stedet slog hun blikket ned igen og prøvede på at tvinge sig selv til at træde tilbage fra hans arm. Det lykkedes ikke. Hendes mave gjorde ondt.

[Brody Blance]

Brody tog en dyb indånding og kyssede Maggie flygtigt, før han slap hende og ryddede det sidste op efter sig selv. Han så beklagende på hende, før han forlod køkkenet og gik ind på soveværelset efter sin taske. Da han stod med den foran kaminen, sank hans skuldre lidt.

"Jeg elsker dig," kaldte han tøvende, lettere usikker på Maggies reaktion. Hun havde gjort det så fint. Nu stod han her og var lidt en idiot.

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne ikke finde hverken hoved eller hale i det hele og måtte tage adskillige dybe indåndinger, da først Brody havde forladt køkkenet. Hun regnede ikke med at høre mere fra ham, så da de tre ord gav genlyd inde fra stuen, så hun brat op. En sten faldt tungt i hendes mave, som ikke stoppede med at gøre ondt, men bare føltes forvirrende.

"Jeg elsker dig," svarede hun stille, da hun øjeblikket efter stod i døråbningen ind til stuen og hendes blik på Brody var lige dele længselsfuldt og sigende. Så snart han var væk, satte hun sig dog tungt på gulvet og begravede ansigtet i hænderne.

[Brody Blance]

Brody fortrød halvt, da han sagde sin adresse og forsvandt i smaragdgrønne flammer, kun for øjeblikket senere at træde ud af sin egen kamin og børste sod af tøjet. Han åndede tungt ud og lod tasken dumpe ned på gulvet, før han selv sank sammen i sofaen og kørte en hånd gennem håret.

"Fuck," mumlede han, uden at vide hvor meget han lignede sin far i det øjeblik. Han lænede baghovedet imod ryglænet og stirrede op i loftet.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie daskede ud fra sit værelse, netop som Brody smed sig i sofaen. Lillebroderens øjenbryn gled lidt op og han sagtnede farten på sin skridt. "Hvad er der med dig? Skulle du ikke være hos Maggie?" spurgte han undrende, udvidende om hvad der var sket. Han var bare blevet informeret om at Brody ville tilbringe fridagene hos den blonde veninde af familien.

Han så spørgende ned på sin storebror, men mere nysgerrig end bekymret. Det kunne jo være at Brody bare havde glemt sine planer. Han ville ikke være overrasket.

[Brody Blance]

Brody klemte øjnene lidt sammen over Ollies ord og tog en dyb indånding. "Jo," svarede han hult, uden at se på lillebroren. "Det var jeg skam. Indtil hun fortalte mig, at hun bliver sendt tilbage til Rumænien."

Han stirrede op i loftet og overvejede hvad der ville få den tunge, ubehagelige følelse i hans mave til at gå væk. Øl ville kun gøre det værre.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie så overrasket ud. "Shit," mumlede han forundret og trak fingrene gennem den tykke manke af hår, før en rynke trak hans øjenbryn sammen igen. "Det forklarer dog ikke, hvorfor du er her..." undrede han sig og så ned på sin bror igen, denne gang med antydningen af bekymring.

"Maggie slog ikke op med dig, gjorde hun?" Det var måske lidt barskt, men det var bedre at tale ud af posen. Han anede ikke om gættet var rigtigt, men det virkede ikke helt hen i vejret, hvis hun skulle på nye græsgange. Ikke at Ollie ville forstå det.

[Brody Blance]

Brody rettede sig lidt op og strøg en hånd igennem håret. Han tog en dyb indånding og rystede på hovedet. "Nej. Det hele blev lidt mærkeligt. Jeg fortalte hende, at jeg havde gjort noget dumt og så var det hele underligt."

Han tog sig til hovedet. "Jeg ved sgu ikke. Det er forvirrende. Jeg fulgte hendes fulde veninde hjem forleden, men der skete ikke noget. Og nu tager hun til Rumænien..."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie havde lidt svært ved at følge med. Han rynkede på brynene og var tavs i et stykke tid mens han overvejede, stadig stående bag sofaen. "Jeg følger ikke helt," indrømmede han endelig. "Tager hun til Rumænien på grund af det med veninden, eller uafhængigt af det?"

Han var måske lidt tungnem, men det var ikke bare lige sådan at gennemskue. Han kneb øjnene lidt sammen. "Men I er stadig sammen..." Han var ét stort spørgsmålstegn.

[Brody Blance]

Brody fnøs, primært af sig selv. Han sank lidt sammen i sofaen. "Ja, ja vi er stadig sammen. Det tror jeg da..." Hans pande fik adskillige rynker og han drejede hovedet for at se på Oliver.

"Hun tager til Rumænien på grund af sit arbejde. Veninden... Jeg ved sgu ikke lige hvorfor jeg overhovedet sagde det. Det var lidt som om... Jeg tænkte det ville være nemmere, hvis hun måske slog op..."

[Oliver Morecambe Young]

Ollies øjenbryn fløj op og han forstod endelig. Lillebroderen pustede tungt ud og i en smidig bevægelse var han over ryggen på sofaen og sad tungt i den. "Det lyder temmelig idiotisk," konstaterede han ærligt og uden at lægge særligt mange fingre mellem.

"Jeg mener. Jeg troede, at du var ret glad for Maggie. Det virker rimelig dumt at slå op, bare fordi du er, hvad... Bange?" Han så sigende på sin storebror. Han smilede svagt. "Medmindre du gerne vil gå tilbage til de flygtige affærer?"

[Brody Blance]

Brody udbrød et lettere forarget "hey!" Han stirrede lidt på sin flabede lillebror og fnøs, før han krydsede armene og sank endnu længere ned i sofaen. Blikket blev vendt frem og han mumlede et svar, som lød mere eller mindre som "møgunge".

Desværre havde Ollie alt for ret og Brody endte med at himle med øjnene med et suk. "Fuck dig," brummede han. "Siden hvornår er du ekspert i forhold?"