Nyheder

[Brody Blance]

Brody rystede på hovedet og affærdigede Maggies argumenter. "Jeg kan ikke være din kæreste et par gange om måneden," svarede han, en anelse tomt. Hans mave gjorde ondt på en måde han ikke kendte til. Vredet rundt som en karklud. Det var mystisk og ubehageligt.

"Jeg siger ikke at jeg har lyst til at lade det gå sådan." Han rynkede panden yderligere og tog sin øl igen.

[Magdalene Abbey]

Brody var meget afvisende, var det Maggie primært bed mærke i. Han erklærede at han ikke havde lyst til at det gik sådan, men samtidig at han ikke var villig til at prøve. Hun havde stadig ikke taget mad på tallerknen og gjorde ingen anstalter til det.

I stedet så hun bare på Brody under rynkede øjenbryn, uden at vide hvad hun skulle gøre hverken fra eller til. Ingen ord undslap hende og til sidst så hun bare ned på sine hænder igen.

[Brody Blance]

Brody sank endnu en mundfuld øl og konkluderede, at det mindede om den mavefølelse han fik, når Ballycastle tabte en vigtig kamp. Det her var bare værre. Hans appetit var forsvundet, selvom han havde været glubende sulten tidligere og han så alvorligt på Maggie, som intet sagde.

"Hvorfor er du så stille?" Havde hun ikke den samme fornemmelse i maven? Hvis ikke, var hun heldig. Han kunne dog på ingen måde læse tanker.

[Magdalene Abbey]

Maggie måtte bruge et øjeblik efter Brodys spørgsmål, før hun løftede hovedet igen. Hun skævlede svagt på trods af varmen i rummet og hendes mave gjorde så ondt, at hun ikke ville byde den at forsøge at presse mad ned. Til gengæld sad hun ikke sammenkrøbet, men rettede sig op og mødte Brodys blik.

"Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal sige," indrømmede hun og så fortsat på ham under sammentrukne øjenbryn. "Jeg savner mit arbejde. Jeg elsker det." Hendes stemme var ikke høj, men til gengæld rystede den ikke. Det føltes dog som om den burde. Hun var langt fra sikker, på trods af at blikket hvilede i hans. "Men jeg elsker også dig. Jeg vil ikke miste dig."

[Brody Blance]

Maven punkterede, men han kunne ikke sige om det føltes bedre end for et øjeblik siden. Han stirrede lidt på Maggie og fandt sig selv lettere ødelagt af hendes kærlighedserklæring. Han elskede jo også hende. Det var vel egentlig problemet.

"Jeg har brug for noget frisk luft," sagde han brat, i et lidt højere toneleje end hans stemme normalt var. Han rejste sig lige så hurtigt og forlod hende og maden der, uden dog at gå mere end et par meter fra hoveddøren, hvor han lagde begge hænder mod nakken og tog en tung indånding.

[Magdalene Abbey]

Det var ikke ord, de brugte ofte. Hun kunne dårligt huske, at hun havde sagt dem højt siden første gang og det gav et lille sæt i hende, da Brody brød den intense følelse ved at rejse sig. Maggie blev siddende lidt og lukkede øjnene. Set i retrospekt skulle hun måske have ventet til efter maden, der nu stod og blev kold, men der var ikke meget plads til det i hendes tanker.

I stedet rejste hun sig efter lidt tid, foldede et tæppe fra sofaen om sine nøgne skuldre og fandt ud til hoveddøren. Hun trådte ikke over dørstærsklen, men blev stående der og lod Brody få plads. Fingrene knugede sig lidt sammen om det ru stof og hun trak det en anelse tættere sammen. Ordene undslap hende igen og hun var uvillig til at afbryde de tanker, der øjensynligt fór gennem hans hoved. Hun kunne hun frygte hvad de var.

[Brody Blance]

Brody havde en intens følelse af at blive forladt og han brød sig ikke om det. Han stirrede ud i luften, da lyden af døren, der åbnede sig igen, lød bag ham. Hans pande var fortrukket i rynker og han endte med at vende sig om, for at se direkte på Magggie, når hun alligevel var der.

"Har det fungeret for dig før?" Han betragtede hende afventende, men også lettere dystert.

[Magdalene Abbey]

Brodys spørgsmål fik luften til at sidde fast i halsen på Maggie. Fingrene knugede sig sammen om tæppet og hun slog blikket ned, tydeligvis tøvende. "Nej..." begyndte hun og fugtede læberne en enkelt gang, før hun så op på Brody igen. "Men det var ikke det samme. Vi var nogle helt andre."

Maggies blik flakkede lidt. Hun brød sig ikke om at snakke til Brody om Hector, men endnu mindre det sår det rippede op i, ved tanken om ekskæresten der rådnede væk i Azkaban. Hun tvang det væk, ikke videre problematisk. Der var mere presserende ting. "Jeg vil ikke give op på forhånd, Brody."

[Brody Blance]

Brodys skuldre var anspændte. Tanken om Hector gjorde ham ilde til mode, men mere fordi han vidste hvordan det var gået med ham og Maggie, end fordi han tænkte meget over, at manden sad i Azkaban. Han fnøs dæmpet over hendes forsikring og spændte også lidt i kæben, før han så væk.

"Jeg var lige ved at gå i seng med Aileen," sagde han, en anelse tomt. Formålet med den oplysning kunne han ikke selv give, selv hvis han blev spurgt. Måske ville han have hende til at have det lige så dårligt som ham selv. Måske ville han bare have at det hele stoppede.

[Magdalene Abbey]

Maggie hørte ikke den hvislende lyd der fulgte, da hun tabte tæppet. Brodys ord rungede for hendes ører, som hun forsøgte at finde meningen i dem henover den pludselige smerte bag hendes ribben. Kulden fik hende til at skælve som et espeløv, men hun kunne ikke sanse at gøre noget ved det.

I stedet stirrede hun på Brody, som hun kun for ganske få øjeblikke siden havde fortalt at hun elskede. At hun ikke var villig til at give slip på ham. Hendes hals var en ørken og da hun endelig blinkede, var det tungt og sørgmodigt. Uforstående. Vredt? Stemmen havde dog nærmest ingen styrke, da hun endelig spurgte: "Hvorfor?"

[Brody Blance]

Brodys fingre ramte nakken igen, lidt hårdt, før han kløede sig i håret. Hans hånd faldt igen og han mødte Maggies blik, skramlende lidt sammen over det blik han fik. Det var meningen, at det skulle føles bedre. I stedet var han ved at kaste op over sig selv.

"Jeg var fuld. Hun blev ved med at invitere mig ned i sin seng. Hun var også fuld. Vanvittig meget... Jeg hjalp hende hjem." Han stirrede på hende. "Der skete ikke noget."

[Magdalene Abbey]

En hård kugle var hvad Maggies mave var reduceret til. En del af hende ville ikke høre Brodys ord og bare lade som om, at han aldrig havde sagt noget. Alligevel hørte hun dem klarere end hun nogensinde havde hørt noget før. Sådan føltes det i hvert fald. Hun var bleg og rystende, som hun stod der på trappestenen.

"Men du havde lyst," fortsatte hun åndeløst hans ord, på trods af at det vendte sig i hende. Det gjorde ondt. Forfærdeligt ondt. Dels fordi hun havde troet, at Aileen var hendes veninde, men mest fordi hun havde en nagende frygt der fortalte hende, at hun netop var ved at miste Brody nu.

[Brody Blance]

Brody bed tænderne lidt sammen. Hans mave blev vredet hårdt sammen og han var kortvarigt åndeløs, før han hev luft ned i lungerne. "Det ved jeg ikke om jeg havde," svarede han, lettere tonløst, selvom det ikke skortede på følelser inde bagved.

"Jeg er ikke nogen særlig god mand," fortsatte han, velvidende at det var sandt. Alt for sandt. "Du kan ikke stole på mig."

[Magdalene Abbey]

Maggie slap en lavmælt, punkteret lyd. En af dem burde have tænkt over at det var forfærdeligt dumt at stå sådan på åben gade, når Brody havde et af de mest genkendelige ansigter i landet, men hun skænkede det ikke en eneste tanke. I stedet trådte hun impulsivt et skridt frem mod ham, på trods af at hun hverken havde sko eller jakke på.

"Det passer ikke," hørte hun sig selv sige snublende. Følelsesladet. De mørke øjne flakkede over hans ansigt og hun rystede mod den kolde vind, men det stoppede hende ikke. "Brody, lad være med at gøre det her."

[Brody Blance]

Brody blinkede overrasket over Maggies reaktion. Han havde regnet med, at hun ville bede ham om at skride. I stedet trådte hun hen imod ham. Hans karkludsfølelse fortsatte, som han så hende i øjnene.

"Hvis du tager til Rumænien, kommer vi til at gå fra hinanden. Før eller siden." Han rynkede panden. "Jeg kommer til at gøre noget forkert og du er langt væk."