Offer

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs lidt over Winonas konstatering, men havde ikke så meget at tilføje. "En ubehagelig situation," brummede han og havde ikke rigtigt nogen råd at give. Han havde ikke rigtigt nogen erfaring med unger, der tog det hele for givet. Måske var Kenna af og til lidt forkælet, men hun forstod så sandelig også at gøre sin del af arbejdet.

Han tog en solid tår af whiskeyen og faldt hen i eftertænksom tavshed lidt.

[Winona Whowood]

Winona lod sin frustration fare og viftede lettere afværgende med hånden, før hun smilede antydningsvis. "Nok om det." Hun lænede sig tilbage i stolen og tog en dyb ånding, før hun lukkede øjnene et kort øjeblik.

"Ser du nogen for tiden? Der var overhealeren, som du havde med til juleballet?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus smilede skævt over spørgsmålet, hævende øjenbrynet lidt over, hvad der tilsyneladende var et tilbagevendende emne. "Lucy," informerede han hende om og nippede svagt til whiskeyen.

"Nej. Det er mange år siden," svarede han med en skuldertrækning, tydeligvis ikke tynget af det. "Som sagt, bruger jeg heller ikke dagene på at lede efter selskab. Der er nok at se til." Han kløede sig lidt i det ene ar, før han nikkede mod Winona med et spørgende blik. Han behøvede ikke sige det højt, for at det var tydeligt han spurgte hende om det samme.

[Winona Whowood]

Winona fnøs dæmpet over det uudtalte spørgsmål i Fergus' blik. "Det siger mig ikke noget mere," konstaterede hun afslappet. "Der er nok at se til." Hendes mundvige sitrede lidt, som hun gentog hans egne ord.

"Skolebørnene på Hogwarts holder dig beskæftiget. Skolebørnene på Quidditchbanen og i Magiratet gør det samme for mig." Hun så ikke utilfreds ud med den konstatering. "Desuden er alle mænd i min alderskategori enten gift, fede eller skaldede." Hun smilede skævt.

[Fergus Froggenhall]

Fergus lo lettere impulsivt. "Jeg takker på min generations vegne," brummede han muntert, løftende glasset op fra bordet, men uden at drikke af det. "Og eftersom jeg hverken er gift eller skaldet, ved jeg jo, hvilken kategori, jeg falder under." Han så sigende på hende, udfordrende hendes egne ord.

"Men nej. Vi må være blevet for gamle til det," konstaterede han. Han tippede glasset. "Skål på det."

[Winona Whowood]

Winona afslørede kortvarigt sine tænder og betragtede Fergus underholdt. Hun blinkede drillende, uden at give ham et svar. Han kunne sikkert tåle flere grøntsager, men mest af alt havde han fået komplimenter nok på sit udseende. Hun ku' godt, men han behøvede ikke at være klar over det faktum.

"Skål," svarede hun afslappet. "For alderdom." Hendes blik spillede muntert. Hun var ikke gammel. Det var han heller ikke. Men det var nu sandt, at hun ikke gik ud med mænd.

[Fergus Froggenhall]

Fergus blottede tænderne halvt, trak glasset til sig og tog en tår. Det gik ikke så hurtigt med nummer to, som det havde gjort med den første og det var nok meget vel. Han skulle trods alt tilbage til slottet på et tidspunkt.

"Så," begyndte han, sukkende velbehageligt. Han lænede sig tilbage og så på Winona med et humoristisk blik. "Stedet her har ikke taget livet af dig endnu."

[Winona Whowood]

Winona lo dæmpet og så lidt rundt. "Endnu? Lige om lidt forventer jeg, at stolen viser sig, at være kødædende, midt i alt det andet." Hun hævede et øjenbryn, inden hun sukkede hørligt.

"Næste gang regner jeg med, at kunne invitere dig på Kimæren og se hvordan du klarer den, Fergus."

[Fergus Froggenhall]

Fergus slap et lettere anstrengt suk og lod nakken falde tilbage i et øjeblik. Kimæren tiltalte ham ikke på nogen tænkelig måde. "Noget for noget," brummede han og trak fingrene tilbage over håret.

Han fnøs lavmælt, halvmuntert og havde endnu et af de øjeblikke, hvor han ville have spyttet på jorden, hvis ikke de havde været indenfor. "Nogen ville sige, at det kun er rimeligt."

[Winona Whowood]

Winona betragtede Fergus ganske underholdt. "Du tager jo ordene lige fra min mund," drillede hun selvsikkert, før hun tog en enkelt tår af kruset. "Jeg ser frem til det. Og til blikkene du kommer til at modtage derinde. Ikke mange taknemmelige husmødre."

Hendes mundvige sitrede. "Til gengæld har de glimrende whiskey."

[Fergus Froggenhall]

Han rystede på hovedet, men af en eller anden grund, så gjorde han heller intet for at kæmpe imod. Kimæren var ikke hans smag, men Winona Whowood var til gengæld udmærket selskab. Selvom man måske ikke skulle tro det.

Han fnøs halvmuntert. "Jeg forstår mig i det mindste på at ruske nogle fjer," brummede han næsten godmodigt. I virkeligheden kunne han sikkert uden problemer få de nødvendige anbefalinger, for at komme på listen over medlemmer. Han havde bare absolut ingen interesse i det. Fergus lænede sig tilbage og hævede et øjenbryn. "Du tør godt svare for mig?"

[Winona Whowood]

Winona betragtede Fergus med et underfundigt blik i et langt øjeblik, før hun løftede den ene skulder let op imod øret. "Jeg er ikke nervøst anlagt," svarede hun, ganske roligt. "Og jeg er sikker på, at du hverken laver en scene eller træder over grænsen - med andet end din slidte frakke."

Hun fugtede læberne og spidsede dem lettere underholdt. "Medmindre du vil lade mig hjælpe med at skifte din garderobe ud?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs muntert, som altid, og himlede lidt med øjnene. Nogle ville mene at det var dårlige manerer, men det havde han aldrig taget sig så meget af. "Der er en forskel på slidt og brugt," forsvarede han sig halvhjertet, mest af alt underholdt, før han hævede et øjenbryn af Winona. "Ikke at jeg forventer, at du kender den."

Det var måske ikke sandt, men i hans optik virkede det til, at alt hvad Winona bar var spritnyt. Han havde bedre ting at bruge sin beskedne løn på end at sørge for ikke at blive set i det samme to gange. Eller hvad nu grunden var. "Og jeg mangler ikke noget."

[Winona Whowood]

Winona betragtede Fergus underholdt, som han talte. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og kneb øjnene lidt sammen. "Jeg kender forskellen," svarede hun tilbagelænet, uden at gøre noget for at sløre den svagt provokerende undertone. "Jeg driller dig, Fergus. Alle og enhver ved, at du hellere ville fanges i en brugt kvindekjole end en skinnede ny frakke."

Hun løftede den ene hånd og kløede sig lidt på halsen. "Bare rolig. Jeg har ingen intention om at forsøge at ændre på dig."

[Fergus Froggenhall]

Fergus blottede tænderne i et næsten drenget smil og trak på skuldrene, som om hvad hun sagde var ganske sandt. Måske var det også til nogen grad. Merlin måtte vide, at han havde eksperimenteret i sine unge år. Om ikke andet, så for underholdningens skyld.

"Godt ord igen," svarede han og så svagt undersøgende på hende i et øjeblik. Så rystede han dog let på hovedet og tog en tår af whiskeyen, uden at det skæve smil var forsvundet. "Men som man siger, kan man heller ikke lære en gammel hund nye tricks."