Offer

[Winona Whowood]

Fergus Froggenhall
28. februar, 2110

Winona ville aldrig have sat sine fødder et sted som Den Kogende Kedel, hvis ikke hun havde vidst, at det var her hun ville finde Fergus Froggenhall. Hun gjorde sig måske lidt for store ofre for sit Quidditchhold, men hun så gerne, at det gik dem godt. Desuden havde Jaqueline ikke de kontakter, som hun selv havde.

Så der stod hun altså. Klædt på til lejligheden i væsentligt mere enkelt tøj end ellers. Hun rynkede på næsen, da hun trådte ind på kroen og var glad for læderhandskerne, der holdt hende fra at skulle direkte røre ved noget. Eftersom Froggenhall ikke var at se endnu, bestilte hun det mest sikre hun kunne forestille sig - en stærk kop te med lidt stærkt i - og satte sig for at vente. Komfortabel kunne man næppe kalde hende, men hun havde da gjort sit for at passe ind i sin dyre, sorte uldkappe og den tætsiddende kombination af bukser og en blå silkebluse. For hende blev det næppe mere afslappet.

[Fergus Froggenhall]

Hogsmeadeweekenderne var ikke kun en pause for eleverne, men kunne bestemt også være det for professorerne. For Fergus' vedkommende gjorde det sig i hvert fald gældende, at han glædede sig til at komme ned på Den Kogende Kedel til en whiskey og en hyggelig sludder med kroværten. Nåja, og så havde han vist også lavet en aftale den her gang.

Han skubbede døren op til den mere afsides beværtning og fik øje på Winona med det samme. Selvom han havde set hende dullet langt mere op, så stod hun stadig komplet ud i mængden og det fik ham til at slippe et muntert fnys, som han hilste på manden bag baren og med det samme bestilte noget at drikke. Blikket rettede sig mod kvinden og han trak fingrene tilbage over håret en enkelt gang, før han brummede: "Beklager forsinkelsen."

[Winona Whowood]

Winona havde netop fået sin te, da en mand i tøj, der havde set bedre dage, kom ind på det snuskede sted. Han passede perfekt ind her, nåede hun at tænke, før han vendte sig imod hende og hun smilede klædeligt med et enkelt øjenbryn hævet. Hun havde taget hatten af og den lå på det let støvede bord, som hun ikke engang havde forsøgt at gøre noget ved.

"Velkommen til," svarede hun med en mildt ironisk undertone og kastede et enkelt blik rundt. "En eller anden dag må du forklare mig, hvorfor du foretrækker sådan et sted her, når du kunne være på kimæren eller De Tre Koste og få en unægteligt bedre oplevelse."

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs muntert og slog sig ned. "Kimæren falder ikke i min smag, tøs," svarede han simpelt og uden tøven, uden at lægge fingre mellem. Han tog sig ikke så meget af Winonas tilknytning dertil. Han var ikke ligefrem kendt for at pakke tingene ind.

"Og De Tre Koste er fyldt til randen med mine elever - modsat her," han gjorde en illustrerende håndbevægelse og hævede et enkelt øjenbryn i retning af heksen, før han tog imod sit glas med whiskey. "Men du må have haft en vigtig grund til at bede mig om at møde dig, siden du var villig til at gøre det her."

[Winona Whowood]

Winona hævede et enkelt, mørkt øjenbryn og betragtede Fergus. Hendes mundvige sitrede svagt. "Hvem siger, at jeg ikke bare havde lyst til at se dit kønne ansigt?" Hun smilede underholdt. Selvfølgelig var forklaringen ikke så simpel. "Du plejer desuden ikke at kalde mig for tøs, Fergus. Ingen grund til at begynde nu."

Hun lukkede sine fingre omkring kruset og løftede det for at tage en enkelt tår, uden at slippe ham med blikket.

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs og hævede et enkelt, skeptisk øjenbryn, som han ubevidst rakte op og gned fingrene over hagen, følgende arrene på kinderne. Han trak let på skuldrene. "Vanens magt," svarede han upåvirket og smilede skævt.

Han tog en tår af whiskeyen, satte den fra sig på bordet og så på Winona igen. "Spyt ud."

[Winona Whowood]

Winona rystede en anelse på hovedet. Det trak dog i hendes mundvige og hun åndede ud, før hun rettede sig lidt op hvor hun sad. "Ingen vandren omkring den varme grød med dig," bemærkede hun, før hun smilede antydningsvist. "Jeg tænkte, at disse omgivelser kunne få dig til at uddybe lidt. Min træner siger, at Heeney har rygte for at være hidsig. Du er hans overhoved. Ville han være en risiko?"

Hun trommede sine negle let imod tekruset og betragtede ham afventende.

[Fergus Froggenhall]

Fergus trak lidt på skuldrene, tilsyneladende uden ambitioner om at tale til sit forsvar. Han foretrak oftest at gå direkte til sagen. En sag som han nok på forhånd burde have regnet ud, hvad var.

Et lavmælt suk gled ud mellem hans læber og han rakte ud efter glasset og tog en tår, før han talte. "Aye," svarede han simpelt og stillede glasset fra sig. Han så op på Winona med et alvorligt blik. "Men han er også en knægt, der aldrig har haft det nemt. Han har brug for en chance, hvis han nogensinde skal komme på den anden side af det."

[Winona Whowood]

Winona betragtede Fergus tænksomt og var tavs i et langt øjeblik. Hun tog en slurk af koppen og satte den fra sig, trommende lidt på kanten af den, imens hun rynkede panden. "Er Slytherinholdet ikke den chance?"

Hun kneb øjnene en anelse sammen. "Du gjorde ham til anfører. Var det fordi du så noget i ham?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs lavmælt. "Jeg forsøger at se noget i alle mine elever," svarede han, måske en anelse skarpt. Han kunne måske være lidt mere barsk ved enkelte - de der ikke virkede til at gøre en reel indsats - men han kunne aldrig drømme om at efterlade nogen tilbage.

"Han er en dygtig spiller. Han har nogle problemer der skal udredes, men Hogwarts' rammer er for faste for ham til en reel udvikling." Han trak lidt på skuldrene og tog en tår af whiskeyen.

[Winona Whowood]

Winonas blik mildnedes en anelse og det trak i hendes mundvige. Hun tog en tår af kruset og så sig lidt til siden, før hun vendte opmærksomheden tilbage imod Fergus og smilede. "I virkeligheden er Professor Froggenhall en stor, blød bamsefar for sine elever," konstaterede hun drillende.

Hun rømmede sig diskret og kneb overvejende lidt overvejende sammen. "Med problemer, mener du selvfølgelig hans temperament? Du tror han vil kunne gøre lykke på et hold? Han ér dygtig."

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs svagt over Winonas drilleri, uden at tage sig mere af det. Til gengæld svarede han heller ikke på det, men så til gengæld lettere alvorligt frem for sig. Fremtiden for hans elever var ikke noget han spøgte med. Det var trods alt det ansvar han havde påtaget sig.

"Aye," svarede han. "Han kommer måske til at udfordre autoriteter. Problemer med sin far, så vidt jeg ved." Han drejede glasset mellem hænderne. "Eftersom Jaqueline formodentlig adskiller sig, tænker jeg det kunne være en fordel, omend jeg ved ikke, om det samme kan siges med Blance."

[Winona Whowood]

Winonas øjenbryn røg en anelse op og hun nikkede let. En dæmpet, munter lyd forlod hende over Fergus' idéer, men hun svarede ikke med det samme. I stedet så hun lettere spekulativt ud i luften.

"Det er et sympatisk træk, Fergus," bemærkede hun endelig. Blikket hun betragtede ham med var uudgrundeligt. "Din bekymring. Blance er en god dreng. Han håndterer allerede bulderbasserne med nogenlunde succes. Og jeg kunne godt tænke mig at se en spiller, der ikke havde delt sovesal eller spyt med nogen af de nuværende."

[Fergus Froggenhall]

Fergus trak let på skuldrene. Han havde vist kun undervist Brody Blance et enkelt år og huskede ikke meget om ham. Kun at han vistnok havde følt sig temmelig højt på strå. Han hævede et enkelt øjenbryn lidt over det blik Winona sendte ham, men børstede det af med endnu en tår af whiskeyen.

"Som jeg har sagt, fortjener knægten en chance," brummede han og havde ikke meget mere at tilføje. Han var trods alt ikke nogens sagfører. "Meget mere har jeg ikke at sige til det." Han var ikke just god til at tage imod et kompliment.

[Winona Whowood]

Winona smilede underfundigt over Fergus. Hun trommede atter engang lidt på siden af sit krus og betragtede ham eftertænksomt. "Nej, du er en mand af få ord," bemærkede hun, som hun hævede et enkelt øjenbryn.

"Har du styr på hele slangeflokken? Hvis jeg kender afgangsårgangen fra Slytherin rigtigt, må der være mere end Quidditchtalenter på vej. Hvad skal vi vente os?" Hun betragtede ham nysgerrigt.