Offer

[Winona Whowood]

Winona lagde hovedet en anelse på skrå, uden at smilet helt falmede fra hendes læber. "Det er ikke rent skidt, Fergus," konstaterede hun. "Selvom jeg også ville løbe som var der ild i kjolesømmene, hvis husmoderflokken var efter mig." Hun spidsede læberne en anelse, underholdt ved tanken.

"Er du interesseret i tyveårige tøser?" Han ville selvfølgelig langt fra være den første mand. Herregud, Walter havde også været ni år ældre end hende.

[Fergus Froggenhall]

Fergus så lidt overrasket ud over Winonas spørgsmål, før han fnøs så hørligt, at der ikke var tvivl om svaret. "Jeg holder mig fra alle, der har været mine elever på et tidspunkt," svarede han og så sigende på hende.

Det gav en minimumsalder på omkring otteogtyve år gamle, men han foretrak nu alligevel lidt mere modne kvinder. Hvis det endelig skulle være.

[Winona Whowood]

Winona smilede underholdt og rykkede lidt på sig hvor hun sad, før hun rankede sig. "Så ser jeg ikke problemet i husmødrenes metoder. Hvis en kvinde vil have noget, må hun gå efter det." Hun kneb øjnene lidt sammen med et muntert glimt i dem.

"Ellers kommer man ingen steder i denne verden."

Hendes blik fangede bartenderens og selvom stedet ikke var hendes kop te, gestikulerede hun alligevel efter en kop mere.

[Fergus Froggenhall]

Fergus udnyttede kroværtens opmærksomhed til også at gestikulere til sit eget glas, før han hævede øjenbrynene let af Winona, afslappet lænet tilbage i stolen.

"Det er en værdig pointe," svarede han og bed endnu engang det familiære tilnavn i sig. Det trak lidt op i hans ene mundvig. "Hvis ikke jeg tager meget fejl, så lød det som en opfordring." Han så sigende på hende, men mente ordene lidt i spøg. Man vidste selvfølgelig aldrig. Måske havde Win en pointe. Der var sikkert nogle af mulighederne, der kunne være... Interessante.

[Winona Whowood]

Winona lænede sig lidt til siden og krydsede det ene ben over det andet, imens hun betragtede Fergus. Hendes øjne spillede underholdt, men smilet var ikke mere end en antydning i den ene mundvig.

"Måske." Hun vippede lidt med foden. "Ikke alle husmødre eller læsere af Alt for heksene er uden et hoved på skuldrene eller en god bagdel." Hun så overvejende på sine egne negle. "Jeg burde vide det."

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs muntert og drejede det tomme glas på bordet igen. Han så lidt ind i værtshusets ildsted, hvor en lun ild buldrede lystigt. "Det er godt at vide," svarede han indledende, uden at se tilbage på hende.

Et lavmælt suk undslap ham og det trak let i hans mundvige. Ildens genskær var tydeligt i de mørke øjne. "Hvis jeg en dag besutter for mig for at lede efter en at tilbringe dagene med." Med en let bevægelse med fingerspidserne, skubbede han glasset lidt væk og stoppede sig selv fra at snurre det formålsløst rundt. I stedet skottede han mod Winona.

[Winona Whowood]

Winona fnøs muntert og trak let på skuldrene. "Eller nætterne," kommenterede hun afslappet, uden selv at være helt sikker på hvad det var hun opfordrede Fergus til.

"Hvordan har din charmerende datter det? Jeg hører, at hun fangede ham varulven, der lavede et postyr til juleballet. Du må være stolt?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus trak på skuldrene, uden at adressere emnet yderligere. Til gengæld gled et skævt smil frem over hans læber, men han var ikke typen der pralede højt og længe. "Kenna er god til sit arbejde," svarede han dog med et enkelt nik.

"Men en travl, ung kvinde. Dårligt tid til at se sin gamle far," bemærkede han muntert, ikke for oprørt over det. Det var dog længe siden han sidst havde talt med sin datter. Han måtte opsøge hedne snart.

[Winona Whowood]

Winona smilede varmt og takkede bartenderen, da han kom med et nyt krus til hende. Hun lukkede begge hænder om det og sukkede dæmpet. "Vi kan bytte," bemærkede hun. "Wyat kommer temmelig ofte forbi. Men det er selvfølgelig altid dejligt at vide, at de trives."

Hun trak lidt på smilebåndet. "Hvorfor var det, at vi aldrig satte de to sammen...? Som børn, mener jeg."

[Fergus Froggenhall]

Fergus tog taknemmeligt imod det næste glas, men tøvede alligevel lidt, før han tog den første tår. Til gengæld fnøs han muntert. "Kenna har aldrig været god til at få at vide, hvad hun skulle gøre," bemærkede han, mere eller mindre seriøst. Det kunne jo alligevel ikke ændres nu.

Han løftede hovedet lidt. "Hvordan går det med din knægt?" Han var udmærket klar over, at Winona ikke havde født Wyat, men han var vist stadig hendes. Interessen i Fergus' blik var til gengæld oprigtig. Han havde undervist knægten, og selvom han ikke havde været hans overhoved, så huskede han stadig, da nyheden om faderens død blev overleveret.

[Winona Whowood]

Winona smilede svagt og tog en forsigtig tår af kruset. "Han klarer sig godt..." Hun skulle til at komme med den resterende solstrålehistorie om klubben, der kørte fint, men inden hun nåede så langt, hørte hun sig selv sukke opgivende."

"Han er doven. Klubben kører sig selv og Wyat laver stort set ikke dagens gode gerning. Han er vokset op med en sølvske i munden og har aldrig lært at kæmpe for det."

Det var sjældent hun var så ærlig omkring noget, der ikke passede hende. Et øjeblik virkede hun selv helt overrasket.

[Fergus Froggenhall]

Fergus var også overrasket. Ikke så meget over nyheden om Wyats mangel på beskæftigelse, men mere over at høre Winona tale så frit om det. Hun gjorde sig langt mere i at male billeder af, hvordan det hele var fryd og gammen.

Et lavmælt suk gled ud gennem hans læber og han rynkede lidt tænksomt på øjenbrynene. "Aye, jeg ser, hvordan det er et problem," brummede han endelig og tog en tår af whiskeyen. "Er der andre, der gør arbejdet for ham?"

[Winona Whowood]

Winona rynkede panden og betragtede teen med et sjældent, utilfredst blik, før hun løftede det til Fergus. "Klubbens bestyrer. Medarbejderne. Hans husbestyrer, velsagtens også. Det skorter ikke på mennesker til at tage slæbet, men det betyder, at han blot sidder der."

Hendes næse fik en enkelt, lille rynke. "En dag skal den dreng overtage alt hvad hans far arbejdede for. Det jeg arbejder for... Og jeg frygter, at han vil spolere det."

[Fergus Froggenhall]

Fergus så lidt overvejende frem for sig. Han kendte ikke Wyat Whowood godt. Han havde undervist ham, men det var mange år siden efterhånden.

"Jeg går ud fra, at du har talt med knægten om alt det her," bemærkede han og hævede et øjenbryn. Selvom det virkede som en antagelse, var tonen alligevel svagt spørgende.

[Winona Whowood]

Winona nikkede let. "Forsøgsvist. Wyat..." Hun rynkede panden. "Han er ikke den mest lydhøre knægt. Det er jo ikke mig, der har opdraget ham, må du tænke på. Hans mor døde mens han var på Hogwarts..."

Hun trykkede læberne lidt sammen. "Jeg har ingen presseringsmidler. Kimæren tilhører ham og uanset hvad jeg gør, arver han hele formuen når jeg dør."