Offer

[Fergus Froggenhall]

Fergus skævede lidt mod Winona, før han trak lidt på skuldrene. "Det har jeg hørt før," svarede han roligt og bed et tøs i sig, som igen var på vej med ud. For ham var det egentlig et varmt udtryk, tildelt de han godt kunne lide, men Winona havde udtrykkeligt frabedt sig det. Så han undlod.

"Du var selv til kampen," mindede han hende om og blottede i et øjeblik tænderne svagt, så striberne på kinderne lyste hvidt. "Whitebeam har også potentiale, men jeg ville satse på Heeney." De andre to piger på årgangen skulle nok selv kunne skabe sig en karriere. Han var ikke sikker på det samme med Miles.

[Winona Whowood]

Winona smilede og nikkede let. "Mmh. Bestemt. Men jeg spurgte til andet end Quiddich-talenter, Fergus," svarede hun roligt, men med et svagt drillende glimt i de mørke øjne. "Kniber det med hørelsen på de gamle dage?"

Hun mente at kunne tillade sig dét drilleri, eftersom hun kun var to år yngre end ham. Heldigvis var der ikke et eneste gråt hår på hendes hoved. Hun tvivlede på, at det ville klæde hende lige så godt som det gjorde Fergus. Kvinder blev ikke distingverede, de blev bare gamle.

[Fergus Froggenhall]

Fergus indså først nu, at han havde hørt det han forventede at Winona ville sige, i stedet for det hun rent faktisk sagde. Han fnøs muntert og i et øjeblik smilede han reelt. "Åbenbart," konstaterede han og tog en tår af whiskeyen.

"Der er flere lyse hoveder. Jeg forventer, at Dearborns datter følger resten af familien og slutter sig til jer i ministeriet," gættede han, men følte selv at det var et godt bud.

[Winona Whowood]

Winona trak på smilebåndet, før hun nikkede en anelse. "Mmh. Timothys datter. Det kunne jeg forestille mig." Hun så eftertænksom ud. "Og Phillips har jeg også hørt om. Ham med den dramatiske lillesøster. Noget potentiale i ham?"

Hun fugtede læberne, før hun tog en tår mere af kruset. Hun havde snart drukket ud.

[Fergus Froggenhall]

Fergus lænede sig lidt tilbage og sukkede, mere eller mindre velbehageligt. "Der er potentiale i alle mine elever," svarede han hende og drejede hovedet let.

"Vil du have mig til at anbefale en til en sommerpraktik nu?" Han hævede et øjenbryn. Det virkede mest af alt, til at det var sådan noget Winona interesserede sig i.

[Winona Whowood]

Winona fnøs muntert og rystede på hovedet. "Nej, Fergus." Hun morede sig lidt over hans skråsikre bemærkning om eleverne. Hun var også en stolt tidligere Slytherin-elev, men hun ville alligevel ikke sige, at alle havde potentiale. Ikke som hun forstod ordet, i det mindste.

"Jeg er nysgerrig. Det er min eneste svaghed." Hendes blik spillede en anelse, som hun satte glasset fra sig igen.

[Fergus Froggenhall]

Fergus hævede et enkelt øjenbryn, men fnøs alligevel muntert. Han var efterhånden varmet op for selskabet og nød i øvrigt at holde fri, på trods af at han tilsyneladende var blevet alle elevers fortaler.

"Det er ikke den værste svaghed," kommenterede han og tømte sit whiskeyglas. Han stillede det på bordet. "Den eneste, siger du?"

[Winona Whowood]

Winonas mundvige sitrede, som hun nikkede let. "Absolut," svarede hun, selvom hendes blik afslørede, at hun næppe var fuldstændig seriøs i den påstand.

"Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvad din er? Ud over den dårlige hørelse, naturligvis." Hun betragtede ham med et næsten udfordrende glimt i øjnene.

[Fergus Froggenhall]

Fergus blottede tænderne i et skævt smil og trak lidt på skuldrene. Han ville have taget en tår, men glasset var tomt og han resignerede sig i stedet til at dreje det lidt rundt på bordet.

"Måske har jeg ikke nogen," foreslog han afslappet, men tilsyneladende heller ikke videre alvorligt. Alle havde deres svagheder. Det var dog langt fra alle, der nøjagtig vidste hvad de var.

[Winona Whowood]

Winona spidsede læberne lidt og betragtede Fergus. Et dæmpet fnys forlod hende. "Dét tvivler jeg kraftigt på. Selvom det vist var sådan de forsøgte at fremstille det i den artikel der... Hvor mange fanbreve fik du ud af det?"

Hun betragtede ham underholdt. Supercharmesmilet. Absolut.

[Fergus Froggenhall]

Fergus skar en grimasse, men til gengæld trak spørgsmålet også en latter fra ham. "Lad være med at nævne det," bad han muntert og skar en grimasse mere, bare for at være på den sikre side.

"Af alle de ting, jeg troede at jeg skulle blive udsat for..."

[Winona Whowood]

Winonas tænder blev synlige i et underholdt smil og hun blinkede konspiratorisk til ham. "Kom det som så stor en overraskelse?" Hun hævede et øjenbryn.

"Jeg ville selvfølgelig have foretrukket af en af vores kønne unge drenge kom på forsiden. Det sælger billetter. Men det er da forfriskende at se en rigtig mand vinde den slags for engang skyld, i stedet for en, der stadig er våd bag ørerne."

Det der med ikke at nævne det, det ignorerede hun.

[Fergus Froggenhall]

"Ach," spyttede han lettere uoverbevist, den skotske herkomst tydeligere end nogensinde i det øjeblik. "Ikke så meget det, som mængden af spontane forældremøder, jeg blev bedt om i kølvandet på det..." Han så sigende på hende, men var tydeligvis ikke særlig overbevist af det. Andre ville have solet sig i opmærksomheden fra de enlige mødre (og knapt så enlige).

Han lænede sig tilbage og strakte det ene ben lidt ud foran sig. "Men det er da befriende at høre, at der er nogen, der får noget godt ud af det." Han så sigende på Winona, i overraskende godt humør.

[Winona Whowood]

Winona lo og betragtede Fergus med spillende øjne, som hun tømte kruset for te. Hun rystede en anelse på hovedet og trak let på skuldrene. "Stakkels dig," drillede hun. "Begæret af alle husmødrene?"

Hendes fingre trommede atter engang på kanten af det nu tomme krus og hun kastede et flygtigt blik ned i koppen, før det var tilbage på professoren. "Jeg skulle have fået det indrammet og givet det til dig i fødselsdagsgave."

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs og lod i et øjeblik hovedet falde lidt tilbage, før han så på Winona igen. "En evig påmindelse om, hvor gammel jeg er blevet," konstaterede han sigende. "Og hvis jeg skulle glemme det, så er du altid så flink at minde mig om det."

Han så sigende på hende. I virkeligheden var han jo ikke gammel overhovedet. Men det var nu alligevel påfaldende, hvordan målgruppen havde ændret sig.