|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 26, 2015 9:51:17 GMT 1
Wyat så undersøgende på hende mens han smilede en anelse. "Jeg synes i hvert fald det er en god ting.. " Bemærkede han og rykkede lidt tættere på hende. Derefter løftede han sin hånd og strøg en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt.
"Kan du huske dengang du fandt mig på trappen?" Spurgte han og forsøgte at fange hendes blik, mens hans hjerte bankede en smule hurtigere. Det var sjældent han åbnede sig op for andre og det gjorde ham en smule anspændt, men heldigvis var han tryg nok ved Shirleys selskab at han turde fortælle hende hvad han havde overvejet at gøre dengang.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 26, 2015 21:42:05 GMT 1
Shirley fulgte Wyats hånd med blikket og smilede en anelse. Hendes øjenbryn trak sig lidt sammen i et øjeblik, før hun indså, hvilken episode han hentydede til.
"Selvfølgelig," svarede hun stille og så lettere undersøgende på ham, selvom smilet ikke forsvandt helt. Hun fugtede læberne en enkelt gang og flyttede en anelse på sig, uden at trække sig længere væk. "Hvorfor?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 27, 2015 11:49:58 GMT 1
Wyat betragtede hende med en sitren i mundvigen og strøg fingrene hen over hendes hår uden grund. En snert af ømhed var dukket op i hans blik, inden han blottede sine tænder og så hende i øjnene.
"Jeg havde allerede lyst til at kysse dig dengang.. " Bemærkede han mens hans blik gled hen over hendes ansigt og han lænede sig frem mod hende, for at plante et blidt kys på hendes kind. Han så hende længe i øjnene, indtil han lagde hovedet ned på puden, uden at slippe hende med blikket.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 27, 2015 14:03:46 GMT 1
Shirleys overraskelse var håndgribelig, men blødte til gengæld op i et lettere underfundigt smil. Hun undlod at nævne, at det var godt han ikke havde gjort det, men tog i stedet villigt imod de flagrende sommerfugle, tanken satte gang i.
"Så tog det dig længe nok at nå dertil," bemærkede hun stille og blottede tænderne lidt, men så på ham med et lettere intenst blik. Hun rakte frem og lod fingrene følge hans kæbeben, før hun løftede sig lidt op og lænede sig frem for at presse læberne mod hans. Hendes puls ræsede en anelse.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 2, 2015 20:21:37 GMT 1
Wyat smilede antydningsvist over hendes svar og løftede flabet sine øjenbryn. "Måske.. " Mumlede han og var tydeligvist optaget af andet end deres samtale og det var hvor flotte hendes øjne var sekundet inden hun kyssede ham. Hans læber brændte ved berøringen og han gengældte det utrolig blidt, mens han lod hånden glide hen over hendes hår. Derefter trak han sig lidt væk, blot for at plante kys ned ad hendes kind og hen over hendes kæbe, mens hans fingerspidser gled ned over hendes hals og strejfede hendes kraveben.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Mar 3, 2015 21:26:59 GMT 1
Shirley trak vejret hørligt ind, da Wyats læber fortsatte ned over hendes kæbe og hun lod instinktivt øjenlågene glide i. Hun var svagt bevidst om at skjorten kun dækkede så meget, men det gled relativt hurtigt væk fra hendes tanker igen.
Til gengæld gled hendes fingre om bag Wyats nakke og hun trak ham en lille smule til sig, på trods af at der ellers var rigeligt plads i den store seng. Afstand var dog ikke det, hun ligefrem ønskede at skabe og hele hendes hud sitrede under fingerspidserne, der kærtegnede hendes kraveben. Shirleys fingre gled lidt prøvende ned langs Wyats nøgne ryg og hvis hun ville have sagt mere, så havde hun komplet glemt det.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 5, 2015 20:43:59 GMT 1
Wyat dvælede ved hendes kraveben et øjeblik, i tvivl om han skulle forsætte eller ej, han havde rigelig erfaring til at vide hvad han skulle gøre hvis han ville dreje situationen i den retning. Han ville dog ikke have hun blev endnu en streg i hans sengestolpe og heller ikke risikere at det var sådan hun kom til at føle sig, så derfor trak han sig lidt tilbage og så hende undersøgende i øjnene. Normalt ville han ikke have tøvet, men dette var ikke en hvilken som helst aften. Han var konstant nervøs for at han overskred hendes grænser, måske ikke nu, men at hun ville fortryde i morgen.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Mar 6, 2015 11:37:15 GMT 1
Det var nemt at blive opslugt. Forfærdeligt nemt. Det krævede at Wyat brød væk, før Shirley huskede på sin gode opdragelse og rømmede sig lidt. Hendes hånd hvilede mod hans brystkasse, men hun skubbede sig diskret et par millimeter væk. "Vi burde sove," konstaterede hun mildt, men denne gang alvorligt. Ikke bare som noget der skulle have været sket, men ikke kom til at gøre det.
Hun så undersøgende op på ham, men var sikker i sin sag. Nogle ville måske mene, at hun var gået med urimeligt langt i forhold til at ville stoppe nu, men Shirley mente, at man altid havde retten. Hun håbede bare, at Wyat var typen, der forstod. Hun kendte ham jo egentlig ikke så godt...
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 7, 2015 22:44:07 GMT 1
Wyats blik dvælede ved hendes læber da han trak sig væk, men så hende i øjnene da hun talte. Han nikkede roligt og gabte en anelse, inden han lagde sig ned på ryggen. Han var også træt og selvom det var fristende at forsætte, ville han ikke presse hende hvis hun hellere ville sove. Han flyttede sig dog ikke ligefrem væk fra hende, men trak dynen lidt længere op over dem uden at være sikker på at han kunne falde i søvn med det samme. I hvert fald ville han være sikker på hun sov trygt inden han selv kunne falde til ro.
"Sov godt.. Du vækker mig bare.. Hvis der er noget.. " Hviskede han og så hende i øjnene med et varmt blik.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Mar 8, 2015 23:28:44 GMT 1
Shirley smirlede varmt og stjal et sidste, flygtigt kys. "Tak Wyat," mumlede hun, før hun krøb længere under tæppet og med lidt forsigtighed krøb ind til ham. I løbet af natten blev hun dog i dén grad viklet ind i både ham og dynen og da morgenlyset udenfor truede med at trænge gennem gardinerne, begyndte Shirley først at røre på sig igen.
Hun glippede med øjnene og hun blev først efter et øjeblik bevidst om den varme krop ved siden af sig. Derfra kom minderne dog hurtigt og hun smilede allerede, da hun forsigtigt drejede sig en anelse. Hun ville ikke vække ham, hvis han stadig sov. Til gengæld fik hun hurtigt fjernet eventuelle sminkerester fra øjenkrogene med en lillefingerspids.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 9, 2015 17:49:52 GMT 1
Wyat var ikke faldet i søvn med det samme, han lå vågen et stykke tid og tænkte, mens han betragtede enten Shirley eller himlen udenfor. Han strøg hende blidt over håret indtil han var sikker på hun sov og faldt først bagefter i søvn. Han rørte sig ikke meget i løbet af natten og lå derefter stadig på ryggen da hun vågnede. Han var dog vant til at sove længe og lyset generede ham derfor ikke, hans dybe søvn var så tung at han kun blev lidt bevidst om at hun rykkede sig i sengen. Han lod et øjeblik som om han ikke bemærkede det, han lå så behageligt og søvnen var for fristende til at han formåede at åbne sine øjne. Alligevel gav han tegn på liv ved at rynke lidt på sine øjenbryn og række ud efter hende, med en lavmæl brummen.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Mar 9, 2015 23:23:08 GMT 1
Shirley smilede lidt over synet af Wyat og hun krøb villigt ind til ham, da han rakte ud efter hende. Han var varm og blød og hun kunne nemt være faldet i søvn igen, men hun vidste, at det ikke gik. Hun tillod sig dog at betragte ham i nogle øjeblikke, ladende sine fingerspidser stryge blidt langs hans side.
Han virkede til at drive bort igen og Shirley overvejede i et øjeblik bare at lade ham sove, men hun ville heller ikke bare efterlade ham der. "Wyat," sagde hun i stedet blidt og lavmælt, stadig strygende fingrene let frem og tilbage i luftige mønstre. "Jeg er nødt til at gå snart."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 10, 2015 7:22:37 GMT 1
Wyat smilede varmt da hun krøb ind til ham og han rykkede sin arm lidt, så han kunne stryge hende hen over ryggen. Da hun talte om at gå vågnede han dog op og blinkede et par gange med sine øjne, inden han så overvejende på hende. "Gå?" Gentog han og rynkede sine øjenbryn. Han havde set frem til at blive liggende sammen med hende i evigheder og han var i forvejen ikke specielt god til morgener. "Bliv her lidt længere vil du ikke nok?" Spurgte han mens han løftede sin hånd og skjulte et stort gab bag ved det, inden han lukkede sine øjne i igen med et smil på sine læber.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Mar 10, 2015 19:07:18 GMT 1
Shirley kunne ikke andet end smile varmt over Wyats bøn og i et øjeblik var hun ved at give efter. Hun var dog udmærket klar over, at det ikke var så ligetil og et lille suk undslap hende. "Jeg ville ønske, at jeg kunne," svarede hun lavmælt og lod stadig fingrene tegne mønstre mod hans hud.
"Men jeg er nødt til at tage ind på kontoret," erkendte hun, uden at lyde overvældende entusiastisk omkring det. "Med ballet i går, er der sandsynligvis bjerge af sladder, der skal finkæmmes." Hun var stille i et øjeblik, før hun flyttede hovedet langt nok tilbage, til at hun kunne se på ham. Et lille smil hvilede over hendes læber. "Hjælper det, hvis jeg siger, at jeg i virkeligheden hellere ville blive?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Mar 10, 2015 19:25:20 GMT 1
Wyat havde lykkeligt glemt alt om hendes arbejde og en velkendt ubekvem følelse sneg sig ind på ham. Han skød den dog stædigt til side, hun var ikke den type journalist der kunne finde på at udlevere ham. Det var usandsynligt at han ville læse om sig selv i den næste udgave af Alt for Heksene. Han smilede lidt over hendes sidste ord og rullede om på siden, mens han bøjede sig ned for at kysse hendes læber flygtigt.
"Mhm ja.." Bemærkede han og kyssede hende igen. "Men det ville være bedre hvis du blev.. " Han smilede drenget til hende og hev drillende i hendes skjorte. Han skulle egentlig også selv arbejde, men det var en mindre vigtig detalje.
|
|
