|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 19, 2015 22:46:33 GMT 1
Wyat fumlede lidt med nøglebundet inden han låste bagdøren til Kimæren op og lod hende komme indenfor, hvorefter han lukkede døren bag hende. Derefter fandt han sin tryllestav frem og slog et hurtig slag med den så gangen foran dem ikke længere henlå i mørke.
"Kom.. Dette er ikke den mest indbydende del af Kimæren" Bemærkede han og drejede sig mod hende for at tage hendes hånd i sin og blottede sine tænder i et smil. Derefter trak han hende blidt med sig ned af gangen, hvor dørene til baglokalerne var placeret. Først da de nåede den sidste dør, åbnede han den for hende mens han bukkede med et lydløst grin. "Velkommen"
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 19, 2015 22:51:58 GMT 1
Shirley hævede de markante øjenbryn lidt over Wyats ord, men sagde ikke noget. Til gengæld fulgte hun nysgerrigt med og så da også lige så imponeret ud som hun sikkert skulle, da de trådte ind i rummet. Selvfølgelig manglede den det liv der gjorde den noget værd, men det var alligevel første gang hun var der og synet var temmelig imponerende.
Hun trådte nogle skridt ind og så sig lidt forundret rundt, før hun vendte sig mod Wyat igen og smilede. "Vis mig rundt?" bad hun med svagt hævede øjenbryn og rakte sin arm frem for at tilbyde ham sin hånd igen.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 19, 2015 23:04:35 GMT 1
Wyat påstod ofte at han ikke gik meget op i sit arbejde, men når det kom til stykket holdt han meget af den overdådige klub samtidig med at han ind i mellem hadede den overalt på jorden. I øjeblikket var det dog ikke andet end stolthed der fyldte ham og han tog derfor med det samme i hendes hånd, hvorefter han satte farten op. Han var forbløffende energisk mens han viste de forskellige rum frem og gemte da også det bedste til sidst, det sted som han holdt mest af, som var den lille stue hvor der var placeret et klaver. De havde egentlig også et på scenen, men det her rum blev mest brugt til private selskaber som deres medlemmer holdt og han kunne godt lide den mere intime stemning.
"Hvad synes du?" Spurgte han og tog fat i begge hendes hænder og havde glemt sig selv så meget, at han for en gangs skyld afslørede det han følte, hvilket var et dybt håb om at hun syntes om det.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 19, 2015 23:48:39 GMT 1
Shirley sneg sig diskret til at betragte Wyat noget oftere end hun egentlig så på det han viste frem, men hun fik da alligevel fat i det meste. Da han tog hendes hænder smilede hun varmt og trak ham diskret lidt tættere på, skønt det ikke var muligt uden lidt samarbejdsvilje.
"Jeg forstår, hvorfor du er stolt af det," svarede hun og blottede tænderne i et smil. Hænderne forlod hans og vandrede diskret op over hans rober, før hun kunne strække sig på tæerne og lægge armene bag hans nakke. "... Vi er alene nu," bemærkede hun, skønt det var åbenlyst. Det var bare først nu, hvor rundvisningen tilsyneladende var slut, at hun virkelig blev opmærksom på det.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 20, 2015 0:01:14 GMT 1
Wyat trådte lidt tættere på hende da hun trak i hans hænder og han smilede tilfreds over hendes svar. Pludselig blev han dog distraheret af hendes hænder der vandrede op over hans tøj og han løftede sine øjenbryn lidt over hendes opførsel. Hun gjorde det virkelig ikke nemt for ham, hvis det stadig var meningen der ikke skulle ske mere i aften.
"Godt set" Svarede han og blottede tænderne i et flabet smil, mens han så hende i øjnene med et mørkt blik. Han havde lyst til at bære hende over i den nærmeste sofa og give hende et langt kys, men hendes tidligere ord blokerede stadig for den slags handlinger.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 20, 2015 23:58:24 GMT 1
Shirley lo lavmælt over Wyats flabede svar og sendte ham et lettere irettesættende, men ikke videre alvorligt blik, som hendes fingre diskret gled over den bløde hud i hans nakke. Blikket faldt lidt og i et kort øjeblik virkede hun fordybet i tanker.
Det var jo valentinsdag. Det var hvad, der blev ved med at vende tilbage til hende og hun havde på ingen måde lyst til at stoppe med at kysse Wyat, selvom hun ikke anede hvad der foregik mellem dem. Det var opstået spontant aftenen før - for havde der været noget inden det? Ikke så vidt hun huskede. Men det var nyt og spændende og Shirley så lettere intenst på ham et øjeblik, før hun strakte sig og kyssede ham.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 21, 2015 10:09:27 GMT 1
Wyat gengældte hendes intense blik, mens han strøg fingrene ind i hendes korte hår og rundt til hendes nakke, inden han insisterende gengældte hendes kys. Nu de var alene var det endnu mere svært for ham at holde sig tilbage, hvilket var grunden til at han lod sine hænder glide prøvende ned over hendes skuldre og langs hendes arme, indtil han placerede dem på hendes hofter og trak hende lidt tættere på. Til sidst slap han dog hendes læber igen og lænede sin pande mod hendes, mens han forsøgte at få vejret. Et skævt smil hvilede på hans læber mens han så hende i øjnene med et mørkt blik, hvorefter han trak blidt i hende for at få hende med over på den nærmeste sofa.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 22, 2015 1:36:20 GMT 1
Shirley trak vejret hørligt ind, da Wyats hænder lukkede sig om hendes hofter og hun uundgåeligt blev trykket tættere ind mod ham. Hun fugtede sine læber, forsøgende at minde sig selv om at hun var en fornuftig pige, men fejlende komplet i selv samme. Det var langt mere fristende bare at følge med Wyat og hun havde fået nok at drikke til at hun ikke stillede yderligere spørgsmålstegn ved det.
Hun dumpede ned i sofaen, foldende det ene ben over det andet, på trods af det relativt snævre skørt. Hun brugte da heller ikke lang tid på at komme til at sidde, men havde snart lukket en hånd bag Wyats nakke igen og pressede læberne overraskende blidt mod hans.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 22, 2015 11:43:06 GMT 1
Wyat satte sig ned på sofaen ved siden af hende og så hende i øjnene med et intenst blik, inden han lukkede dem da hun kyssede ham igen. Hendes blide kys kom en anelse bag på ham og trængte igennem den bølge af lyst der havde bygget sig op i ham. Han gengældte det med samme blidhed, mens han placerede hænderne på hendes kinder, men holdt sig alligevel lidt tilbage. Han ville helst ikke presse hende til at gøre noget hun ville fortryde, normalt havde han ikke så mange skrupler, men lige præcis Shirley var anderledes. Han havde brug for at være sikker på at hun ikke kun gjorde det her fordi hun havde fået noget at drikke.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 22, 2015 23:39:46 GMT 1
Shirley fortabte sig lidt, sukkende dybt ind mod Wyats læber. Det krævede viljestyrke at løsrive sig og der gik lang tid før hun gjorde det. Hendes læber var let røde, men hun kunne ikke rigtigt lade være med at smile. Det krævede i hvert fald at hun rømmede sig en enkelt gang, før hun lod hånden falde fra hans nakke.
Hendes blik flakkede over mod klaveret. "Spil noget for mig?" bad hun impulsivt. Det var mest af alt en undskyldning for at få lidt afstand og en mulighed for at klare tankerne.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 0:10:04 GMT 1
Wyat slap ikke hendes blik før hun talte og det tog et kort øjeblik inden hendes ord trængte igennem. De fik dog hans ansigt til at lyste op i et skævt smil og han nikkede langsomt, inden han strøg hendes hår bag ørene og rejste sig.
Da han sad foran klaveret åbnede han det og efter at have tænkt over hvad han skulle spille, placerede han sine fingre på tangenterne og startede så småt op på en melodi, han mente passede til stemningen. Han havde ikke glemt Shirleys tilstedeværelse, men var så optaget af musikken at hans blik kun hvilede på klaveret..
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 0:16:17 GMT 1
Shirley åndede tungt ud, men smilede da Wyat rejste sig. Hun blev selv siddende et øjeblik endnu og betragtede ham diskret, mens han begyndte at spille. Hun blev fanget af musikken og var i nogle øjeblikke ganske opslugt.
På et tidspunkt kom hun dog på benene, foldene armene let over kors og betragtede ham med et svagt smil. Det var tydeligt, at det var noget Wyat gik op i og det var fascinerende at se ham på den måde. Hun gik i stå bag klaveret og endte med bare at stå og betragte ham indtil musikken endelig døde ud.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 0:36:10 GMT 1
Wyat var ikke sikker på hvor lang tid han havde spillet, da han endelig nåede til stykkets afslutning. Han så op for at finde hende med blikket, men da hun ikke sad hvor hun havde gjort lige før, så han om bag sig og fik øje på hende med et svagt smil på sine læber.
"Der var du.." Bemærkede han og så hende i øjnene. Han vendte sig derefter rundt mod hende på klaverbænken og tog hendes hænder. "Er du træt?" Spurgte han og lod tommelfingrene glide hen over ryggen på hendes hænder, mens han så hende i øjnene.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 1:17:43 GMT 1
Shirley tog en dyb indånding og smilede lidt, da Wyat vendte sig mod hende igen. Det var temmelig umuligt ikke at falde for, særligt når man havde lidt en svaghed for mænd, der var dybere end de måske lige så ud til.
Hun smilede lidt, da han tog hendes hænder og slog kortvarigt blikket ned. Da hun så Wyat i øjnene igen var det med et lettere intenst blik. "Nej," svarede hun lettere åndeløst og ganske ærligt. Smilet voksede sig lidt større og hun fugtede læberne en enkelt gang. "Må jeg ændre det svar, jeg gav dig tidligere?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 1:40:29 GMT 1
Wyat ville ikke have bebrejdet hende det hvis hun havde haft lyst til at tage hjem, han var efterhånden selv en smule træt, men han havde god erfaring med at ignorere det. Han løftede overrasket sine øjenbryn over hendes spørgsmål og blottede sine tænder i et skævt smil.
"Selvfølgelig. Der er plads nok." Sagde han mens hans blik gled ned over hendes ansigt og ned til hendes læber. "Skal vi?" Spurgte han og rykkede sig lidt til siden på klaverskamlen, inden han rejste sig op og tilbød hende sin arm med et antydningsvist smil.
|
|
