|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 1:49:11 GMT 1
Shirleys skuldre faldt lidt og hun smilede, som hun nikkede. "Lad os," bad hun med et lettere underfundigt smil og tog imod hans arm. Det var valentinsdag og Wyats kys og kærtegn sad lidt for tydeligt i hendes tanker. Hun følte sig lidt ved siden af sig selv, men samtidig helt, helt, helt tilfreds.
Hun fulgte med Wyat, gående i lidt anspændt tavshed, indtil de nåede til et sted, hvor de kunne forlade Kimæren og kunne sætte mod Wyats hjem, hvor hun havde været kun aftenen forinden.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 2:03:04 GMT 1
Wyat følte sig en anelse lettet da han endelig stod i sin egen entre, aftenen havde været hel fantastisk på mange måder, men lige nu var han glad for at være hjemme - specielt nu Shirley stadig stod ved hans side. Han hang hendes overtøj op sammen med sit eget og så endnu engang på hendes kjole.
"Du ser virkelig smuk ud" Udbrød han smilende. Han havde sagt det før, men nu hun stod her i hans entre var han på ny overvældet. Derefter nikkede han mod trappen og tog hendes hånd, inden han ledte hende op af den.
"Du kan få gæsteværelset.. hvis du vil.. " Tilbød han hende, for at hun ikke skulle føle sig presset til at følge med ind på hans. "Men du er velkommen til at sove inde hos mig" Han så sig over skulderen og sendte hende en flabet smil, inden han stoppede op da de nåede næste etage.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 2:16:35 GMT 1
Shirley var småberuset, men havde efterhånden gået rundt så længe, at det var begyndt at aftage. Det gjorde det hele lidt mærkværdigt, men der var så meget at tage stilling til i forvejen.
Spørgsmålet fik hende til at blinke hurtigt, før hun kom til at smile og rødmede lidt, taknemmelig for at Wyat gik foran hende. Hun ville ønske, at hun ikke havde drukket. Der var hun langt mere sikker. Nu rodede hun rundt i alting og følte sig ikke særligt imponerende. Det var ikke fordi hun havde dårlig selvtillid, hun var bare heller ikke helt sig selv.
Den tanke var meget tilstedeværende hos hende og hun brugte et øjeblik på at klare tankerne. Da hun endelig svarede, følte hun sig mere på plads og løftede hagen, for at se på ham med et nysgerrigt blik. "Hvad vil du gerne have, at jeg svarer?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 2:27:28 GMT 1
Wyat så afventende på hende, men smilede så en anelse over hendes spørgsmål. Han var ikke sikker på hvad han ville have hun skulle svare, han ville jo egentlig bare gerne have hun gjorde det hun havde mest lyst til.
"Jeg vil elske hvis du ville sove inde hos mig.. der behøver ikke.. ske noget. det kunne bare være rart.. Og jeg har vist en skjorte du kan sove i." Sagde han med et svagt smil og formåede kun at skjule sin nervøsitet en anelse. Han så hende spørgende i øjnene, hans hjerte bankede ikke overraskende hurtigere mens han ventede på hendes svar.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 3:08:09 GMT 1
Shirley spidsede læberne lidt i et underfundigt smil, overvejende et øjeblik, før hun nikkede. "Det lyder som et tilbud, der er svært at sige nej til," erklærede hun og så halvt på ham op gennem sine øjenvipper.
Hun lod med vilje være med at udtale sig om hvad der skulle ske og hvad der ikke skulle ske. Hun vidste det nemlig ikke selv endnu. Det var ikke ligefrem en planlagt aften. På nogen måde. Det hvilede alt sammen på impulsive beslutninger. Shirley lagde hovedet lidt på skrå og smilede mildt. "Skal vi blive stående herude?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 18:34:55 GMT 1
Wyat grinede afdæmpet over hendes spørgsmål og rystede på hovedet, inden han vendte sig om og gik hen for at åbne døren til sit værelse. Det gode ved at have en husholderske var at det rum han havde forladt i et kaos, nu så helt pænt og ordentlig ud. Derfor forsatte han blot ind på værelset og lod døren stå åben så hun kunne følge efter ham. Det første han gjorde var at skubbe de ukomfortable sko af og tog derefter sin sorte jakke af, som han smed over en stol i nærheden.
Til sidst kastede han sig udmattet på sengen og sukkede dybt.
"Mit whiskey indtag i aften har måske været lige i overkanten" Bemærkede han og vendte sig rundt på siden, mens han hvilede hovedet i sin hånd og smilede drillende til hende.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 21:26:04 GMT 1
Shirley fulgte ind efter Wyat og lagde selv sin kappe pertentligt fra sig, knapt så skødesløs som han havde været med jakken. Hun rettede lidt på sin overdel, velvidende at hekseskruddet ikke ligefrem var lavet til at slænge sig - eller for den sags skyld sidde - i. Så i stedet blev hun stående og kastede et enkelt, nysgerrigt blik rundt i rummet.
Blikket vendte dog hurtigt tilbage til manden på sengen og hun blottede tænderne i et smil. "Jeg håber ikke at det betyder, at du har måttet drikke dig mod til at møde mig til midnat." Hun hævede et spørgende øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 23, 2015 21:45:22 GMT 1
Wyat lod åbenlyst sit blik vandre ned af hende med et flabet smil på læberne, men så huskede han den skjorte han havde lovet hende og satte sig op i sengen igen. "Kun en lille smule" Kommenterede han og løftede sine øjenbryn med et sigende blik, inden han rejste sig og gik hen til den kommode hun stod ved siden af. Han fandt en eller anden blød bomuldsskjorte, som gik ham til lidt under hoften men højst sandsynligt ville gå hende til midt på låret og rakte den til hende.
"Hvad har du ellers brug for? Varme sokker? En teddybjørn?" Spurgte han og blottede tænderne i et skævt smil, inden han skubbede skuffen på plads.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 23, 2015 22:22:43 GMT 1
Shirley smilede lidt for sig selv over Wyats indrømmelse og fulgte ham med blikket mens han fandt den lovede skjorte. Hun tog imod den og fnøs lidt, sendende ham et lettere hvast blik. "Morsomt," svarede hun tørt, men smilede dog og pressede læberne lidt sammen om det, som hun tog et par skridt tilbage.
Hun så lidt overvejende på ham, mere og mere ædru som tiden gik, før hun nikkede sigende. "Vend dig om," bad hun og gjorde selv det samme. Hun kastede et enkelt blik over skulderen for at sikre sig at han havde gjort det, inden hun gav sig til at løsne de mange små lukninger i sit tøj.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 24, 2015 16:33:26 GMT 1
Wyat var imponeret over at hun stolede på at han ville blive stående med ryggen til hende og brugte da også selv muligheden for at tage sit tøj af og iklæde sig et par løse natbukser. Egentlig foretrak han at sove uden, men for hendes skyld valgte han at tage lidt mere på end bare sine underbukser. Derefter lagde han armene over kors og lænede sig op af kommoden, mens han skævede diskret over sin skulder.
"Er du sikker på du ikke har brug for hjælp?" Spurgte han og drejede ansigtet lidt mod hende, men holdt blikket mod den anden side af værelset.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 25, 2015 16:26:11 GMT 1
Shirley så sig tilbage over skulderen, da Wyat talte, men glemte komplet den kommentar, hun ville være kommet med. Til gengæld formåede hun ikke at stoppe sig selv fra at lade blikket glide en enkelt gang ned over hans nøgne ryg, før hun hurtigt trak det til sig og så ligefrem. "Jeg har styr på det," svarede hun endelig, smilende lidt for sig selv.
Det var dog sandt nok. Skørtet røg som det sidste, før hun hurtigt foldede skjorten ud, trak den om sig og først knappede den, for dernæst at folde ærmerne op. "Det her er væsentlig mere behageligt," bemærkede hun, som hun igen drejede sig mod Wyat, svømmende lidt i den alt for store skjorte, men til gengæld med et smil på læben, som hun strøg fingrene en enkelt gang gennem det korte hår.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 25, 2015 16:47:55 GMT 1
Wyat vendte sig om da han hørte hendes ord og smilede til hende. "Godt" Kommenterede han og betragtede hende mens hun strøg fingrene gennem håret. Hun så forbandet sød ud og han kunne ikke lade være med at smile varmt over synet af hende i den alt for store skjorte. Til sidst tvang han sig dog videre i forløbet og bakkede et par skridt, for at trække tæpperne af den store seng, inden han kravlede hen over madrassen og lod sig dumpe ned på sin pude med et lettet suk. Tæppet ignorerede han en smule, han havde det varmt nok i forvejen og var desuden ikke ligefrem i stand til at sove.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 25, 2015 18:23:21 GMT 1
Shirley smilede lidt for sig selv og trak lidt ned i skjorten, selvom den ellers var rigeligt dækkende, før hun fulgte efter Wyat og prøvende kravlede ned i sengen ved siden af ham. Hun lagde sig dog ikke på ryggen, men i stedet på siden med hovedet hvilende mod den ene hånd.
"Det har været en forvirrende aften," konstaterede hun i en meget matter-of-factly tone, men blottede dog tænderne i et smil, som hun forsigtigt rakte ud og lod fingerspidserne stryge langs Wyats ene arm. "Men til gengæld også dejlig."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 25, 2015 18:32:13 GMT 1
Wyats blik hvilede på hende da hun lagde sig ned og løftede øjenbrynene en anelse over hendes ord. Derefter smilede han antydningsvist og så på hende med et varmt blik. "Jaeh.. " Svarede han med et overvejende blik.
"Forvirrende på hvilken måde?" Spurgte han og rullede om på siden, mens han lod sine fingre glide mellem hendes og kiggede på hendes små hænder, inden han så hende i øjnene med et spørgende blik. Han havde været nysgerrig efter at vide hvad hun tænkte i lang tid, men maskeballet havde ikke ligefrem været stedet at stille de spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 25, 2015 19:31:17 GMT 1
Shirley smilede lidt og så ned på Wyats lange fingre mellem hendes egne, mens hun overvejede hans spørgsmål. "Normalt holder jeg fast i en beslutning, når jeg først har taget den," begyndte hun og trak let på skuldrene, så godt som det kunne lade sig gøre. "Det er ikke lykkedes særligt godt i aften. Ikke at jeg fortryder det." Hun blottede tænderne en anelse. "Det er bare uvant, på en måde."
Hun sukkede opgivende, efterfulgt af en lavmælt latter. "Jeg kan ikke forklare det," erklærede hun og dumpede helt ned at ligge. "Men måske er det i sidste ende en meget god ting."
|
|
