|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 21:35:42 GMT 1
Shirley lod sig villigt trække tættere på og fik på en eller anden måde smøget sine arme omkring Wyats nakke. Hun havde indstillet spørgsmålene for nu og havde alle intentioner om bare at give slip og udfordre den forunderlige verden, der var at forsvinde ind i en halvfremmeds omfavnelse. Egentlig var han jo ikke fremmed, men de kendte heller ikke hinanden godt.
Planen blev dog snart forpurret og Shirley åndede tungt ud over spørgsmålet. Hun smilede lidt, men der var en hvis alvor i blikket. Armene løsnede sig lidt og hun lod Wyat flette fingrene ind mellem hendes. "Nej," svarede hun ærligt, men skyndte sig at fortsætte, før han kunne få tid til at indskyde noget. "Det vil jeg måske gerne på et tidspunkt." Hun så på ham op gennem øjenvipperne og smilede mildt, ærligt talt en anelse varm i kinderne af svag ophidselse. "Men ikke i aften." Hun så svagt undersøgende op på ham, men var selv beslutsom. Hun smilede lidt. "Kys mig igen?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 22:21:23 GMT 1
Wyat nikkede med et flabet smil på sine læber og svingede hendes hånd en anelse, hvorefter han løftede sine øjenbryn og så hende i øjnene. "Fint nok" Svarede han uden at presse yderligere på, men han havde måtte spørge hende i tilfælde af hun nu kunne have fundet på at sige ja. Det sidste spørgsmål skulle hun dog ikke gentage igen og han lænede sig ned mod hende og pressede sine læber mod hendes igen, mens han trak hende tættere ind på sig og løftede hende et lille stykke fra gulvet.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 22:35:19 GMT 1
Shirley var lettet over Wyats accept og trak ham tættere på sig igen. En lavmælt latter slap ud over hendes læber mod hans, da hendes fødder forlod gulvet og hun trak kortvarigt ansigtet væk for at smile til ham.
Hun vidste ikke helt hvad det var ved Wyat, der var så tiltalende. Måske var det at der hvilede en hvis mystik over ham, men måske var det langt mere fordi, at hun vidste at der måtte være en hel del mere end det lige under overfladen. Hun gravede dog ikke i det, men kastede sig ud i et endnu et kys der efterlod hende åndeløs.
Hun brød fri med en lettere anstrengt lyd og gevaldigt røde kinder. Til gengæld også med et bredt smil, som hun tyggede lidt ned i underlæben for at skjule. "Det er nu, at jeg burde foreslå at vi gik tilbage til festen og fik noget at drikke..."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 22:48:04 GMT 1
Hendes latter fik ham til at smile bredt og han så hende længe i øjnene, inden han gengældte hendes kys. Lettere ståkåndet lod han hende slippe igen og smilede flabet over hendes bemærkning. "Det burde du" Bemærkede han, men i stedet for at lade hende om at gøre det, trak han sig væk og tog fat om hendes hånd.
"Men lad mig gøre det i stedet, jeg trænger til noget at drikke." Sagde han og nikkede i retningen af festen, inden han blinkede til hende med et skævt smil og gav hendes hånd et klem.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 22:52:09 GMT 1
Shirley smilede med tilfredshed og lukkede hånden omkring Wyats, svagt i tvivl om hvorvidt han ville blive ved med at holde fat i den når fast de kom blandt mennesker igen. Og ville hun gerne have at han gjorde det? Hun var ærligt ikke sikker, men i sin svagt berusede tilstand fik hun ikke taget yderligere stilling til det.
"Jeg skal lige huske på, at masken er væk," bemærkede hun, som de nærmede sig mængden igen og smilede mildt op til ham, omend svagt undersøgende.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 23:01:22 GMT 1
Wyat slap hendes hånd da de kom ud i mængden af gæster, i stedet lagde han sin arm om hendes skuldre og skævede smilende til hende. "Ja, det er sandt." Svarede han og løftede sine øjenbryn. "Er du bekymret for at folk ser os?" Spurgte han og førte hende gennem menneskemængden op til baren. Der var et par stykke der ikke var for generte til at stirre på dem, men han tog sig ikke af det, han var vant til at folk snakkede om ham.
"Du kan jo altid sige det til dine kollegaer hvis du ikke vil i avisen" Bemærkede han og blottede tænderne i et flabet smil.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 23:12:51 GMT 1
Shirley tøvede over spørgsmålet, men endte med at smile. På trods af det løftede hun dog Wyats arm fra sine skuldre og så op på ham med lidt hævede øjenbryn. "Jeg er ikke bekymret slog hun fast," og puffede lidt til hans arm over det tydeligt flabede i hans kommentar.
"Jeg er bare... Påpasselig," bemærkede hun snusfornuftigt og så sigende op på ham, selvom hun dårligt kunne lade være med hele tiden at være ved at smil. "I øvrigt tror jeg, at du overvurderer hvor meget magt jeg egentlig har."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 23:19:41 GMT 1
Wyat trak armen til sig og løftede sine øjenbryn i en svag fornærmet mine, der dog blev brudt af et drillende smil. "Nå men, frk. Påpasselig. Så må du sige til når du bliver træt af at være fornuftig" Bemærkede han uden at hans smil forsvandt fra hans læber.
"Ja, jeg ved det, jeg er alt for interessant til at de kan opgive en historie om mig" Kommenterede han med en påtaget arrogant tone i sin stemme. "Sig mig, burde jeg sætte mit hår anderledes næste gang en af jeres fotografer kommer forbi?" Spurgte han og rodede i sit hår så det strittede i alle retninger.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 23:29:08 GMT 1
Shirley lo og himlede med øjnene af ham, før hun daskede lidt til den arm han brugte til at ødelægge sin ellers pertentlige frisure med. "Du er fjollet," konstaterede hun med et sigende blik, men kunne ikke helt lade være med at smile. Hun tøvede kun et ganske kort øjeblik, før hun rakte op og glattede hans hår igen.
"Der er i øvrigt intet galt med at være fornuftig. Selvom jeg ikke regner med, at du ved hvad det vil sige," drillede hun, tydeligvis ikke seriøst. Han havde dog lige inviteret hende med hjem for ganske få øjeblikke siden.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 23:41:56 GMT 1
Wyat løftede vantro øjenbrynene over hendes bemærkning. "Fjollet?" Gentog han og grinede afdæmpet. Derefter fulgte hans blik hendes hånd og han smilede opgivende, inden han så hende i øjnene igen. Han trak på skuldrene og pustede uden held et lok af sit hår væk fra sit ansigt.
"Jeg har aldrig haft brug for at være fornuftig.. som du selv siger.. " Kommenterede han med et skævt smil og nikkede derefter mod baren. "Hvad skal du have?" Spurgte han mens han gled tungespidsen hen over sine læber.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 23:53:24 GMT 1
Shirley modstod trangen til at himle med øjnene, men rystede til gengæld lidt på hovedet af ham med et muntert smil. "Det kan være, at jeg rent faktisk kan lære dig noget," drillede hun. Hendes blik faldt til hans læber, da han talte og pludselig føltes hendes kinder lidt varme igen. Hun slog blikket bort for at se overvejende ind bag baren, uden at smilet helt var forsvundet.
"Hindbærcider," konstaterede hun og så tilbage på ham, kæmpende mod fristelsen til bare lige at træde en lille smule tættere på igen. Hun havde dog selvkontrol.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 19, 2015 16:39:52 GMT 1
Wyat nikkede en enkelt gang inden han henvendte sig til den nærmeste bartender og kom med sin egen bestilling, der som altid var et glas ildwhiskey. Han var tilfreds med endelig at kunne sætte det på sin sædvanlige regning, noget han havde afstået fra det meste af aftenen fordi det ville afsløre hans identitet. Da bartenderen vendte tilbage, rakte han hende cideren og skålede inden han tog en tår af sin whiskey.
"Skål" Sagde han og blottede sine tænder i et skævt smil, mens hans blik gled over hendes ansigt og stoppede flygtigt ved hendes læber, inden han så hende i øjnene.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 19, 2015 22:16:55 GMT 1
Wyats blik fik Shirley til at tage en dyb indånding og hun mindede sig selv om fornuften. Det var dog virkelig svært at lade være med at være påvirket af den generelle stemning på Tarantallegra og det faktum at et af de små papirfly landede foran hende og indeholdt en besked, der var så direkte, at hun rødmede svagt, som hun krøllede den sammen.
"Skål," svarede hun, lettere åndeløst og tog en solid tår, der føltes særdeles nødvendig. Hun mindede endnu engang sig selv om at maskerne var væk og at det ikke kun var Wyat der kunne genkende hende. Det var en pludselig, nøgen følelse og Shirley slog let med fingrene mod glasset, før hun sukkede og løftede det op. "Jeg siger stadig ikke ja, til at tage med hjem, men... Måske kunne vi finde et lidt mere afsides sted end det her?" Hun smilede svagt, men med et temmelig sigende blik.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 19, 2015 22:32:06 GMT 1
Wyat kunne godt se at hun ikke var helt tilpas, men han kunne ikke gennemskue hvorfor før hun bad om at gå et andet sted hen. Det første han tænkte på var selvfølgelig Kimæren, der var komplet tom i aften og desuden lige rundt om hjørnet.
"Vi kan altid tage hen på Kimæren, der er ingen mennesker i aften." Foreslog han og drak en tår af sin whiskey, mens han så afventende på hende. Han var egentlig også træt af at være her, nu alle kunne genkende ham og den eneste han rigtig var interesseret i til festen var Shirley og hvis hun ville et andet sted hen, havde han intet imod at forlade maskeballet.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 19, 2015 22:34:42 GMT 1
Det var i virkeligheden dumt. Hun havde afslået at tage med ham hjem og det af en ganske specifik grund og nu stod hun alligevel og overvejede at takke ja. Egentlig havde hun ment en af krogene på Tarantallegra, men chancerne var at de alle var optagede alligevel. Overvejelsen varede ikke længe.
"Okay." Shirley blottede tænderne i et halvt nervøst, halvt forventningsfuldt smil. "Lad os gå?"
|
|
