Skjult i mængden

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy
22:00

Terrance havde med vilje indprentet sig Agnes' afslørende grønne kjole grundigt - ikke at det var voldsomt svært. Han havde derfor ikke lige så svært ved at finde hende igen, som han kunne forestille sig, at andre havde i vældet af mennesker på Tarantallegra. Det tog dog stadig lidt tid, før den smaragdgrønne farve og de nøgne skuldre dukkede op i hans synsfelt. Han standsede og smilede under masken, før han rakte hende et glas med boblende vin og tog en tår af sit eget.

"Jeg tror halvdelen af mændene i det her lokale har travlt med at forsøge ikke at se på dig," konstaterede han, halvt fornøjet og halvt en anelse irriteret.

[Agnes Tweedy]

Agnes fortrød absolut intet ved sin påklædning, på trods af at den ellers var svagt kontroversiel. Der var allerede varmt i den tætpakkede danseklub og hvis hun skulle være ærlig, så havde hun ikke forfærdeligt meget imod de ekstra blikke det tiltrak. Det var mere eller mindre det der hele tiden havde være pointen med at klæde sig som den blanding af muggler og magiker hun var.

Hun drejede hovedet, da en velkendt stemme lød over musikken. Det øjenbryn hun hævede kunne ikke ses bag masken, men til gengæld var der ingen tvivl om det svagt flabede, svagt tilfreds smil. "Inklusive dig?"

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs dæmpet og sendte Agnes et sigende blik under masken, før han rystede på hovedet. "Er det ikke meningen, at jeg skal se på dig?" Han sank lidt sammen i skuldrene. De lyse øjne gled kort over hendes skuldre og han tog en dyb indånding. "I så fald har du fejlet i valget af påklædning."

Han smilede en anelse, men ikke fuldbyrdet. Personligt kunne han godt undvære, at hun havde så afslørende en kjole på i offentligheden, men han havde ikke på nogen måde tænkt sig, at forsøge at stoppe hende.

[Agnes Tweedy]

Agnes fnøs muntert og trak nonchalant på skuldrene. "Du var min primære bekymring," pointerede hun, tydeligt indikerende at det aldrig rigtigt havde været en bekymring. Hun havde ikke ligefrem haft problemer med at fastholde Terrances opmærksomhed før. Åbenbart heller ikke nu, hvor ingen andre kunne genkende hende.

"Jeg er derimod svagt jaloux," fortsatte hun henkastet og tog en tår af sit eget glas med vin, før hun med et svagt drillende smil rakte frem og rettede lidt på unødvendigt på Terrances krave, i processen selv trædende et skridt tættere på. "Du ser urimeligt godt ud i forhold til, at det må være en anden skrædder der har syet dine rober."

[Terrance Tweedy]

Terrances mundvige sitrede afslørende og hendes smiger virkede lidt for godt. Han kunne godt mærke, at han ikke var helt appelsinfri, som Agnes trådte tæt på og han var frygtelig fristet til at læne sig frem og kysse hende - på trods af maskerne, der så nemt ville komme i vejen. Han gjorde det dog ikke, men holdt sig i skindet, før en dæmpet latter kom over hans læber.

"Jeg må jo kunne overraske dig på en eller anden måde," bemærkede han, som han opdagede, at hans frie hånd havde fundet hendes skulder og strøg ned over hendes bare arm. "Med andet og mere end mine uheldige arbejdstider."

[Agnes Tweedy]

En enkelt kuldegysning gled ned over Agnes' rygrad, som Terrances hånd gled ned over hendes nøgne arm. Hun slap et svagt brummende, mere eller mindre utilfreds lyd og lod hovedet falde lidt på skrå. "Du er ganske overraskende," konstaterede hun og tvang sig selv til at give slip og endda rette sig lidt mere op igen.

Til gengæld blottede hun stadig tænderne i et lokkende smil. "Især når du lige om lidt tager mig med ud at danse." Agnes var begyndende beruset, men til gengæld også i herligt humør. Og ærligt talt også temmelig påvirket af valentinsstemningen på Tarantallegra.

[Terrance Tweedy]

Terrance lo dæmpet og lod fingrene forlade Agnes arm, selvom han mest havde lyst til at fortsætte op og over hendes ryg. Der var en tid og et sted til alting. I stedet greb han lettere impulsivt hendes hånd og trykkede et kys imod håndryggen, før han slap og tog en tår af sit vinglas.

"Jeg respekterer alle mine kollegaer, men spådom er dog det mest useriøse fag..." Hans stemme døde en anelse ud og han rømmede sig med et svagt skyldigt udtryk i øjnene under masken. "Til gengæld kan du selv byde mig op." Han hævede brynene lidt, selvom hun ikke kunne se det.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo lyst over Terrance. Hun havde skam selv haft spådom og hun kunne se flere af fagets pointer, men hun forstod udmærket hvor han kom fra. Hun havde aldrig ligefrem været blindt troende. Til gengæld så hun overvejende på ham i nogle øjeblikke.

"Udmærket," konstaterede hun og tog en tår af sin vin. Hun sænkede stemmen lidt, men formåede på en eller anden må at se på ham gennem øjenvipper på trods af masken."Vil du danse med mig, Professor Tweedy?"

[Terrance Tweedy]

Terrance var en smule beruset og allerede rimelig distraheret af Agnes' bare arme og udskæring. Hans pupiller udvidede sig over hendes tonefald og blikket fik det til at risle behageligt ned af rygraden. Han tog en dyb indånding og smilede svagt.

"Jeg vil hellere tage en af papirflyenes opfordringerne seriøst og finde et privat sted. Men en enkelt dans..." Det trak i hans mundvige.

[Agnes Tweedy]

Selv masken skjulte ikke Agnes' tydelige overraskelse og understregede hendes tidligere konstatering af, at han kunne være temmelig overraskende hvis han ville. Smilet blev dog temmelig smørret og måske næsten en anelse forlegent. Det var temmelig atypisk, men Terry var til gengæld også temmelig direkte.

"Jeg er bange for, at jeg har været en dårlig indflydelse på dig," konstaterede hun lettere drævende og spidsede læberne lidt, med en prikkende følelse under huden, der delvist havde noget at gøre med alkoholen, men i langt større grad havde noget at gøre med den tankeproces han effektivt havde sat i gang.

[Terrance Tweedy]

Terrance rømmede sig selvbevidst og så et øjeblik væk, før han mødte Agnes' mørke øjne og fugtede læberne. Hans mund føltes en smule tør. "Temmelig," svarede han dæmpet, men med en afslørende sitren i mundvigene.

"Men en dans." Han tog en tår vin mere. "Måske lidt koldt vand i ansigtet bagefter," tilføjede han tørt. "Og så må jeg vist hellere komme tilbage til slottet inden klokken slår tolv. En regulær Askepot."

[Agnes Tweedy]

Agnes' smil falmede betragteligt. Det var en sætning hun efterhånden havde hørt så mange gange, at det nu svagt var begyndt at irritere hende. Af samme grund fnøs hun lavmælt, ikke med helt samme afslappede smil som for et øjeblik siden.

"Det burde jeg næsten have vidst, ikke?" konstaterede hun retorisk og tog en solid tår af sin vin. Hun kunne ikke lade som om at det var den afslutning på valentinsdag hun havde drømt om og gjorde heller ikke noget forsøg. Det var hun for beruset til. Til gengæld skruede hun et smil på, som hun ikke helt var bevidst om hvad udstrålede. "Men så lad os danse."

[Terrance Tweedy]

Terrances smil blev mærkbart afdæmpet, som Agnes fnøs. Han tog en dyb indånding og rynkede panden, selvom hun ikke kunne se det under masken. Noget var helt sikkert i vejen, men han havde ikke lyst til at ødelægge mere af øjeblikket ved at grave efter hvad det var. I stedet drak han hurtigt endnu en tår vin, før han satte det næsten tomme glas fra sig på en bakke, der kom svævende forbi.

"Lad os danse," gentog han, som han tilbød sin ene hånd til hende og greb fat, da først hun gav ham sin. "Har jeg sagt, at du er usandsynlig smuk i aften?"

[Agnes Tweedy]

Agnes ville ønske, at hun havde vidst at Terrance skulle arbejde før aftenen i det hele taget var begyndt. Så havde hun i det mindste været forberedt. Måske burde hun efterhånden være vant til at han var nødt til at tage tilbage i tide og utide, men det var efterhånden en større kilde til irritation.

Hun prøvede dog at skubbe den til side og nyde det sidste af aftenen med den person, som hun egentlig helst ville tilbringe lige den dag med. Valentinsdag var ikke så festlig uden en valentin og for en gangs skyld handlede det ikke bare om, at hun skulle udse sig en at tilbringe natten med. Hendes smil var lettere anstrengt og hun var overraskende ud af stand til at nyde dansen og det greb Terrance havde om hende. "Jeg tror bemærkelsesværdig i større grad var det antydede," konstaterede hun, svagt fraværende.

[Terrance Tweedy]

Terrance ærgrede sig. Han vidste ikke præcis hvad han havde gjort, men Agnes var ikke sit eget smilende selv længere og det tog modet fra ham, ligesom han endte med at føre hende rundt ganske alvorligt og uden at forsøge sig med flere komplimenter.

Da dansen var slut, sneg han sig til et blik på sit lommeur og smilede temmelig halvhjertet. Han havde tid endnu, men ikke specielt lyst til at blive der. "Må jeg komme forbi på tirsdag?" Hans blik gled over hendes ansigtstræk.