Skjult i mængden

[Terrance Tweedy]

Terrance holdt Agnes' maske i den ene hånd og løftede den anden for at stryge hende over kinden. Han smilede og tøvede et øjeblik, før han kyssede hende blidt og dvælende. Det var dog en god idé at komme ud af kaminen og da han først tog sig sammen til at trække sig lidt væk, var det da også det han gjorde.

En munter lyd forlod ham og han børstede også sig selv lidt fri af sod. "Jeg skal gå en runde snart," sagde han ærgerligt. "Men det tager ikke mere end en halv time. Er det i orden?"

[Agnes Tweedy]

Agnes trak vejret hørligt ind da Terrance brød væk og smilede i et øjeblik for sig selv, før hun fulgte med ud fra kaminen og selv børstede sin kappe af med den frie hånd. Hun havde stadig hans maske i den anden, men lod den ligge på kaminhylden. Hun betragtede et enkelt billede, funderende i et øjeblik over hvem personen på det mon var.

Hun så væk fra det og over mod ham. "Det er helt i orden," forsikrede hun ham og løsnede kappen, for at lade den glide ud over skuldrene og midlertidigt hen over ryggen på hans kontorstol. De nøgne arme og den begrænsede varme i kontoret, hvor ildstedet var slukket, fik gåsehud til at prikke sig frem over hendes hud. Agnes mærkede sig dog ikke med det, men lænede sig lidt ind mod skrivebordet. Et svagt drillende smil spillede over hendes læber. "Jeg lader bare som om, at jeg er hjemme imens."

[Terrance Tweedy]

Terrance hang sin kappe op og sendte Agnes et enkelt, sigende blik. Han slap en tung udånding og fugtede læberne, imens han så ned over hende. "Du spiller ikke fair," konstaterede han tørt, men tydeligvis ikke upåvirket. Han rettede dog blot sin tryllestav imod ildstedet og der var øjeblikket efter gang i en lystig ild.

"Jeg går med det samme, inden det bliver helt umuligt at løsrive sig." Han rømmede sig og forsøgte at kvæle et smil, før han forlod kontoret for at gå sin runde.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede uskyldigt, selvom hun var alt andet end det. Hun sendte et enkelt luftkys efter ham og smilede stadig, da døren ind til kontoret var lukket. I et godt stykke tid blev hun siddende og så sig lidt rundt, uden decideret at gå på opdagelse. Alverdens respekt for privatliv. Hun havde skubbet sig helt op at sidde på skrivebordet og studerede sine fingernegle, så længe som det på nogen måde kunne være interessant.

Det var ikke forfærdeligt længe. Havde hun været helt ædru ville hun sandsynligvis have hevet en bog ud fra bogreolen og begivet sig ud i at bladre gennem den, men hun var stadig temmelig påvirket og havde ikke den slags opmærksomhed i øjeblikket. Hendes tanker cirkulerede i større grad om indehaveren af kontoret og hun smilede lidt for sig selv, som hun lænede sig tilbage for at fange sin kappe fra stolen.

Det var egentlig hendes intention at hænge den op, men hun nåede aldrig at gribe fat i den. Hendes blik blev nemlig først fanget at et stykke pergament på skrivebordet og Agnes' øjenbryn trak sig lidt sammen. Ædru havde hun revet blikket væk med det samme, men i sin svagt berusede tilstand gik det ikke så stærkt. Hun nåede at læse overskriften og før hun vidste af det havde hun løftet pergamentet og var i gang med at læse de mange, nedskriblede informationer. Smilet var helt forsvundet.

[Terrance Tweedy]

Terrance kom tilbage næsten nøjagtig en halv time efter han var gået. Ingen skærmydsler, elever fanget udenfor sengene eller uro med spøgelser eller poltergeister. Da han åbnede døren igen, var han dog væsentligt mere ædruelig, end da han gik.

Hans lyst til at være i nærheden af Agnes var dog ikke forsvundet og han smilede tilfredst, som han låste døren efter sig og vendte sig imod hende.

[Agnes Tweedy]

Agnes følte sig temmelig sober i forhold til hvad hun havde gjort for blot ganske få øjeblikke siden. Det var tydeligt at hun ikke havde flyttet sig siden Terry var gået, men til gengæld sad hun stadig med pergamentet i hånden og gjorde ingen forsøg på at skjule, at hun havde læst det.

Hun på på Terrance med svagt rynkede øjenbryn, da han igen dukkede op på kontoret. Hendes stemme var rolig, men tonefaldet til gengæld også lettere tilbageholdende. På samme måde som hendes blik. Hun vidste jo godt, at hun ikke havde nogen ret til at have læst det, men skaden var sket. "Hvad er det her?"

[Terrance Tweedy]

Terrance mistede hurtigt det meste af farven i ansigtet og standsede brat. Han så vantro på Agnes. "Det er fortroligt," hviskede han. "Hvordan har du..."

Han så op imod hylderne med mapper, men indså derpå, hvor hun havde fundet dem. Han havde glemt at få dem flyttet i eftermiddags i den tro, at ingen andre skulle ind på hans kontor. Skuldrene faldt lidt og hans blik vendte tilbage til Agnes. "Det er fortroligt," gentog han alvorligt.

[Agnes Tweedy]

Terrance besvarede ikke hendes spørgsmål. Det var måske ikke overraskende, men gjorde kun Agnes' ansigtsudtryk mere alvorligt. Hvis han ikke havde tænkt sig at svare hende, så måtte hun jo forsøge at gøre det selv. "Det her en liste over hvilke elever, der potentielt kan være et problem for ministeriet, er det ikke?"

Hendes blik var hårdt, men hendes ansigt ellers nærmest udtrykløst. Navne på elever og deres forældres politiske orientering. Eksempler på ting de havde sagt... Det kunne umuligt være et tilfælde. "Hvad gør de med den her information?"

[Terrance Tweedy]

Terrance lukkede fingrene omkring sin tryllestav, før han, med et beklagende udtryk i ansigtet, pegede den imod papirerne. Et dæmpet "accio" fik dem til at flyve i hænderne på ham og han rettede ryggen, som han så Agnes i øjnene.

"Ingen af disse elever har gjort noget, der vil lande dem i nogen form for ulykker, Agnes," sagde han dæmpet, alt for klar over, at han ikke kunne fortælle frit og ærligt præcis hvad han var blevet pålagt. "Hogwarts har en politik om elevgrupper og bliver nødt til at følge op på, at den bliver overholdt. Den politik har eksisteret i tyve år og du ved hvorfor den blev oprettet."

[Agnes Tweedy]

Agnes kneb øjnene lidt sammen, da pergamentet fløj ud af hånden på hende. Hun havde dog set rigeligt og i nogle lange øjeblikke så hun blot på Terrance, som om hun ikke helt forstod hvad han sagde. Det var dog ikke tilfældet. Hun forstod dem alt for godt.

"Lyver du for mig?" spurgte hun direkte, i et roligt - nærmest fornuftigt, kunne man sige - tonefald. "Hvis du gør, så sig det til mig nu. For jeg køber ikke i et øjeblik, at det der," hun pegede mod papirerne i Terrances hånd. "Ikke potentielt kan komme til at bringe nogen i ulykke. Hvad hvis ministeriet beslutter, at forebyggelse er den bedste løsning? Så ved de nøjagtig, hvem de skal starte med."

[Terrance Tweedy]

Terrance blinkede. Stemningen var ladet, men ikke som den plejede at være. Han tog dog en langsom, dyb indånding, før han rynkede panden og rystede på hovedet. "Der er ingen af de elevcitater her, der er på kanten af loven, Agnes. På kanten af Hogwarts' regler, måske. Og det er netop det. Selvfølgelig er det forebyggelse. Forebyggelse af mere fostret had og oprør." Han så alvorligt på hende. "Jeg ønsker heller ikke elevgrupper, der bidrager til polarisering. Gør du?"

[Agnes Tweedy]

Agnes tog sig let til panden, men blev siddende på skrivebordet. "Jeg ønsker ikke censur, Terrance. Det her er det måske ikke endnu, men det er på vej i den retning. Tror du det bliver mindre eksplosivt af, at de ikke har et sikkert miljø at diskutere de her ting i?" Hun så indtrængende på ham, velvidende at det var et ømtåleligt emne og at det var gået grueligt galt før. Hun kunne dog ikke være enig i håndteringen.

"Tror du at det skaber en generation af rationelt tænkende magikere, at de bliver straffet for at tage stilling?" Hun huskede fra sin egen skoletid, hvor strengt opretholdt forbudet mod diskussion af politik havde været. Det var kun værre nu. "Jeg tror ikke på, at det kun handler om organiseringen af forbudte elevgrupper. Detaljer om forældre, baggrund... Det er forkert. Kan du ikke se det?"

[Terrance Tweedy]

Terrance sank sammen i skuldrene og tog en mappe ned fra hylden. Han lagde papirerne på plads og satte den op igen, med alle planer om at gøre noget mere forsvarligt med mapperne inden Agnes næste gang befandt sig på slottet. Han kunne blive fyret for at have ladet hende se dem.

"Det er til intern brug," svarede han roligt. "Diskussionerne må komme, når de er store nok til at tage stilling til den slags. Hogwarts er ikke en politisk kampplads."

[Agnes Tweedy]

Agnes gled langsomt ned fra bordet og fulgte Terrance med blikket. Det frustrerede hende at han ikke svarede hende, men hvad han sagde langt mere end det. Alvoren var tydeligere end nogensinde og hendes blik var ikke vredt eller forarget. Det var bekymret.

"Det ender det med at blive," sagde hun direkte, lavmælt, men seriøst. Hendes blik borede sig ind i hans nakke, men hun blev stående hvor hun var. "De er ikke alle sammen børn, Terrance. Lad være med at begå den fejl at tro det." Det burde du vide bedre end nogen anden. Den sidste kommentar hvilede på hendes tunge, men hun sagde det ikke højt.

[Terrance Tweedy]

Terrance stivnede en anelse og lukkede øjnene. Han tog en dyb indånding og skubbede minderne fra sig. Skrigene. "Lad være med at fortælle mig hvad de er eller ikke er," svarede han anspændt. Den lille pige - død i et glimt. Han vidste at hun havde vandret hvileløst rundt siden og hjemsøgt sin morder.

"Fejlen er ikke min." Han vendte sig om imod hende og så hende alvorligt i øjnene. "Jeg tager netop forbehold for, at de ikke er børn. Men ingen af mine elever er i fare. Ingen."