Demonstration!

[NPC]

Demonstration

Lørdag den 18. apil, år 2110

De var langsomt strømmet til. Først var de umaskerede og lignede enhver af de andre magikere, der bevægede sig igennem Hogsmeades gader. Protestskilte, flag og bannere var gemt og det var kun dem selv, der vidste hvad der skulle ske. Blandt de myndige magikere, som var kommet fra Camden, fra Godricdalen og enkelte endda fra udlandet, befandt der sig også Hogwartselever. Sneget ud af Magnolia Dearborn var disse unge utvivlsom nervøse, men også ivrige. Modsat de ældre, havde de aldrig oplevet noget lignende. En virkelig protest.

Maskerne kom på, da de nærmede sig ministeriet. De var vel godt trehundrede mennesker samlet der. De modige, som turde sige fra. Et banner smældede i vinden:

“Ministeriet fængsler uskyldige uden rettergang.”

Protestråbene steg til vejrs og demonstranter viftede med deres flag og skilte. Nogen brugte magi til at sende dem flyvende i luften. Forbipasserende stoppede op og kiggede på.

Offgame

I denne tråd har din karakter mulighed for at deltage, uanset hvilken orientering eller politisk holdning de har. Demonstranter, tilskuere og ministerieansatte. Du er velkommen til at nøjes med en reaktionspost, men vi vil opfordre dig til at interagere med de andre karakterer i tråden. Der er ingen rækkefølge, men brug sund fornuft og husk ikke at powerplaye.

[Gale W. Kaiser]

Dagen var startet ud med træning som altid. Ved middagstid var han gået sammen med nogle venner ud for at finde noget spiseligt og efter frokost var træningen så fortsat med besværgelser og forvandling. Turen forbi Ministeriet for Magi skete derfor kun fordi han tilfældigvis skulle ordne noget angående sine uddannelse. Noget Tom, hans mentor, havde brugt meget lang tid på at forklare var enormt vigtigt. Heldigvis tog det ikke lang tid, så et kvarter efter at være ankommet kunne han igen forlade stedet og være på vej hjem. Et projekt der normaltvis ikke besværligt, men en kæmpe flok mennesker havde pludselig, af en eller anden endnu ukendt årsag for ham, valgt at samle sig foran bygningen. De fleste var myndige, men han syntes også at kunne spore nogle folk der var i skolealderen.
Stadig opsat på at komme hjem forsøgte Gale at bane sig vej igennem den enorme flok af mennesker. Det var først da han var kommet næsten ud på den anden side, at det første banner røg i vejret, kort efter efterfulgt af andre og råb, der i munden på hinanden råbte noget om at ministeriet skulle sende uskyldige i fængsel. Overrasket stoppede han op og kiggede omkring sig.

[Casimir Ó Catháin]

Casimir var blandt de maskerede og stod i en gruppe af skoleelever, som var undsluppet Hogwarts i selskab med Magnolia. Det var et vigtigt skridt de var i gang med at foretage nu og de var mange. Han følte sig i den grad som en del af noget større. Noget vigtigt. Da han blev puffet til siden af en bredskuldret mand, råbte han efter ham. "MINISTERIESVIN! I STOPPER OS IKKE!"

Han viftede med sit eget skilt, hvor der stod: "Stop bortførslerne NU".

[Magdalene Abbey]

Det virkede ellers til at være en ganske normal dag, da Magdalene Abbey først havde forladt et hjem på Fønixengen og bevæget sig mod sin arbejdsplads. Først tænkte hun ikke meget over den svage lyd af flerfoldige stemmer, før hun kom så tæt på, at det blev tydeligt at det ikke bare var en sammenstimling af fans, der havde fået øje på en Quidditchspiller.

Synet af demonstranterne i de udtryksløse masker fik hende til at stoppe op og ganske instinktivt slog hendes hjerte lidt hurtigere. Det tog tid at høre, hvad de demonstrerede over og da Maggie endelig gjorde, stivnede hun en anelse. Tankerne vandrede til Hector og i et øjeblik brændte det i hende for at slutte sig til mængden, selvom hun ellers var stilfærdigt anlagt.

Hun kunne dog dårligt stille sig op foran sin arbejdsplads på den måde og med en ukendt reserve af mod, fik hun mast sig gennem mængden. Da hun endelig kom gennem hoveddørene og ind i Ministeriet for Magi, var hun bleg som et lagen. Havde hun nogensinde oplevet en reel demonstration før? Nogle af dem havde virket meget aggressive, da hun maste sig gennem og hun skuttede sig en anelse. På trods af at hun var enig i deres bevæggrunde, så følte hun sig mere sikker indeni den store bygning end hun havde gjort udenfor.

[Owain Ellis]

Nyhederne spredte sig hurtigt og fra folk begyndte at råbe op til Owain stod klar, lettere uglet i sin uldne vest og med brillerne hængende fra næsetippen, var tingene endnu ikke eskaleret i nogen retning. Heldigvis. Han bevægede sig rundt om flokken af maskerede mennesker og så efter noget bekendt. "Undskyld? Unge... Mand? Hvad demonstrerer I imod?" Hans blok var fremme og kvikskribleren det samme.

"Owain Ellis, Profettidende. Du kan forblive anonym?"

[Rowan Quigley]

Rowans hjerte hamrede. Han vidste udmærket, at han stod overfor en bortvisning, hvis skolen fandt ud af at han var der. Men nysgerrigheden havde alligevel været for stor og han havde ikke kunnet lade være med at føle, at det var nødvendigt. Han havde nemlig altid godt kunnet lide deres nu tidligere professor i Mugglerstudier, og det virkede forkert at han var blevet afskediget. Rygterne sagde i hvert fald, at han var blevet fundet uskyldig?

I hvert fald stod Rowan blandt demonstranterne fra Hogwarts. Han var ikke en af de mest højtråbende og da også relativt fredelig at gå til, noget der tydeligt blev opdaget. Det overraskede ansigtsudtryk var skjult af masken, men han rømmede sig hurtigt og vendte sig halvt mod journalisten. "Vi demonstrerer imod Ministeriets afstraffelsesmetoder, der er urimelige og næsten umenneskelige." Hans stemme var blid. Vrede lå ikke til ham.

[Owain Ellis]

Kvikskribleren føg afsted imod notesblokken og Owain nikkede ivrigt, opfordrende. "Ja? Vil du uddybe den kommentar? Drejer det sig om Hector Attwater? Terrance Tweedy?" Han betragtede den maskerede mand afventende.

Den personlige kommentar til begivenheder var et hit. Hvis alt gik vel, fik han også nogen mere eller mindre objektive sandheder, som han kunne rapportere, frem for at farve det hele efter ministeriets plan.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas var i virkeligheden alt for høflig anlagt til alt dette påstyr, han kunne knapt nok finde ud af at skubbe sig ind mellem alle de råbende mennesker. Han havde egentlig troet det havde været et godt tidspunkt at tage ud og købe et par nye bøger, men det viste sig at han havde valgt helt forkert. Han undskyldte mens han gik gennem den store gruppe mennesker, men da han blev genkendt var det ligesom om at han ikke fik lov til at gå videre. Maskerne gjorde ham utrolig bange og han blev en smule nervøs ved situationen. Hans evner med en tryllestav var ikke specielt gode og hvis disse mennesker ikke ville lade ham gå videre, hvordan skulle han så komme ind i ministeriet?

[Finn Kestrel]

At være endt blandt den demonstrerende mængde var ikke planlagt på forhånd for Finns vedkommende. Men da han fandt sig selv i Hogsmeade og demonstranterne begyndte at vise sig havde han taget en hurtig beslutning om at deltage. På en måde havde han fået overbevist sig selv om at han blev nødt til det.

Indtil videre forsøgte han at holde sig mere eller mindre godt inde i mængden, da han var klar over at der var en lille chance for at nogle fra hans arbejdsplads muligvis ville kunne genkende ham bag den ellers meget dækkende maske - og hans mål var jo ikke ligefrem at miste sin plads som lærling.

[Louisa Maddox]

Louisa stod ved siden af Rowan iført sin maske og havde et protest skilt i hånden. Hun havde ikke været i tvivl da hun havde hørt om hvad der skulle ske. Hun var ligeglad med om hun blev bortvist, skolegang betød ikke synderlig meget for hende, efterhånden havde hun indset at hun aldrig ville være typen der fik en lang karriere indenfor ministeriet eller nogen anden institution. Derfor stod hun her og betragtede journalisten Rowan talte med, med et nysgerrigt blik. Hun troede ellers ikke at journalister var interesserede i andet end hvad ministeriet fortalte de skulle være interesserede i, men måske tog hun fejl. Ham her virkede i hvert fald anderledes, men hun havde ikke behov for at få et ord indført, så hun lod Rowan om at svare på journalistens spørgsmål.

[Marius Paine]

Marius var en troldmand der fyldte meget. Og selvom disse demonstranter forsøgte at afskære ham vejen til hans hjem, så virkede det ikke særlig godt. Den ældre troldmand skar igennem rækkerne af vrede demonstranter som en kniv igennem en mør bøf. Han tog stort set ingen notis af de ord, der blev råbt efter ham. Han var blevet kaldt værre ting igennem livet i form af sit arbejde. Da han passerede mængden, fik han først øje på Finn Kestrel og var på vej hen til ham, da hans øjne faldt på den unge troldmand Nicholas. Drengen så fortabt ud i mængden, og lignede en, der var blevet klynget op i et hjørne. Med faste skridt, bevægede den ældre troldmand sig igennem masserne, og skubbede gerne til dem, der stillede sig i vejen. Han stoppede op, da han kom hen til Nicholas. "Er der problemer, Dearborn?"

[Magnolia Dearborn]

Det lå som sådan ikke til Magnolia at stille sig op og servere sin mening på den måde. Samtidig overgik det hendes fatteevne at ministeriet synes at føle sig så uovervindelige. Det var på tide de blev sat godt og grundigt på plads.

Magnolia stod i mængden nær Casimir, og måtte også vakle et par skridt, da en stor mand valgte at overse dem fuldstændig. Hendes opmærksomhed lå både på demonstrationen og de elever det var lykkes hende at få med ud. Hun havde også et ansvar for at få dem med tilbage igen.

Magnolia tog også fat om Casimirs skilt, og rystede det med tydelig entusiasme, inden hun skilte læberne ad for at råbe:

”Ministeriet er de kriminelle! Ikke mugglerne!”

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna var en ud af fem regulatorer, der dukkede op foran mængden via spektral transferens og med myndige stemmer bød mængden at skille sig og forsvinde. "I har ingen ret til at være her," sagde hun højt, før hun pegede sin tryllestav imod dele af forsamlingen. "Gå hjem og lad være med at blokere gaden."

"Tag hjem," fortsatte hun, imens hun bevægede sig frem. "Tag hjem, inden I tvinger os til at benytte skrappere metoder."

[Rowan Quigley]

Rowan åbnede munden for at svare journalisten, da et par høje smæld afslørede, at demonstranterne ikke længere var alene. Han tabte tråden og i så i stedet lidt forvildet mod de nyankomne. Ministerieansatte, tydeligvis og det fik Rowan til automatisk at tage et par skridt tilbage.

Hans hånd lukkede sig let om Louisas håndled for at fange hendes opmærksomhed og han lænede sig lidt til siden. "Vi kan ikke være her, hvis de begynder at afsløre folk," mumlede han. Journalisten var glemt.

[Shirley Felbrigg]

Det var ikke kun Profettidende, der havde hørt om tumulterne ved Ministeriet for Magi. Alt for Heksene var også repræsenteret i form af Shirley Felbrigg, der forholdt sig i udkanten af urolighederne og forsøgte at forhøre sig om, der også var nogle af demonstranterne der gik op i betydningen af den nye lovgivning for husmødre. Det var en konflikt, der havde været særdeles vigtig på bladet.

Hun var professionel, lige indtil hun fik øje på sin fætter og uden at tænke over det, havde mast sig gennem menneskemængden. "Nicholas!" Hun så bekymret på ham, først nu bevidst om de maskeklædte folk omkring dem, der så truende ud. Hendes blik flakkede op til den bredskuldrede mand, som hun genkendte med det samme. Hendes forældre var vigtige i ministeriet og det samme var Marius Paine. Rundt om dem lød råbene fra ordensmagten. "Vi må hellere komme ind i sikkerhed, før der sker noget." Hun holdt fast i sin fætters arm og så bestemt, men bedende op på obliviatoren.