|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 3:40:14 GMT 1
22:30
To timer. Det var så længe hun havde været væk fra Brody nu. Det var omtrentligt lidt under en time siden at hun definitivt var stoppet med at lede og i stedet var gået over til at fange et glas i ny og næ fra de svævende bakker. Når man ikke var god til at snakke med mennesker, særligt ikke når man var mere anonym end ellers, så gik det relativt godt med at sætte den boblende vin til livs og hun var efterhånden ikke længere appelsinfri. Det var der flere ting, der indikerede. Det første var at hun virkede væsentlig mere afslappet end hun havde gjort først på aftenen, på trods af at hun havde tilbragt det meste af tiden i sit eget selskab, kun udvekslende få sætninger med andre. Et andet tegn var at hun var begyndt at bevæge sig let til musikken, uden helt selv at være klar over det. Hun var ikke ulykkelig over at være blevet adskilt fra sin ledsager, men dog temmelig utålmodig efter at få fingrene i ham efterhånden. Hun fangede endnu et glas, smygende sig let til side for et par, der dansede tæt og smilede lidt for sig selv, som hun bevægede sig svagt til musikken og kastede et enkelt, søgende blik rundt.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 4:00:12 GMT 1
Brody havde været ret længe om at indse, at Maggie var forsvundet. Han havde haft det sjovt og antaget at det samme gjaldt hende, men nu var det efterhånden gået op for ham, at han ikke havde set hende i lang tid. Han gav sig til at kigge efter hende og nåede at være oppe på balkonen, før han fik øje på hendes skikkelse og hurtigt skyndte sig ned igen. Inden hun så ham, havde han lagt den ene hånd på hendes talje og den anden over hendes øjne.
Han lænede sig frem så han kunne hviske i hendes øre. "Jeg ved godt, at vi aldrig har mødt hinanden før, men jeg tror aldrig jeg har set nogen kønnere end dem, unge frøken."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 4:04:33 GMT 1
Det gav et sæt i Maggie og medbragte en overrasket lyd, da nogen greb fat i hende og dækkede hendes syn. Stemmen der fulgte lige efter fik hende dog til at slappe helt af igen og en lavmælt latter gled ud over hendes læber, som hun daskede let ud efter Brodys hånd og vendte sig imod ham.
"Tænk, jeg troede du måske var stukket af," drillede hun muntert og sendte ham et irettesættende blik fra under masken, der havde mere at gøre med den svage forskrækkelse han lige havde givet hende. Hun vippede glasset lidt i den ene hånd med et overvejende ansigtsudtryk, tydeligvis i glimrende humør. "Muligvis gået kold under et bord et sted. Man ved aldrig," tilføjede hun uskyldigt, før hun tog en tår af vinen.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 4:09:00 GMT 1
Brody smilede ned til Maggie og noterede sig på hendes tale og bevægelser, at hun var beruset. Det fik hans øjne til at glimte muntert, som han atter placerede den ene hånd imod hendes hofte og denne gang brugte den anden til at snuppe glasset ud af hånden på hende.
"Men som du ser, er jeg her endnu," svarede han roligt, før han tog en tår af glasset, skar en grimasse og rakte det tilbage. "Og du, Maggiemus, er fuld." Han smilede skævt.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 4:15:25 GMT 1
Maggie nåede kun halvt til at protestere over Brodys snuppen af hendes glas, fordi hun i stedet kom til at le. Det efterfølgende smil blottede tandsættet og hun fejlede i forsøget på at presse læberne sammen om det og se uskyldig ud. I stedet holdt hun to fingre op og illustrerede en minimal afstand. "Meget, meget lidt," bedyrede hun og kneb øjnene let sammen for at understrege det.
Hendes forsøg på et sobert ansigtsudtryk blev lettere forpurret af det faktum, at hun ikke kunne lade være med at smile og hun tog lettere distraheret mod glasset igen. "Jeg foretrækker at kalde det for godt humør," konstaterede hun og slog let ud med den ene hånd, før hun lo igen og endte med at hvile hånden mod Brodys brystkasse. Hun så op på ham, tydeligvis uden at have langt mellem tankespring eller distraktioner. I hvert fald smilede hun nærmest smørret. "Du ser godt ud."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 4:21:56 GMT 1
Brody skulle træne dagen efter og var kun i godt humør efter de få øl han havde drukket. Han morede sig dog storartet over Maggies tilstand og blottede næsten hele tandsættet over hendes kompliment. "Mmh," brummede han, som han løftede den frie hånd og strøg hende over kinden.
"Du er lækker." Han lagde hovedet en anelse på skrå. "Men det kan vi snakke om senere." Hans fingre strejfede hendes ene nøgne skulder; en lille distraktion. "Har du det godt, smukke?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 4:27:41 GMT 1
Maggie smilede smørret over Brodys kompliment og var i et øjeblik mere end rimeligt distraheret af Brodys blide, men opmærksomhedskrævende kærtegn. Nok til at hendes første svar blot var et lettere fraværende: "hm?"
Så indså hun dog at han rent faktisk havde stillet et spørgsmål og hun blinkede en enkelt gang, fokuserende og måtte lige bruge et halvt sekund på at genskabe, hvad han havde sagt. Så fnøs hun dog muntert og blottede tænderne. "Jeg har det glimrende. Jeg og min nye bedste ven, alkohol, har ved fælles insats sørget for, at jeg ikke har gemt mig i et hjørne endnu," hun så sigende på ham, men satte dog det halvtomme glas fra sig på en bakke, der svævede forbi.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 17:46:04 GMT 1
Brody grinede og klemte let om Maggies side, som han lod hånden falde fra hendes skulder og betragtede hende med et temmelig underholdt blik. "Har du fået snakket med nogen interessante, ukendte mennesker endnu?" Han smilede skævt og så kort ud over rummet. Om halvanden time ville alle være umaskerede. På det tidspunkt havde han dog tænkt sig at være væk.
"Eller danset?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 23:04:17 GMT 1
Maggie lo lavmælt over Brodys spørgsmål og så sigende på ham. "Jeg er ikke så god til store forsamlinger, hvis det skulle være gået dig forbi," svarede hun lettere tørt og rettede sig lidt op.
"Selvom jeg dog fik snakket med en anden kvinde, der også var blevet væk fra sin ledsager," tilføjede hun med en hovedvippen. "Og jeg danser ikke. Jeg tænker at du har klaret dig væsentlig bedre?" Beruselsen gjorde hende vældig snakkesalig.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 23, 2015 20:10:15 GMT 1
Brody smilede så det nåede hans øjne og lænede sig en anelse frem. Han smilede skævt over hendes plapren og strøg hendes hår lidt bagud, før han stjal et kys fra fulderikken. "Selvfølgelig danser du," sagde han lavmælt. "Du kan stå på mine fødder."
Han smilede drillende og blinkede med det ene øje. "Jeg vil se dig på det dansegulv inden jeg tager dig med hjem og udnytter, at du er beruset og forsvarsløs."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 23, 2015 21:15:07 GMT 1
Kysset stoppede effektivt Maggies talestrøm og hun stod til gengæld tilbage med et lettere dumt, men temmelig smørret smil. Det forsvandt skam ikke selvom hun rødmede og himlede med øjnene bag masken. "Du bruger ufine tricks," beskyldte hun ham halvhjertet, tydeligvis uden at have frygtelig meget imod det.
Hun sukkede da også resignerende øjeblikket efter og tilbød ham sin hånd. Hun påstod godt nok at hun ikke dansede, men det sidste stykke tid havde hun vippet lidt til takten af musikken uden at være klar over det. "Det er din begravelse."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 23, 2015 23:56:47 GMT 1
Brody smilede bredt og drenget, som han tog Maggies hånd. "Jeg håber du kommer med blomster," mumlede han drillende, før han trak hende med sig ud på dansegulvet. Hans frie hånd fandt hendes lænd og han førte hende sikkert rundt, uden de store svinkeærinder.
Nogen stor danser var han ikke, men han kunne lige følge med og han morede sig over at se Maggie en smule på glatis, men både sød og fuld.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 24, 2015 0:09:11 GMT 1
Maggie var ikke just god til at danse, men hun kunne dog finde ud af at følge med. Med et par fulde fnis som eneste undtagelse, gik det faktisk overraskende godt. Nok til at hun ikke behøvede at se ned på sine fødder.
I stedet så hun på Brody og i et øjeblik gled den berusede munterhed i baggrunden til fordel for et mere reelt udtryk. Et svagt underfundigt smil gled frem over hendes læber, men hendes blik var overraskende sobert. "Det er underligt at være ude sammen," bemærkede hun og kneb øjnene den mindste smule sammen. "Også selvom ingen kan genkende os."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 24, 2015 0:13:58 GMT 1
Brody smilede skævt og lod hånden på Maggies lænd glide et lille stykke ned, imens han betragtede hende. "Væn dig til det, Maggiemus," sagde han dæmpet. "Lige om lidt er vi et officielt par."
Han virkede temmelig tilfreds med den konstatering. I hvert fald var hans tænder kortvarigt synlige, som han klemte let om hendes bagdel og førte hånden op igen.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 24, 2015 0:20:13 GMT 1
Det gav et lille sæt i Maggie, hvis kinder blev varme. Instinktivt kastede hun et enkelt blik rundt, for at se om nogen kiggede. "Og du skal lære ikke at gøre sådan noget foran andre mennesker," svarede hun med et svagt irettesættende blik, selvom det trak faretruende i hendes mundvige.
Hun fugtede læberne en enkelt gang og tænkte tilbage på en samtale med den skrædder, der havde overbevist hende om at en kjole var en decideret god idé. Om hvordan man ikke virkede akavet og usikker. Testende en af teorierne, så hun op på Brody gennem sine øjenvipper. "Men du kan få lov til at tage mig med hjem snart og gøre det lige så meget du har lyst til der."
|
|