Kun det sjov man selv laver

[Magdalene Abbey]

Maggie kastede Brody et lettere hårdt blik, der dog ikke havde nogen effekt. Hendes kinder brændte stadig og det blev ikke bedre, da han holdt hendes underbenklæder op. Hun snuppede dem i en hurtig bevægelse, for pinligt berørt til at tage dem på. I stedet krøllede hun dem sammen i den ene hånd og havde alle ambitioner om at gå direkte efter et badeværelse.

Den milde følelse af panik lettede dog lidt over Brodys ord og hun indså, at han havde ret. "Det er et skråplan," konstaterede hun bestemt og så sigende på ham, før hun sukkede opgivende, debaterende lidt med sig selv. "Enormt dårlig idé. Vand er en bedre." Hun så op på ham og i et øjeblik trak det næsten i hendes mundvige. Hun dræbte det dog inden hun nåede så langt og tilføjede i stedet en temmelig tør kommentar, inden hun resolut begyndte at gå: "Muligvis også et koldt bad."

[Brody Blance]

Brody rømmede sig over blikket, men kunne ikke tage situationen lige så alvorligt som Maggie gjorde. Han var selvfølgelig ærgerlig over, at han ikke fik det han havde håbet, men det var til at overleve. Maggie var sød, når hun var både fuld og flov. Han gik efter hende og fangede hendes håndled, for at stoppe hende.

"Magpie," bad han med et varmt smil. Han trak lidt i hende. "Kom med hjem i stedet." Han søgte efter hendes blik, uden at give slip. "Du kan få et glas vand. Og et langt, varmt bad med din yndlings-angriber i stedet. Jeg lover, at jeg ikke har inviteret nogen journalister med." Blikket var flygtigt drillende.

[Magdalene Abbey]

Maggie blev lidt overrasket, da Brody greb fat i hendes håndled, men stoppede dog naturligt op. Hun drejede sig halvt tilbage mod ham med et spørgende blik. Ordene fik øjenbrynene til at glide op under masken og hendes skuldre faldt tydeligt, som hun blev distraheret fra sin egen flovhed.

Et smil truede med at trække frem og hun pressede læberne lidt sammen om det, uden det havde nogen særlig stor effekt. Til gengæld var hun nem at overtale. "Endelig," udbrød hun og blottede denne gang tænderne helt. "Du har ingen anelse om, hvor stram den her overdel er. Lad os gå."

[Brody Blance]

Brody grinede smørret over Maggies ord og blinkede drillende. "Jeg vil gøre mit for at befri dig for den," konstaterede han dæmpet og en anelse hæst. Han fulgte med hende et enkelt skridt, men standsede så op.

"Maggie. Du har stadig et par trusser i hånden." Han smilede så hans tænder var synlige. Hun var et herligt syn.

[Magdalene Abbey]

Maggie så i et øjeblik næsten selvtilfreds ud, før hun for anden gang begyndte at gå. For anden gang blev hun også stoppet igen og Brodys ord fik hende til at se lettere dumt ned på sin ene hånd. Kinderne blev svagt varme igen. "Nåja."

Hun så sig lidt rundt. De var efterhånden kommet så langt fra skjulestedet, at hun ikke bare lige kunne tage dem på, hvor hun stod. Så landede blikket overvejende på Brody og i sin fulde tilstand virkede det logisk at tage et skridt frem, smilende en anelse smørret, og lade armene glide om ham. Det var dog kun for at hun kunne snige beklædningsgenstanden tilbage i Brodys baglomme - og måske for at rage en anelse på ham i processen. Hun fortrød tydeligvis intet.

Til gengæld smilede hun et lettere skælmsk og en anelse fjoget smil op til ham og endte med at spidse læberne lidt. "Sådan der. Så er jeg klar."

[Brody Blance]

Brody stivnede en anelse, da Maggie trådte tæt på ham. Han var ikke svær at påvirke og selvom han grinede smørret over hendes kærtegn og de trusser, der landede i hans lomme. Sikke en gave. Blikket han sendte hende var mørkt og han lagde selv den ene arm omkring hende.

"Forhåbentlig," mumlede han. "Fordi fuck, kvindemenneske." Han smilede så hans tænder var synlige. "Jeg er ikke færdig med dig."

Hans ene hånd gled ned og gav hendes bagdel et klem og trykkede hende tæt ind til ham et øjeblik, før han slap hende og tilbød sin hånd. "Det her kan kun gå for langsomt."

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt og smilede temmelig selvtilfreds, for en gangs skyld uden at tage sig det mindste af Brodys upassende klem. Hun havde trods alt lige gjort nogenlunde det samme selv. Hun sagde ikke mere, men så blot sigende på ham og følte sig ærligt talt selv temmelig selvsikker og hvis ret skulle være ret, temmelig lækker også.

Hun bugnede normalt ikke ligefrem af selvtillid, så det var hende kun undt at nyde det for en gangs skyld. De fik da også overraskende hurtigt fat i deres overtøj og deres rejse gennem susenetværket måtte næsten sætte en rekord. Sådan føltes det i hvert fald, da Maggie lettere svajende trådte ud fra ildstedet og ind i Brodys stue, lettere åndsfraværende børstende sodet af den sorte kappe, der havde sparet hekseskrudet indenunder.

[Brody Blance]

Brody smilede dumt det meste af vejen hjem med fulderikken. Han trådte om bag Maggie og løftede fingrene til hendes kappe som det første. Lejligheden var tom - og tak de højere magter for det. Drengene var til fest. Da kappen var kastet over den ene spisebordsstol, løftede han hende uden videre op over den ene skulder og gik resolut imod badeværelset.

Han havde et mål og det var klart. Det var kun et spørgsmål om øjeblikke før hans Maggie var befriet for den stramme overdel, som hun havde brokket sig over.

[Magdalene Abbey]

Overrasket var bestemt en underdrivelse. Et overrumplet udbrud røg ud mellem Maggies læber, da Brody slyngede hende over skulderen, som var hun blot en sæk kartofler. Al brok drunkede dog i en lettere beruset latter og svag bevidsthed om, hvordan det snurrede lidt ubehageligt i kroppen på hende over at hænge med hovedet nedad.

Da han satte hende ned igen var hun en anelse kvalm, men hun nægtede at tage sig af det. I stedte smilede hun blot og sukkede lettet, da hun endelig kunne trække vejret lidt mere frit. Hendes egne hænder var heller ikke tøvende og så snart hun havde befriet Brody for masken, gik hun til angreb på hans overdel. Verden snurrede lidt, men det var okay. Hun havde det fint. Helt fint.

[Brody Blance]

Brody grinede dæmpet. Han fik ikke låst døren, men lukket den helt efter sig. Så snart han havde sat Maggie ned, var hans fingre i gang med at rode ved hendes overdel. Han fumlede ikke, men løsnede den med blikket på hendes maskerede selv. "Den er virkelig fræk," mumlede han. "Hvis ikke den blev ødelagt under vand..." Han grinede lidt, før han løftede hænderne fra overdelen og hjalp hende af med den.

Derpå kyssede han hende, overraskende blidt. Han fik den sidste lukkemekanisme op imens hans læber endnu var imod hendes og trak sig væk igen, for øjeblikket efter at kunne befri hende helt.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede, men kunne ikke lige samle sig om at svare ham. Hun havde travlt med at nedkæmpe den pludselige kvalme, samtidig med at hun fumlede rundt med lukningen på Brodys overdel.

Det gik hun dog i stå med da han kyssede hende og hvor det på alle andre tidspunkter, havde fået hendes knæ til at blævre, var hun nu i stedet alt for bevidst om, hvor varm han egentlig var og at det var lidt for meget. Maggie brød væk og tog sig lidt til hovedet, de mørke øjenbryn trukket sammen. "Jeg har det lidt..."

[Brody Blance]

Brody hævede begge øjenbryn over det pludselige skift. Han så ned på hende og forstod. Rigeligt erfaren med at være fuld - også alt for erfaren til at han havde haft det som Maggie i en del år - kunne han se hvad problemet var, uden at hun behøvede at sige det.

"Kummen," udbrød han forhastet. Han trådte væk fra hende, slog brættet op og gestikulerede kraftigt. Han skulle ikke til at vaske gulv nu.

[Magdalene Abbey]

Maggie stod lidt svajende tilbage, da Brody pludselig slap hende. Hun blinkede hurtigt et par gange og måtte bruge et par øjeblikke på at forstå, hvad der skete, før hun så lidt forbløffet på ham. Instinktivt var hendes ene arm røget op og hun brugte den til at dække sig selv til, selvom der ikke ligefrem normalt var brug for anstændighed.

"Hvad? Nej," udbrød hun, lettere forbløffet. Så kvalm var hun heller ikke. "Jeg har bare brug for noget vand."

[Brody Blance]

Brody stoppede op, lettere bøvet. Han blinkede overrasket. "Nå," sagde han dumt, før han kom til at smile. "Jeg troede du skulle til at..." Han rømmede sig, snuppede sit eget krus fra knagen (Ollie var så ordentlig - det var som at have en mor med sig) og fyldte det med vand fra hanen, før han rakte det til Maggie.

"Sæt dig ned, skat," opfordrede han.

[Magdalene Abbey]

Maggie skyndte sig at ryste på hovedet. "Bare rolig," forsikrede hun ham, med et halvt forlegent smil og i øvrigt stadig med armen foldet om sig selv, da hun taknemmeligt tog imod kruset.

Benene rystede lidt, som hun forsigtigt gled ned at sidde og lænede sig tilbage mod en skabslåge. Hun trak knæene op til sig og drak grådigt fra kruset. Hun sukkede tungt, da først hun sænkede det og væsken skulle lige falde på plads i hendes mave, men hun kunne mærke at det hjalp.

Hun tiltede hovedet og så op på Brody. "Det er åbenbart ikke vores dag i dag..."