Kun det sjov man selv laver

[Brody Blance]

Brody grinede bare af Maggie og blinkede en enkelt gang. Der var ikke så stor sandsynlighed for, at han nogensinde ville lade være med at være fysisk. Til gengæld tabte han kortvarigt mælet over hendes blik og den bemærkning, der fulgte med det.

Hans mundvige sitrede afslørende og han trykkede hende ubevidst en anelse tættere ind til sig. "Mmh?" Han tog en dyb indånding og mistede et enkelt skridt i dansen, før han fortsatte med hende. "Jeg er glad for at de her bukser sidder løst," kommenterede han muntert. "Damn, Maggie."

[Magdalene Abbey]

Det var et held at Brody trak hende tættere på, for ellers havde hendes ansigtsudtryk komplet spoleret det indtryk hun lige havde givet. Hun smilede nemlig lige dele fjoget og selvtilfreds i kort øjeblik, før hun fik kontrol over det igen og rettede sig lidt op, så hun kunne se ham.

Tænderne var synlige i et sigende smil. "Det lyder som en følelse, jeg kender," bemærkede hun overraskende afslappet. Det var nok beruselsen. Sandt var det dog. Man kunne sige meget om Brody, men han havde en eminent evne til at ramme alle de rigtige knapper. Det var en herlig bekræftelse at opleve, at det ikke kun gjaldt den ene vej.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og temmelig selvtilfredst over Maggies bemærkning. Han stoppede kortvarigt op på dansegulvet for at bøje sig ned og erobre hendes læber i et insisterende kys, der varede et lille øjeblik længere end det burde og efterlod ham med et svagt utålmodigt glimt i øjnene, men et aldeles smørret smil.

"Vi kunne også bare finde en mørk krog bag et gardin," bemærkede han hæst, som hans blik gled over hendes ansigt, halvt skjult af masken.

[Magdalene Abbey]

Hele Maggies verden snurrede lige en omgang, da Brody kyssede hende og hun var temmelig åndeløs, da han endelig trak sig tilbage. Alkohol, stemning og reelt begær havde sin indvirkningskraft og Maggie fandt, at hun ikke bare med det samme børstede Brodys ord væk, som hun nok ville have på alle andre tidspunkter.

I stedet sendte hun ham et lettere mørkt og overraskende beslutsomt blik, som hun smilede og trak sigende i ham. "Det er den bedste idé jeg har hørt hidtil," konstaterede hun og overvejede ikke i et øjeblik det faktum, at det var en reel mulighed at hendes forældre gemte sig bag nogle af maskerne. De var anonyme og som så mange andre, gav det også Maggie mod. Hun sendte Brody samme blik som for et øjeblik siden og trådte et skridt tilbage. "Kom."

[Brody Blance]

Brody havde reelt ikke overvejet, at stille lille Maggie ville acceptere hans forslag. Nok havde han set hende gå fra sky og skamfuld til en kvinde, der vidste hvad hun ville have, men han tænkte alligevel ikke, at hun ville gå så langt. Da hun gik bagud med hans hånd i sin, var han dog ikke den, der ville takke nej. Han havde allerede så rigeligt lyst til hende og nøjedes med at give hendes hånd et klem, før han fulgte med hende.

Der var flere mørke hjørner på Tarantallegra og tæt på scenen gav en opstilling af højtalere, skærme og gobeliner alt det privatliv de havde brug for. Brody indfangede Maggie og gav hende et insisterende kys. Med den ene hånd imod hendes kind, trak han sig lidt tilbage. "Er du sikker?" Hans stemme var hæs og der var ikke meget tvivl om, at han var helt sikker.

[Magdalene Abbey]

Fordelen ved at have vadet lidt formålsløst rundt i et par timer, var at stedet nu ikke var helt så fremmed som det havde været til at starte med. Hun havde ikke ligefrem udset sig steder med det formål, men hun var jo temmelig kløgtig, så det tog ikke så længe at finde ud af hvor det var bedst. I hvert fald ikke for hendes berusede hjerne, der var temmelig målrettet og syntes det hele var en fantastisk idé.

Det samme var Brody. Maggie gengældte hans kys, krummende fingrene let sammen i hans nakkehår. Smittet af stemningen var al tvivl væk og Maggie trak ikke sin hånd til sig. "Jeg vil have dig," konstaterede hun, med et smil der næsten mindede om det sædvanlige, halvgenerte smil, men med ord der bestemt ikke passede til. Blikket vejede dog rigeligt op for det.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og nikkede, før han greb fat i hende og løftede hende op på en af de massive trækasser, der normalt husede de højtalere, som nu var en del af deres dække. Han grinede dæmpet. "Perfekt," kommenterede han dæmpet, inden han strøg fingrene over hendes kind.

"Har jeg sagt, at du er utrolig?" Hans ene hånd gled over hendes nøgne skulder, imens han betragtede hendes ansigt. "Jeg er så forelsket i dig."

[Magdalene Abbey]

Maggie gispede lavmælt, da Brody løftede hende op. Det landede ham endnu et smil, da først hun sad der og hendes umiddelbare impuls var at kysse ham igen. Brody talte dog før hun kunne nå til det og hun så lettere forundret på ham, med et mellemgulv der pludselig summede af helt andre grunde end for et øjeblik siden.

Smilet, der var falmet lidt, fandt vejen frem igen og hun løftede en hånd for at hvile den mod siden af hans hals. Tommelfingeren strøg blidt over det af kæbebenet, der var synligt under masken. "I lige måde, Brody," svarede hun mildt og så ham i øjnene. "Jeg er glad for, at vi tog chancen med hinanden."

[Brody Blance]

Brody nikkede langsomt, før han lænede sig frem og afbrød kærlighedserklæringerne ved at kysse Maggie insisterende. Han rakte ned og gav sig roligt, men bestemt, til at hale hendes massive skørt op. Da han brød fri, var det kun for at læne sig lidt til siden og kysse hendes kæbe, hals og skulder adskillige gange. Han var nået helt op med skørtet og fnøs dæmpet over hvor omfangsrigt det var.

"Det er ligesom at pakke en gave op," mumlede han dæmpet, tæt på hendes øre. Han smilede for sig selv og overvejede flygtigt hvor de befandt sig og hvad der ville ske, hvis de blev taget midt i akten. Det var dog tydeligvis den slags kispus Tarantallegra selv havde lagt op til og han skammede sig ikke det mindste, som hans fingerspidser gled ind under kanten på Maggies trusser og han gav sig til at hive dem af hende.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt over Brodys konstatering og åbnede øjnene efter at have lukket dem under de talrige kys. "Jeg er sikker på, at det er meningen," kommenterede hun og lænede sig lidt tilbage, både for at kunne flytte på sig i et øjeblik og gøre Brodys forehavende nemmere, men også for øjeblikket efter at kysse ham insisterende igen.

Det var heldigt at musikken bragede så højt nær dem. Det druknede lyden af den resterende fest og mindede ikke Maggies fornuft om, hvor stor risiko der var for at de blev opdaget. Hun var helt i sin egen verden og smilede blot, sukkende let, mod Brodys læber, som hendes hænder gik på jagt efter lukningen på hans bukser og overraskende kyndigt fik den op.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og kyssede Maggie på halsen, før han trak sig nok væk til at kunne hive underbenklæderne af hende. Han dumpede dem dog ikke på gulvet, men stak dem respektfuld i baglommen, før han lænede sig frem og mødte hendes læber. En dæmpet lyd forlod ham over hendes indsats med hans bukser og det fremgik allerede tydeligt, at han ikke havde brug for nogen tænketid.

Som hans hænder forsvandt ind under skørterne, brummede han tilfredst og hev hende en anelse ud til kanten af kassen, tættere på sig selv. Hans bukser faldt løsnede et stykke til omkring hans knæ og han trak den ene hånd til sig for at hive underbenklæderne ned, før han mødte Maggies blik med et mørkt glimt i de gråblå øjne.

[Magdalene Abbey]

Trækassen var en anelse ru, selv gennem skørtet, men hvis Brodys lette træk gav hende splinter, så bemærkede hun det ikke nu. Maggie var nemlig temmelig ensporet og i øvrigt alt for beruset, til at tage sig af det. Måske kunne det mærkes dagen efter.

Alle tankerne om den massive mængde mennesker der befandt sig lige på den anden side, var skubbet til side. De kunne lige så godt have været helt alene og da Brody mødte hendes blik, strakte hun nakken for at kysse ham en enkelt, insisterende gang. Da hun brød væk igen var det med en overfladisk indånding og et mørkt blik, mens hun overraskende insisterende rakte ind mellem dem og effektivt ledte ham på vej.

[Brody Blance]

Brody havde ikke brug for opfordringen, men grinede dæmpet, som han fik den. Han greb fat om hendes hofter og trykkede sig tæt ind til Maggie. En halvkvalt lyd forlod ham, som han fangede hendes læber og kyssede hende intenst. Hans ene hånd slap Maggies hofte og han lagde den imod hendes hals, imens han fortabte sig i hende.

Pludselig lød et gisp lidt for tæt på, før en insisterende latter fik Brody til at løfte hovedet og dreje det i retning af lyden. Han stivnede ved synet af to maskeklædte kvinder og trak sig ud af Maggie lige så hurtigt som han fik bukserne hevet op. Det tog ham et øjeblik mere at fatte, at han havde en maske på og de ikke ville kunne genkende ham. "Skrid," svarede han dog irritabelt, før blikket flakkede til Maggie.

[Magdalene Abbey]

Maggie stønnede halvkvalt ind mod Brodys læber og nåede lige nøjagtig at blive så opslugt, at det kom som et decideret chok, da der lød stemmer alt for tæt på. Med ét blev hun revet tilbage til virkeligheden og i løbet af få sekunder glødede kinderne og hun famlede lettere febrilsk med skørtet i et forsøg på at dække sig selv til.

Forlegenheden og skamfuldheden var overvældende, som hun skubbede sig ned af kassen og selvom kvinderne tydeligvis fattede et hint og forduftede, så brændte Maggies kinder ikke mindre, som hun gemte ansigtet i hænderne og vadede et par rastløse skridt frem og tilbage, stadig afklædt under skørtet. "Hvad i alverden, er det jeg laver?"

[Brody Blance]

Brody fik fumlende lukket sine bukser og så lettere fortumlet på Maggie. Hendes udbrud fik ham til at grine halvhjertet og han kløede sig i nakken. "Det tror jeg ikke du skal spørge dig selv alt for grundigt om lige nu," konstaterede han, før han rakte ned og holdt hendes underbenklæder op. Han ville gerne genoptage fornøjelserne, men Maggie lignede ikke en, der var klar på det samme.

"Lad os skaffe dig et glas vand i stedet. Og mig, i øvrigt." Han smilede prøvende. "Vi har masker på, smukke. Ingen af dem aner hvem de lige så."