|
Post by Magdalene Abbey on Feb 13, 2015 2:25:35 GMT 1
Maggie så lidt overrasket til, som Brody fumlede rundt. Det skete ikke ligefrem tit og var temmelig påfaldende. Hun undlod dog at kommentere på det. Til gengæld fnøs hun svagt over spørgsmålet og lænede sig tilbage, som hun tog en relativt forsvarlig tår hvidvin. Hun gik dog ikke på samme måde i baglås som for et øjeblik siden.
"Du stopper ikke?" spurgte hun med et suk, men derudover også et lurende smil. Forbeholdene fra et øjeblik siden var bestemt ikke forsvundet, men til gengæld temmelig godt holdt i skak af de afsløringer det havde ledt til. "Fint. Okay. Hvis det er det, der skal til." Hun smilede skævt. "Men så kun fordi, du har lavet middag og jeg tilfældigvis føler mig gavmild."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 14, 2015 14:35:39 GMT 1
Brody var svagt akavet, som han aldrig rigtig plejede at være, overfor Maggie. Det var ligesom om, at han ikke længere var den, der havde overhånden og det gjorde ham lidt nervøs. Han var ikke vandt til den situation overhovedet og mindede i stigende grad om sin far, når der var noget han ikke var helt tilpas ved. Fingrene røg op i nakken og han kløede sig lidt der, før han trak på skuldrene med antydningen af et smil, som voksede over Maggies svar.
"Ja?" Han rømmede sig og trak hånden fra nakken, for i stedet at pille ved ølflasken. "Godt. Har du tid til at gå ned i Madam Malkins i morgen? Jeg ser forbi og taler med skrædderen om hvad der skal til."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 14, 2015 15:59:52 GMT 1
Maggie så lettere undersøgende på Brody, der normalt virkede så sikker på alting, at der kun skulle meget lidt til for at vælte det billede. Maggie undlod dog klogeligt at grave ned i det, men smilede blot lidt for sig selv. Hun var jo heller ikke helt afslappet og havde fuldkommen styr på situationen. Men dog mere end for et øjeblik siden. "Jeg kan holde klokken to," svarede hun, før hun måtte bede Brody om at uddybe netop hvad en tur til skrædderen ville indebære, før det bredte sig ud til hele konceptet interview. Måske var det fordi det var mere velkendt grund for Brody, men Maggie syntes at han blev mere afslappet som det skred frem. Tråd afsluttet
|
|