Behovet for tid

[Brody Blance]

Magdalene Abbey

Brody havde med større eller mindre succes bedt sine bofæller om at finde et andet sted at være den aften. Han havde været i køkkenet i flere timer og først efterladt det, da alting var i ovnen, for at tage et hurtigt bad. Håret var stadig fugtigt, da det bankede på døren nedenunder og han kastede et sidste blik over det usædvanligt ryddede spisebord. Lysene blafrede lidt, da han skyndte sig forbi og rendte ned af trappen for at åbne for Maggie.

Hele huset duftede af mad, ud over Brody, som nærmere emmede svagt af den eliksir han havde sprøjtet under armhulerne. Et held - for han havde ikke lyst til at lugte af ovnstegt kylling. Da han åbnede døren, var det med forventningen om at se Maggie og et bredt smil på læberne.

[Magdalene Abbey]

Maggie vidste ikke rigtigt, at der skulle foregå noget ud over det ekstraordinære. Brody havde inviteret på aftensmad og hun regnede mere eller mindre med at det også inkluderede de andre mænd i huset. Af samme grund havde hun heller ikke gjort så meget mere ved sin fremtræden end sædvanlig, lettere uglet efter en tiltrængt rengøring i butikken.

Brody var dog til gengæld tydeligvis nyvasket, men Maggie smilede blot varmt og trådte ind. "Hej," hilste hun og tøvede ikke mange øjeblikke med at strække sig og plante et enkelt kys mod hans kind på vejen. "Har du lige været ude at løbe?"

[Brody Blance]

Brody smilede tilfredst og bøjede sig ubevidst en anelse, så Maggie kunne kysse ham. Han strøg hende let over skulderen, før han trak sig lidt væk og tilbød at tage overtøjet. Galant kunne han godt finde ud af at være - når han havde lyst.

"Ikke lige i dag," svarede han med et hemmelighedsfuldt smil. "Jeg havde travlt med noget andet."

[Magdalene Abbey]

Maggie så lidt overrasket ud, da Brody tilbød at tage hendes overtøj, men smilede blot lettere underfundigt og lod ham gøre det. Da hun var fri for det rettede hun lidt på den sorte slåomtrøje, med et halvt spørgende blik op på ham. "Oh?" spurgte hun opfordrende, uden at tøve meget længe med selv at tage initiativ til at fortsætte op ad trappen.

Til gengæld gik hun også i stå for enden af den ved synet af det opdækkede spisebord. Øjenbrynene gled lidt op, før de trak sig sammen. Forvirringen var tydelig på hendes ansigt, som hun så nysgerrigt tilbage på Brody. "Får en af de andre gæster?"

[Brody Blance]

Brody fnøs lige bag ved Maggie over hendes spørgende forslag. Han himlede med øjnene over antagelsen. "Nej," svarede han simpelt, før han forsatte forbi hende og ud i køkkenet til stegen og grøntsagerne i ovnen.

"Du var mere til vin end øl, ikke?" Kaldte han derudefra.

[Magdalene Abbey]

Maggie så lettere himmelfaldent efter Brody og det tog et øjeblik før realisationen dæmrede. Derfra var hun da heller ikke så meget i tvivl og et lettere genert smil brød frem over hendes læber, som hun var glad for at Brody var for langt væk til at se. "Ja tak," kaldte hun lidt forundret tilbage.

Hun blev stående i et øjeblik endnu, før hun tog de få skridt over til køkkenet og stillede sig forsigtigt i døråbningen. Her var duften af mad slående og hendes mave rumlede. Hun foldede armene løst over kors, med et lettere underfundigt blik på Brody. "Hvad er alt det her for?"

[Brody Blance]

Brody snuppede en øl til sig selv og hvidvin til Maggie, som han satte fra sig på køkkenbordet, før blikket mødte hendes i døråbningen. Hans mundvige sitrede og han trak på skuldrene som svar. "Ikke for noget," konstaterede han selvtilfredst, før han vendte sig rundt og snuppede ovnhandskerne, for at kunne tage først kød og siden grøntsager ud af ovnen og sætte det fra sig på de eneste to bordskånere drengene havde.

"Kan du tage drikkevarerne?" Han snuppede en solid kniv og angreb stegen forsigtigt.

[Magdalene Abbey]

Maggie så undersøgende på Brody, svagt uforstående, men med et underfundigt smil. "Ja," svarede hun selvfølgeligt og ærligt talt en anelse paf og ganske uden at kunne lade være med at skæve til ham.

Det virkede ikke som Brody, men på den anden side havde hun for ganske nyligt lært, at hun havde skænket ham al for lidt tiltro. Hun var da også kun positivt overrasket og ærligt talt lettere forgabt, men Brodys attitude fik det til at virke som om intet var udover det sædvanlige og forhindrede hende i at udtrykke sin egen overraskelse. Så hun gik blot ind i stuen, satte drikkevarerne fra sig og gnavede lidt i en tommelfingernegl, for at dæmpe et overvældet smil.

[Brody Blance]

Brody smilede dumt for sig selv, imens han skar kødet for. Snart efter kom han ud i stuen med et samlet fad med både grøntsager og udskåret steg, holdt så den lidt for lille bordskåner ikke røg på gulvet. Han satte det fra sig og betragtede sit værk med en hvis tilfredshed.

"De andre er skredet," konstaterede han med et blik på Maggie. "Så vi har det for os selv. Sid ned."

[Magdalene Abbey]

Maggie lod hånden falde, så snart Brody dukkede op igen. Til gengæld drejede hun sig mod ham og trådte et halvt skridt til siden, så han kunne komme til at sætte fadet fra sig. Hun kneb øjnene lidt sammen, stadig undersøgende og gjorde ikke med det første som han bad hende.

Til gengæld trådte hun skridtet tilbage. Hvis ikke Brody havde tænkt sig at sige noget, så kunne hun da tage sagen i egen hånd og kysse ham. Så meget gjorde hun og trak sig kort efter tilbage med fortænderne lukket let om underlæben, i endnu et forsøg på at dæmpe et smil. I stedet for at sige noget tog hun dog plads og trak stolen ind til bordet.

Da hun sad ordentligt, måtte hun dog se på Brody igen. "Det ser virkelig godt ud."

[Brody Blance]

Brody var lidt overrasket over kysset, men besvarede det ikke desto mindre helhjertet og slap hende kun nødtvungent, før han smilede selvtilfredst og dumpede ned overfor hende.

"Det gør du også," konstaterede han, selvom han var opmærksom på, at han havde gjort noget mere ud af sig selv end hun havde. Hun havde trods alt ikke fået en advarsel.

[Magdalene Abbey]

Maggie slog kortvarigt blikket ned med et halvgenert smil over Brodys kompliment. "Jeg har stadig støv i øjenvipperne," svarede hun halvhjertet, men skævede alligevel op på ham gennem selvsamme.

Et smil truede med at bryde frem. "Du kunne godt have givet mig en advarsel. Så havde jeg klædt om," pointerede hun og løftede en hånd for at stryge krøllerne om bag ved øret. Hun havde selvfølgelig generelt ikke noget særligt overvældende at tage på i stedet, der ville have passet sig til lejligheden, men det undlod hun at pointere.

[Brody Blance]

Brody grinede lidt og åbnede sin øl med et muntert spillende blik på Maggie. "Jeg lover dig, at du får muligheden for at klæde dig pænt på for mig inden længe," svarede han hemmelighedsfuldt, før han fangede to stykker kød og lagde dem på hendes tallerken. "Desuden klæder jeg dig bare af med øjnene uanset."

Efter også at have skænket til sig selv, tog han en tår af øllen og sank lidt sammen med et veltilpas suk.

[Magdalene Abbey]

Maggie så spørgende på Brody, men nåede ikke undersøge det yderligere, før hun fnøs muntert. "Det plejer ellers ikke bare at være med øjnene..." pointerede hun med et svagt sigende blik og et tenderende drillende smil, før hun så appetitligt ned på maden på sin tallerken.

De havde aldrig rigtigt spist sammen på den måde før. Deres arbejdsplaner hang ikke altid lige godt sammen og for det meste var det bare noget hurtigt eller nemt. Det var dog tydeligt at Brody i langt større grad var den med madkundskaberne i forholdet. Ganske praktisk, men ikke hvad Maggie fokuserede på lige nu. Til gengæld: "Hvilken mulighed?"

[Brody Blance]

Brody grinede smørret og vrikkede kort med øjenbrynene uden at kommentere. Kom tid, kom råd. Først var der et glimrende måltid at komme igennem. Det var ikke så vanvittig ofte han udfoldede sine kundskaber i et køkken, men han forstod at tilberede et ordentligt måltid. Det var så glimrende, når det også kom han til gode på andre måder end de kulinariske.

Maggies spørgsmål fik ham til at trække yderligere på smilebåndet, før han rømmede sig lidt. "Kan du huske, at vi talte om journalister?"