Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 19:55:17 GMT 1
Det var næsten to måneder siden, Kevin havde været vidne til tortur af en muggler. Renderne under hans øjne af søvnløshed var ikke sorte mere, og det var blevet nemmere for ham at smile til de forbipasserende kollegaer igen. Det var stadig et meget følsomt emne for troldmanden, men han var blevet bedre til at skjule sine følelser for omverdenen. I fremtiden ville det vise sig at gå meget op og ned, men lige nu havde han kontrol over sig selv. Kevin stod i køkkenet i Ministeriet for at lave sig selv en kop te. Han var næsten alene, udover et par der snakkede lavmælt til hinanden, hvilket passede ham fint. Når han var alene, behøvede han ikke at anstrenge sig særlig meget.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 2, 2015 20:17:12 GMT 1
Te. Azalea havde brug for te. Og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok. Hun havde rygende travlt, og hvis hun skulle gøre bare noget for at skabe sig et overblik, så skulle hun have en afslappende kop te. Hun gik med hurtige skridt ned mod køkkenet. Et par kollegaer kom forbi hende på vejen, og hun smilede venligt til dem, nogle af dem fik et nik, mens de bedre bekendte fik en lille vinken som hilsen.
Da hun nåede hen til køkkenet, kom et par kollegaer ud af døren, og hun trådte ind ad den bagefter. Da hun lukkede døren efter sig, opdagede hun Kevin derinde. Det fik et smil frem på hendes læber. "Kevin! Sikke en dejlig overraskelse." Sagde hun og gik hen til ham, da han stod ved kedlen, der kogte vand. "Er der vand nok til sådan en lille en som mig?" Spurgte hun, mens hun sendte ham et bredt smil. En rynke gled hurtigt hen over hendes pande, men forsvandt igen næsten med det samme. "Du ser godt ud i dag. Det glæder mig." Hun lagde en hånd på hans skulder, og gav ham et klem, inden hun slap skulderen igen. Så drejede hun sig halvt, da hun skulle nå op til det øverste skab for at finde sig en tekop. Hun havde glemt den anden på skrivebordet.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 20:37:39 GMT 1
Mens Kevin stod og ventede på vandet, der var sat over, fordybede han sig i sine egne tanker. Det var en kvindelig stemme, der rev ham tilbage til virkeligheden, og det var først, da han havde fundet hende med blikket, at han trak på smilebåndene.
"Azalea. Selvfølgelig er der det," svarede han og vendte kroppen halvt mod heksen. Han nikkede tavs til hendes kommentar som tak, og selvom han havde lyst til at lægge ansigtet i alvorlige folder, fastholdt han læberne formet i et smil. Det var godt for ham at høre, og Azalea var ikke typen, der vadede for meget rundt i det, hvilket han blot var taknemlig for.
"Hvordan går det? Jeg har ikke set meget til dig på det sidste," sagde han og hvilede sig mod bordkanten, mens han med en lille bevægelse med fingeren fik to tekopper til at svæve ned fra hylden, så heksen ikke behøvede at strække sig så langt. Et lille smil spillede på hans læber.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 2, 2015 20:51:00 GMT 1
Azalea smilede varmt til ham. "Du er virkelig en darling, Kevin." Sagde hun, og droppede det med at få fingrene i en kop. Kevin fik dem jo tydeligvis til at flyve ned til dem. Hun var så stresset, at det var de simple løsninger der kom til hende som det første. Såsom at gøre ting manuelt.
"Jeg er begravet i rapporter, mødeplanlægning og klargøring. Alt skal være klart inden juleferien, og inden det nye år. Årsafslutning." Hun sukkede tungt, og lænede sig træt op ad bordkanten. Kevin så frisker ud end normalt, så nu var det Azaleas tur til at ligne en, der aldrig sov. Hun fjernede en vildfaren lok fra ansigtet, og lagde den om bag øret.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 21:08:09 GMT 1
Kevin fnyste et muntert grin og begravede hænderne i sine bukselommer. Heksen fejlede ikke med at forbedre hans humør, hvilket var en tiltrængt forandring fra det stillesiddende skrivebordsarbejde, han havde siddet med hele dagen.
Troldmanden smilede medfølende, da den anden sukkede tungt. "Din stakkel. Hvis jeg kunne, havde jeg gerne hjulpet - det er ikke fordi, min lærermester stresser over årsafslutningen," sagde han og ærgede sig over, at han ikke lavede særlig meget aktivt for tiden. "Forhåbentlig hjælper en kop te på det," tilføjede han varmt og betragtede den ældre heks.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 2, 2015 21:19:31 GMT 1
Azalea nød det lille afbræk, og Kevins selskab gjorde bestemt pausen meget bedre. Hun lo let af hans fnysen, og rystede efterfølgende på hovedet af ham.
"Din lærermester ved nok ikke engang, at der er en årsafslutning. Men det er ærgerligt, at du ikke er så meget ude for tiden. Selvom mængden af papirarbejde er lidt mindre, når du deler samme skrivebordsskæbne som mig." Hun sendte ham et drillende blik, og fandt den te frem, som hun trængte til. Julete. Duften af kanel og appelsin spredte sig svagt i køkkenet. "En kop te hjælper på alt. Undtagen hjertesorger. Har jeg hørt." Sagde hun, og hældte det kogende vand op i de to kopper, som Kevin havde fået ned til dem.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 21:32:04 GMT 1
"Jeg tror ikke, at min lærermester tør give mig papirarbejde på niveau med dig," sagde Kevin i spøg og lo lavmælt. Han havde lært, at det krævede noget at vinde sin lærermesters tillid, og selvom han - i al hemmelighed - ikke rigtig brød sig om ham, virkede det som om, at han havde forbedret sig lidt siden uddannelsens start.
Troldmanden betragtede heksen, som hun skænkede op i de to kopper, og et smil voksede frem på hans læber. "Gid det gjorde. Så var vi blevet sparet for meget besvær," sagde han og trak den ene kop til sig. Han kendte ikke Azalea nok til at vide, hvordan det så ud på kærlighedsfronten, men noget sagde ham, at så kønt et hoved ikke kunne være alene.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 2, 2015 21:43:10 GMT 1
Igen kunne Azalea ikke lade være med at bryde ud i en hjertevarm latter. "Det kræver også sin heks at lave alt det papirarbejde. Jeg savner lidt en praktikant faktisk." Efter hun var blevet ansat som sekretær i afdelingen, havde ikke haft nogen praktikant.
Hun nikkede til hans ord. "Så ville jeg i hvert fald gerne have fået det af vide sidst jeg havde en kæreste, inden han gav mig hjertesorger." Sagde hun og løftede den længe ventede kop op til læberne, og tog en tår af den. Hendes blik hvilede dog stadigvæk på Kevin, og hun kunne ikke undgå at smile skævt, mens hun drak af den varme te.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 21:59:26 GMT 1
Kevin løftede posen op og ned i det varme vand et par gange. Så det kønne hoved var måske ikke sammen med nogen alligevel. Han fandt Azalea med blikket. "Jaså? Hvorfor havde du fortjent at få dit hjerte knust?" spurgte han og løftede koppen op foran sig. "Hvis du altså ikke har noget imod, at jeg spørger," tilføjede han med et skævt smil og tog en forsigtig tår af teen.
Der var et eller andet ved den ældre heks, der gjorde det nemt at tale om ting på denne måde. De havde ikke kendt hinanden forfærdeligt længe, men det gjorde ikke noget. Åbenbart.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 2, 2015 22:07:02 GMT 1
Azalea trak let på skuldrene. "Det er efterhånden et par år siden. Men den opfattelse jeg havde var, at han var et andet sted end jeg, og ikke ville det samme som jeg. Så jeg stoppede forholdet." Hun kunne godt huske smerten. Men heldigvis var det ikke længere noget der rørte hende. "Det gør skam ikke noget. Jeg har det fint med at snakke om sådanne ting. Men hvad med dig?" Spurgte hun, og var fuldt ud forberedt på, at Kevin ikke ville krænge sit privatliv ud for hende.
Kemien imellem dem var god. Det kunne Azalea mærke fra starten af. Selvom de kun havde kendt hinanden lige så længe, som han havde været ansat, så kunne de lige så godt have kendt hinanden i flere år. De kunne i hvert fald snakke med hinanden, som om de havde gjort det.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 23:05:34 GMT 1
Kevin fugtede langsomt underlæben, som han lyttede til Azalea. Det var ikke det svar, han havde forventet, men ved nærmere omtanke kunne det sagtens være smertefuldt at være den, der afsluttede forholdet. Han trak næsten umærkeligt på skuldrene ved spørgsmålet.
"Jeg har kun været rigtig forelsket én gang," sagde han med blikket fraværende rettet mod gulvet bag Azalea og skyggen af et sentimentalt smil i mundvigene. "Men hun havde det på samme måde som dig." Han fandt den anden med blikket igen. "For nogle år siden ville jeg have syntes, at det var dumt, at sige sådan," tilføjede han med et lavmælt grin og løftede endnu en gang koppen op til læberne. Nu forstod han dog bedre.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 3, 2015 8:47:44 GMT 1
Azalea gestkulerede hen mod et lille rundt cafebord, der stod inde i midten af køkkenet. "Skal vi ikke sætte os ned?" Spurgte hun og så op på ham med et spørgende blik. Hun selv var trådt t skridt nærmere bordet.
Ved synet af hans lille sentimentale smil, trak det i mundvigen på hende, og hun kunne ikke lade være med at smile skævt. Nogle gange glemte hun, hvor gammel den yngre troldmand var. Skønt der kun var tale om fire år, så kunne bare et enkelt år have noget at sige om mental udvikling. Men hun vidste bedre. Hun vidste, at på bare de sidste to måneder, der var Kevin blevet tvunget til at være voksen og håndtere et problem, andre folk sjældent kom ud for.
Da han fortalte om sin første og eneste forelskelse, lagde hun kærligt en hånd på hans arm. "Så er det godt du stadigvæk er ung og siden da er blevet voksen. Næste gang vil dig og din pige måske det samme." Sagde hun og håbede, at det samme gjaldt for hende. Men af en eller anden grund tvivlede hun. Der var ikke engang skyggen af romantik i hendes liv.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 3, 2015 10:11:55 GMT 1
Kevin fulgte hendes hånd med blikket og nikkede til spørgsmålet, hvorefter han greb tekoppen i den ene hånd og bevægede sig hen mod det runde bord for at sætte sig.
Han så flygtigt ned på Azaleas hånd på sin arm, før han fandt hendes ansigt med blikket igen. Hans pige - det kunne han godt lide. "Voksen ved jeg nu ikke, om jeg ville kalde mig selv," kommenterede han med et skævt smil, men tog hendes ord til sig - hvis han udefra virkede moden, gjorde han fremskridt, og det var vel godt. "Men lad os håbe, at næste gang bliver bedre for os begge to," tilføjede han og så hende i øjnene. Her sad de to unge magikere og talte, som hans egne forældre gjorde, og de var altså noget ældre - en komisk, men alligevel behagelig situation.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 3, 2015 10:35:52 GMT 1
Azalea trak stolen ud fra bordet, og satte sig ned med et behageligt suk, der slap udover hendes læber. Det virkede afslappende på hende, at være her i køkkenet sammen med Kevin. Stort set alt stresset omkring arbejdet var forsvundet om bag i hovedet på hende. Hun stillede varsom sin tekop på bordet, men lod fingrene blive rundt om koppen, den afgav en dejlig varme.
Hun lo kærligt af ham. "Det vil man sjældent kalde sig selv. Jeg tror først, at jeg blev voksen, da jeg startede i praktik herinde. Og jeg startede da jeg var enogtyve år, det samme som dig." Det gik op for Azalea i det øjeblik, at hun lød som sin mor. Tudsegammel. Hun rødmede let i kinderne, mest fordi hun var flov over at lyde så gammel. "Jeg håber, at næste gang også bliver sidste gang. Men det er nok fordi jeg stort set er den eneste af mine veninder, der ikke har en mand i sit liv." Sagde hun, og mødte hans blik.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 3, 2015 10:47:31 GMT 1
Kevin bemærkede Azaleas let rosa kinder og skjulte et smil ved at løfte koppen op til læberne og tage en tår. Han tænkte aldrig over aldersforskellen mellem dem - kun når det blev nævnt på denne måde.
Et forbløffet udtryk gled over hans ansigt uden at han tænkte over det - både over, at den ældre heks ikke havde været i et forhold de sidste par år, og at nærmest alle hendes veninder, var. "Men det er altså heller ikke nemt. I et forhold accepterer man hinanden, for den man er, hvilket kræver tillid - og det er ikke så lige til at støde på den rigtige." Det var noget Kevin havde hørt sin søster sige engang, og det lød ganske fornuftigt ifølge ham. De blågrå øjne hvilede på den anden, mens antydningen af et smil var at finde.
|
|