Værdig til tillid

[Kevin Maddox]

Et dybt grin gled over Kevins læber. "Gråmus er dog meget kræsen," fortsatte han spøgende og lo igen. "Måske skulle vi lade dem møde hinanden?" tilføjede han med den samme spøgende tone, men mente det egentlig seriøst. Han fik pludselig sommerfugle i maven, som han ventede på Azaleas reaktion.

Troldmanden havde ikke troet, at heksen ville reagere så kraftigt på hans ord, og han kløede sig i nakken, som han altid gjorde, når han blev en smule akavet til mode. Da hun sagde hans navn, gengældte han øjenkontakten og smilede skævt. Han nikkede tavs til de efterfølgende ord - med den målrettethed gik der nok ikke lang tid, før det skete for heksen, mente han.

[Azalea Holmwood]

"Gråmus? Sikke et dejligt navn til hende! Jeg gætter på, at hun er grå?" Selv var Dax hvid, med et brunt hoved, poter og hale. Som den race nu så ud. "Det synes jeg bestemt, det kunne være så hyggeligt!" Hendes øjne lyste op, som et barn der ser det pyntede juletræ for første gang juleaften.

Azalea var ikke typen der lod sig bemærke af akavet situationer. Det var som om, at hun ikke helt forstod, hvad akavet var. Dog bemærkede hun den stilhed der ramte dem, mens de sad og kiggede hinanden ind i øjnene. Og hendes reaktion var at rødme endnu mere. Pludselig virkede det som en dårlig idé at tage en højhalset kjole på i morges. Især hvis hun skulle tilbringe tid sammen med Kevin, og han fik hende til at reagere sådan her hver gang.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede. "Gråstribet," bemærkede han og rettede sig op i stolen. Sommerfuglene blev straks mere behagelige, da Azalea lyste op, og han kunne ikke lade være med at smile. Han bekræftede det med et lille nik og lod blikket hvile på den anden.

Da hun rødmede endnu mere, flyttede han lidt på sine fødder. Hvis det lige var gået så godt med at spørge om at mødes igen, måtte han afslutte det i samme stil. Han rømmede sig kort. "Har du overskud efter arbejde på fredag? Så kan jeg smide noget spiseligt sammen," sagde han og smilede. Han mærkede, hvordan det igen begyndte at prikke i hans kinder. Egentlig var han ikke særlig interesseret i kattene, men i personen foran ham.

[Azalea Holmwood]

Azalea mærkede noget røre på sig i maven. Noget hun ikke havde mærket i lang tid. Var det virkelig sommerfugle? Hun lagde ubevidst en hånd på maven, og sommerfuglene i maven begyndte virkelig at røre på sig, da Kevin spurgte, om hun havde lyst til at ses efter arbejde. Hun havde tænkt tanken tidligere, men skubbet den til side. "Ja. Ja, det har jeg." Sagde hun og smilede bredt til ham. Hvis hun havde været alene, ville hun nok på nuværende tidspunkt danset rund og jublet. Men lige nu valgte hun at holde sig i skindet. Hun kunne vente med det, til hun kom hjem.

[Kevin Maddox]

Kevin så kortvarigt ned på hendes hånd over maven. Det gjorde det hele meget nemmere, at han ikke var den eneste, hvis mave var fyldt med flagrende vinger.

"Så er det en aftale," sagde han og tøvede et øjeblik, før han rejste sig. Et dybt suk undslap hans læber. "Nu er det vist også tid til at vende tilbage til arbejdet - årsafslutningen arrangerer jo ikke sig selv," sagde han med et smil og ventede på, at hun også rejste sig.

[Azalea Holmwood]

Azalea rejste sig op samtidigt med Kevin. "Du har ret, denne tepause har taget længere tid end beregnet." Sagde hun, og stillede sin tekop over på bordet. "Tak for godt selskabet Kevin. Jeg glæder mig til på fredag." Sagde hun og smilede lidt, inden hun fulgte med ham ud af køkkenet.

[Kevin Maddox]

Kevin trak på smilebåndene og stillede ligeså sin kop væk. Det havde ikke gjort ham noget, at pausen var blevet længere end forventet.

"Det gør jeg også," sagde han og lod hende gå gennem døren først. Længere nede af korridoren skulle de hver sin vej, og Kevin sagde farvel, før han tøvende så hende i øjnene og derefter gik sin vej. Arbejdet, han havde foran sig, var pludselig langt mere overskueligt. Nu skulle han bare vente til fredag.

Tråd afsluttet