Værdig til tillid

[Azalea Holmwood]

Azalea blev overrasket over hans forbløffende udtryk i ansigtet, og vidste ikke helt, hvad der havde udløst det. Det fik hende til at rynke panden, dog stadigvæk med et lille smil på læberne. Måske havde hun alligevel en idé om det. "Troede du, at jeg var optaget? Har jeg virkelig givet det indtryk?" Spurgte hun nysgerrig. Hun vidste ikke, at folk troede sådan noget. Men så igen, det var heller ikke noget hun gik og snakkede om hver dag.

"Du har ret. At finde en, du kan stole blindt på, dele dine dybeste hemmeligheder med, og græde uafbrudt foran, den person findes aldrig lige rundt om hjørnet." Det var det, som hun søgte i en mand. Ikke fordi hun græd særlig ofte. Men det kunne da ske en gang imellem. Hvis man oplevede noget trist eller sådan noget.Hendes grønne øjne fandt hans, og en tanke om, at de så flotte ud, gled igennem hendes hoved. Hun skød den dog hurtigt væk igen. Sikke noget at sidde og tænke på, nu hvor de sad og snakkede alvorligt.

[Kevin Maddox]

Kevin kløede sig i nakken ved Azaleas spørgsmål og forstod, at han ikke havde været særlig diskret. "For at være ærlig, så troede jeg det, ja. Men det var ikke min mening at komme ind på det," sagde han med et undskyldende smil og en fortrydende følelse i maven. Det var upassende, at han havde tænkt sådan, og kun mere, at det nu var kommet ud.

Han nikkede til heksens ord. Nu forstod han bedre, hvorfor det var så komfortabelt at snakke med hende - hun sagde alt det, han ikke gjorde. Det var ikke alle, der kunne håndtere, at man sagde sådan, hvilket han var blevet meget opmærksom på. Men til forskel fra ham lod Azalea sig ikke stoppe af det.

[Azalea Holmwood]

Azalea rystede let på hovedet, så hendes ikke opsatte hår dansede om hendes skuldre. "Det skal du ikke undskylde for. Overfor mig kan du altid sige din mening, og stille spørgsmål mange vil finde mærkelige." Sagde hun og klappede ham på hånden. Det var en ret stor hentydning til, at hende kunne man altid stole på.

Den unge heks lænede sig tilbage i stolen, så hendes ryg hvilede op ad stoleryggen. Det gav en mere komfortabel siddestilling. "Nok om de kærester, som vi desværre ikke har nogen af. Når du ikke sidder bag skrivebordet, hvad får du så tiden til at gå med?" Hun vidste, at han havde en lillesøster, det stod i hans filer. Men ret meget mere om hans privatliv vidste hun egentlig ikke. Hun havde dog fået en mærkelig lyst til at vide langt mere om ham, end hun gjorde i forvejen.

[Kevin Maddox]

Kevin kunne ikke lade være med at smile over det, Azalea sagde. Han ville gerne have sagt, at hun heller ikke skulle holde noget tilbage, men det fik han aldrig gjort, og i stedet krydsede han benene under bordet.

Troldmanden løftede tænkende koppen op til læberne og tog en tår af teen, der havde fået den helt perfekte temperatur. "Jeg er meget sportsinteresseret. Og så kan jeg godt lide at lave mad," sagde han efter at have stillet koppen tilbage og så på hende. "Ikke det store," tilføjede han med et skævt smil. "Hvad med dig?"

[Azalea Holmwood]

Da Kevin krydsede sine ben under bordet, ramte han Azaleas venstre ben. "Uh," udbrød hun og trak benet til sig. Mens hun smilede til ham. "Der er nok en, der er født med lange ben," sagde hun i spøg.

Hun fulgte Kevins eksempel, og tog en tår af sin te, der ikke brændte hendes tunge længere. "En mand der kan lave mad, det ville jeg give alverdens guld for. Så kan jeg virkelig ikke forstå, at du ikke er blevet snuppet," det sidste mumlede hun mest for dig selv, mens hun endnu engang tog en tår af teen. "Jeg hjælper ofte til hos min mor, men ellers er der veninder der skal plejes. Og så ser jeg quidditch, når tiden er til det." Det lød ikke til, at nogen af dem havde de helt store hobbyer ude over deres arbejde. Måske de kunne lave noget sammen en dag? Azalea rystede indvendigt på hovedet af sig selv og skød tanken fra sig. Han havde sikkert ikke lyst til at lave noget med hende, han havde jo sine venner udenfor arbejdet.

[Kevin Maddox]

"Hov, undskyld," udbrød han og lo lavmælt af hendes efterfølgende kommentar, mens han flyttede dem lidt til venstre, så hun også kunne få plads. Han havde ganske skødesløst kastet rundt med fødderne, så forhåbentlig gjorde det ikke alt for ondt på hende.

Alverdens guld? Kevins kinder blev hede, og han rømmede sig diskret, før han tog en afværgende tår te. Hun sagde virkelig alt det, han ikke gjorde. "Quidditch er også en favorit," kommenterede han efterfølgende og mestrede et smil. "Hvad laver din mor?" tilføjede han og frygtede pludselig, at svaret ville være mere seriøst end forventet. De havde allerede været igennem et tungt emne, så hvorfor ikke bare fortsætte.

[Azalea Holmwood]

Azalea slog ud med hånden for at sige, at det gjorde ikke noget. Hun kunne jo også bare have holdt sine egne ben til sig selv. Men man havde en vane med at strække dem, når man kunne. På kontoret skulle man altid sidde pænt.

At hans kinder fik en lidt rødlig farve, kunne Azalea ikke stå for, og et kærligt smil bredte sig over hendes læber, mens hun så indgående på ham. Dog uden at nævne, at han sad og rødmede. Det var der ingen grund til. "Hvem holder du så med?" Hun havde ikke selv et favorit hold. "Min mor? Hun ejer Det Magiske Menageri. Det har hun gjort siden... Siden jeg var helt lille faktisk. vi flyttede fra Swansea, da hun købte butikken." Flytningen var ikke faldet i god jord hos den lille heks, der havde en masser venner i byen, som hun skulle forlade dengang.

[Kevin Maddox]

"Montrose Magpies," svarede Kevin uden tøven og smilede skævt. Han havde tendens til at skifte mening, hvilket ikke altid faldt i god jord hos de ægte fans, men det tog han sig ikke af. For tiden var de altså hans favorithold.

Nå. Intet tungt der. Men det fortrak han egentlig også, nu hvor han tænkte sig om. "Ja? Interessant. Ved du så meget om dyr?" tilføjede han og løftede koppen op til læberne endnu en gang. Selv havde han ikke noget imod dyr, men det var aldrig faldet ham at studere dem nærmere, selvom det sikkert kunne gå hen og blive interessant.

[Azalea Holmwood]

Azalea nikkede uden at sige noget. Så holdt de ikke med samme hold, der kunne man bare se. " Jeg må indrømme, at jeg holder med Ballycastle Bats. Men jeg går ikke særlig meget op i min fanrolle." Hun håbede ikke, at han var af den slags, der var fanatiske. For så kunne det godt blive svært at snakke quidditch sammen.

"Jeg ved, hvordan man fodrer en dræbersnegl. Og hvor violette tudser godt kan lide at blive kælet. Jeg arbejdede der i nogle år efter Hogwarts. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville lave i fremtiden, så min mor tild mig et job." Hun var ikke nogen særlig god dyrepasser, men der var da ikke nogen dyr, der var døde i hendes varetægt. Endnu.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede. "De var også mit favorithold på et tidspunkt. Jeg er ikke så hengiven en fan, må jeg indrømme," sagde han og fnøs et muntert grin. For ham betød spillet mere end spillerne. Hvis bare det var en god kamp, var han tilfreds.

Troldmanden kunne ikke lade være med at le varmt af den ældre heks' ord. "Måske får du brug for den viden en dag, det ved man ikke," sagde han med et drillende glimt i øjet. Det virkede ikke, som at hun gik forfærdelig meget op i dyr - ellers ville hun nok heller ikke sidde her. "Hvad fik dig til at vælge et arbejde i Ministeriet?" tilføjede og slugte det sidste af teen, der var blevet lidt for koldt.

[Azalea Holmwood]

"Det er jeg heller ikke. Jeg er mest med for spillet og stemningens skyld. Så kan det næsten være lige meget, hvem der spiller kampen." Det var rart, at Kevin var lige så lidt engageret i sporten, som hun var.

Hun lo let. " Et eller andet sted håber jeg ikke, at det er tilfældet. Det var ikke de dyr jeg holdte mest af. Men jeg har dog en kat." Azalea var utrolig hengiven overfor sin kat, som hun hyggede sig med om aften. Der var jo ikke så mange andre at gøre det med, når hun var alene. Hun trak eftertænksomt på skuldrene og rynkede panden let. "Jeg ved det faktisk ikke. Da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik, så vidste jeg bare, at jeg skulle sige ja." Forklarede hun og kunne tydeligt huske hendes første dag på arbejdet. Da hun tog tekoppen op til læberne, fandt hun ud af, at teen var blevet kold. Det smage fælt som koldt.

[Kevin Maddox]

"Jeg foretrækker også katte fremfor dræbersnegle," kommenterede han og tænkte flygtigt, at en kælen tudse faktisk ikke lød så slem igen. Han skulle dog ikke have flere kæledyr - ét var nok, når nu han brugte så meget tid i Ministeriet.

Kevin hævede let øjenbrynene over hendes svar. Hvis bare hans valg af uddannelse havde været så lige til som hendes. "Og du er stadig glad for det den dag i dag? Du er jo allerede på vej op ad karrierestigen," tilføjede han smilende og betragtede hende.

[Azalea Holmwood]

Det var noget der overraskede Azalea, og det kunne tydeligt ses i hendes ansigt. "Du har en kat? Dem har jeg tilgengæld ret god viden omkring. Jeg har en stor hårbolle af en Ragdoll-kat. Han æder mig ud af huset nogle gange." Hun holdte så meget af sin lille mand.

Azalea nikkede som svar på hans spørgsmål. "Jeg holder meget af det, selv i de hårde tider. Jeg ved ikke helt, om jeg er så meget på vej op endnu. Men det kommer nok en dag, håber jeg. Næste skridt er jo nok advokat. Det mener mr. Sinclair i hvert fald." Hendes interesse lå bare ikke så meget ved jura, hun stilede mere efter at blive hovedassistent. Og måske en dag afdelingsoverhoved.

[Kevin Maddox]

Kevin blev en anelse forundret over hendes overraskelse, men lod det ikke skinne igennem. "Ja. Hun har til gengæld ikke den store appetit - jeg tror, at hun holder formen for de andre hankatte i området," sagde han i spøg, men troede alligevel lidt, at det var sandt. Den kat var nok smartere, end hvad man umiddelbart skulle tro.

"Jeg er ikke et sekund i tvivl over, at den dag nok skal komme," sagde han oprigtigt og så hende i øjnene. Han foldede armene over brystet og hævede let det ene øjenbryn, før han åbnede munden igen. "Men mener du det samme som Mr. Sinclair?"

[Azalea Holmwood]

Azalea smilede bredt ved tanken om, at hans kat holdte formen på grund af hankattene i nærheden. "Dax virker ikke særlig interesseret i andet end sin madskål og en kæletur på sofaen. Han ville have godt af at møde din kat, og se at der findes andet i verden end mad." Hun burde virkelig overveje at give ham en slankekur, men hans blå øjne smeltede virkelig hendes hjerte, hver gang han kiggede på hende.

De ord der kom over Kevins læber fik Azalea til at rødme kraftigt, og hun kiggede lettere genert ned i bordet, inden hun samlede sig sammen. "Tak, Kevin." Hun mødte hans blik, og smilede svagt til ham. "Jeg vil hellere være afdelingsoverhoved end advokat. Så næste skridt for mig er hovedassistent."