|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 17, 2015 23:23:12 GMT 1
Aldrian slentrede roligt hen langs med gaderne på vej til Fønixengen. Det var lørdag aften og han havde kedet sig gudsjammerligt aftenen før, hvilket han ikke havde planer om at gentage i aften. Desuden havde han ikke set Geneva, siden den skæbnesvangre aften, hvor hun havde smidt ham ud af hendes lejlighed. Han havde forsøgt at få fat på hende et par gange i Ministeriet, men havde været forfulgt af uheld i den retning. Nu havde han besluttet sig til at dukke uanmeldt op hjemme hos hende selv i stedet for. Han måtte bare håbe på, at hun var hjemme. Da han var ud for hendes hus, afslørede lyset i vinduerne, at hun var hjemme og han slentrede nonchalant op og ringede på dørklokken. Når sandt skulle siges, så var han ikke engang sikker på, at hun ville tale med ham, men han var jo nødt til at prøve. Han håbede dog på, at hendes stolthed ville byde hende i det mindste at invitere ham inden for. Han smilede lidt for sig selv, mens han overvejede, hvad aftenen kunne byde på, og han ventede på, om hun ville lukke op. |
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 17, 2015 23:58:59 GMT 1
Geneva havde allerede skiftet til en mere komfortabel aftenkjole og kåbe, men var alligevel nede i sin stue ved pejsen, hvor hun læste aftenudgaven af Profettidende. Hendes hår havde hun flettet i en løs fletning ned over sin ene skulder og pillede dovent ved den, mens hun læste. Da dørklokken ringede blev hun en anelse forbløffet, men det var dog ikke usædvanlig at hun fik uventede gæster og var glad for at hendes tøj trods alt nærmede sig hendes dagligdags rober end ligefrem nattøj. Hun svøb den sorte silke kåbe tættere om sig og rettede lidt på sin mørkegrønne lange kjole, uden at skynde sig hen til døren.
"Aldrian" Hilste hun med et køligt smil da hun fik øje på ham udenfor og så spørgende på ham, nysgerrig efter hvad hans formål var.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 18, 2015 0:52:48 GMT 1
Da hun åbnede døren stod han afslappet lænet op af husmuren og han sendte hende et indsmigrende smil. Hun så virkelig godt ud. Hun så ligesom meget mere afslappet ud end normalt og han kunne lide forandringen. Som hun stod der, kunne han næsten forestille sig hende omgivet af puder i en stor seng. Han tillod sig selv at nyde tanken et øjeblik, inden han trak sig tilbage til virkeligheden.
"Geneva." Hans stemme var venlig med en undertone af noget andet. Noget elektrisk. "Jeg tænkte bare på, om du ville invitere mig indenfor i aften? Jeg sad og kedede mig noget så grundigt derhjemme og fik lyst til at se dig." Han smilede skævt.
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 18, 2015 1:17:17 GMT 1
Geneva trak kåben sammen foran maven med sin hånd mens hun betragtede ham afventende. Derefter sukkede hun opgivende og trådte til side, så han kunne komme ind.
"Meget vel" Sagde hun og fulgte ham med blikket da han trådte forbi hende, hvorefter hun lukkede døren bag ham.
"Så må vi jo håbe at du ikke også finder mig kedelig." Bemærkede hun køligt og smilede flygtigt til ham, inden hun gik tilbage ind i stuen hvor hun fandt en flaske vin og to glas. Dem satte hun på bordet foran sofaen og begyndte at hælde op til dem.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 18, 2015 21:49:56 GMT 1
Aldrian gik glad forbi hende, da hun åbnede døren, så han kunne komme ind. "Mange tak, Ms. Greengate. Det er meget venligt." Der var et drilsk smil at finde i hans mundvig og han tag elegant sin kappe af og lagde den fra sig på samme sted, som sidst han havde været her. "Min kære Geneva, meget kan man sige om dig, men kedelig er du aldrig." Han sendte hende et skævt smil, da han satte sig i sofaen og tog imod vinglasset, som han nippede til med det samme og sukkede veltilpas. "Og du forstår virkelig at vælge en god vin."
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 18, 2015 22:24:12 GMT 1
Geneva rakte ham vinglasset og satte sig ned ved siden af ham på sofaen, mens hun strøg en lok af sit hår bag øret. Hun smagte derefter selv på vinen og smilede tilfreds, den var glimrende.
"Det gør jeg." Bemærkede hun og så ham i øjnene med en sitren i mundvigen.
"Men jeg tænker ikke du kom bare for at drikke vin" Sagde hun med et svagt udfordrende glimt i sine øjne. "Eller tager jeg fejl?" Bemærkede hun med en underholdt mine.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 19, 2015 8:35:17 GMT 1
Aldrian satte sig godt til rette, i Geneva's sofa. Han mærkede pludselig, at han faktisk havde savnet hendes selskab i den tid, der var gået og det fik ham til at trække på smilebåndet, da hun drillede ham med grunden til hans besøg. "Det mener du ikke?" Hans tone var drillende, for at matche hendes. Derefter slog han dog blikket ned, som var han lidt pinligt berørt. Dette var dog ikke sandheden, men det skadede aldrig at spille lidt på følelserne, når man var sammen med en kvinde. "Nej, du tager ikke fejl." Han så op og smilede lidt igen. "Jeg havde det skidt med den måde, vi efterlod tingene på sidst."
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 19, 2015 10:48:25 GMT 1
På trods af at det havde været Geneva der havde smidt ham ud og derfor havde opført sig rimelig ubehøvlet, forlangte hun en eller anden form for undskyldning fra troldmanden ved hendes side. Hun blottede tænderne en anelse over hans drillende ord og løftede sine øjenbryn med et sigende blik.
"Virkelig?" Spurgte hun og så skeptisk på ham et øjeblik. "Og nu tænker du, at du kan forsætte den anden måde tingene ville have forsat på?" Tænkte hun højt og så ud til at overveje det flygtigt, inden hun kom til en konklusion med et dybt suk "Jeg er bange for øjeblikket har passeret os" Sagde hun og smilede skævt til ham med et drillende glimt i sine øjne, mens hun drak en tår af sin vin.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 19, 2015 22:20:18 GMT 1
Aldrian var tilpas med, at hun i det mindste stadig var venligt stemt over for ham, selvom han havde mindet hende om sidst, de havde været sammen. Ikke at han for alvor troede, at hun havde glemt det. Det var vist lykkedes ham at gøre hende temmeligt pinligt berørt. Han smilede lidt indvendigt ved tanken. Det havde sgu været lidt sjovt. Han sørgede dog for, at intet af det viste sig på hans ansigt.
"Jeg har såmænd ingen intentioner i den retning." Han smilede let drillende igen for at vise, at han ikke var afvisende over for tanken, men at han ikke forventede noget af hende. "Jeg har såmænd blot tænkt mig at nyde dit selskab."
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 19, 2015 22:51:39 GMT 1
Geneva var ikke helt tilfreds med den udmelding, men hun viste det ikke på sit ansigt. Hendes smil var stift som is og hun gjorde ikke andet end at trække på skuldrene. "Fint" Bemærkede hun og drak en tår af sin vin, hvorefter hun blottede sine tænder en anelse. "Hvordan går det med jeres varulve jagt? Jeg synes det trækker lidt ud" Kommenterede hun, bevidst om at det ikke var det mest selskabelige emne at bringe op, men hun kunne ikke rigtig komme i tanke om noget andet de kunne tale om.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 19, 2015 23:15:02 GMT 1
Aldrian var temmelig overrasket over det bratte emneskift. Det var næsten som om, hun var blevet fornærmet på ham igen. Og det skønt han netop havde forsøgt meget på at undgå dette. Han lod overraskelsen skinne igennem et kort sekund, inden han faldt i trit med hendes samtaleemne. "Desværre går det ikke så godt, som jeg havde håbet. Kinnaird lader til at være særdeles kompetent, men Attwater er åbenbart snedigere, end vi havde forudset." Han satte sig sidelæns i sofaen med front mod Geneva, armen på ryglænet og med sit vinglas i hånden. "Men jeg forventer nu, at vi snart har ham i vores besiddelse. Jeg er bare bange for, han når at gøre nogen fortræd, inden vi får fat på ham."
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 20, 2015 12:32:13 GMT 1
Geneva så på ham med et overvejende blik og smilede derefter varmt. "Jeg er sikker på i snart fanger ham" Bemærkede hun og blottede tænderne i et større smil. "Du stopper i hvert fald aldrig hvis der er noget du vil have" Kommenterede hun og lænede sig tilbage mod sofaens ryglæn, mens hun cirkulerede vinen rundt i det spinkle glas hvorefter hun tog en tår af den. Hun vendte derefter blikket mod pejsen og faldt et øjeblik i staver mens lyset fra flammerne dansede på hendes ansigt.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 20, 2015 19:51:42 GMT 1
Han gengældte hendes smil og drak lidt af sit glas og skiftede samtidig hånd, så armen op ryglænet var uhindret i at bevæge sig. "Det håber jeg, du har ret i. Hver dag han er på fri fod er en trussel mod vores sikkerhed." Han forklarede ikke, at han med 'vores' mente de 'rene' magikere. Geneva kendte ham godt nok til at vide, hvad han mente.
Hendes smil udvidede sig og Aldrian følte en lille disharmoni mellem dette og hendes næste udtalelse. Han ventede for at se, om hun ville forklare nærmere og da hun ikke gjorde, brød han stilheden. "Det passer ikke." Han rykkede lidt tættere på hende i sofaen og lod sin frie hånd finde ind i hendes hår omkring det ene øre. "Jeg ville gerne have haft dig."
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 20, 2015 20:41:05 GMT 1
Geneva var egentlig ikke voldsomt bange for denne varulv de ledte efter, som mugglerfødt havde hun ikke samme indgroede frygt for fænomenet, selvom det ikke ligefrem tiltalte hende. Derfor sagde hun ikke mere om emnet, men nøjedes med at tilføje en lille bemærkning om hans målrettethed.
Stemningen skiftede langsomt og hun mærkede en svag kuldegysning ved hendes nakke, da han strøg fingrene ind i hendes hår. Hun drejede langsomt ansigtet mod ham og så ham i øjnene, mens hun førte tungespidsen hen over sin underlæbe mens hun holdt vejret et øjeblik.
"Vil du stadig det?" Hviskede hun og åndede ud, mens hun så på ham med en næsten ubemærkelig sårbarhed i sit blik.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 20, 2015 21:26:00 GMT 1
Aldrian bemærkede tilfreds, hvordan huden under hans fingre gav sig i nogle næsten umærkelige ryk. Hun var åbenbart ikke slet så ligeglad, som hun havde givet udtryk for. Da hun vendte sig imod ham, skiftede han over til at lade sin tommelfinger cirkle rundt på huden bag hendes øre. Han rykkede lidt tættere på igen, mens han gengældte hendes blik med et alvorligt et af sine egne. I øjenkrogen bemærkede han dog hendes tunge, som bevægede sig næsten ubevidst over hendes læbe og han mærkede en varme eksplodere i sig ved tanken om alle de steder, han kunne tænke sig den tunge.
Han kunne mærke, hvordan hendes ord trak samtalen helt hen i den alvorlige ende af spektret og han overvejede et kort øjeblik, om han skulle følge efter eller holde samtalen let. Blikket i hendes øjne fik ham til at følge trop. "Selvfølgelig vil jeg det, Geneva." Han lænede sig let frem og lagde sin kind imod hendes, så hans mund var ud for hendes øre. "Så let slipper du ikke af med mig."
|
|
