|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 25, 2015 13:08:26 GMT 1
Geneva bøjede ryggen opad og udbrød et skingert suk inden han faldt sammen ovenpå hende, hvorefter hun åbnede sine øjne og så på ham mens hun forsøgte at få vejret. Hun trak langsomt benene til sig igen og strakte armene over sig på puden med et tilfreds smil på sine læber. Ingen ord kom over hendes læber, hun havde mest af alt bare lyst til at ligge og nyde den behagelige følelse i sin krop og Aldrians nærvær. Hun havde slet ikke haft det så godt i lang tid.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 25, 2015 14:21:03 GMT 1
Da de begge havde fået deres forløsning, lå Aldrian et øjeblik oven på hende, fordi han simpelthen ikke orkede at flytte sig. Det var sjældent, at han var så udkørt efter akten og han trængte til at få noget energi tilbage. Da dette ikke skete, lod han sig glide ned ved siden af hende og overvejede, hvad han nu skulle gøre. Ofte var det nu, han ville komme men en undskyldning om, at han skulle videre til et møde og så bare komme ud af vagten. Men det var nu alligevel meget rart at ligge her. Så han vendte sig langsomt om imod hende og trak hende ind til sig. Han kunne altid tage af sted om lidt.
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 25, 2015 14:35:15 GMT 1
Geneva ventede på at undskyldningen ville komme og hun gjorde sig selv parat til at møde den uden en antydning af skuffelse i ansigtet. Derfor blev hun overrasket da han rakte ud efter hende og trak hende ind til sig, men hun rykkede villigt med og puttede sig smilende ind til ham. Hun faldt derefter langsomt i søvn med hovedet på hans arm og hvis han gik sin vej i løbet af natten, ville hun ikke bemærke det. Det sidste hun tænkte inden hun lod drømmeverden tage over, var dog at hun håbede han stadig lå ved hendes side når solen stod op.
Lukket
|
|
