|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 28, 2014 22:50:20 GMT 1
Lucy have stadig røde kinder og vindblæst hår, da hun gik ned af en af Hogwarts' mange korridorer. I sin hånd havde hun et lille stykke pergament, hvorpå der var tegnet linjer og små pile, der skulle føre hende til Fergus Froggenhalls kontor. Krydset, der markerede destinationen, blinkede livligt, da hun nåede frem til det rigtige klasselokale. Heksen gav sig et øjeblik til at se rundt i lokalet, hun selv var blevet undervist i, før hun krydsede gulvet og derefter gik op af nogle trin for at banke på trædøren, der førte ind til kontoret. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 28, 2014 22:56:51 GMT 1
Fergus sad - mere eller mindre nødtvungent - bøjet let ind over en stak stile om vænavamber, som tredje årgang lige havde indleveret. Han brød sig ikke videre om arbejdet med det skriftlige, men det blev nu engang forlangt og han havde udskudt rettelserne længe nok.
Han skulle netop til at begynde på den første, da det bankede på døren og et irriteret suk undslap ham. Han så skarpt op, som om han kunne se igennem døren og tog en enkelt dyb indånding. Det var næppe en elev - der var kun ganske få tilbage på skolen i julen - men han var ikke tilfreds med at blive afbrudt alligevel. "Der er åbent," brummede han og satte fjerpennen tilbage i blækhuset.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 28, 2014 23:02:09 GMT 1
Lucy trykkede ned i håndtaget, da den velkendte stemme lød på den anden side. "Hej, Fergus," sagde hun, da hun trådte indenfor, men blev stående i døråbningen. Hun var trods alt dukket på uden en invitation, så hvis det ikke passede troldmanden, ville hun ikke trænge sig på.
"Et forsinket god jul," tilføjede hun med et lille grin og så på den anden med et mildt blik.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 29, 2014 0:02:20 GMT 1
Fergus' ansigtsudtryk formildedes væsentlig, da han fandt ud af, hvem der stod på den anden side af døren. Lucy var på mange måder så mildt og uskyldigt et væsen, at det føltes næsten urimeligt at være irriteret på hende. Det havde han affundet sig med for længe siden.
Han rettede sig op og lænede sig tilbage mod stolens læderryglæn. "Glædelig jul, tøs," brummede han med en trækning i den ene mundvig, der fik arret på den ene kind til at lyse op. "Hvad skylder jeg æren?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 29, 2014 0:11:47 GMT 1
Da Fergus fjernede fokus fra sit arbejde, trådte Lucy helt ind i rummet og lukkede døren efter sig. En munter lyd forlod hende ved hans spørgsmål. "Såmænd blot godt selskab," svarede hun og begyndte at binde sin kappe op, der var af tykt stof tilpasset det kolde vejr udenfor.
Roligt begyndte hun at bevæge sig længere ind i rummet, mens de isblå øjne gled nysgerrigt rundt. "Jeg mindes også noget om en whiskeysmagning," tilføjede hun med et smil og lod kappen glide ned af skuldrene og afslørede en ganske simpel, mørkeblå kjole. Hun var ikke kommet på grund af whiskeyen, men noget sagde hende, at den anden hellere ville takke ja end nej til et glas.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 29, 2014 0:30:59 GMT 1
Fergus havde flere årganges stile, som han skulle nå at have rettet inden juleferien er overstået. Han var dog ikke sen til at udskyde det yderligere og åbnede en skuffe i skrivebordet, for at smide bunken derned.
Han fnøs muntert og så en anelse skeptisk på Lucy, men vippede så hovedet en anelse anerkendende og trak skuffen nedenunder ud, for at fremdrage en flaske af Ogdens Flammelagrede Whiskey. "Det kom jeg vist til at nævne," brummede han muntert og trak også to glas op, før han hævede øjenbrynene lidt og så en anelse vurderende på Lucy.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 29, 2014 0:43:02 GMT 1
Lucy lod kappen falde ned over en stoleryg, mens hun fulgte Fergus' bevægelser, og da han igen talte, så hun på hans ansigt. "Jeg håber ikke, at jeg kommer på et dårligt tidspunkt," sagde hun roligt og satte sig på stolen, "eller du havde måske brug for en pause fra arbejdet?" tilføjede hun og gestikulerede mod skuffen, hvori han lige havde lagt en bunke stile.
Julen var som stilheden før stormen på Skt. Mungos - når det blev tids nok at fejre det nye år, var der straks langt mere travlt på gangene.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 29, 2014 0:50:59 GMT 1
"Altid," svarede Fergus med en hæs latter og så sigende op på Lucy. Han havde ikke just noget varmt hjem et andet sted, som kaldte på ham, så når han alligevel skulle tilbringe julen på det noget mere stille slot, så kunne han lige så godt forsøge at få noget arbejde fra hånden.
Han rev proppen af flasken og skænkede gavmildt op i begge glas, før han lænede sig frem og skubbede det andet tættere mod Lucy. "Travl tid på hospitalet?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 29, 2014 1:01:32 GMT 1
Lucy lo medfølende og lagde hovedet let på skrå. Hogwarts var noget helt andet i ferierne - ikke fordi det var mindre hyggeligt, men man forstod pludselig, hvor stort stedet var, og hvor få der var til at fylde det ud.
Heksen nikkede som tak, og lagde de slanke fingre om glasset. Hun så op fra den orange whiskey til Fergus. "Lige nu er der ikke så travlt - folk er mere forsigtige omkring denne tid, da de hellere vil holde jul hjemme end på hospitalet," sagde hun med et smil, men også med et træt skær i sine øjne, "men det ændrer sig hen mod det nye år." Lucy underdrev altid sit arbejde, og selvom hun elskede det, kunne hun ikke undgå at mærke, hvordan det tærede hårdt at tage mange ekstra vagter.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 29, 2014 22:49:01 GMT 1
Fergus tog en solid tår af sin egen whiskey og lod den glide langsomt ned gennem halsen. Det brændte velkendt og han nød som altid smagen, denne gang mens han så på Lucy med et svagt vurderende blik.
"Så længe, at du passer på dig selv," brummede han en anelse brysk, men med utvivlsom oprigtighed. Han drejede glasset lidt på bordpladen. Det trak i hans ene mundvig og blikket glimtede skælmsk. "Ellers begynder du bare at gråne ligesom os andre." Fergus strøg fingrene tilbage over håret.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 29, 2014 23:07:58 GMT 1
Lucy trak let på skuldrene ved Fergus' kommentar - hvis ikke hun arbejdede, hvad skulle hun så foretage sig? Jovist, hun kunne føle sig ganske ensom til tider, men det tog hun vel ikke skade af - hun levede jo stadig i bedste velgående.
Et smil begyndte at spille på heksens læber ved den andens efterfølgende kommentar, og hun løftede glasset op foran sig. "Det sker jo alligevel på et tidspunkt. Vi må begge nyde hvert et øjeblik, inden jeg får filtret hår og vorter," lo Lucy og rystede på hovedet af sig selv. Hun løftede derefter glasset op til læberne for at tage en tår af whiskeyen, men snart spruttede hun af hoste, og hun dækkede for munden med den ene hånd. "Åh," kom det halvkvalt ud af hende, og enkelte tårer samlede sig i øjenkrogene.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 29, 2014 23:21:54 GMT 1
Fergus fnøs muntert og var ved at komme med en drillende kommentar, da Lucy tog sin første tår af whiskeyen og var ved at kløjes i det. Han kunne ikke gøre så meget andet end at le hæst over heksens reaktion og kunne dårligt huske, at der stadig var folk der havde det sådan. Selv hans egen datter hældte whiskey ned som var det vand.
"Det er stærke sager," informerede han hende unødvendigt med et skælmsk glimt i de brune øjne. "Man vænner sig til det."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 29, 2014 23:29:55 GMT 1
Lucy begyndte at grine, men afbrød sig selv ved at hoste igen. "Ja, det må jeg nok sige! Men det skulle jeg vel have sagt mig selv," tilføjede hun og skævede til flasken. "Ogdens Flammelagrede Whiskey," gentog hun for sig selv og tørrede en tåre væk fra venstre øjenkrog med et lille grin.
"Stærke sager til stærke sjæle," og hun så hen på den anden med et smil.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 31, 2014 1:40:28 GMT 1
Det trak stadig i Fergus' mundvig over Lucys reaktion på den relativt stærke drik. Han kunne dårlig fortænke hende i det - hun var i det hele taget ikke typen, man til at starte med forventede at se stå med et glas ildwhiskey - men han kunne heller ikke lade være med at more sig over det. Sådan var det måske nok en god del af tiden. Lucy der underholdt ham.
"Bedre held næste gang," svarede han, med et tydeligt opfordrende blik, som han løftede sit eget glas sigende og mere eller mindre upåvirket selv tog en tår.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 4, 2015 22:02:22 GMT 1
Lucy så direkte ind i Fergus' øjne et øjeblik, før hun fulgte hans eksempel og løftede glasset igen. Hun kunne ikke lade være med at skære en grimasse, da whiskeyen gled ned i halsen, men der kom ingen hoste denne gang. Hun så hen på troldmanden med et tilfreds blik og sænkede glasset igen.
"Hvordan var din jul? Jeg fik aldrig spurgt, hvor du skulle holde jul," sagde Lucy med en brændende fornemmelse i struben, mens hun betragtede den anden.
|
|
