|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 7, 2015 17:56:12 GMT 1
Det trak lidt i Fergus' mundvige og han var ved at tilføje, at hun var hurtig til at lære. Han kom dog aldrig til det, men tog blot en tår fra sit eget glas og satte det fra sig på bordet igen, før han lænede sig tilbage i stolen med armene foldet over kors.
Han fnøs muntert. "Hos mine forældre," brummede han med et sigende blik. "Patrick, Ewan, Blair, Kenna og mine forældre under ét tag. Du kan vel forestille dig, hvordan det gik." Hans familie var en meget solid blanding af typer, der bar følelserne uden på tøjet og dem der bestemt ikke gjorde. Det kunne skabe nogle temmelig anspændte situationer. Fergus havde tilbragt det meste af tiden med at sidde på arbejdsværelset og drikke whiskey med sin far (og delvist sin datter). "Hvad med dig, tøs?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 7, 2015 23:43:00 GMT 1
Lucy smilede varmt af Fergus' kommentar og rystede let på hovedet. "Jeg går ud fra, at det var hyggeligt på sin helt egen måde," sagde hun med et glimt i øjet og pillede fraværende ved whiskeyglassets kant.
Heksen løftede øjenbrynene en anelse, som om spørgsmålet kom bag på hende, og hun trak næsten umærkeligt på skuldrene. "Jeg var bare hjemme i lejligheden med Pippin." Dværguglen havde ikke været særlig interesseret i Lucy, der havde forsøgt at skabe en hyggelig julestemning. "Det var dejligt med noget fred og ro," tilføjede hun, men et eller andet sted kunne hun mærke, at det egentlig ikke havde været så dejligt med fred og ro. Det havde nærmere været ganske ensomt. Lucy vendte fraværende blikket mod vinduerne og løftede glasset op til sine læber.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 9, 2015 13:58:31 GMT 1
Fergus' øjenbryn gled en anelse op og han så på Lucy i vurderende tavshed i nogle øjeblikke. Så klarede han halsen og rettede sig lidt op i stolen. "Det skulle du have sagt, tøs," svarede han en anelse brysk og tømte sit glas.
"Det er nok et galehus, men der havde været plads til en gæst mere." Lucy og han selv havde ikke været romantisk involveret i mange år, men det betød ikke, at han syntes hun skulle sidde alene juleaften. Selvom han nogle gange kunne ønske det for sig selv, når hans søster og mor kom op at toppes.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 9, 2015 14:11:51 GMT 1
Fergus' stemme rev Lucy ud af sine tanker, og hun så hen på ham igen. Hun trak svagt på smilebåndene. "Det skal du ikke tænke på, Fergus," sagde hun og strøg en hårlok om bag øret. "Jeg spenderer det meste af min tid alene - det har jeg næsten altid gjort, og det forandres nok ikke."
Heksens toneleje var ganske neutralt. Hun havde accepteret, at hun nok ikke ville møde en mand, hun kunne spendere resten af livet med, og hun ønskede ikke troldmandens sympati. Hendes arbejde var betydningsfuldt, og det gik godt for hendes familie og de få venner, hun havde. Mere kunne hun vel ikke ønske sig?
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 13:02:02 GMT 1
Fergus kneb øjnene en anelse sammen over Lucys konstatering. Han forstod skam godt behovet for stilhed og ro, men selv han var klar over, at der var tidspunkter, hvor det var at foretrække at være i andres selskab. Uanset hvor tvivlsomt det selskab så end var. Han havde dog ikke tænkt sig at rode mere i det.
"Hvis du siger det, tøs," svarede han af samme grund og knejsede let med nakken, drejende det tomme glas med fingrene. "Det ved du trods alt bedre end jeg."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 12, 2015 15:12:35 GMT 1
Lucy smilede svagt og overraskede sig selv, da hun følte lettelse over, at Fergus lod emnet ligge. Hendes blik faldt på det tomme glas mellem troldmandens fingre, og hendes ansigt lagde sig i overraskede folder. "Jeg er bagud, kan jeg se," sagde hun med et roligt grin, og selvom hun ikke følte behov for at følge den anden trit, hvad angik den stærke drik, drak hun alligevel lidt for hurtigt.
De isblå øjne havde fået et blankt skær efter det andet glas whiskey, Fergus så gavmildt havde hældt op, og Lucy havde fået en mere afslappet holdning. Heksen var vant til at drikke lidt vin efter en lang arbejdsdag, men det blev aldrig til meget mere, før dagens travlhed lagde sig over hende som et tungt tæppe, og hun blev for træt. Heksen var derfor mere påvirket end sædvanligt, men hun måtte indrømme, at det føltes befriende. Tavs rakte hun ud efter flasken og så spørgende på Fergus med et smil spillende på læberne.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 16:29:12 GMT 1
Fergus havde ikke ligefrem nogen intention om at drikke sin gamle veninde beruset, men han havde ingen forbehold ved at tilbyde hende det andet glas. Da hun selv greb ud for nummer tre hævede han dog øjenbrynene svagt, men smilede muntert. "Du er i et festligt humør, Lucy," brummede han muntert med et sigende udtryk, før han dog nikkede.
Hun var trods alt en voksen kvinde, og hvis hun ikke kendte sine egne grænser... Ja, så var det på tide at hun lærte dem at kende. "Det slår som en forhammer, det her, især dagen efter. Så jeg håber ikke, at du har vigtige planer for i morgen."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 12, 2015 17:40:56 GMT 1
Lucy lo blot af Fergus' kommentar og skænkede op i først hans og derefter sit eget. De isblå øjne hvilede på den anden, mens hun tog en tår, og hun trak på mundvigen ved hans kommentar. "Det vil jeg have i tankerne," sagde hun, men var ikke helt overbevist, at det kunne være så slemt. Om ikke andet havde hun en eliksir, der dæmpede hovedpine.
Ganske pludseligt valgte Lucy at rejse sig fra sin stol. Hun mærkede, hvordan det snurrede til i hendes hoved, men hendes bevægelser var stadig elegante. Med langsomme skridt begyndte hun at bevæge sig rundt i rummet og betragte troldmandens ting. "Hvor lang tid har du efterhånden arbejdet her?" spurgte hun og kastede et blik over skulderen.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 18:37:03 GMT 1
Fergus fulgte Lucy med blikket, da hun rejste sig og smilede muntert over hendes livlighed. Selv blev han siddende, men lænede sig en anelse mere tilbage og tog en tår fra sit glas.
Han trak svagt på skuldrene. "Omkring ti år efterhånden. Plus eller minus," svarede han og kløede sig lidt i arret på den ene kind. "For længe ville nogen sikkert mene. Nogle gange mig selv," fnøs han muntert. Han havde dog ikke planer om at vende tilbage til sit gamle erhverv. Så skulle Gringotts i hvert fald komme krybende på knæene.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 12, 2015 20:05:41 GMT 1
Lucy kluklo og betragtede en interessant genstand, hun ikke vidste, hvad var. "Jeg har arbejdet på Skt. Mungos, siden jeg var atten," sagde hun og holdt sig fra at røre genstanden - man vidste aldrig, hvad der kunne ske - og bevægede sig videre rundt i rummet. "Tyve år," mumlede hun mest for sig selv og så hen på Fergus. "Så du har lige ti år igen," tilføjede hun med et smil og en efterfølgende hovedrysten.
Heksen stoppede op ved et vindue og lod den ene hofte hvile på karmen. Med en doven bevægelse slog hun ud med sin højre hånd, så whiskeyglasset løftedes fra bordet og svævede hen til hende. "Men du er også en aktiv troldmand," sagde hun og tog en tår, mens blikket hvilede på Fergus.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 20:58:47 GMT 1
Fergus fnøs og betragtede Lucy muntert. "Det kan man vel godt kalde mig," brummede han underholdt, knibende øjnene en anelse sammen, som han så til, mens hun tog endnu en tår fra glasset.
Han sukkede lydløst og foldede anklerne over hinanden under bordet, mens fingrene flettede sig ind mod hinanden og fandt hvile mod maven. Han sagde ikke umiddelbart mere, men lod blot blikket hvile på den yngre heks. Han fandt det svagt interessant bare at følge hendes bevægelser.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 12, 2015 21:30:01 GMT 1
Lucy sænkede langsomt glasset, mens hun fastholdt blikket på den anden. Da han ikke sagde mere, faldt hendes hovede let på skrå, og en hårlok løsnede sig fra det ene øre og faldt med. I stilhed granskede hun hans ansigt, og selvom hun ikke direkte tænkte det, var de i sandhed kontraster på nærmest alle punkter.
Heksen forblev tavs, da hun satte glasset fra sig i vindueskarmen, og derefter løftede hænderne op for sig. De slanke fingre bevægede sig elegant i cirkler og andre former, og begyndte snart at lave glitrende spor efter sig. Da hun havde samlet hvad lignede en kugle med glitrende snefnug, pustede hun mod håndfladen, så den fløj op i luften. Idet kuglen ramte loftet, sprang den, og glitteret lyste rummet kortvarigt op. Tilfreds med sin lille heksekunst betragtede Lucy glitteret, der langsomt dalede ned, og tog endnu en tår af whiskeyen.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 13, 2015 0:18:33 GMT 1
Fergus fulgte Lucy med blikket nogle øjeblikke endnu, før han sukkede tungt, rystede på hovedet og skubbede sig på benene. Nok måtte være nok og hvis han ikke passede på, ville hans kontor ende med at ligne en version af juleballet. Det var han ikke videre interesseret i.
Han gik rundt om skrivebordet og lod hånden finde hvile mod hendes skulder. "Jeg tror, at du har fået nok at drikke, tøs," kommenterede han muntert, uden nogen tilsyneladende bebrejdelse. Han gav hendes skulder et klem. "Måske er det på tide at komme hjem i seng."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Jan 13, 2015 0:37:25 GMT 1
Lucy så overrasket på den anden, da han lagde en hånd på hendes skulder. "Hvad mener du?" spurgte hun, selvom han lige havde gjort det klart for hende, og hun smilede op til troldmanden. Hun havde ikke lyst til at tage hjem i seng, og det kunne man mærke på hende.
Whiskeyglasset stillede hun igen fra sig i vindueskarmen, hvorefter hun hævede hænderne over Fergus' hoved. Og som om hun strøede sukker ud over en kage, gned hun fingrene mod hinanden, og glitteret begyndte at strø ned over den anden. Lucy kunne ikke lade være og begyndte at le.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 13, 2015 1:02:33 GMT 1
Fergus burde have vidst at det ikke ville blive så nemt og han udstrålede den yderste skepsis, som Lucys forehavende spredte sig til ham. "Oi," protesterede han, men med en halv trækning i den ene mundvig, skønt han bandede for sig selv. Nu kunne han i hvert fald ikke forlade kontoret, før han havde fundet en løsning til at slippe af med englestøvet.
"Jeg er sikker på, at mit kontor godt kunne bruge lidt opløftning, men det er vist ikke lige nu," forsøgte han igen og fangede hendes hænder så blidt som muligt, så han kunne se indtrængende på hende. Det trak stadig i hans mundvig. "Hvad angår dig, unge dame, så er det helt bestemt sengetid."
|
|
