Søvnløse nætter

[Magdalene Abbey]

Brodys spørgsmål fik Maggie til at se en anelse overrasket ud og kinderne blussede op over det temmelig intime spørgsmål. Hun så forlegent væk, rømmede sig en enkelt gang og strøg en usynlig hårlok om bag øret. "Fem... Seks år, måske," mumlede hun forlegent.

Kinderne brændte og hun så kun tøvende op på ham igen. "Lang tid siden," slog hun fast, velvidende om at hun ikke skulle stille Brody samme spørgsmål.

[Brody Blance]

Brody kunne ikke lade være med at se overrasket ud. Han fik dog hurtigt tørret den forbløffede mine af ansigtet og rømmede sig med et svagt smil. "Så ingen... I Rumænien?" Svaret gav sig selv. Med en pudsig følelse i mellemgulvet, lænede han sig lidt frem og kyssede hendes pande.

"Det er okay, Magpie. Vi tager det bare stille og roligt," lovede han dæmpet. "Vil du ned under dynen?"

[Magdalene Abbey]

Brodys tydelige overraskelse fik kun Maggie til at vride sig en anelse mentalt og hendes blik gav tydeligt det åbenlyse svar. Emnet hjalp ikke ligefrem på den nervøse følelse, så hun var temmelig lettet, da han kyssede hende på panden og lod det ligge.

Hun smilede antydningsvist over hans forsikring, før hun nikkede svagt og listede sin hånd ind i hans. "Okay," svarede hun simpelt, men med taknemmelighed i de brune øjne, som hun lod ham lede vejen.

[Brody Blance]

Brody smilede dumt, som han dumpede ned på ryggen og foldede hænderne bag hovedet med et tilfredst suk. Han skævede til Maggie og nød den dvaske følelse i kroppen, der efterhånden var godt hjulpet på vej af løbetur, varmt bad og temmelig varm kvinde i sin seng.

Hans blik fandt loftet for en kort bemærkning og han virkede som en mand, der havde det aldeles glimrende med verden. På et tidspunkt skulle han virkelig have noget at spise, men indtil videre var det perfekt at blive liggende lige der.

[Magdalene Abbey]

Maggies puls rasede stadig, da Brody gled ned ved siden af hende og hun selv krøb om på siden, for at skjule et forlegent, men temmelig tilpas smil ned mod puden. Hendes kinder føltes varme, men af en helt anden grund end normalt.

Hun betragtede Brody i tavshed, smilende temmelig dumt og efterhånden også temmelig træt, efter knapt at have sovet hele den foregående nat. Det var dog stadig alt for tidligt til at gå i seng og hun havde i øvrigt heller ikke travlt med lige netop det. Hun overvejede flygtigt at række ud for at lade fingrene gå på vandring ned over Brodys temmelig fremtrædende mavemuskler, men tog sig i det. I stedet begravede hun bare ansigtet en anelse mere i puden.

[Brody Blance]

Brody drejede hovedet imod Maggie med et smørret smil og rakte den ene hånd ud for at stryge hende over den nøgne skulder. "Hvad så, Magpie?" Hans øjne spillede drillende, som han slap hende og i stedet kløede sig lidt i skægget.

"Du har stadig det sødeste smil, ved du godt det?"

[Magdalene Abbey]

Under normale omstændigheder, ville Maggie have forsøgt at dæmpe smilet. Lige i øjeblikket kunne det dog ikke lade sig gøre og hun kunne ikke engang tilnærmelsesvis tage sig af det. I stedet løftede hun sig en anelse op og stjal et enkelt, dvælende kys.

Da hun trak sig tilbage, havde hun halvt åbnet munden for at sige noget, da det pludselig hamrede på døren. Maggie for en anelse sammen i forskrækkelse, før Olivers stemme lød på den anden side af døren og med mindre pænt sprog, bad sin storebror om at undlade sit sure snavsetøj flydende på fællesområderne.

[Brody Blance]

Brody tog ganske tilfredst imod Maggies kys og havde halvt løftet sig for at kvæle hvad end hun havde tænkt sig at sige med endnu et kys, da han gav sig lidt over den voldsomme hamren på døren. Han endte dog bare med at grine over Oliver, stjal et hurtigt kys og møvede sig ud af sengen.

"To sekunder, smukke," sagde han, som han hev et par underbukser ud af sit skab, trak dem på og møvede sig ud fra værelset. Han lukkede døren efter sig, gik forbi Oliver og smækkede ham et nakkedrag, før han dansede ud på badeværelset og hentede snavsetøjet. "Kan du ikke lige lave noget aftensmad, nu du er i gang, husmor?"

På vejen tilbage, sendte han sin lillebror et tandsmil, før han pegede sigende på døren med hævede øjenbryn, vrikkede lidt med dem og forsvandt derind igen. Han smed vasketøjet, samlede sin tryllestav op og låste forsvarligt igen. "Tag dig ikke af Kaptajn Ollie, han herser altid."

[Magdalene Abbey]

Maggie nåede ikke rigtigt at gøre noget, før Brody var på benene. I stedet krøb hun bare en anelse sammen og ud af syne for døren, der kortvarigt blev åbnet. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv, svagt bevidst om at der gik andre mennesker (som hun i øvrigt kendte temmelig godt) ude på den anden side af døren.

Det var også det der gjorde, at hun var på benene og netop havde iført sig sit undertøj, da Brody dukkede op igen. Hun smilede muntert over hans ord. "Nogen skal jo gøre det," bemærkede hun muntert, omend en anelse overrasket over, at det var den yngste af husets beboere, der havde taget den tørn. Hun tog et par skridt i Brodys retning med hænderne foldet uskyldigt foran sig og et drillende smil på læberne. "Ellers kunne man frygte, at her hurtigt kom til at være samme atmosfære som i et omklædningsrum."

[Brody Blance]

Brody fnøs muntert, før hans ene øjenbryn røg lidt op over Maggies uskyldige mine. Han krydsede det korte stykke hen til hende og indfangede hende med den ene arm. "Hvad ved du om omklædningsrum?" Han så drillende ned på hende og kneb hende lidt i siden med sin frie hånd, før han bøjede sig nok til at plante et kys på hendes kind.

"Jeg er ved at dø af sult og selvom du er lige til at spise, så tror jeg der skal noget rigtig mad på bordet. Vil du med ud?" Han så ned på hende med et skævt smil og strøg hende let over ryggen med fingerspidserne.

[Magdalene Abbey]

Maggies eneste reaktion på Brodys spørgsmål var et lavmælt fnis. Hun følte sig væsentlig mere afslappet end sidst hun havde stået på nøjagtig det samme sted, omend følelsen af sommerfugle var langt fra forsvundet.

"Selvfølgelig," svarede hun og strakte sig på tæerne, for at stjæle et enkelt kys, inden hun snoede sig fri af hans arme igen og fangede sine bukser, fra den bunke tøj hun havde efterladt på gulvet. Hurtigt havde hun trukket dem på og så op på ham, mens hun knappede dem. "Jeg er ikke den store kok," informerede hun ham om og blottede tænderne i et smil. "Bare så du ikke forventer for meget."

[Brody Blance]

Brody grinede og snuppede et par rene bukser og en løs skjorte fra skabet. Han trak tøjet på og stak fødderne i et par sokker. Det var koldt udenfor og han havde virkelig ikke tid til at blive syg. "Jeg er temmelig acceptabel i et køkken," svarede han afslappet.

"Far lærte på den hårde måde at kunne lave mad. Han lærte mig det." Han smilede mildt. Der havde været en del blå supper og andet underligt i hans tidlige barndom - men de havde da overlevet. "Ollie er bedre, men lad være med at stikke af med ham. Jeg er bedre i sengen."

Fingrene gled gennem det endnu halvvåde hår og han endte med at fiske en elastik frem og sætte det op, før han stak tryllestaven i lommen.

[Magdalene Abbey]

Maggie fandt en ren overdel frem fra sin taske og foldede den omkring sig. Hun trak fingrene et par gange mellem de stadig fugtige krøller og kunne ikke lade være med at le over Brodys konstatering. "Uh, det er ellers svært at vælge i mellem," svarede hun drillende, før hun selv stak fødderne i et par strømper.

Med en behagelig følelse i kroppen daskede hun over til Brody og strakte sig for at lægge armene over hans skuldre. "Men jeg tror nu ikke, at jeg er meget i tvivl," tilføjede hun og kunne ikke dy sig for at kysse ham igen, bemærkende for sig selv, at det opsatte hår klædte ham urimeligt godt. Ingen burde have lov til at se så pæn ud og have gjort så lidt for det. Hun blinkede langsomt, før hun hurtigt slap ham med en lille latter. "Mad," mindede hun sig selv om og låste døren op.

[Brody Blance]

Brody lo hæst og kyssede Maggie. Da hun løsrev sig og vendte sig imod døren, fulgte han med og klappede hende let bagi. Han smilede dumt for sig selv og fulgte med ud i stuen, lukkende døren efter sig. Han havde en rimelig klar fornemmelse af hvordan hans soveværelse lugtede efter den lille omgang.

"Du kan snitte grøntsager," konstaterede han. "Vi har vist alt til sliders... Ældgammelt fænomen fra den anden side af dammen, far lavede ikke andet i en periode."

[Magdalene Abbey]

Maggie så spørgende op på Brody. "Jeg aner ikke, hvad det er," konstaterede hun og trak let på skuldrene. "Men det skulle til at være finde ud af at skære grøntsager." Det var i øvrigt lidt løgn, at Maggie ikke kunne lave mad. Hun var faktisk temmelig dygtig, når hun gav sig tiden til det. Det var bare ofte det, der var problemet. Manglen på tid.

Hun fulgte med Brody ud i køkkenet og så sig lidt omkring. "Jeg har fået et tilbud om en lejlighed i Godricdalen," informerede hun ham, mens hun inspicerede en tegning, der tydeligvis var lavet af Willow og som hang på køleskabet.