Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 5, 2014 4:04:30 GMT 1
Brodys hænder gled ud over Maggies skuldre og ned over hendes ryg, imens han trådte tæt på Maggie. En munter lyd forlod ham som reaktion på hendes konstatering og han gav hendes bagdel et klem med på vejen, da hænderne alligevel var i området.
"Mmh," brummede han enigt, før han fortsatte med at sæbe hendes sider ind, temmelig tilfreds med den perfekte undskyldning for at røre ved hende. "Kom endelig med flere af dem, Maggiemus."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 5, 2014 4:13:14 GMT 1
Det gav et lille sæt i Maggie, da Brodys hænder overskred en eller anden form for grænse og hendes hjerte igen hamrede afsted. Det var en underlig balancegang. Hun følte sig overraskende afslappet og tilpas, på trods af at hun stod ganske afklædt og temmelig tæt på Brody. Og så var der de øjeblikke, som fik hendes puls til at ræse og kinderne til at brænde.
Det var ikke til at blive klog på, men hun konkluderede hurtigt at ingen af delene var så forfærdelige, som hendes egne hænder gled ud over Brodys sider. Da de fortsatte om mod hans bryst, måtte hun træde den mindste smule væk og det gjorde hende underligt nok mere nervøs at se sine egne hænder mod Brodys hud, end det gjorde hende at have hans hænder mod sin egen. Hun så underfundigt op på ham og rystede lidt på hovedet. "Hvem skulle have troet, at vi ville ende her?"
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 5, 2014 14:45:26 GMT 1
Brody smilede skævt over Maggie, uden at stoppe sine hænders vandring fordi hun spjættede. Han sænkede til gengæld blikket lidt til hendes hænder imod hans brystkasse, før han så på hende med et enkelt bryn hævet.
"Er det nu jeg skal sige, at jeg aldrig har forestillet mig situationen?" Han krummede fingrene lidt om hendes hofter og trak hende hen imod sig igen, så han kunne bøje hovedet og trykke sine læber imod hendes igen i et dvælende kys.
Da først han trak sig væk igen var det med en munter lyd og et alt andet end uskyldigt smil. "Du er ren nok nu, ikke?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 5, 2014 22:39:37 GMT 1
Maggie smilede lidt. "God pointe," nåede hun lige at svare, før Brody kyssede hende igen. Det var heller ikke ligefrem et scenarie, der før havde udspillet sig i Maggies hoved, men hun kunne ikke sige, at hun var utilfreds.
Hun blinkede langsomt et par gange, da han trak sig væk igen, før et tenderende genert smil trak hendes læber op. I stedet for at svare nikkede hun let og indså pludselig noget hun ikke havde overvejet før. "Håndklæde?"
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 1:29:17 GMT 1
Brody slap Maggie og gav sig til at vaske de sidste sæberester af sig selv, før han nikkede let. "Der er rene i det grønne skab lige ude..." Han pegede, før han stak hovedet helt ind i det mindre vandfald, gned sig over ansigtet og til sidst trådte helt ud af den.
Hans skæg og hår dryppede, men han var mere optaget af at lade blikket glide ned over Maggie med et ganske nysgerrigt blik.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 6, 2014 1:37:19 GMT 1
Maggies selvbevidsthed blev en anelse større, idet hun trådte væk fra Brody. Det var nemmere at føle sig relativt dækket, når man stod tæt sammen end når der var afstand. Hun kunne ikke helt forklare den mentalitet, men det var nu engang sådan hun havde det, da hun med et genert blik hurtigt forlod bruseren og trippede over mod skabet.
Det tog hende temmelig kort tid at få trukket et håndklæde ud og foldet det forsvarligt om sig, selvom hun egentlig indledende burde have tørret håret. Brodys blik fik hendes kinder til at brænde, men hun kunne ikke lade være med bare at smile en anelse genert over det uden helt at vide, hvad hun skulle gøre af sig selv og gled af samme grund ned på hug med hånden lukket forsvarligt om håndklædet, mens hun gav sig til at rode efter rent undertøj i sin taske med den anden.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 1:44:24 GMT 1
Brody slukkede bruseren og gik ud efter Maggie. Han var til gengæld ikke så optaget af at dække sig til, men tørrede i stedet sit skæg og sit hår hurtigt og skødesløst, før hans blik faldt på Maggie, der rodede efter noget i sin taske. En munter lyd forlod ham.
"Er tøj nødvendigt? Jeg mener, jeg skal med glæde pille det af dig igen, men mit værelse er lige ovre på den anden side af stuen."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 6, 2014 1:49:39 GMT 1
Det havde været langt nemmere, at være modig under bruseren. Nu følte hun sig ikke så sikker. I et øjeblik skjulte hun ansigtet bag de våde krøller med et mellemgulv der snurrede over, hvad der lå i Brodys ord.
Hun fugtede læberne en enkelt gang og så op på ham. "Jeg har ikke lyst til at rende ind i Oliver eller nogen af de andre sådan her," svarede hun med et lille, sigende smil. Hun tøvede dog med at rode videre i tasken. "Er de hjemme?"
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 1:52:57 GMT 1
Brody smilede mildt over Maggie og bandt håndklædet om livet, før han satte sig ned på en lille træskammel og betragtede hende. Han trak på skuldrene. "Pas. Men jeg kan tage et kig ud i stuen?"
Han havde ikke tænkt sig at tvinge hende til noget. Hendes usikkerhed var temmelig sød, omend også virkelig uvant. Kvinderne han tog med hjem havde sædvanligvis ikke noget at skjule.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 6, 2014 2:01:16 GMT 1
Maggie overvejede i et øjeblik, før hun nikkede og kom på benene uden at have taget noget fra tasken. I stedet tog hun tøvende de få skridt over til Brody på skamlen, fæstnede håndklædet grundigt og hvilede så hænderne mod hans skuldre, før hun bøjede sig for at kysse ham.
Da hun rettede sig op igen var det med et lille smil. "Jeg har ingen anelse om, hvad jeg foretager mig," indrømmede hun blankt og strøg det våde hår om bag øret. "Jeg forstår ikke, hvordan du kan virke så sikker," mumlede hun drillende, men med en hvis alvor i blikket. Hun var udmærket godt selv klar over, at hun keglede rundt.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 2:06:42 GMT 1
Brody fulgte Maggie interesseret med blikket og lagde nakken en anelse tilbage, da hun bøjede sig for at kysse ham. Hans ene hånd landede mod hendes side og han smilede skævt, da hun rettede sig op. Den anden hånd fangede hendes og han kyssede hende i håndfladen, før han rejste sig op. "Tænk ikke på det, Magpie. Jeg har styr på det."
Han så drillende ned på hende og kærtegnede hendes kind, før han kyssede hende flygtigt. Da han trak sig tilbage, gik han hen til døren, åbnede den igen og kastede et blik ud på den tomme stue. Han vendte hovedet. "Kysten er klar," konstaterede han roligt, uden at tage sig af sin egen bunke snavsetøj. Senere, senere.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 6, 2014 2:11:37 GMT 1
Maggie smilede mildt over Brodys konstatering, med skuldre der faldt en anelse. Hun nikkede og trådte en anelse tilbage. Hun kunne ikke helt få sig selv til at efterlade en bunke af sit brugte tøj på gulvet i andre menneskers badeværelse, så i modsætning til ham, havde hun hurtigt slynget sin taske over skulderen og samlet tøjet sammen i armene.
Temmelig selvbevidst og temmelig ængsteligt fodlod hun det lune rum og trippede forsigtigt ud i stuen med et lettere paranoidt blik mod de andre, lukkede døre. Hastigt fulgte hun efter Brody og slappede en anelse mere af, da døren var lukket bag dem. Hun havde kun set rummet en enkelt gang før og kastede et nysgerrigt blik rundt, som hun lempede sit tøj og sin taske diskret ned i et hjørne, hvor det ikke stod i vejen. "Hvor længe har du boet her?"
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 2:27:04 GMT 1
Brody lukkede sin dør efter sig og låste den igen uden brug af magi. Hans blik var hurtigt på Maggie og hans vilje til at småsnakke efterhånden ved at være slidt tynd. "Fire års tid," svarede han roligt, imens han gik over imod hende.
Han smilede skævt og løftede den ene hånd, for at ligge den mod hendes hofte. Den anden fandt hendes kind. "Maggie. Der er ingen grund til at være nervøs," sagde han dæmpet. "Du vil gerne det her, ikke?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 6, 2014 2:36:31 GMT 1
Det var ikke med vilje, at Maggie gav sig til at snakke nervøst. Faktisk blev hun først klar over det, da Brody pointerede det og hun smilede en anelse beklagende. Hun fugtede læberne en enkelt gang og så op på ham med et lettere flakkende, men varmt blik. "Jo," svarede hun stille og strøg håret om bag øret.
Tænderne kom svagt til syne. "Men det gør mig ikke mindre nervøs," indrømmede hun ganske alvorligt, men med et mildt smil. "Jeg ville ønske, at jeg var en af de overlegne, sikre typer, der kunne feje benene væk under dig..." Hun lo lavmælt, bare over hvor tåbeligt det lød, uden at tænke så meget over at hun i virkeligheden lige havde beskrevet Brody. Så trak hun på skuldrene og lod hovedet falde den mindste smule til siden, med et opgivende, men godmodigt smil. "I stedet er jeg bare smånervøs, med sommerfugle i maven og hvis jeg skal være ærlig, en anelse kvalm." Det sidste var tydeligvis en spøg. Næsten.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 6, 2014 2:54:49 GMT 1
Brody strøg sin tommel over Maggies kind og fnøs dæmpet af beskrivelsen. Det gik ham ikke forbi, at hun lige havde beskrevet ham, men det tog han sig nu ikke så nært. Til gengæld hævede han et øjenbryn over fortsættelsen og betragtede hende i et langt øjeblik tavst.
"Hvor længe siden...?" En svagt panikken tanke havde meldt sig i hans bevidsthed, men han forholdt sig roligt, indtil han fik vished. Hvis det var, som han mistænkte, anede han virkelig ikke hvad han skulle stille op. Den situation havde han ikke været i siden han forlod Hogwarts.
|
|