Lortedag

[Brody Blance]

Magdalene Abbey

Brody kom rasende hjem, uden at kunne forklare sit humør. Han havde i hvert fald svært ved at indrømme, at tanken om Magdalene Abbey gav ham en sur smag i munden og at tanken om hendes kæreste fik hans knyttede næver til at klø - og det selvom han var en stor tilhænger af dueller frem for nævekamp.

Hans aftensmad, bestående af bønnesalat og en stor kyllingebøf, var indtaget hurtigt og han travede lejligheden tynd uden et ord til sine huskammerater. Han var netop nået frem til, at han burde løbe en tur, da det bankede på døren og han endte med at være den, der gik ned for at åbne.

[Magdalene Abbey]

Maggies humør havde været elendigt lige siden Brodys besøg. Det havde naget hende hele dagen ud og da Flourish & Blotts lukkede, havde hun stadig ikke kunnet lægge det bag sig. Det var i sidste ende det og en følelse af uretfærdig behandling, der fik hende til at gå imod Fønixengen i stedet for at benytte susenetværket til at komme hjem til Godricdalen.

Da det inden længe var Brody der åbnede døren for hende, så hun på ham med spændt kæbe og et hårdt udtryk i de mørke øjne, der så mere sikkert ud end Maggie egentlig følte sig. "Jeg skal tale med dig."

[Brody Blance]

Brody så forbløffet ned på den vrede kvinde udenfor. Han var så overrasket, både over hendes tilstedeværelse og hendes nøgterne konstatering, at han bare trådte bagud og lod hende komme ind, inden han fik tænkt sig om. Havde han gjort det, ville han nok have sagt nej tak.

I stedet kløede han sig lidt i nakken og forsøgte at dæmme ned for den anspændte følelse i hele kroppen, der opstod så snart han så på hende. "Hvad er der at tale om?"

Ekskæresten. Brody spændte i kæben. Der var netop ikke noget at tale om.

[Magdalene Abbey]

Maggie tøvede ikke med at træde ind. Hun tog til gengæld ikke kappen af. Hun havde ingen intentioner om at blive længe. "Hvad med det faktum, at du opfører dig som en idiot?" svarede hun blankt og med en stemme der dirrede en anelse.

Hun knyttede hænderne ind i kappens folder og så op på Brody med et såret blik. "Har du virkelig så svært ved at tåle et nej, at din eneste løsning på det er at ydmyge andre mennesker?"

[Brody Blance]

Den spændte underkæbe faldt til gulvet og det var helt underligt, at der ikke lød en raslen af knogle mod træ. Brody så overrasket på Maggie i et langt øjeblik, før han fik samlet sig sammen, bidt tænderne hårdt imod hinanden og himlet med øjnene.

"Lad os endelig tale om hvem der ydmyger hvem," mumlede han irritabelt. "Hvorfor tog du ikke kæresten med herover, så du rigtig kunne vise ham frem?"

[Magdalene Abbey]

Maggie så himmelfaldent på Brody i nogle lange øjeblikke og hun havde midlertidigt mistet mælet. Så fnøs hun og kneb øjnene en anelse sammen. "Er det det, det handler om?" fløj det endelig ud af hende og hun så på Brody, som om han lige var faldet ned fra månen.

"Modsat dig, så jeg har jeg ikke noget behov for at vise nogen som helst frem," svarede hun, velvidende om at det ikke var helt fair. Hun havde tidligere konstateret, at hun godt vidste, at der var mere til Brody end bare blondinerne han blev fotograferet med. Det var dog temmelig svært at huske nu, hvor hun mest af alt havde lyst til at råbe af ham.

Hun rystede på hovedet med sammenbidt kæbe. "Hector og jeg er ikke sammen. Jeg afviste ham, fordi jeg oprigtigt troede, at det her... At vi to engang ville..." Hun rablede ordene af sig, før hun skubbede sig forbi Brody med retning mod døren. "Glem det. Jeg tog tydeligvis fejl."

[Brody Blance]

Brody så forsvarsberedt ned på Maggie, indtil han pludselig ikke gjorde. Han glippede med øjnene, men var denne gang hurtigere end hende og nåede at smække sin håndflade imod døren, lidt vel hårdt, inden hun fik trykket håndtaget ned. Det hele kom til at virke lidt voldsomt, men han var ikke i stand til at beklage lige i øjeblikket. I stedet stod han lige bag ved Maggie med hånden på døren og et hjerte, der bankede hårdt i brystkassen, som han genfandt mælet.

"Hvad troede du?"

[Magdalene Abbey]

Det gav et forskrækket sæt i Maggie, da Brodys håndflade kolliderede med døren og effektivt blokerede hendes udvej. I et splitsekund nåede hun alvorligt at overveje at give det et forsøg alligevel, men tanken rodfæstede sig aldrig rigtigt. Til gengæld hamrede hjertet i brystet på hende.

Brody var ikke den eneste grund til at hun ikke havde genoptaget forholdet med Hector, men han var en del af det. Hun pressede øjnene hårdt sammen uden at vende sig om mod Brody. Da hun åbnede dem igen, var det med en usikker indånding og rystende stemme. "Jeg ved det ikke," svarede hun spinkelt og bed ned i sin underlæbe. "Hver eneste gang jeg er i nærheden af dig... Sådan har jeg det ikke med nogen andre. Den følelse det giver mig i maven og jeg kommer til at tænke, at det ikke kan passe, at man kan have det sådan, uden at det... Uden at det er mere, end hvad det er. Hver gang, lige indtil... Det virker alt sammen som en leg for dig, Brody og jeg kan ikke holde det ud, for det er det ikke for mig. Det har det aldrig været."

[Brody Blance]

Brody så ned på Maggie, imens hun rablede ord af sig. Han blev mere og mere tør i munden. Panikfølelsen var en underlig blanding af et stærkt behov for at trykke hende op imod døren og kysse hende hårdt og et ditto behov for at stikke af.

Han havde aldrig haft det sådan med kvinder før. Det var altid så legende let og hvis det ikke var, betød det ikke alverden at stoppe det. Maggie fik hele hans mave til at vende sig, som om han skulle kaste op, men han havde ikke lyst til at lade hende være alene af den grund.

Tavst og fanget i en konflikt med sig selv, stirrede han ned på hende. Hånden hvilede stadig imod døren, som han sank en klump, rømmede sig og forsigtigt løftede den frie hånd, for at stryge den over hendes bløde, kølige og røde kind.

[Magdalene Abbey]

På et eller andet tidspunkt havde Maggie drejet sig mod Brody igen, men uden at se på ham. Ordene væltede ud uden hun havde nogen form for kontrol over det og de var lige så forvirrende for hende, som de sikkert var for ham. Hun havde trods alt forsøgt at holde de tanker kvalt i meget, meget lang tid.

Maggie så først op, da Brodys hånd kærtegnede hendes kind. Blikket flakkede en anelse og hun indså langsomt, at det ikke ændrede noget, bare fordi hun lige havde pøset sine frustrationer ud. Kinderne blev varme og hun trådte et umuligt skridt tilbage, væk fra Brodys hånd med en lille hovedrysten og blikket rettet mod gulvet. Hun følte sig om muligt endnu mere ydmyget end før.

[Brody Blance]

Brody stod med hånden løftet et øjeblik efter Maggie havde trukket sig helt op mod døren, for at komme væk fra ham. Han sænkede blikket åndeløst og stirrede ned på gulvet.

"Det er ikke en leg," kom det endelig hæst fra ham, før han løftede blikket igen og knyttede sin frie hånd. "Er du virkelig ikke kærester med ham?" Han så håbefuldt ned på den lyshårede kvinde, der fik hans hoved til at snurre.

[Magdalene Abbey]

Maggie så forsigtigt op igen. Hvis hun havde læst situationen bedre ville hun ikke have været så overrasket over Brodys svar. I sin stædighed havde Maggie det med at holde fast i de indtryk hun allerede havde skabt sig og i det ville Brody have fortalt hende, at hun skulle lade være med at tage alting så alvorligt.

I stedet føltes hele situationen temmelig alvorlig og Maggie rettede sig en anelse mere op med en knugende fornemmelse i mellemgulvet over det hun syntes at ane i Brodys blik. "Nej. Vi er bare venner."

[Brody Blance]

Brodys skuldre faldt lidt, selvom hans håndflade stadig hvilede imod døren. Dels fordi han ikke ville have, at Maggie gik og dels fordi han virkelig ikke vidste om han selv ville ende med at gå, hvis ikke han holdt fokus direkte på kvinden foran sig. Lidt af en kujon var man vel altid, selvom man var eks-løve.

Hans mundvige sitrede svagt og det ville være så nemt at tage det roligt, skyde tingene lidt fra sig og ønske hende tillykke. Men det ville også bare ende i bitterhed, kasten med ting... Han sank hørligt igen og nikkede. "Shit," mumlede han, før en munter lyd forlod ham. Den døde dog lige så hurtigt og han endte med at se temmelig alvorligt ned på hende. "Det er ikke en leg," gentog han. For hvordan skulle han ellers sige det?

Fingrene søgte igen hendes kind, denne gang for at stryge en hårtot om bag øret på hende. Et temmelig rødt øre. "Du burde tage hue på. Det er koldt," konstaterede han fraværende.

[Magdalene Abbey]

Maggie så i et øjeblik næsten forbløffet ud over Brodys pludselige konstatering og et lavmælt suk undslap hende. Hele situationen føltes anspændt og hun havde en knude i mellemgulvet, der nægtede at løsne sig. "Jeg glemte min hat i butikken," svarede hun, uden at gå tilnærmelsesvis op i det. Hun var langt mere bevidst om fingrene, der strøg håret om bag øret.

Hun sank en enkelt gang og tvang sig selv til at se Brody i øjnene, med en svag følelse af at have lagt hovedet direkte på blokken. Det var muligvis en kende dramatisk, men ikke desto mindre sandt. Maggies stemme var kun lidt over en hvisken. "Hvis det ikke er en leg, hvad er det så?

[Brody Blance]

Brody hørte næsten ikke Maggies svar. Han havde travlt med at besvare hendes blik og med et hjerteslag, der kunne høres for hans indre øre imens. De tørre læber blev fugtet og endte med at være lettere skilt, som han betragtede hende åndeløst.

"Dybt fucking alvor, Magpie," konstaterede han lige så dæmpet, før hans fingre lukkede sig om hendes hage og han lænede sig lidt frem.

Kysset han plantede på hendes læber var blidt og han så nærmest beklagende ud, da han trak sig væk igen. Blikket flakkede lidt og han rømmede sig. "Jeg vil gerne prøve... Mere."