Lortedag

[Magdalene Abbey]

Maggie holdt ubevidst vejret, da Brody kyssede hende og for første gang af de få gange det tidligere var sket, sendte det en snurrende, behagelig fornemmelse ud i hele kroppen på hende. I et øjeblik var tanken ved at melde sig igen, at det umuligt kunne være alvor og hun gjorde bedst i at slippe væk.

Denne gang gjorde hun det dog ikke. I stedet lyttede hun til Brodys ord og så undersøgende på ham. Hendes hjerte galopperede og hun havde en svag følelse af, at hun måtte drømme. Det føltes bare så virkeligt, at det umuligt kunne være tilfældet. Af alle de ting hun kunne have sagt, var det et spinkelt og lettere skeptisk (omend langt fra fjendtligt) "med mig?" der røg ud af hende.

[Brody Blance]

Brody var ikke ligefrem dårlig med ord. Faktisk var han temmelig sørens kvik. Det fremgik dog ikke just i øjeblikket, som han så en anelse fortabt ned i de mørkebrune øjne på kvinden foran sig. Hendes spørgsmål fik dog hans mundvige til at sitre svagt.

"Nej, med en hest," mumlede han drillende, før han hurtigt fik korrigeret sig selv. "Ja." Hans mine var varsom, men han vovede alligevel at løfte hånden igen og denne gang stryge fingrene fjerlet over hendes hår. Overraskende blidt, i forhold til de temmelig store hænder og hans ellers relativt bryske udseende. "Ja," gentog han sig selv, imens han ledte efter bekræftelse i hendes blik.

[Magdalene Abbey]

På et splitsekund var det forsvarsberedte ansigtsudtryk tilbage og hvis det ikke var fordi, han med det samme havde korrigeret sig selv og at der intet var at se i de lyse øjne, der indikerede at det hele var en ond spøg, ville Maggie sandsynligvis have stukket ham en syngende lussing.

I stedet så hun nu blot en anelse varsomt på ham, som hendes puls alligevel ræsede afsted over Brodys overraskende blide kærtegn. Hun glemte til gengæld hurtigt den midlertidige defensive position over det søgende blik. I nogle lange øjeblikke stod hun blot og så på ham, før hun forsigtigt - med en følelse af at det hele kunne eksplodere - trådte frem, strakte sig op og kyssede ham blidt.

[Brody Blance]

Brody indså ikke sin fejl i valg af formulering. Han havde travlt med at finde ud af, om det ville være okay at kysse hende, indtil Maggie selv strakte sig op og besvarede hans spørgsmål temmelig effektivt.

Hans mellemgulv trak sig hårdt sammen, før en euforisk følelse spredte sig i det meste af hans krop. Det var ikke et frustreret, eksplosivt kys, men det var mindst lige så potent og på en helt anden måde, der fik hans hoved til at slå helt fra.

Da han slog øjnene op og så på hende, var hans fingre gledet ind i hendes hår ved nakken og hans puls var højere. Hans mundvige sitrede svagt og han indså, at han havde fjernet hånden fra døren, for i stedet at finde hendes ene hofte. "Fuck," mumlede han dæmpet igen, men denne gang mere overvældet end noget andet.

[Magdalene Abbey]

Det hele var så uvirkeligt. Helt omvendt. Og alligevel kunne Maggie ikke lade være med at kysse Brody. Det var ikke bare fordi, at hun havde været forelsket i ham som teenager. Det var ikke bare en forestilling om, hvordan det ville have været. Det var ganske meget i nutiden, som hun sank langsomt ned på flad fod og så op på Quidditchstjernen. På Brody.

Hun følte sig ganske tom for ord, men den svage trækning i hendes mundvige talte sit eget, tydelige sprog. Kinderne brændte og hun endte med at bøje nakken en anelse i et forsøg på at skjule både det og et dumt smil.

[Brody Blance]

Brodys smil voksede lidt over Maggies forlegenhed og hans egen selvtillid blev lidt styrket i hendes tilbagevenden til den lidt nervøse pige han kendte. Hans fingre krummede sig lidt om hendes hofte udenpå overtøjet og han tog en dyb indånding.

"Undskyld," sagde han lavmælt, men med følelse. "Du har ret, jeg er en idiot."

[Magdalene Abbey]

Maggie så tilbage op på Brody og kunne ikke lade være med at smile antydningsvist over hans undskyldning. "Ja du er," mumlede hun uden meget tøven, men med et blik der afslørede, at hun var villig til at bære over med det.

Hun sukkede lavmælt og smilede så mildt. "Men du er ikke kun det."

[Brody Blance]

Brody var ikke opmærksom på, at han holdt vejret, før Maggie smilede og han tog en pludselig, dyb indånding. En munter lyd forlod ham og han trak let på skuldrene, fascineret af at kunne tillade sig at stryge fingrene over de små hår i hendes nakke.

"Nej?" Hans blik spillede drillende. Det hjalp gevaldigt på hans humør, at se hendes mundvige trække opad. "Pas på, at mit ego ikke eksploderer, Maggiemus," mumlede han med et varmt smil.

[Magdalene Abbey]

Frygtelig bevidst om de varme fingre i sin nakke, var det temmelig svært at fokusere. Hun smilede et forsigtigt smil, usikker på hvad der ville ske, når de engang trådte væk fra døren.

En lavmælt latter undslap hende og som ved et trylleslag sank Maggies skuldre og hun slappede en anelse mere af. "Jeg tror allerede at skaden er sket," svarede hun i næsten velkendt, tørt drilleri, før til sukkede lavmælt og lænede hovedet tilbage mod Brodys fingre.

"Hvad sker der, når vi flytter os herfra?"

[Brody Blance]

Brodys tænder var kortvarigt synlige, som Maggie lo. Han sugede hendes skiftende ansigtsudtryk til sig og modstod kun lige nøjagtig fristelsen til at indfange hendes læber igen. Godt det samme, egentlig, for hendes spørgsmål gjorde ham godt og grundigt ædru.

Hans blik flakkede lidt og han rynkede panden med en tøvende mine, før han sank en klump. "Hvad vil du gerne have, at der sker?"

Quidditchspilleren, der ellers var så fuld af selvtillid, at det nærmest dryppede af ham, var ikke vandt til mere. Og han var slet ikke vandt til kvinder som Maggie.

[Magdalene Abbey]

Det var et svært spørgsmål og Maggie vidste ikke, hvad hun skulle svare på det. Hun tyggede overvejende på sin underlæbe. "Måske..." begyndte hun tøvende og kløede sig lidt på halsen. "Jeg tror, at jeg tager hjem. Får noget at spise, tager et bad..."

Hun så op på Brody igen med et spørgende blik. "Men så kunne jeg måske komme tilbage...?"

[Brody Blance]

Brodys ene hånd faldt lidt til Maggies ryg og siden hendes lænd, imens han sænkede blikket og nikkede en smule. Han løftede det igen til de mørke øjne ved hendes tilføjelse og smilede svagt.

I stedet for ord, lænede han sig frem og indkrævede hendes læber en anelse mere beslutsomt end før, men stadig så forsigtigt, som var han nervøs for, at hun ville forsvinde, hvis han ikke passede på. Da han trak sig tilbage igen, slap han hende en smule modvilligt og klarede halsen. "Vil du låne pejsen?"

[Magdalene Abbey]

Maggies hjerte sprang endnu et slag over og hun lænede sig villigt frem mod Brody, svagt forundret over hvor blide alle hans kærtegn var. Det var ikke umiddelbart det hun forbandt med Brody, men det fik om muligt kun hendes mellemgulv til at rotere endnu mere og da hun gled ned på flad fod igen, var det med et lettere fjoget smil og varme kinder.

"Ja tak," nikkede hun og fugtede sine læber en enkelt gang. Hendes hoved havde svært ved at forstå det faktum, at de var gået til at bide efterhånden velkendt af hinanden til det komplet ukendte territorie, hvor de befandt sig nu. Hun så tøvende op på Brody i et øjeblik, men begav sig så op af trappen.

[Brody Blance]

Brody smilede om muligt endnu mere fjoget end Maggie, selvom hans kinder ikke brændte. Da hun gik forbi ham strejfede hans fingre hendes og han var et øjeblik om at fatte, at han ikke bare kunne blive stående, før han fulgte efter op af trappen.

Blikket gled diskret ned over den unge kvinde foran sig og hans mellemgulv kriblede, som de trådte op i stuen. Hvis de andre havde lyttet til skænderiet, så var der ingen tegn på det.

Quidditchspilleren fiskede sin tryllestav frem og pegede den imod ildstedet med en dæmpet ordre, der hurtigt fik flammerne til at blusse op. Han gik over til kaminen og fandt den lille krukke med grønt susepulver, som han rakte halvt frem, for så at trække hånden til sig med et svagt drillende glimt i øjnene.

[Magdalene Abbey]

Maggie havde aldrig fået sin kappe af, så der var ikke meget hun behøvede at tænke over at skulle medbringe, da hun lettere tøvende nærmede sig ildstedet. Det var nok en meget god idé lige at komme hjem og klare hovedet. Lige nu vidste hun nemlig slet ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv og da Brody trak krukken til sig, så hun helt forbløffet ud.

Med hånden halvt udstrakt så hun spørgende op på ham, før hendes skuldre faldt. I virkeligheden var det dumt at gå sådan på æggeskaller. Den lille handling mindede hende effektivt om, hvem det var hun stod overfor. Det var jo stadig Brody og det var den indsigt der fik hende til at himle med øjnene, fnyse muntert og træde frem for at kysse ham en anelse demonstrativt.

Da hun gled ned på fødderne igen var det med et smil der var en blanding af smørret og forlegent. "Møgunge," mumlede hun drillende og holdt afventende hånden frem efter susepulveret.