Lortedag

[Brody Blance]

Brody grinede, da det gik op for Maggie hvad han lavede. Det var et flabet grin, der ville have fået bedstefar til at konstatere, at ungen var fræk som en slagterhund. Men han kunne tillade sig det, for det virkede. Tilfreds - mere eller mindre - dryssede han lidt susepulver ud i Maggies håndflade.

"Vi ses, Maggiemus," hilste han varmt, med et håbefuldt glimt i øjnene. Han satte bøtten fra sig på kaminhylden igen og betragtede hende afventende.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede og nikkede, før hun kastede en anelse af susepulveret ind i flammerne og selv fulgte ind i det nu grønne flammehav. Inden længe var hun forsvundet og befandt sig i en helt anden ende af landet. Det skulle vise sige, at afbrækket var en god beslutning og da hun et par timer senere havde fået mad og tørrede de store, viltre krøller med spidsen af sin tryllestav, følte hun sig væsentlig mere rolig.

Hun kastede et enkelt blik i spejlet og trak håret ned over den ene skulder, efter at have taget en beslutning om at lade det hænge for en sjælden gangs skyld. Hun overvejede endda en af de få kjoler i skabet, men besluttede sig for at det ville være at overgøre det. Mørkt klædt i rene, behagelige gevandter, trak hun kappen på og råbte til sine forældre, at hun ville være tilbage senere. Ildstedet i køkkenet flammede snart grønt og før hun vidste af det, stod hun igen i Brodys hus i Hogsmeade og så ud på hans overraskede lillebror, der reagerede ved at hilse undrende, kalde på sin storebror og gøre sin exit.

[Brody Blance]

Brody havde været ude og løbe. Hans første reaktion på et hoved, der var alt for fyldt med tanker. En lang tur senere og efter et godt bad, var han efterhånden ved at være klar til at gå i seng. Velvidende at Magggie havde sagt hun ville komme senere - og typisk var temmelig pligtopfyldende, sad han og nikkede lidt hen over den biografi han havde købt forleden.

Da der blev råbt ude i stuen, kom han hurtigt på benene og strøg en hånd gennem håret. Han kastede et blik på sit eget spejlbillede, før han trådte ud af værelset og et instinktivt smil trak op i hans mundvige. Ollie var hurtigt glemt og hans opmærksomhed ene og alene på Maggie, som han kløede sig lidt i nakken. "Hej," hilste han dumt, uden helt at vide hvad han skulle gøre af sig selv.

[Magdalene Abbey]

Maggie nøjedes med at vinke lettere akavet efter Ollie, før hun børstede en anelse sod af tøjet. I samme øjeblik hun lod armen falde, dukkede Brody op og ganske impulsivt voksede et smil frem over hendes læber. "Hej," gengældte hun tamt hans hilsen og blev i nogle øjeblikke stående lidt ubeslutsomt.

Så gav hun sig selv et spark og tog de få skridt i hans retning. "Beklager at det blev så sent..."

[Brody Blance]

Brody hev lidt ned i sine løstsiddende gevandter og trådte også et skridt eller to frem mod Maggie, imens han gav sig til at ryste på hovedet. "Det er fint," svarede han ligegyldigt, med et intenst blik på hende, der var alt andet.

Hans ene hånd fandt forsigtigt hvile mod hendes hofte og den anden lagde sig blidt imod hendes hals, uden at han havde sluppet hende med blikket. Han så i et langt øjeblik spørgende på hende, før han bøjede sig ned og kyssede hende igen.

[Magdalene Abbey]

Maggie glemte alt andet, hun måske kunne have fundet på at sige. I stedet hoppede hjertet i brystet på hende over Brodys blik og hun følte sig en anelse tør i halsen, da hans hænder fandt hvile mod hendes hofte og hals.

Da han kyssede hende reagerede hun dog instinktivt og lod armene glide omkring ham. Selvom Maggie var temmelig privat, så skænkede hun det ikke en eneste tanke, at en hvilken som helst af Brodys samboer kunne dukke op. I stedet strakte hun bare halsen en anelse mere, lettere uvillig til at træde tilbage med det samme.

[Brody Blance]

Brody løsrev sig kun langsomt fra Maggie og hans hænder forblev hvilende imod hendes skulder og hendes lænd, som han lænede sin pande imod hendes og smilede dumt.

"Hvordan gør man det her?" Hans blik hvilede lige dele nysgerrigt og småbøvet på hende, da han trak sig lidt væk. Der var en barnlig uskyldighed over ham i det øjeblik og spørgsmålet var reelt.

[Magdalene Abbey]

Tænderne kom til syne i et smil og en lavmælt, varm latter undslap hende. Udtrykket i Brodys ansigt var så uvant, at hun ikke kunne gøre andet end at smile dumt over det. "Jeg ved det ikke," afslørede hun muntert, uden at have givet slip på ham.

Hun tyggede lidt på sin underlæbe og lod forsøgende fingrene glide lidt over hans side. "Hvis det skulle være rigtigt, skulle du vist have inviteret mig ud til en kop varm kakao i weekenden og jeg skulle slet ikke være her endnu." Hun smilede halvt drillende, halvt genert. "Men der er vist ikke rigtigt noget ved os, der er efter bogen.

[Brody Blance]

Brody prikkede hende let i siden, da hun lo af ham. Han prøvede at se fornærmet ud, men fejlede og endte med blot at betragte hende med et mildt smil. Hendes redegørelse for hvad han Burde have gjort efterlod ham med et lettere opgivende udtryk i ansigtet og han rystede lidt på hovedet.

"Jeg drikker ikke varm kakao," konstaterede han simpelt. "Men jeg har noget chokoladesovs fra engang..." Han smilede drillende, men afbrød sig selv og strammede grebet umærkeligt omkring hende, velvidende hvad reaktionen kunne blive på den slags bemærkninger. "Vil du se huset?"

[Magdalene Abbey]

Varmen skød op i Maggies kinder og så på ham med et blik der sagde, at han ikke skulle fortsætte den tanke. Det var dog med et opgivende smil, der afslørede at det ikke var første gang hun hørte Brody sige noget lignende og hun skubbede det hurtigt fra sig.

"Gerne," svarede hun i stedet og løsnede, lettere modvilligt, grebet om ham. Hun så sig en enkelt gang rundt i opholdsrummet, før blikket var tilbage på Brody. "Hvordan kan man i øvrigt ikke drikke varm kakao?"

[Brody Blance]

Brody smilede beklagende - uden den store overbevisningsevne. Hans ene hånd gled ned langs hendes arm, før han forsigtigt lukkede den omkring hendes hånd og sneg sig til at plante et kys på hendes pande.

Den muntre lyd der fulgte, blev ledsaget af et skuldertræk. "Det ved jeg ikke. Hvordan kan man være uinteresseret i eventyr med chokoladesovs?" Han så drillende ned på hende med en kriblen i mellemgulvet over følelsen af hendes hånd i sin. Så hev han lidt i hende og trak hende med ud i køkkenet.

Tråd lukket