|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 27, 2014 0:17:55 GMT 1
Lucy gled hænderne ned over sin mørkeblå kjole med et tilfreds glimt i øjnene. "Perfekt!" Hun slog hænderne sammen, hvilket fik dværguglen Pippin til at skræppe forskrækket. "Jeg ved, at det ser hyggeligt ud, men du kan ikke være her imens - du kan få resterne." Lucy smilede til Pippin og strøg en pegefinger ned ad dens ryg. Uglen tudede klagende, men fløj derefter ud af et åbenstående vindue. Heksen så efter den med et smil og lukkede vinduet igen, før hun vendte sig om. Det runde spisebord, hvor Lucy plejede at spise alene, var dækket op til to, og man kan ikke sige, at der var gjort lidt ud af det. Stearinlys flakkede overalt, en forhekset dug var lagt over bordet og glimtede af hundredvis af stjerner, servietstjerner med duft og en behagelig troldmandsjazz kunne høres i baggrunden. Hun havde kun tilberedt en enkel linsesuppe, men det skulle helst ikke blive for meget - det var trods alt kun en ven, der kom på besøg. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 27, 2014 14:22:04 GMT 1
Fergus havde ikke gjort synderligt mere ud af sin fremtræden end normalt. Som altid var han mørkt klædt i praktiske troldmandsrober, der havde lidt mere bevægelsesfrihed end de helt gulvlange. Det hele havde et vejrbidt udseende, men var til gengæld rent. Fergus strøg hånden tilbage over det begyndende gråsprængte hår, som lyden af tunge støvler annoncerede hans ankomst allerede før han løftede hånden og bankede på døren.
Han spyttede en enkelt gang på jorden ved siden af døren, strøg tungespidsen over tænderne og rettede sig så op, med fingre der kradsede let i det ene af de to ar, der strakte sig fra øre til øre. Hånden faldt da døren gik op og det trak antydningsvist i Fergus' ene mundvig, som han lod blikket glide ned over heksen der åbnede. "Lucy," hilste han, som lyden af musik nåede hans ører og han kunne ane skæret fra stearinlys. Han blottede tænderne i et flabet smil. "Venter du andre?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 27, 2014 14:55:25 GMT 1
Lucy så op, da det bankede på døren. Endelig! Hun skyndte sig hen til døren, og da det velkendte ansigt dukkede op bag døren, smilede hun varmt. "Fergus!" De isblå øjne betragtede kort det flabede smil, før de fangede hans øjne igen. Hun grinede af kommentaren og rystede let på hovedet. "Det ville være noget af en overraskelse," sagde hun og tøvede et øjeblik. "Det er dejligt at se dig," tilføjede hun og blev stående i døråbningen. Heksen var ikke vant til at få besøg på denne måde, og normalt ville man på dette tidspunkt have inviteret gæsten ind, men i Lucys verden gik alting altid lidt langsomt.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 27, 2014 16:20:39 GMT 1
Fergus lo hæst og tog selv initiativet til at komme ind gennem døren, ved at tage et skridt frem, der ikke gav Lucy mange andre muligheder end at træde tilbage. "Aye, i lige måde, tøs," svarede han brummende og lænede sig frem for at plante et kys mod den lyshårede heks' kind.
Han lod kappen glide ud over armene og hængte den op, før han strøg hånden over håret endnu en gang. Da han så på sin værtinde igen var det med svagt synlige tænder. "Du bliver smukkere for hver gang jeg ser dig," kommenterede han afslappet og vanligt, før han kastede et blik ind mod stuen.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 27, 2014 22:51:22 GMT 1
Troldmandens skæg kildede mod Lucys kind, og smilet voksede en anelse. Hun nåede lige at vende sig om efter at have lukket døren, da Fergus' kommmentar lød i rummet. "Det er venligt af dig at sige. Tak." Heksen tog komplimentet til sig som så meget andet, men det betød stadig meget for hende - når man levede et meget ensomt liv, lærte man at være taknemlig for selv den mindste ting.
Lucy gestikulerede ind mod stuen, hvor der var dækket op, og stod med ryggen til sin gæst, mens hun åbnede en flaske granatæblevin. "Behandler Hogwarts dig ordentligt? Det ville være dumt af dem at gøre andet," tilføjede hun med et glimt i øjet, mens hun hældte op i to vinglas. Da hun igen så på Fergus, spillede smilet stadig på hendes læber, og hun rakte ham det ene glas.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 27, 2014 23:48:47 GMT 1
Fergus nøjedes med at nikke og tøvede ikke med at tage imod opfordringen til at fortsætte ind i stuen. Han tog imod vinglasset og satte sig tungt på den ene stol. Han var ikke så formel og hele hans generelle attitude var temmelig afslappet, som han lænede sig tilbage og hvilede det ene bens ankel på det andet bens knæ.
En hæs latter undslap ham og han tog en tår af vinen. "Jeg klager ikke," svarede han med en skuldertrækning. Glasset føltes en anelse delikat mellem hans fingre, så han endte med at sætte det fra sig på bordet. "Organisationen er i det mindste bedre der, end den var da magikerne overtog Gringotts."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 28, 2014 1:02:34 GMT 1
Lucy satte sig på stolen overfor og placerede albuerne på bordpladen, så hun kunne læne sig en anelse frem. Efter at have taget en tår af vinen stillede hun det også ned og flettede fingrene, så hun kunne hvile hagen derpå. "Det var godt. Ja, jeg kan tydeligt huske, at du ikke videre var tilfreds med forandringerne," sagde heksen roligt og grinede indvendigt, som hun huskede tilbage på det. "Og eleverne opfører sig ordentligt?" Lucy vidste ikke meget om, hvad der foregik på Hogwarts, da den eneste forbindelse, hun havde dertil, var gennem venner og bekendte. Skolen havde jo ændret sig meget, siden hun selv gik der, men havde stadig en specielt plads i hendes hjerte - omend minderne derfra var begyndt at sløre lidt til.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 28, 2014 2:43:39 GMT 1
Fergus lo hæst og trak lidt på skuldrene, som han strakte den ene arm ud og drejede vinglasset rundt mod bordpladen. "Aye, sådan kan man vel godt sige det," brummede han halvmuntert. Ikke videre tilfreds var i dén grad en underdrivelse, men sådan var det oftest med Fergus. Hans tålmodighed strakte ikke så langt.
"Eleverne opfører sig som de altid har gjort," svarede han med et suk, men smilede dog antydningsvist, som han strøg hånden over håret. "De er altid overbevist om, at de ved bedst og fyldt med store holdninger."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 28, 2014 2:57:13 GMT 1
Lucy grinede kort af Fergus' kommentar og fandt hans øjne med sine egne. "I den alder er man uovervindelig," sagde hun med et sentimentalt smil og tænkte tilbage. "Det er godt, at de kan tænke for sig selv, synes jeg. Det er en noget af en verden, de unge sjæle går i møde," tilføjede hun med et lille suk og så kort ned i sit vinglas. "Hogwarts fungerede som et frirum for mig - dér kunne jeg lade mine tanker vandre og føle mig hjemme. Jeg håber ikke, at skolen har mistet sin evne for det." Med et tænkende udtryk betragtede Lucy vinet i sit glas og for et øjeblik glemte hun næsten personen foran sig.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 28, 2014 3:08:29 GMT 1
Fergus betragtede Lucy nøje og smilede en anelse for sig selv. Han var ikke meget i tvivl om, hvad der havde været tiltalende ved Lucy i sin tid. Udover det aldeles kønne smil. Han fnøs lavmælt og gned fingrene overvejende over arrene på kinderne og ned i skægget.
"Aye," begyndte han og så på hende gennem let sammenknebne øjne. "Det gør det stadig for mange," svarede han stille og lod hånden falde tilbage til glasset. Det havde det også været for ham, en ung knægt med et svagt problem med autoriteter, der var sikker på at han kunne besejre hele verden. Den holdning var han aldrig sluppet helt af med, omend den var blevet mere realistisk. "Men en del af dem..." Han rystede på hovedet og ville have spyttet på gulvet, hvis han ikke havde været indenfor. "De er for voksne af deres alder."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 28, 2014 3:22:22 GMT 1
Lucy så op, da den mørke stemme lød, og smilede svagt ved hans ord. Hun granskede hans ansigt et kort øjeblik, før hun åbnede munden for at svare. "Men kan man dømme dem? Vores samfund har altid haft meget splittede meninger, men de må jo reagere på en eller anden måde, nu med hemmeligheden brudt og nyheden om den nye lovgivning . . ." De isblå øjne så bekymret på den anden. Det var tydeligt, at det fyldte meget i hendes tanker - at hun ikke vidste, hvor hun stod. For nogle var det åbenlyst, for andre var det noget mere kompliceret. Og Lucy kunne med garanti skrive sig på sidstenævnte.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 28, 2014 3:33:18 GMT 1
Fergus sukkede tungt og så kortvarigt rundt i lejligheden, som han fugtede læberne en enkelt gang, blinkede tungt og forberedte sig på, hvad der nødvendigvis måtte komme. Det var emnet på alles læber for tiden.
Blikket låste sig fast på Lucy og han skubbede sig helt op at sidde, for at kunne læne sig en anelse frem. "Desperate tider kræver desperate metoder," brummede han uden så meget som at blinke. Blikket veg først i et øjeblik, da han kløede sig i skægget. "De unge magikere er fokuseret på det umiddelbare. Det er en barsk metode, men ingen af dem ser nødvendigheden. Ingen af dem overvejer konsekvensen af hvad der kommer til at ske, hvis ikke en heks eller troldmand bliver trænet."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 28, 2014 3:47:12 GMT 1
"Og det er fordi, de ikke selv kommer op med de overvejelser. Tænk dig hvor unge og uskyldige de er - selvfølgelig forsøger de kun at se det gode i samfundet. Men de er uoplyste. De giver udtryk for at have voksne holdninger, men egentlig raser forvirringen inden i dem, og det overser man!" Heksens stemme forholdt sig stadig i et roligt toneleje, men hun talte hurtigere end normalt. Ubevidst lagde hun nu hænderne fladt på bordet og lænede sig en anelse mere frem. "De er for unge til at forstå det på egen hånd!"
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 28, 2014 23:28:04 GMT 1
Fergus så intenst på Lucy og lyttede med stor koncentration. Panden fortrak sig i rynker og da hun var færdig fnøs han og lænede sig tilbage med en hovedrysten. Han vendte kortvarigt ansigtet bort, før han foldede armene over kors og så tilbage på Lucy.
"Aye," svarede han endelig med et alvorligt blik. "Men Ministeriet ser det ikke. Højmagiratet anser det som en trussel. De er angst for oprør. De er ligeglade med om det er børn eller voksne der taler."
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Nov 30, 2014 0:49:32 GMT 1
Lucy slappede en anelse mere af i skuldrene og slog et beklagende klik med tungen. "En trussel . . . Højmagiratet går glip af en kæmpe mulighed. Hvis bare de vandt de unges tillid, ville de få at se, hvor lidt en trussel de egentlig er."
De slanke fingre pillede lidt ved vinglassets fod, før de isblå øjne endnu en gang så hen på den andens ansigt. Blikket undersøgte de grove træk et kort øjeblik. "Er du uenig med mig?" spurgte hun pludselig, uden omsvøb og lagde hovedet let på skrå.
|
|
