|
Post by Lucy Loddington on Dec 2, 2014 23:40:32 GMT 1
Lucy så op, da Fergus' dybe stemme lød igen. "Hm? Åh. Jeg kom bare til at tænke på os og hvor lang tid, vi efterhånden har kendt hinanden," sagde hun med et smil og så kortvarigt op på servitricen, der var vendt tilbage med deres drikkevarer. Da hun havde forladt dem igen, greb de slanke fingre om vinglasset og løftede det i en skål. De var et umage par, men man kunne ikke nægte, at de alligevel klikkede godt sammen.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 2, 2014 23:48:39 GMT 1
En lavmælt, brummende lyd undslap Fergus, men han smilede alligevel muntert og lod blikket glide formålsløst ud i rummet, mens han kløede sig i skægget. "Aye," begyndte han og lænede sig afslappet tilbage i stolen. "Det er utroligt, at du ikke er blevet træt af at spilde din tid endnu," svarede han med et spøgende glimt i de mørke øjne.
Øjeblikket efter så han dog væk, takkede servitricen og løftede sit krus den mindste smule, før han tog en solid tår.
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 0:02:02 GMT 1
Lucy grinede og viftede kort med hånden. "Jeg kan være udholdelig, når det virkelig gælder," svarede hun og tog selv en tår af sin vin, mens de isblå øjne glimtede muntert. Hun holdt øjenkontakten med den anden. "Og det er som om, jeg altid lærer noget nyt om dig fra gang til gang," tilføjede hun og stillede glasset fra sig.
I samme øjeblik begyndte musikerne at spille. Tempoet var behageligt og lydniveauet lige tilpas, og Lucy satte sig en anelse bedre til rette på stolen.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 0:32:33 GMT 1
Fergus så på Lucy med noget der mindede om svag overraskelse. Måske var det snarere nysgerrighed og han berørte overvejende en af hjørnetænderne med sin tungespids, før han nikkede en enkelt gang og rakte ind under sine rober efter piben.
"Hvad har du lært denne gang, Frøken Lucy?" spurgte han med påtaget undren og gav sig til at stoppe piben med tobak. Uden at tage blikket fra hende længe ad gangen.
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 0:42:38 GMT 1
Lucy lagde sine fingre om vinglassets fod og tappede let på det med sin pegefinger. Hun så kortvarigt ned på Fergus' pibe. "At du endnu ikke er stoppet med at ryge," sagde hun med et smil og løftede glasset for at tage en lille tår.
For en gangs skyld havde heksen faktisk svært ved at sætte ord på sine tanker. Det var som om, at det var små ting, der fra gang til gang viste sig, og tilsidst udgjorde en helhed. Dette valgte hun dog ikke at sige højt og kommenterede i stedet for piben.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 0:45:03 GMT 1
Fergus lo hæst og vippede hovedet en anelse, som han stak piben mellem tænderne og tændte piben med spidsen af sin tryllestav. Inden længe gled en dybviolet røg ud mellem hans læber og tænderne kom til syne i et smil. "Du er ikke nem at snyde, tøs," svarede han drillende og blinkede en enkelt gang.
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 1:02:49 GMT 1
Lucy grinede varmt og betragtede den anden. "Det er min lugtesans heller ikke," kommenterede hun med let sammenknebne øjne og viftede hånden foran sin næse. Som hun dog vænnede sig til lugten af tobaksrøg, var det alligevel ikke så slemt.
Igen viste den rødhårede servitrice sig ved bordet, og denne gang var det med deres aftensmad. Lucy rettede sig op med et "tak," og indsnusede den velduftende mad. Nu mærkede hun pludselig, hvor sulten hun var.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 1:11:59 GMT 1
Fergus så en anelse skeptisk på Lucy og havde lykkeligt glemt hendes holdning til det. Det var et held at maden dukkede op i samme øjeblik, ellers havde han sandsynligvis himlet med øjnene af hende. I stedet slukkede han piben med tryllestaven og stak den tilbage ind under roberne.
Han rettede sig op i stolen, nikkede let til servitricen og kastede et vurderende blik på maden. Tilsyneladende tilfreds greb han ud efter bestikket og gav sig til at skære en kartoffel over. "Jeg formoder, at du har hørt rygterne om juleballet." Han så op på hende uden at løfte hovedet og stak snart den første bid mad indenbords.
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 1:20:45 GMT 1
Lucy stak et stykke kylling i munden og nikkede tyggende til Fergus' spørgsmål. "Mm. Jeg overhørte nogle elever snakke om det inde i Flourish & Blotts," svarede hun, så snart hun havde slugt bidden, og himlede drømmende med øjnene. "De lød så spændte!" Blikket faldt igen på Fergus, der havde sit ansigt nedadvendt. "Men falder det i din smag?" spurgte hun smilende, før hun igen tog en bid af maden.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 1:27:57 GMT 1
Fergus fnøs og stak gaflen i et stykke kød. "Nej," svarede han ærligt med et tydeligt skeptisk ansigtsudtryk. "Men jeg har fået strenge ordrer fra Rektor om, at alle professorer forventes at deltage," informerede han hende og så op med et blik, der tydeligt viste hvad han mente om den besked.
"Det er øjeblikke som det, der næsten får mig til at savne nokkefårene i Gringotts."
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 1:39:20 GMT 1
Lucy lo og rystede let på hovedet. "Jeg vil mene, at du har godt af det," sagde hun og løftede sit vinglas. "Og dine elever vil med garanti elske, at du deltog," tilføjede hun smilende og tog en tår af sin rødvin.
Heksen kunne umiddelbart ikke se Fergus for sig i kjole og hvidt, men det var heller ikke umuligt. Hun ville faktisk meget gerne se troldmanden stadset op - det ville være noget, hun ikke ville glemme lige foreløbig.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 1:54:37 GMT 1
Fergus fnøs og kørte en kartoffel lidt rundt i sovsen. "Aye, det kan jeg forestille mig," svarede han en anelse tørt, men det trak dog alligevel i hans mundvige, før han sukkede og lagde bestikket fra sig.
"Gimpwinkle og Furnace har besluttet, at professorerne og deres ledsagere skal deltage i åbningsdansen. Lyder det som noget for dig, tøs?"
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 2:09:03 GMT 1
Lucy skulle til at tage endnu en bid af maden, men stoppede sin bevægelse halvvejs og så hen på Fergus. Hun mærkede et sug af begejstring i mellemgulvet og lagde bestikket fra sig. "Ledsages til juleballet? Det ville jeg elske, Fergus!" Sagde hun med et blændende smil på sine læber og lagde sin hånd over hans for at give den et let klem. "Det er tolv år siden, jeg sidst var med. Åh, hvor bliver det spændende!" grinede Lucy, og glæden over invitationen skinnede ud af de isblå øjne.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 3, 2014 2:15:35 GMT 1
Lucys begejstring var en anelse overvældende og Fergus betragtede hende med tydelig morskab i blikket, efter fuldstændigt at have overset, at der var folk, der ikke havde samme mening om den slags begivenheder som han havde.
Han fugtede læberne en enkelt gang. "Så kommer der da i det mindste noget godt ud af det," kommenterede han muntert. Måske ville det ikke blive helt så forfærdeligt, hvis Lucy var så entusiastisk omkring det. Måske.
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 3, 2014 2:28:39 GMT 1
Lucy rettede sig op igen med de nærmest permanent opadpegende mundvige. "Vær' nu ikke så pessimistisk," sagde hun kærligt og blinkede med det ene øje. "Du kan i hvert fald være tilfreds med, at du har givet en kedelig heks noget at glæde sig til," tilføjede hun og puttede den bid i munden, hun havde lagt fra sig før.
Udover at invitationen glædeligt var blevet taget imod, var Lucy faktisk rigtig glad for at spendere sin aften med Froggenhall. Hun havde vist ikke været klar over, hvor meget hun egentlig havde savnet ham.
|
|