Hvis man var lavet af penge

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea tav, da Oliver gav sig til at lede efter staven, og trippede blot lettere utålmodigt ved hans side til han havde fundet den frem og lukket dem ind. Hurtigt ilede hun ind efter ham og slængt kappen over stumtjeneren. En varme spredte sig i hendes kinder under Olivers blik, men det afholdt hende ikke fra skruppeløst at lade blikket vandre over hans krop.

"Der er mange, der har stillet sig samme spørgsmål, og jeg forstår din undren, Young." svarede hun, mens hun trak en lok af sit hår bag øret. "Men nu havde jeg jo heldigvis dig til at holde mig varm. Dine ydelser var værdsatte." Normalt ville Bea aldrig have formuleret sig sådan, men det lod til at alkohollen havde givet hende et helt nyt ordforråd.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo afslappet over Beas ord og blottede tænderne i et smil. "Altid til tjeneste," mumlede han og slog ud med den ene arm og gjorde tegn til at hun skulle gå op af trappen, der ledte op til fællesområdet.

Han nåede ikke helt tage sig i at lade et blik vandre ned over Beatrice, da hun besteg den, men så til gengæld relativt hurtigt væk igen. Da de nåede toppen, stak han hænderne i lommerne og så overvejende på hende. "En øl til at skylle efter med?"

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea trippede hurtigt op ad trapperne og gik lidt ind, før hun vendte sig mod Oliver igen. Hurtigt nikkede hun. "En øl ville være skønt. Du kender mig." grinede hun og fulgte med ham, da han hentede øl. "Såeeeh.. Hvem er hjemme?" spurgte hun nysgerrigt, "Og smutter vi ind på dit værelse eller sidder vi her?" Hun lænede sig op ad dørkarmen med et skævt smil hvilende i den højre mundvige, før hun rakte hånden ud og tog imod øllen. Blikket hvilede i hans, da hun hævede flasken til en skål.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo og vendte snart efter tilbage med to, kølige øl og stak den ene til Beatrice. Han trak på skuldrene, som han drejede låget af og smed det i en skål på bordet, der ofte blev degraderet til formålet. Han kastede et enkelt, flygtigt blik rundt. "Jeg aner det ikke. Det er aldrig til at vide," svarede han lettere ligegyldigt. Samboerne kom og gik temmelig sporadisk.

"Lad os sætte os her. Der er mere plads," konkluderede han og dumpede tungt ned i sofaen og gjorde plads under sin ene arm i tydelig opfordring til Beatrice.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea havde med garvet bevægelse skruet det ene låg af og fulgt Olivers bevægelse i at kaste den ned i skålen. Det var så typisk for testosteronpaladset, selvom det nok ikke ville blive gjort anderledes i hendes og Nicklas' hjem. Uden et ord lod hun sig dumpe ned ved hans side. Det var altid rart at have hans arm om skuldrene, selv om det bare var venskabeligt. Sådan var det vel at have en bror. Som lille havde Bea altid skreget efter søskende, men det havde ligesom aldrig ligget i kortene, at der skulle nogle børn til, så hun havde hurtigt fundet båndet i Oliver. Hendes blik hvilede et langt sekund - for langt - ved hans læber, før hun rystede lidt på hovedet af sig selv. Okay, så måske ikke helt et søskendeforhold.

Beas tungespids gled kort ud fra sit skjul og fugtede læberne. "Plads er godt." fastslog hun med et beslutsomt nik og lod blikket glide rundt, før det igen fandt vejen tilbage til ham. Hun lænede sig lidt mere tilbage og sank lidt ned i sofaen med hovedet mod hans arm. "Jeg er glad for, vi rendte ind i hinanden, Ollie.." mumlede hun og tog en tår øl. Det var sjældent, man så Bea komme ind på sårbare emner. "Jeg har virkelig savnet dig."

[Oliver Morecambe Young]

Oliver så ned på Beatrice, så godt som det kunne lade sig gøre, når han sad med armen omkring hende. Til gengæld var det intet problem at smile og uden at tænke meget over det, strøg han en hårlok væk fra venindens ansigt og skubbede den om bag hendes øre.

"Jeg har også savnet dig, Bea," svarede han oprigtigt med et lettere flakkende blik, svagt bevidst om at alkoholen slørede hans dømmekraft, men også at han ikke var ædru nok til at gøre noget ved det.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Det sitrede kort i Beas øjenlåg, da Oliver forsigtigt strøg en lok af det mørke hår væk fra hendes ansigt. Selvom de to barndomsvenner skam havde været tætte før, havde det aldrig været tæthed eller berøringer som denne. Hun kunne mærke hans ånde mod sit ansigt og hendes tænder tog et forsigtigt tag i underlæben. Han duftede skønt - noget, hun aldrig havde bemærket tidligere. Hurtigt slap hun taget i sin læbe og vendte ansigtet væk fra hans for at tage en tår øl. Det var sikkert bare alkoholen, der talte.

Ølflasken sank ned i hendes skød igen, før hun vendte blikket mod ham, tvang sig selv til at skubbe tankerne om sin bedste ven ud af hovedet. Hurtigt hævede Bea blikket til Olivers øjne, da det gik op for hende, at hun havde siddet og betragtet hans læber.

[Oliver Morecambe Young]

Olivers blik flakkede en anelse, men det trak op i hans ene mundvig og i et øjeblik, var det tydeligt at han i dén grad også var sin fars søn. Det blev i hvert fald bekræftet øjeblikket efter, da han med et drenget smil bøjede nakken og ganske uden at tænke over, hvem det var han sad med og konsekvenserne af det, kyssede han Beatrice.

Hans fulde hoved tog ganske enkelt ikke højde for det og hvor hans ædru selv ville være væltet afværgende bagud, så var det noget helt andet nu, som han løftede den frie hånd og lod den hvile mod Beatrices nakke.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Det drengede smil kom helt bag på Beatrice, der ganske vist havde set mange sider af Oliver - måske endda også dette, men i et helt andet perspektiv. Hvor hun normalt ville have været hurtig og stukket øllen op mellem dem for at forhindre i et muligvis kortvarigt ganske behageligt øjeblik efterfulgt af katastrofe, lod hun sig blot læne længere ind mod ham. Hendes læber fandt Olivers med en naturlighed, hun ikke havde forventet og de blå øjne lukkedes nærmest omgående.

Tavsheden mellem dem fortsatte, som et lavmælt suk druknede mod hans læber på dets vej ud. Forsigtigt fandt Beas fingre vej til kraven på hans trøje, som de lukkede sig om i et blidt, men fast greb. I hendes noget berusede tilstand syntes det pludselig helt underligt, at de aldrig havde overvejet den mulighed før nu.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver tænkte ikke så meget. Havde han gjort det, ville han sandsynligvis have trukket sig væk med det samme. Til gengæld var alkoholens tåger nok til at en rent instinktiv del af ham, synes det var en vidunderlig plan og der gik ikke længe, før hans læber ikke længere var tøvende.

Fingrene havde begravet sig i det mørke hår, og da han trak sig tilbage var det med en dyb indånding og et beruset smil. "Det her er nyt," kommenterede han dumt og viklede fingrene fri, for i stedet at gribe hendes hånd og komme på benene. Han trak opfordrende i hende. "Kom med."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea smilede op til ham, da han trak sig væk og fik afbrudt kysset. Olivers fingre i hendes hår var en dejlig følelse, tryg på en helt anden måde end hun før havde oplevet. Tøvende nikkede hun. Nyt. Det var vel også den bedste beskrivelse til det. Nyt og godt, og hun længtes allerede efter mere. Forsigtigt flettede hun sine fingre mellem hans og fulgte med ham uden tøven.

Med noget usikre skridt trippede Bea ind på hans værelse. Hun havde selvfølgelig været der før, men alligevel virkede det helt anderledes nu. Noget tøvende trådte hun ind til ham.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver var ikke just nogen usikker femtenårig knægt længere. Selvom han ikke var så tydelig som sin ældre bror og i hvert fald en af sine samboer, så var han ikke ligefrem uerfaren og så var han i øvrigt beruset nok til, at det virkede som verdens bedste idé at trække Beatrice med sig ind på værelset.

Det var måske nok fordi, at han helt glemte at tænke over hvem hun var og hvilken betydning det ville have senere. Måske var det bare fordi, at det var virkelig rart at trække hende ind til sig, lægge en hånd bag hendes nakke og kysse hende igen. Det var i hvert fald det han gjorde.

[Oliver Howe]

Selvom det kun var torsdag havde Oliver alligevel en hvis forventning om at komme hjem, inden månen stod højt på himlen. Han havde sin far at takke for overarbejdet og kunne ikke tænke på andet end en whiskey og sin seng. "Gooooodaften," råbte han, da han trådte ind ad døren, men til hans skuffelse var der intet svar. Han havde håbet, at han kunne nyde sin drink i selskab med nogen, så han havde nogen at brokke sig til, men det syntes ikke at være tilfældet.

Oliver fik smidt sit overtøj og kom hurtigt ovenpå ved at tage to trin ad gangen. Han lavede en hurtig gennemsøgning af køkkenet men fandt ikke, hvad han ledte efter. I troen om, at han sidst havde set en flaske med gyldenbrunt indhold på Ollies værelse, vendte han næsen mod omtalte værelse og bankede flygtigt på døren for at varsle, at han kom. "Ollie?" nåede han at spørge, mens han åbnede døren, og inden han fik øje på de kissemissende turtleduer. "Ved merlins underbukser, det må i undsky- Beatrice?" Oliver stirrede perpleks på de to og frøs på stedet.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Et lavt suk druknede mod Ollies læber. Det var lige dele velkendt og fremmed at kysse ham, for selvom hun havde kendt ham hele sit liv og kendte hans ansigt til mindste detalje, havde tanken om at komme så tæt på det aldrig slået hende. Lyden af en stemme et eller andet sted i huset nåede Beas ører og fik hende til at trække Oliver tættere, mens fingrene lukkede sig om hans bluse. Det var nogen tid siden, hun havde tilladt sig at finde hjem med én, og selvom den person var hendes tætteste ven, var nærheden tiltrængt.

Lyden af banken satte svagt gang i hendes alarmklokker, men alkoholets slør sinkede reaktionen, og det var først da Oliver stod inde på værelset, at hun fik sat i bevægelse. Overrasket trådte hun et skridt fra Ollie med et uforstående blik mod den nyankomne. "Oliver?" De grå øjne blinkede langsomt som for at se, om han mon var væk, når de åbnedes igen. Men han stod der stadig. Forvirret gloede hun fra den ene Oliver til den anden og tilbage igen uden at kunne finde ord, der kunne forklare.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie var ganske optaget og trak sig væk fra Beatrice med intentionen om at bede sin sambo om at give dem lidt privatliv. Ordene nåede dog aldrig udover hans læber og han så med tydelig overraskelse mellem Beatrice og Oliver, der tydeligvis kendte hinanden.

Ollie trak hurtigt sine egne hænder til sig, stak den ene i lommen og brugte den anden til at klø sig i nakken. Han følte sig pludselig underligt ædru. "Så, I to kender hinanden?"