Hvis man var lavet af penge

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea strålede som en lille sol under de rosende ord - godt nok var rosen mere tildelt finten end hendes udførelse af den, men hun var tilfreds med den ros, han smed hendes vej. "Men de må da snart give dig en eller anden form for spilletid, medmindre de har planer om videresalg. De kan jo ikke bruge en spiller, der har siddet på bænken en hel sæson - hvis ikke mere." indvendte hun utilfredst. Gik der for lang tid mellem man spillede kampe, faldt man ud af rytmen, og sådan var det bare i hendes optik.

"Har du overvejet et andet hold? Er Tutshills søger ikke ved at blive lidt gammel i det? Start eller midt tredive? Det er gammelt for en søger. Prøv at pres dem lidt." foreslog hun oprigtigt og drak en tår af sin øl.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie flyttede sig lidt på stolen. Han var i virkeligheden ikke sikker på, at han var klar til at spille i ligaen. Det kunne godt være, at det var fordi han kun havde trænet med de professionelle i et par måneder, men han følte sig temmelig bagud i forhold til dem. Det var i virkeligheden nok ikke så meget tilfældet, som noget Ollie havde bildt sig ind.

Han trak på skuldrene. "Jah," svarede han tamt og tog en tår. "Nu ser jeg lige. Har jo kun været hos Appleby et par måneder," halvmumlede han. Han var ikke helt sikker på hvad han ville. Hvis han gav hundrede procent, skulle han sikkert nok kunne sikre sig en primær plads. Men ville han det?

[Beatrice Sinclair Ivory]

Når man havde kendt et andet menneske så lang tid, som Bea efterhånden havde kendt Ollie, begyndte man at lægge til de små tegn. Især hos Ollie, der stod som en fuldstændig åben bog. Bea sendte ham et skævt smil og rodede barndomsvennen lidt i de tykke lokker. "Jamen så er vi jo videre til et nyt, obligatorisk emne." Hun vrikkede lidt med skuldrende og sendte ham et sigende blik. Egentlig ville hun langt hellere tale om Quidditch, men hun ville hellere ikke gøre ham skidt tilpas.

"Hvad så med den kærlighed, der? Vi ved jo godt, du ikke kan slippe udenom, Olliebollie." Bea lænede sig bagud i stolen med et afslappet suk, mens hendes ene pegefinger fulgte glassets kant.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie var ikke just skidt tilpas. Han var nærmere bare ubesluttet og det kunne mærkes på ham. Han ville elske at bruge sit liv på at spille Quidditch, men når han så på den omtale der fulgte både Brody og Beatrice, så fik det ham til at bakke hastige skridt. Det kunne han slet ikke overskue i sit liv. Det var rarere at være lidt mere anonym.

Et muntert fnys undslap ham og han trak let på skuldrene. "Hvad med den?" svarede han tørt og kløede sig i den tykke manke, før han greb ud efter glasset igen. Et afslappet smil hvilede over hans læber. "Der sker ikke så meget. Jeg er sikker på, at du har mere spændende at fortælle end jeg har."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Et skævt smil indtog hendes læber ved Ollies antagelse. Der var mange, der troede, at den unge angriber havde knald på kærlighedslivet, og der blev tit bragt sladderartikler om, hvem hun nu havde delt en drink med. Bea trak på skuldrene. "Der må jeg desværre skuffe dig. Udover et par drinks til højre og venstre, synes jeg det vilde singleliv er noget opreklameret fis." At hun havde fundet sit mest charmerende smil frem for hans ældre bror, følte Bea heller ikke for at indvie sin bedste ven i.

Sløvt drak hun en tår af sin øl. "Min roomie og jeg overvejer forresten snart at holde fest. Det kan være du finder dit livs kærlighed dér." spøgte hun.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie klukkede muntert og trak på skuldrene. "Det er ikke videre glamourøst," måtte han give hende ret. Så meget var klar, når man boede en gruppe ungkarle sammen og hele hytten altid stank af sure sokker og det der var værre.

Et enkelt, lyst øjenbryn gled i vejret og hans mundvige buede nedad i et overvejende ansigtsudtryk. "Det lyder interessant," medgav han og smilede muntert. "Du prøver ikke på at sætte mig sammen med nogen, vel?" Det var halvt en spøg, men man vidste aldrig helt. Han skulle lige sikre sig.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea rystede beroligende på hovedet og hævede hænderne i forsvar. "Nej, ikke umiddelbart, men hvad ville der være så slemt i det?" Hun sendte ham et sigende smil, der ikke var stuerent nok til at tørre et bord af med. "Jeg mener.. Sådan nogle toptrænede quidditchbabes. Sådan en veltrænet røv og en krop, der kan vrides som en saltkringel. Jeg ville ikke komme for godt i gang med brok, hvis jeg var dig." pointerede hun og hævede øllen for at understrege sin pointe, før hun tog en slurk. Selv ville hun ikke have noget imod en lækker sag, der kunne finde vej ind i hendes liv - og seng.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie skar en grimasse og fnøs lavmælt, før han tog en tår af sin øl. Han så temmelig skeptisk ud. "Malerisk," kommenterede han tørt og tydelig ikke overbevist. "Jeg ved sgu ikke, Bea. Der er bare mere end det," pointerede han og forsøgte at få det til at lyde afslappet, som han trak på skuldrene. I virkeligheden omgav han sig med mennesker, der var ganske tilfredse så længe udseendet var på plads.

Det gjaldt ikke rigtigt for Oliver. Han havde prøvet det et par gange og det havde aldrig været en succesoplevelse. "Engangsknald bliver nok aldrig min yndlingsbeskæftigelse, selvom det kan være tiltrængt ind i mellem," konkluderede han med et svagt smil. Det var udelukkende fordi det var Beatrice, at det ikke var noget større problem at sige højt. Han havde en følelse af at samme konstatering overfor Ajax, bare ville få vennen til at grine højt og længe.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea sukkede svagt ved hans indvendinger. Hun vidste jo godt, at han ville have mere, men selv havde hun aldrig udforsket inden for en anden kategori end engangsknald, så hvordan det blev til mere, havde hun vitterligt ingen anelse om. En anelse ukomfortabel ved pludseligt at være ude for sin comfort zone, trak Bea fingrene igennem det mørke hår.

"Så få dig noget tiltrængt action, og fortsæt dit liv." foreslog hun og kastede sig rastløst lidt rundt i stolen. "Eller lad være. Bare kom. Så kan vi i det mindste havde det sjovt sammen." Bea fandt sit sødeste smil frem. Som barn havde det virket på hendes far, men det var som om tiden havde gjort det mere velegnet til at gøre fyres viljestyrke til blødt smør.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver forstod ikke helt, hvorfor det var vigtigt at han udså sig et kvindemenneske at tilbringe en festaften med. Han gad dog heller ikke forsøge at gennemskue logikken og nøjedes i stedet med at trække på smilebåndet og tage en tår af sin øl.

Et lavmælt fnys undslap ham. "Du ved, det er ikke et krav at der er kvinder, for at jeg gider at komme," informerede han hende om med et drillende, omend alvorligt blik. "Jeg havde tænkt mig at komme uanset. Det er for længe siden vi har testet hvem af os der kan holde flest ildwhiskeyer nede."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea lyste op i sit typiske, brede projekt-smil ved Olivers ord. Ideen var jo perfekt, havde hun allerede sat sig for. "Hvorfor vente til festen med det, Ollie?" pointerede hun med et konspiratorisk glimt lysende i de blå øjne. Selv havde hun ikke planer for dagen efter, og nu de allerede havde taget hul på en øl, kunne hun ikke se en årsag til at denne ikke skulle kunne udvikle sig til ildwhisky. De var jo immervæk begge stadig i teenageårene, og Bea selv havde ikke skemalagt træning dagen efter. Hvad var de unge år til, hvis ikke at bade i ildwhisky?

[Oliver Morecambe Young]

Olivers øjenbryn gled en anelse op over Beatrices spørgsmål og i et øjeblik var han ved tørt at konstatere, at det var hverdag. Så indså han at han ikke havde andre planer for morgendagen end at tegne en karikatur af overhovedet for Quidditchligaen. Hovedpine gjorde sikkert kun tegningen mere bitter og det meget sjovere.

Så han endte med at trække på skuldrene. "Udmærket," konstaterede han. Det var heldigvis sent nok til at det ikke var helt uhørt, da han fangede en servitrices opmærksomhed og bad om en flaske.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea så det hele i barndomsvennens ansigt. Hans skepsis, overvejelser og til sidst overgivelsen. Som en femårig måtte hun modstå trangen til at give sig selv en high five og nøjedes med at sende Oliver et bredt smil, der slet ikke kunne rumme halvdelen af den begejstring, hun følte. Selvom der som quidditchspiller var langt mere fleksible tider, var det samtidig også langt mere arbejde, og Bea måtte nuppe den tid, hun nu kunne presse ind til sine bedste venner.

"Jeg ville sige, at du ikke kommer til at fortryde det, men det gør du nok, når du må overgive dig og jeg står tilbage som ubesejret mester." Bea sendte ham et flabet smil. Det var nu engang dejligt at have en aften med Oliver, der modsat hendes andre herrebekendtskaber, gav hende en følelse af, at hun blev nødt til at fremstå charmerende. Med ham kunne hun være sig selv, og for denne aften indebar det en flaske ildwhisky.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo og holdt hænderne afværgende op foran sig. "En eller anden dag skal jeg nok få dig ned med nakken, Ivory, bare vent og se." Han blottede tænderne i et drillende smil og puffede let til hende, som han lod armene falde igen.

Han takkede servitricen, da hun stillede to glas og en flaske på bordet, men greb ikke selv ud efter den med det samme. I stedet så han på sin veninde. "Skal vi aftale, at næste gang vi ses er det til noget så mundænt som et spil troldmandsskak? Det går ud over min lever, hvis vi skal drikke om kap hver gang."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea lo fornøjet og rystede på hovedet over hans forsvar. Med alle de drinks, hun blev inviteret på ville det nok ikke blive lige foreløbigt at han skulle vinde den. Hun puffede grinende til hans arm. "Iiih, Young, udstil mig da lige som værende dybt alkoholiseret." Bea himlede teatralsk med øjnene, før hun smilede som tak til kropigen. I en sølv bevægelse rakte hun ud efter flasken og fyldte i glassene. "Jo, ellers tror folk j, jeg er mega dårlig indflydelse!"

Bea rakte ud efter det ene glas og hævede det i en ordløs skål. Et kækt blink blev smidt i hans retning.