Hvis man var lavet af penge

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo hæst og så ikke særligt fortrydende ud. Tænderne blev blottet i et smil og han kløede sig lidt i den tykke hårmanke. "Det er jo netop det jeg prøver på," svarede han drillende og strakte selv dovent armen, for at lukke fingrene om glasset.

Han vippede det en anelse mellem fingrene og skottede mod Beatrice, før han spejlede hendes bevægelse og tømte det. Det brændte horribelt hele vejen ned og han vidste af erfaring, at den følelse ikke rigtigt stoppede, uanset hvor mange man drak. Han trak vejret hørligt og lo så lettere åndeløst. "Fy for den lede. Jeg glemmer altid, hvor grimt det smager."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea tømte ligeledes sit glas. Den brændende fornemmelse i halsen optrådte nærmest øjeblikkeligt, men var der en ting, hun havde lært igennem en mandsdomineret karriere som quidditch, var det at man ikke måtte udvise for åbenlys smerte. I stedet nøjedes hun med at trække misfornøjet på næsen. Det blev dig hurtigt erstattet af et bredt smil ved Olivers ord, der lod hende vide, at hun ikke var den eneste, der led. "You and me both." forsikrede hun ham med let hæshed i stemmen over den ikke særligt behagelige eftersmag.

"Lad os gøre det til en leg. Så plejer det at gå lidt lettere ned." foreslog hun, da hæsheden havde fortaget sig. Med et bredt smil fyldte hun igen glassene.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo, en anelse åndeløst og var glad for, at han i det mindste ikke var alene om ubehaget. Det var ikke den skønneste oplevelse, men til gengæld kom der oftest en sjov aften ud af det og det var i sidste andet (for det meste) det værd.

Han skuttede sig en enkelt gang og satte glasset fra sig på bordet med en dump lyd. "Det lyder som en god plan," konstaterede han og lod tungespidserne glide en enkelt gang over fortænderne. Han skulle bare lige sikre sig, at emaljen ikke var brændt af. "Så. Hvad gør vi?"

[Beatrice Sinclair Ivory]

Den brændende smerte havde stadig ikke fortaget sig fra Beas svælg, men det var også ligemeget. Den ville alligevel snart komme igen, besluttede hun. På trods af det lovede alt for at det blev en fantastisk aften med Oliver. Bea smilede skævt til vennen. "Hvad med lidt 'jeg har aldrig'? Så kan vi også få indhentet alle nyhederne på den måde." Hun blinkede kækt over bordet.

-- adskillige tåre senere --

Bea sank med en misfornøjet rynken på næsen. Det lille glas vand, hun havde fået for at besejre alkohollen denne gang, var allerede forsvundet. "Uh, Ollie, den var altså ond." Alligevel havde det brede smil været klistret til hendes læber siden legen var startet, og ildwhiskyen havde kun gjort det bredere. "Jeg har aldrig.." sætningen druknede i et fnis. Det var simpelthen så svært at tage den leg alvorligt. "Jeg har aldrig overhørt Brody Blance 'hygge sig'." sætningen blev fulgt af et bredt grin.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver slog ud med armene og en påtaget indigneret lyd over Beatrices spørgsmål og lillebroderen skar en grimasse, før han alligevel endte med at le og med en skulen, tømte han sit eget glas. Striktrøjen var blevet kasseret over stoleryggen for længst. Ildwhiskey var noget der gav sved på panden.

"Og det der var bare unfair," pointerede han, som det brændte sig vejen ned gennem hans hals. "Fy for satan." Han skuttede sig lidt. "Tid til en pause."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea lo fornøjet ved hans brok og rystede lidt på hovedet. Selv havde hun også fået varmen og kinderne blussede heftigt. Hver fiber i hendes krop havde pludselig tilgivet hende for at have bar mave i novemberkulden eftersom ildwhiskyen havde sikret hende varmen resten af natten. "Svækling!" udbrød hun og pegede med en anelse svajen i bevægelsen over på ham.

"Gælder pausen kun den ene af dig eller begge?" spurgte hun med et let grin. Det var længe siden, hun sidst havde fået ildwhisky og selvom hendes forbrænding var i top, var hendes krop ikke helt samme størrelse som Olivers.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver fnøs påtaget fornærmet og ikke særligt overbevisende, eftersom han kom til at le halvvejs. Han daskede let ud efter hendes hånd. "Det er ikke pænt at pege på folk," mindede han hende tørt op og blinkede tungt en enkelt gang, før han skubbede sig en smule op i stolen efter at være gledet halvt ned.

"Jeg skal bare liiiige..." lo han og rømmede sig en enkelt gang og så utilfreds på det tomme vandglas. Øjeblikket efter havde han dog glemt det og lænede sig i stedet på sine arme ind over bordet. Hagen endte ovenpå dem og han pustede hørligt ud. "Du ender med at blive min død, Ivory."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea sendte ham et bredt grin og samlede håret i en hestehale for at få dampet lidt af. Det var da utroligt, så varmt der var. "Jeg gør, hvad der passer mig!" brægede hun og sank lidt sammen i stolen.

"Du skal bare lige ingenting ud over at komme ind i kampen, Young." drillede hun med et kækt tandsmil, før hun med en noget rystende hånd fik hældt i glassene og lidt omkring på bordet. Med et dybt suk gled hun i samme stilling som ham. "Du bliver min, hvis du går kold nu." mumlede hun beklagende og rakte ud for at rode ham i håret, men kunne ikke nå, og armen klaskede istedet tungt ned på bordet.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo lavmælt og skubbede hovedet op at hvile på den ene hånd. I sin lettere slørede tilstand, havde han alligevel sans nok til at se sig rundt og fornemme det skeptiske blik fra kroværten. Et dybt suk undslap ham, men han blottede tænderne og gav Beatrices skulder et puf. "Jeg tror vi begge to har fået nok for nu," pointerede han.

Han kastede et sigende blik mod baren, men smilede ellers afslappet. "Vi kan fortsætte hjemme hos mig, så du ikke ender på forsiden af et sladderblad. På den dårlige måde."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea sendte ham et tydeligt misfornøjet blik og hældte selv sit glas med ildwhisky ned. Lige så meget hun kunne stråle, når hun var lykkelig, lige så meget kunne hun også give den gas for sin misfornøjelse. Alligevel lyste hun op, da Oliver viste sig at være ganske fornuftig. "Du har ret. Du er så sød, Ollie." Bea sendte ham et strålende tandsmil og fik hurtigt hevet tøjet på igen. I en hurtig bevægelse trak hun elastikken ud af de mørke lokker, og sikrede sig Oliver var dybt optaget af selv at tage overtøj på, før hun betalte deres fælles regning.

Hurtigt tog hun et tag i hans overarm og slæbte ham ud kulden. Temperaturforskellen ramte hende som en knyttet næve, og hun gøs. "Pygmæbæ, hvor er her koldt!" udbrød hun og gned fingrene mod sine arme.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver havde kunnet nået at brokke sig en lille smule, da han opdagede at Bea havde taget sig af regningen, men var alligevel ikke længe om at lade det slippe. Hun tjente uden tvivl væsentlig mere end ham og så var hun jo trods alt ikke en pige han datede, men hans bedste veninde fra skoletiden. Det var ikke noget der ville holde ham vågen.

Det ville kulden til gengæld og han skuttede sig med en lyd af ubehag, før han slyngede en arm over skuldrene på Beatrice. "Kom her. Vi kan holde hinanden varme," konstaterede han og gnubbede hendes arm lidt. Ildwhiskeyen gjorde lidt, men ikke nok. Af samme grund tøvede han ikke med at sætte - en anelse slingrende - afsted mod Fønixengen. "Gad vide om jeg en dag lærer, at jeg ikke kan følge med dig. Kalder de dig Jernlever Ivory hos Ballycastle?"

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea var ikke sen til at presse sin spinkle skikkelse ind mod Olivers varme krop, da han selv slyngede armen om hende. "Vi pingviner den hele vejen til Fønixengen, Young!" udbrød hun fornøjet til hans konstatering om at de måtte varme hinanden. Selvom ildwhiskyen havde givet mere varme end hendes kappe formåede, måtte de begge lide nederlag til Olivers varme.

"Jeg synes ellers du er kommet fint med nu." konstaterede hun og lo kort til spørgsmålet. "Jeg synes du burde fortælle Brody om det, så kunne det være, de begyndte." Bea fnes ind i hans skulder. At det nok var mere sandsynligt at hun blev komplimenteret for sine jernballer så hun ingen grund til at dele med ham.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo lettere åndeløst og slog let ud med sin frie arm. "Det kunne jeg selvfølgelig," musede han som de bevægede sig længere ind på Fønixengen i retning af delehuset, hvor Ollie boede sammen med Brody, Ajax, Oliver Howe og en lettere småskør troldmand i kælderen.

"Du kan jo også bare selv fortælle ham det. Sandsynligvis er de alle sammen stadig oppe," advarede han muntert, omend det sagtens kunne være at storebroren var smuttet ud, nu når de åbenlyst havde den efterfølgende dag fri. Privatliv plejede ikke at være et problem. Beboerne i huset plejede ikke altid bare at sidde hjemme og trille tommelfingre.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea rystede let på hovedet. "Nej, for jeg tror det er bedre hvis du gør det." indvendte hun uden at indse manglen på reel argumentation i sætningen. Hun havde ikke rigtig styr på, hvem han boede med, udover selvfølgelig den ældre bror, og kunne derfor ikke bedømme, om det mon var en god ting, hvis de andre var oppe. Der blev ikke spildt mere tankevirksomhed på det, da hun fik øje på huset ikke mere end et par og tredive meter fra dem.

"Nej, se!" udbrød hun begejstret. Det skulle blive godt at få lidt varme i fingrene igen!

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo over Beas nærmest barnlige entusiasme og nøjedes med at give hende et klem som svar. Ganske få øjeblikke senere stod de nemlig foran hoveddøren og Oliver rodede lidt efter sin tryllestav, før han kunne lukke dem begge to ind.

Selv havde han inden længe formået at hænge kappen lettere uelegant op på stumstjeneren og støttede sig let til væggen mens Beatrice gjorde det samme. I sin berusede tilstand lod han blikket glide ned over hende. "Jeg begriber ikke, hvordan du ikke er frosset ihjel endnu."