|
|
Post by Aeron Owens on Nov 6, 2012 19:21:42 GMT 1
I don't need to know where we're goingI'll just be the scream and let it outI can feel the music flowingTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron glippede en enkelt gang med øjnene, tydeligt overrasket over Sarahs reaktion og nåede ikke selv at reagere, før hun allerede havde rejst sig og hev sine ting til sig "Hvad?" udbrød han overrumplet og rejste sig hurtigt, så blokken faldt på gulvet uden at han lagde mærke til det "Stop lige to sekunder, vil du?" han så alvorligt på hende med en markant rynke i panden og en let irritation spirende "For det første var det for sjov og for det andet er jeg ikke 'adskillige' andre." han tav et øjeblik og så indtrængende på hende "Jeg skal ikke overbevises om at jeg vil, det, med dig, men jeg foretrækker lidt privatliv. Hvorfor er det så frygteligt?"
Han slog ud med begge hænder, en smule frustreret og fortsatte "Du lød til allerede at have et sted i tankerne, så derfor var jeg nysgerrig. Det har ingenting med at gøre om jeg vil eller ej. Hvis du er i tvivl om at jeg vil det, så har jeg været mere diskret end jeg troede jeg kunne være." han rakte om bag sig selv og stak fingerspidserne i baglommerne på sine jeans, mens han tav og så afventende på hende med en lille anspændt knude i mellemgulvet og en spøg der var kørt af sporet uden at han helt vidste hvor.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Nov 6, 2012 19:58:10 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah havde ikke forestillet sig at Aeron ville rejse sig eller tiltrække hele opholdsstuens opmærksomhed, da hun selv satte kursen imod sovesalene. Hun stivnede og drejede sig rundt, for atter at stå med front imod ham. Hendes ansigtsudtryk var alarmeret og hun kunne ikke hindre sin ansigtskulør fra at blive en tak rødmosset, som hun stirrede lidt på ham. ”Grindelwalds skridtbind,” hviskede hun nærmest uhørligt, uden at slippe tasken, der hang over hendes ene skulder.
Hendes blik flakkede fra ham til de nysgerrige ansigter, der var vendt imod dem, og hun rystede på hovedet, før hun præsterede et smil, der med nød og næppe nåede hendes øjne. ”Fem år, Owens,” gentog hun, denne gang med antydningen af drilleri gemt mellem linjerne. ”Har i ikke noget bedre at foretage jer?” Hun hævede brynene og så rundt på de kollegianere, der tydeligvis fandt ordvekslingen dybt fascinerende. Der var kun et par af dem, der ikke så væk, men selv flere af dem, som gjorde, lyttede uden tvivl stadig. Det ville hun selv have gjort.
Uden at skænke dem mere opmærksomhed krydsede hun kortvarigt afstanden imellem sig selv og Aeron for at plante et let kys på hans ene kind. Hun benyttede lejligheden til dæmpet af tysse på ham en enkelt gang, før hun trådte bagud med et sigende blik. Derpå vendte hun sig igen rundt, kastede et enkelt blik over skulderen på ham og forsvandt igennem åbningen til pigernes sovesale.
O U T
|
|
|
|
Post by Aeron Owens on Nov 7, 2012 1:24:25 GMT 1
I don't need to know where we're goingI'll just be the scream and let it outI can feel the music flowingTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron blev først rigtig opmærksom på at der trods alt var andre til stede i opholdsstuen da han havde rejst sig og havde sagt en masse ting, meget hurtigt. Hans blik flakkede et øjeblik mens varmen ubønhørligt steg op i hans ører og fik dem til at brænde. Han rettede vagtsomt blikket mod Sarah igen og var usikker på hvad han skulle lægge i hendes smil. Han rømmede sig over hendes gentagelse og så ned med en forræderisk trækning i mundvigene der kun blev mere tydelig da hun talte til hele rummet.
Igen gled hans blik ud over de nærmeste borde og han rynkede beklemt panden, slet ikke tilfreds med at være centrum for opmærksomhed på den måde. Hans skuldre faldt dog tydeligt lettet da Sarah kom hen til ham igen og han smilede under et undskyldende blik, nikkede en enkelt gang og fulgte hende så med blikket ud af opholdsstuen. Han så stod et øjeblik og så på døren til pigernes sovesale før han hurtigt bukkede sig efter sin blok, blyanten i sofaen og hurtigt forlod opholdsstuen med stadigt brændende ører og uden at se nogen i øjnene mens han bandede indvendigt over sig selv
C L O S E D |
|
