keep our arms open wide

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Det tog Aeron nogle lange sekunder at blive helt klar i hovedet igen og rent faktisk kunne blande sig i samtalen igen. Han havde stadig en svag, men tydelig smag af hende på læberne og behøvede ikke mere opfordring end det, før han lænede sig frem og lod sine læber møde hendes. Ikke kun fordi han havde lyst, det havde han altid lyst til, men mest for at finde ud af, om det føltes anderledes. Om det rent faktisk gjorde, kunne han ikke helt beslutte, men der var en forskel, som han heller ikke kunne sætte fingeren på og en lille spekulativ rynke havde taget plads på hans pande da han trak hovedet lidt væk igen.

Rynken glattedes ud ved den behagelige fornemmelse af hendes tommelfinger over hans hals og han lyttede opmærksomt og uden at afbryde. Hendes afsluttende konklusion fik ham instinktivt til at åbne munden for at protestere. Så tog hans sig i det, skar ansigt og nikkede, uden at kunne være uenig "Fantastisk.." gav han hende ret, men rynkede så brynene igen "Men lidt som om.." han overvejede et øjeblik før han fortsatte "..som om jeg kun er halvt vågen og stadig drømmer."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Det trak afslørende i Sarahs mundvige over at se Aeron være ved at benægte – uden rent faktisk at gøre det. Hun vidste at det fungerede sådan, selvom det ikke var det samme for hende, og hun vidste at det ville være det samme uanset om hun var god til at kysse og om den hun kyssede havde den mindste interesse i hende. Så længe det var en han og hun benyttede sine arvelige evner til at fortrylle ham med. Sådan var det og sådan ville det altid være, med den undtagelse at immunitet kunne opnås. Ville opnås med Aeron – forhåbentlig.

Hun fugtede sine læber, som hun trak hånden til sig og betragtede ham halvvejs alvorligt. Hans forklaring lød præcis som den beskrivelse hun havde hørt flere gange før og hun nikkede, før hun sænkede blikket for en kort bemærkning. ”De siger at det føles på næsten samme måde at være under en imperius-besværgelse. Frihedsberøvelse. Men det er meget kraftigere hos min mor. Du... Kan faktisk godt modstå. Hvis du virkelig vil eller hvis det jeg beder dig om er noget, der går dig imod. Jeg har bare aldrig bedt dig om noget imens...” Hun betragtede hans knæ et sekund eller to endnu, før hun så op og rynkede panden en smule, imens hun så intenst på ham. ”Tør du prøve, hvis jeg lover at standse?”

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron rynkede helt naturligt brynene da hun sammenlignede sine egne evner med en Utilgivelig forbandelse og han var igen lige ved at åbne munden for at protestere. Han nåede dog ikke længere end til at tage en dyb indånding og skille læberne, før han pressede dem sammen igen og bare lyttede opmærksomt.

Han var faldet lidt sammen i ryggen frem mod hende i en afslappet stilling, på trods af emnet og rakte nu ud efter hendes ene hånd "Så hvis du bad mig om at hoppe ud fra tårnet, så ville det være så meget imod min vilje, at jeg ville kunne lade være?" han flettede halvt bevidst fingrene ind mellem hendes, bare fordi han havde lyst, men uden at slippe hende med blikket eller lade alvoren i sit udtryk vige "Det er en avanceret form for hypnose simpelthen?" spurgte han, ikke sikker på om hun rent faktisk vidste hvad det var.

Hendes spørgsmål fik hans eget blik til at flakke et sekund og han rettede sig lidt op mens han overvejede. Han så et langt øjeblik alvorligt på hende. Så nikkede han en enkelt gang og gav hendes hånd et klem mens han smilede svagt "Ja.. hvis du lover ikke at gøre mig til grin overfor hele kollegiet." gav han igen, uden at lægge skjul på med blik og mimik, at han ikke troede hun nogensinde ville gøre det. Hvis ikke han skulle kunne stole på hende, hvem så.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah nikkede langsomt og tog imod Aerons hånd, flettende fingrene villigt ind imellem hans. Hun så intenst ind i hans øjne og forsøgte at lade være med at forestille sig den slags blind lydighed, som hun på ingen måde havde lyst til at være epicentret for. ”Ikke hvis jeg var fuldblods. De er... Umulige at modstå.” Hun rynkede på næsen igen og trak på skuldrene, uden at vide hvordan hun skulle forklare præcis hvad det var. Hun havde egentlig heller ikke lyst når det kom til stykket. Ikke denne gang.

Da han gik med til at prøve tog hun en dyb indånding gennem let skilte læber og nikkede igen. ”Det... Det lover jeg,” halvvejs hviskede hun, uden at slippe hans hånd. I flere lange sekunder sad hun bare og så på ham uden at gøre noget. Så indfangede hun den flagrende fornemmelse og strammede sine fingres greb blidt omkring ham. Hun rettede sig antydningsvist op og smilede vagt, imens hans ansigtsudtryk ændrede sig til det tåbeligt fårede igen. ”Aeron,” sagde hun dæmpet, som hun strøg sin tommel over hans. ”Vis mig tegningen...” Hun lagde hovedet lidt på skrå og trak sin egen hånd til sig, inden hun gestikulerede imod blokken.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron rynkede lidt på næsen som Sarah fortsatte og var fuldkommen sikker på, at han ikke havde lyst til at stifte bekendtskab med en fuldblods wilie efter hvad hun fortalte. Tanken om at være komplet og fuldkommen underlagt en andens vilje var skræmmende, mere end skræmmende. Alligevel tøvede han ikke mere end et øjeblik eller to, før han indvilligede i, at lade hende fortsætte eksperimentet.

Han smilede svagt, uden at kunne holde et beklemt glimt ude af sig blik og nikkede mens han så hende i øjnene og forberedte sig på at den drømmelignende fornemmelse indfandt sig igen. Da den gjorde, blinkede han langsomt, først én gang, så en gang mere, mens han smilede hengivent og forsøgte at fokusere på Sarah. Han nikkede langsomt og smilede om muligt endnu bredere over lyden af sit eget navn.

Hans blik flakkede et splitsekund da hun fortsatte. En svag tøven, mens han modvilligt slap hendes hånd og så alligevel langsomt rakte ned efter blokken og trak den op på sine egne ben igen. Han slap ikke hendes blik imens. Kunne ikke, men bladrede blokken gennem flere færdige og halvfærdige tegninger, før han stoppede og vendte den så hun kunne se tegningen på siden.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede til Aeron, imens hendes fingre gled ud af hans. Hun kneb øjnene den mindste smule sammen over hans tøven, men afventede tålmodigt at han gjorde som hun bad om. Det blik han sendte hende afspejlede præcis den form for drømmetilstand han havde beskrevet lige før og hun besvarede det undersøgende. ”Tak,” sagde hun dæmpet, inden hun så ned på tegningen og hævede begge øjenbryn en anelse.

Det trak afslørende i hendes mundvige og hun var lige ved at tabe koncentrationen, før hun kom i tanke om det og løftede blikket til ham igen. ”Den er... Meget flot,” konstaterede hun en anelse åndeløst. Hun sad i tavshed og så ham i øjnene, imens hun forsøgte at komme på noget andet at bede om, der ville bryde hans grænser uden at udstille ham overfor andre.

Et skævt smil fandt ind på hendes læber og hun klarede halsen en anelse. ”Hey... Aeron? Hvad ville der ske, hvis jeg var i din seng? Hvis du skal være helt ærlig?” Hun rakte hånden frem og fangede hans igen, uden at slippe tegneblokken. Hendes fingre gled ind imellem hans, imens hun fokuserede på at trække vejret langsomt og dybt, noget der plejede at hjælpe virkningen lidt på vej.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron blottede tænderne et et endnu bredere smil ved Sarahs tak og havde en glimrende lighed med en hund der lige havde fået ros af sin ejer. Han manglede dog halen at logre med og så i stedet forgabt på hende, selv da hendes blik slap hans for at se på tegningen der nu var fuldt ud tydelig for hende. Havde han rent faktisk været en hund, ville han have logret med halen over hendes reaktion. I stedet smilede han om muligt endnu bredere og blev bare siddende og så afventende på hende.

Hvor længe der gik før hun talte igen anede han ikke. Hans tidsfornemmelse var alligevel komplet sløret og han var ligeglad, så længe Sarah bare blev siddende, lige der, så han kunne se på hende. Hendes følgende spørgsmål fik dog smilet til at stivne på hans ansigt. Ganske lidt, men det var det og han flyttede beklemt på sig i sofaen uden at kunne slippe hendes blik "Flere..ting.." drævede han og blinkede igen, flere gange efter hinanden, men ligeså langsomt som før "Kysse dig.. og holder om dig.. og.." han gik i stå igen og hans blik flakkede svagt uden at flere ord slap ud. I stedet strammede han grebet let om hendes hånd helt ubevidst og forsøgte at se væk med ører og kinder der føltes gradvist varmere og varmere.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarahs blik forblev insisterende på Aeron og bød ham at besvare det. Hun registrerede nysgerrigt hans delvise ubehag, men lod det ikke bremse sig. Det var interessant at han ikke bare gav hende det hun ville have og det fik det til at hive i hendes mundvige.

Hun lagde hovedet på skrå og slap et bekræftende ”mmh,” da han svarede. Hendes tommel strøg blidt over hans igen, imens hun - uden at tænke over det - lænede sig en anelse frem. Stadig så hun både direkte og intenst ind i hans mørke øjne uden at lade ham trække blikket til sig. ”... Og?” Hun smilede antydningsvist og opfordrende, selvom hun selv kunne fylde hullerne i hans svar ud.

Det gjaldt om at få ham til at sige det. Eller prøve. Det var en leg. En risikabel leg, men alligevel en leg. Han kunne umuligt blive sur over at få sagt noget, som de begge to vidste han tænkte på.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron lagde ikke for alvor mærke til opløbet til smil på Sarahs læber. I stedet kæmpede han en mindre indre kamp med sig selv, splittet mellem impulsen til at gøre alt hvad hun bad ham om, uden spørgsmål, og en indædt modvilje mod at svare direkte på hendes spørgmål. Det var ikke fordi svaret var kompliceret. Faktisk var det ganske ligetil, men på samme tid frygteligt privat og på ingen måde noget han havde lyst til at sætte ord på midt i opholdsstuen. Selv hvis de havde været helt alene, ville det have været meget personligt at skulle udtrykke på den måde.

Han vred sig igen mærkbart da hun fortsatte og ikke lod ham slippe. Hans blik flakkede kraftigere og han åbnede og lukkede munden flere gange uden at noget kom ud. Han forsøgte hårdnakket at se væk, uden at kunne og endte med at synke hårdt før han endelig fik et spagt "Ting..." frem mens han flyttede sig uroligt på hynden. Han havde en følelse meget lig når man som barn forsøgte at lyve overfor sine forældre og vidste man var taget på fersk gerning allerede, men han kunne alligevel ikke få sig selv til at uddybe yderligere.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah bed ned i sin egen underlæbe, imens hun betragtede Aeron. Da et enkelt ord forlod ham trak det impulsivt op i hendes mundvige og hun nikkede langsomt, uden at sige mere for at forsøge at presse ham længere op i et hjørne. I stedet lænede hun sig frem og fangede insisterende hans læber, imens hun bevidst trak sine mentale fangarme til sig og efterlod ham som herre over sine egne beslutninger igen.

Hun løftede sin frie hånd, for at stryge fingrene blidt over hans hals, og sænkede den ikke igen, da hun rykkede sig en anelse bagud og atter åbnede øjnene, blot for at se direkte ind i hans. Nysgerrig og en anelse nervøs over hans reaktion var det nu hendes blik, der flakkede en anelse. Hun smilede prøvende og klemte let sammen omkring hans hånd i hendes, før hun lod den anden falde fra hans hals og tog en dyb indånding. Hendes tanker havde forladt notesblokken, der lå efterladt i skødet på hende, imens afbildningen af hendes egne øjne så op på dem begge to og hun var alene fokuseret på ham og på hvad han mente om hele situationen.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron havde ubevidst sænket hagen et godt stykke ned mod brystet, uden at slippe Sarahs blik, uden at kunne lige det, men med en samtidig trang til at se væk og undvige spørgsmålet hun havde stillet ham. Han gentog spagt og tydeligt presset sig selv. Et sekund spærrede han øjnene overrasket op da hun lænede sig frem og pressede læberne mod hans. Så forsvandt følelsen af at være lænket til hende mentalt og han lukkede øjnene med en lettet brummen og lænede sig frem mod hende.

Et smil krusede sig på hans læber mens han løftede den frie hånd for at lade fingrene glide ind i hendes hår og lukke sig om hendes nakke. Han krummede dem let, men insisterende, mens han gav sig lidt under hendes vandrende fingre og kun modvilligt blev siddende da hun trak sig tilbage igen og blev siddende med et uudgrundeligt udtryk.

Hans ører brændte om muligt endnu mere da han huskede hvad hun havde krævet svar på og han spærrede øjnene lidt op igen med et blik der flakkede et øjeblik "Undskyld!" røg det impulsivt ud af ham "Hvis jeg sagde noget jeg ikke skulle." forsatte han forsvarsberedt og tydeligt beklemt, ikke helt sikker på hvad han rent faktisk havde sagt eller ikke sagt. Hans kinder begyndte at brænde ligeså meget som hans ører og han sænkede blikket til blokken i hendes skød med et alligevel halv-smørret smil.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah betragtede Aeron afventende og en lille smule nervøst. Det trak afslørende i hendes mundvige da han gav sig til at undskylde og hun kunne ikke påstå at hun ikke fandt situationen en lille smule morsom. Hun bed ned i sin underlæbe og sænkede blikket midlertidigt.

Øjeblikket senere rystede hun på hovedet og så ind i hans øjne igen, uden helt at kunne lade være med at smile. ”Du sagde næsten ingenting,” informerede hun ham, før hun lænede sig frem og plantede et enkelt, blidt kys på hans læber. ”Meget mindre end jeg bad dig om.” Hun klemte let omkring hans hånd, inden hun fangede hans ene øreflip mellem to fingre og trak i den med en drillende mine.

”Desuden ved jeg godt hvad det var du ikke sagde og det ville jeg have vidst uanset hvad du svarede. Jeg ville undre mig virkelig meget, hvis du ikke tænkte på det. Det gør alle andre.” Hun smilede en anelse forlegent og lænede sin pande imod hans, uden at slippe ham med blikket. ”... Alle.”

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aerons øjenbryn krøb en lille smule opefter da Sarah tydeligvis morede sig og han løftede den frie hånd og prikkede hende let i siden "Så er det heller ikke mere sjovt." brokkede han halvhjertet og skar igen en lille grimasse da hun kommenterede på hans undskyldning "Så dit eksperiment var en succes?" han skævede ned til blokken i hendes skød og smilede skævt, lidt beklemt "Delvist i hvert fald."

Han lænede sig lidt væk fra hendes hånd da hun trak ham i øret og var på et øjeblik igen alt for klar over, at de måtte være ligeså røde, som de føltes varme "Måske.." drævede han, men lænede villigt panden mod hendes og så hende i øjnene. Han sad sådan et langt øjeblik, mens et tenderende smørret smil spirede frem på hans læber "Hvad er det så lige alle tænker på, Killing?" han hævede brynene lidt igen, denne gang i klar udfordring og gav hendes hånd et lille klem, mens han så afventende på hende.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarahs smil voksede, da Aeron brokkede sig. Hun rykkede sig væk fra hans finger og fnes dæmpet, uden at slå fast at det faktisk var ret sjovt. Hendes spillende blik sagde alligevel det hele. Som han skævede ned imod blokken gjorde hun selv det samme, før hun nikkede. Hun slap hans øre med et drillende blik og så selv en anelse forgabt ind i de mørke øjne, da først hun sad med panden lænet imod hans. Der herskede ikke rigtig så meget tvivl om at hun efterhånden var lige så smaskforelsket i Aeron, som han havde været i hende siden før sommerferien.

Hans spørgsmål, der måske nok var forventeligt, plantede en anelse farve på hendes kinder. Hun flyttede sig i midlertidig ikke, men bed sig selv i underlæben igen, tyggende en anelse på den, imens hun overvejede sit svar. Hun var uvillig til at slå det hen med samme formuleringer som han selv havde brugt og tænkte reelt over hvordan hun skulle formulere sig, før hun åbnede munden igen. ”Seks,” * nærmest hviskede hun, uden at slippe ham med blikket. ”Alle tænker på at have det. Du tænker på hvordan det ville være med mig.”

Det var ikke et spørgsmål, men en klar konstatering. Sarah fugtede læberne og trak hovedet en anelse tilbage, men bevarede øjenkontakten med Aeron og smilede antydningsvist. Hvordan de lige var endt ved dét emne var hun ikke helt sikker på.


* For lige at undgå pb's filtre.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Smilet på Aerons læber trak uvilkårligt længere og længere op, millimeter og millimeter, mens han roligt vendte Sarahs eget spørgsmål delvist mod hende. Det kriblede behageligt i kroppen på ham mens de bare sad der med panderne mod hinanden og han var bedøvende ligeglad med, hvor sukkersødt det måtte se ud for alle andre.

Et kort øjeblik blev smilet så bredt at det blottede hans fortænder da hun rent faktisk svarede ham, mere direkte end han egentligt havde forventet, og så alligevel ikke. En iling tog turen fra hans nakke og ned over hans ryg under t-shirten, men han tog ikke blikket til sig ved hendes påstand. Han kunne helle ikke modsige den, ikke at han havde lyst. Hun havde selv bragt emnet på banen, trods alt.

Halvt uden at tænke over det havde hans frie hånd fundet op på hendes lår og han gav det et lille klem, mens han med et let spillende blik nikkede, så godt det nu lod sig gøre som de sad "Mhm.." brummede han og rynkede brynene lidt, uden at det udfordrende glimt forsvandt "Er det et problem?" han løftede hovedet lidt og brød kontakten med hendes pande, blot for øjeblikket efter, at plante et hurtigt kys på hendes næsetip.