keep our arms open wide

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarahs læber var let adskilte og hendes blik fanget i hans, som hun trak lidt på smilebåndet. Hun tænkte ikke over hvordan de så ud, sådan som de sad overfor hinanden med knæene, der rørte den andens, og en nærhed, der tydeligvis var mere end venskabelig. Faktisk spekulerede hun i det hele taget ikke over så sørens meget over andet end ham lige i øjeblikket.

Hun skulle til at svare på hans spørgsmål, da han løftede hovedet for at kysse hende på næsen. Derved fik han hende i stedet til at rynke lidt på selvsamme i en grimasse, der ikke formåede at udstråle nogen særlig overbevisende utilfredshed. Hun rystede langsomt på hovedet og smilede skævt. ”Det ville være et problem hvis du ikke gjorde,” fastslog hun en anelse drillende, men stadig med en hvis procentdel af forlegenhed, der fratog hende muligheden for at virke som om hun var helt ovenpå i situationen. ”Vil du høre noget, som du ikke må fortælle til nogen? Sådan nogensinde...?” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så afventende og en smule spændt på ham, men forventede i rimelig høj grad at han ville sige ja, trods alt.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron smilede underfundigt og havde en ubændig lyst til at kysse Sarah på næsen igen. Måden hun rynkede den på, fik hende, i hans øjne, til at se komplet uimodståelig ud, men han nøjedes med at læne sig lidt frem igen, og i stedet stryge sin egen næse blidt mod hendes "Touché.." mumlede han lavmælt, uden at trække ansigtet særlig langt væk igen.

en lille rynke krøb ind mellem hans bryn da hun fortsatte. Ikke fordi han var forvirret eller utilfreds, men fordi hun effektivt pirrede hans nysgerrighed da hun fortsatte "Ja..?" hans blik flakkede mellem hendes øjne et øjeblik mens han rettede sig lidt op og så afventende på hende "Hvad? Skal jeg være nervøs?" drillede han afslappet og lagde uden at tænke over det hovedet lidt på skrå "Kom med det." han smilede svagt, uden at have nogen idé om, hvad det var hun havde tænkt sig at fortælle ham.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah bed sig lidt mere i underlæben, der efterhånden var lige så rød som Aerons ører havde været tidligere. Hun rystede en enkelt gang på hovedet som eneste svar på hans spørgsmål og tog en dyb indånding, før hun smilede hemmelighedsfuldt. ”Jeg har sagt til dig at jeg aldrig har... Med en dreng,” lagde hun småkryptisk ud, uden at slippe ham med blikket.

Selvom det var hende selv, der havde valgt at fortælle ham om sin lille hemmelighed. ”Men det betyder ikke, at jeg aldrig har...” Hun hævede begge øjenbryn og så sigende på ham, før hun rømmede sig en anelse med et afslørende træk i mundvigene. ”... Så jeg... Det er bare...” Hun sænkede blikket med farve i kinderne og et skævt, selvbevidst smil.

Alligevel fortrød hun egentlig ikke hvad hun lige havde sagt eller at det var ham hun havde sagt det til. På en eller anden måde synes hun, at han fortjente at vide det. Ikke mindst fordi hun var blevet mindet om, at hun havde kysset ham for første gang selvsamme aften.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron rynkede brynene undrende over Sarahs hemmelighedsfulde attitude og nikkede langsomt da hun begyndte at tale igen. Han smilede skævt og lod blikket flakke mellem hendes øjne et øjeblik "Mhmm.." nøjedes han med at brumme opfordrende og uden helt at have nogen anelse om, hvor hun var på vej hen.

Han bevarede øjenkontakten, selvom den forvirrede rynke i hans pande kun blev tydeligere under hendes sigende blik, men han var stadig ikke sikker på hvad han skulle udlede af hendes ikke afsluttede sætninger "Bare hvad?" spurgte han forsigtigt og følte sig en lille smule tungnem for ikke at have fanget meningen. Det havde tydeligvis noget med det forrige emne at gøre. Det var stadig det samme emne, men alligevel ikke.

Han betragtede både underholdt og undrende hendes nu farvede kinder og rakte impulsivt op for at stryge hende over kinden "Hvad? Jeg er ikke helt med." han smilede skævt og en smule undskyldende "Du har ikke.. med en dreng, men du har alligevel. Hvordan.." han gik i stå mens en ti-øre faldt og spærrede øjnene overrasket lidt op "Oh.. du mener.." hans blik flakkede over hendes ansigt "..en pige?"

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah så forlegent – og det nøjagtig modsatte – ned på den tegning, som Aeron havde lavet. Hun tyggede lidt på sin egen underlæbe og så først op, da han strøg hende over kinden. Hendes blik var temmelig sigende og hun slap en munter, nervøs lyd, da det gik op for ham hvad hun temmelig kraftigt havde insinueret.

Hun nikkede, som hans blik flakkede, og forsøgte at lade være med at smile alt for smørret ved tanken. Det virkede på en eller anden måde upassende. ”Mmh,” bekræftede hun, før hun rømmede sig igen. ”Og det er ikke det samme, det ved jeg godt, men...” Hun strøg et par krøller om bag øret og skævede lidt til siden, inden hun mødte hans blik igen. ”Jeg er ikke fuldstændig uskyldig. Ikke ligefrem det sladderheksen mener jeg er, men heller ikke... Uvidende. Der behøver ikke... Gå så lang tid, mener jeg.” Et skævt, selvbevidst smil trak afslørende i hendes mundvige og hun sænkede hovedet lidt, uden at se væk fra hans mørke øjne. At fange hans reaktion på lige præcis den bid information hun havde givet ham der var... Ganske vigtigt.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron vidste ikke helt hvad han skulle mene om den indrømmelse der kom, men endte uvilkårligt med at smile lettere smørret, smittet af Sarah selv. Han rømmede sig let da hun bekræftede hans mistanke og slap spontant et muntert fnys "Dig og.. en pige. En jeg kender?" spurgte han uden at tænke og rystede så på hovedet mens den ene hånd røg afværgende op "Nej, glem jeg spurgte." han var ikke sikker på han ville vide det, selvom han var nysgerrig og ikke lagde skjul på det.

Han tav igen og lyttede opmærksomt mens hun fortsatte, nikkede og strøg en hånd over nakken med et både bredt og lidt beklemt smil, mens han fordøjede de oplysninger hun lige havde givet ham. nogle sekunder var hans blik rettet mod blokken der stadig lå mellem dem. Så løftede han hovedet og så overvejende på hende "Kom hjem til mig nogle dage i juleferien.." han smilede skævt "Hvis du har lyst og må, altså."smilet voksede lidt og han lænede sig impulsivt frem og kyssede hende igen, flygtigt, men hårdt og kunne ikke lægge skjul på at han følte sig både smigret og spændt over det hun lige havde lagt mellem linierne.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var glad for at Aeron smilede. Det var ikke rigtig til at forudse hans reaktion på det hun lige havde fortalt ham, men et smil som det, der var på hans læber, var helt klart i den rigtige retning. Hun rystede på hovedet samtidig med ham og virkede en anelse lettet, da han selv slog fast at han ikke behøvede at vide det. Ikke at hun havde tænkt sig at fortælle det uanset.

Hendes blik hvilede på hans ansigt, imens han strøg hånden over nakken og hun skulle lige til at sige et eller andet, for at bryde den tavshed hendes egen ret direkte hentydning havde efterladt, da han i stedet blev den første til at gøre det.

Hun hævede begge øjenbryn en smule over invitationen, før det trak afslørende i hendes mundvige igen, lige før han kyssede hende. Der var ingen protester at finde over lige det. Hendes hånd klemte blidt sammen omkring hans igen og hun smilede stadig, da han trak sig væk. ”Der er længe til jul,” konstaterede hun, tilsyneladende tænksomt, men med et drillende glimt i øjnene.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron havde ikke ret meget imod tanken om lige det Sarah satte ham i udsigt og et tilbud om besøg i den førstkommende ferie, var det første han tænkte på. Han synes selv det var en ganske glimrende plan og vidste der ikke ville blive noget problem derhjemme på den bekostning. Med det i baghovedet, lænede han sig frem og fangede hendes læber igen.

Det lidt for tilfredse smil på hans læber stivnede lidt da han trak sig tilbage igen og hans blik flakkede spørgende over hendes ansigt "Ja, men.." han kom til at smile skævt og trak på skuldrene før han fortsatte med en let rømmen "Vi kommer ikke ligefrem udenfor skolen før det. Ud over Hogsmeade altså." han strøg tommelfingeren over hendes og lagde hovedet lidt på sned "Nogen ting er værd at vente på." det trak igen afslørende i hans mundvige, mens han så nysgerrigt på hende "Hvad tænker du på?" han fortsatte sine blide, halvt ubevidste strøg over hendes ene hånd, uden at tænke videre over det, meget mere interesseret i, hvad hun havde, eller ikke havde, i tankerne.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah så Aeron i øjnene med et lettere smørret smil og nikkede antydningsvist til hans pointe om ting, der var værd at vente på. Alligevel kunne hun ikke lade være med at se lidt for selvtilfreds ud. ”Jeg tænker på mange ting,” konstaterede hun både kryptisk og drillende, før hun vrikkede lidt med øjenbrynene. ”Dig...” Hun fugtede sine læber overlagt, uden at slippe ham med blikket.

Det forekom hende naturligt at forblive i den stemning hun selv havde lagt tidligere og uoverlagt trængte bare en anelse af hendes bedste overtalelsesevner lidt igennem. Om det var nødvendigt var hun ikke fuldstændig klar over. ”Og på at det ikke er umuligt at få lidt tid alene, selv på denne her skole. Ikke hvis man vil det nok.” Smilende skævt tiltede hun hovedet en anelse og så lettere drillende på ham.

Hun lænede sig lidt frem indtil hun strejfede hans læber, men ikke længere. ”Vil du det nok, Aeron?” Så tæt på kunne hun mærke hans ånde. Hun følte sig fristet til at kysse ham, men holdt sig selv tilbage og lukkede ikke øjnene.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aerons hovede gled igen lidt på sned uden at han kunne lade være at lade sig smitte af Sarahs selvtilfredse smil "Mhmm?" brummede han, både spørgende og opfordrende. Et lige så selvtilfredst udtryk som hendes, spredte sig på hans ansigt da hun fortsatte og hans brune øjne spillede oplagt imod hende "Forhåbentligt noget godt så.." brummede han videre, uden selv at have bemærket, at hans stemme var blevet endnu mere lavmælt end før.

Han følte sig fanget i hendes blik, igen, men af egen fri vilje denne gang. Der var en forskel. Selvom hendes påstand var ganske plausibel, rynkede han dog alligevel panden lidt, uden dog at bryde ind da hun lænede sig frem. Han smilede svagt over den flygtige fornemmelse af hendes læber og slap hendes ene hånd, for i stedet at løfte den til hendes kind med et uudgrundeligt blik "Ja.." svarede han kort og strøg tommelfingeren over hendes kind "Men ikke på den måde." hans blik var blevet mere alvorligt, mens han samtidigt forsøgte at abstrahere fra hendes læber millimeter fra sine egne. Han lod hånden falde igen, uden at bryde øjenkontakten og sad et langt øjeblik overvejende før han talte igen "Vil du det nok.. til at vente lidt endnu?" han hævede brynene lidt og så på hende med antydningen af et drillende smil i den ene mundvig.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah lukkede øjnene halvt, som Aeron strøg tomlen over hendes kind. Det blide kærtegn og hans fysiske nærhed påvirkede hende og hun forsøgte ikke at lade som om det ikke gjorde. Alligevel holdt hun fast på sig selv og besvarede hans blik, imens hun viklede sine tråde omkring ham.

Det trak i hendes mundvige over hans drillende spørgsmål og hun strøg forsigtigt sin næse imod hans. ”Du er kedelig, Owens,” hviskede hun, før hun løftede sin frie hånd og trak ham i øreflippen igen. ”Er du bange for at blive opdaget, eller skal der være stearinlys og strygermusik for at det er rigtigt? Jeg vil bare have dig.” Hun indfangede hans underlæbe imellem sine fortænder, men slap den øjeblikket efter senere, kun for at kysse ham flygtigt og trække sig lidt væk igen.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron smilede uvilkårligt da Sarahs øjne gled lidt i. Han var stadig ikke træt af at se på hende. Det var lige fascinerende stadig og han gjorde det ganske ugenert som de sad lige i øjeblikket. Han følte sig et øjeblik en smule svimmel og glippede med øjnene, ikke sikker på om der lå mere i det. Tanken drev forbi igen og han smilede i stedet lidt bredere da hun strøg næsen mod hans.

Denne gang var det hans øjne der var lukkede et sekund eller to mens han trak på skuldrene og så på hende igen "Måske.. gammel og kedelig." han skar en lille grimasse da hun trak ham i øret og fnøs med endnu en skuldertrækning "Bange, nej. Jeg foretrækker bare at udelukke muligheden for at det sker." han smilede skævt og himlede svagt med øjnene efterfølgende "Ja, en hel strygerkvartet og rosenblade på sengen, klart." sarkasmen var tydelig, men alvoren i hans blik var der stadig "Det er bare.." han flyttede lidt på sig på hynden "..det virker virkelig underligt at skulle gøre, dét, på skolen." han vred sig ubevidst lidt og så ned "Og jeg kunne finde ret mange steder der var mere tillokkende end et forladt klasseværelse eller sådan noget." mumlede han og skævede op igen "Så ja, jeg er nok lidt kedelig." han smilede skævt og forsøgte tydeligvis at bløde det hele lidt op. Det var jo langtfra fordi han ikke havde lyst.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah trak hovedet en anelse væk og lod blikket glide over Aerons ansigt. Hun kneb øjnene lidt sammen og løftede sin hånd igen, denne gang for at stryge fingrene over hans hals. Antydningen af et smil hvilede på hendes læber og hun lyttede til hvad han sagde uden at afbryde, selvom hun havde mere en en enkelt kommentar til hvad der var nødvendigt og hvad der bare var decideret kvalmende.

Hun fugtede sine læber igen, før hun tog en dyb indånding. ”Okay,” begyndte hun dæmpet, uden at slippe ham med blikket. ”Ingen kolde stengulve. Du er en hård forhandler.” Et skævt smil trak i hendes mundvige og hun kærtegnede let den ru hud under sine fingre. ”Se det som en udfordring. Hvis du finder det rigtige sted og det rigtige tidspunkt... Så får du muligheden for at... Få mig til at...” Hun bed ned i sin underlæbe og sendte ham et blik, der sagde præcis det hun ikke selv gjorde. ”Men jeg har ikke tænkt mig at presse dig til noget du ikke er klar til,” konstaterede hun sekundet efter med et drillende glimt i de lyse øjne. ”... Kun sørge for at minde dig om hvad du går glip af.” Med det smilede hun igen selvsikkert, inden hun lænede sig frem og fangede hans læber.

[Aeron Owens]

I don't need to know where we're going
I'll just be the scream and let it out
I can feel the music flowing

Tagged: Sarah Bones -- Wearing: This

Aeron forholdt sig tavs indtil Sarah tog ordet igen og han gengældte hendes skæve smil, med et lille glimt af lettelse mens han lænede ansigtet ind mod hendes hånd. Hans øjenbryn røg lidt i vejret mens hun fortsatte og et smørret grin trak hans mundvige opefter indtil hans tænder blev synlige "Jég skal finde et sted?" han så tydeligt underholdt på hende, men ikke døv for udfordringen. Han tøvede dog ikke et sekund med at vende den mod hende selv "Det var dig der synes der var længe til jul." han gengældte uden tøven hendes drillende blik og forsøgte ikke at sige mere da hun lænede sig frem og kyssede ham igen.

I stedet lod han den frie hånd finde hendes nakke igen og lukkede fingrene omkring den, mens han en del mere krævende end ellers, gengældte hendes kys og med det, ikke overlod megen tvivl om nøjagtigt hvor hans tanker var. Han slækkede først sit greb da han var nødt til at tage en dyb indånding. Han slap dog ikke hendes nakke, mens et smil krusede sig på hans læber, stadig tæt på hendes "Tro mig.. jeg er klar, men den her udfordring er din." han hævede øjenbrynene lidt igen og lod fingerspidserne stryge over de små hår i hendes nakke "Hvis du kan finde et sted og tidspunkt der er passende og ikke ligger lige på ruten når de tjekker gangene, så ændrer jeg gerne mening."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah fnøs indigneret, som Aerons fingre strøg over hendes nakke. Hun gav sig lidt og kneb øjnene sammen, uden at slippe ham med blikket. Indledningsvist tavs og en anelse surmulende over den afvisning, der lå i hans reaktion, trak hun sine egne hænder til sig.

Hun flyttede sig ikke, men måtte atter engang minde sig selv om ikke at trække på sine evner for at gøre ham mere medgørlig. ”Jeg vil ikke ændre din mening,” konstaterede hun derpå halvfornærmet, før hun alligevel rykkede sig bagud. ”Der er adskillige drenge, der ville give deres venstre arm for at få lov til at nå derhen, men du skal overbevises? Glem det, Owens. Du kan få lov til at sukke efter det de næste fem år kan du.” Hun drejede sig rundt i sofaen og strakte benene ud, før hun i en let bevægelse var oppe at stå igen. Uden yderligere palaver havde hun snuppet sin taske og lagde an til at forlade opholdsstuen – og ham – for at gå ind på sin sovesal med tingene.