I'm through accepting limits...

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henriettas skridt var betydeligt tungere og hidsigere end normalt, da hun først forlod hospitalsfløjen efter at have besøgt Gareth sammen med Jessie. Hun havde holdt masken så længe hun sad på kanten af Gareths seng. Smilet optimistisk og opmuntret ham, men nu hun var ude ad døren og vennen ikke længere kunne se hende, var hun sammenbidt og havde en ubændig lyst til at give sig til at sparke på den nærmeste mur.

Hun gjorde det dog ikke, men fortsatte ned ad gangen uden at lægge mærke til omgivelserne, alt for optaget af sine tanker, der ubønhørligt cirklede omkring Gareth og grunden til han lå på hospitalsfløjen. Det var hende komplet ubegribeligt hvordan nogen kunne få sig selv til at gøre noget som det ved en anden elev og som om det ikke var nok, så skulle Gareth resten af sit liv gå rundt med en ubehagelig påmindelse på ryggen.

Af samme grund så hun sig heller ikke for da hun drejede omkring det først hjørne og fik sit hastige tempo brat stoppet, da hun ramlede lige ind i en massiv mur af muskler. Et overrasket udbrud undslap hende helt naturligt og hun vaklede nogle skridt baglæns i forsøger på at holde balancen, løftede hovedet med et irriteret blik mod muren, der tilsyneladende havde tøj på og var menneskelig, og gik så i stå "Shaw!?" hendes irritation fordampede og blev erstattet af en selvbevidst grimasse "Undskyld.. jeg så mig vist ikke for." hun krydsede armene over brystet og ømmede sig åbenlyst, mens hun så op på ham med et undskyldende smil, uden helt at kunne mønstre samme mængde ballade-blik som ellers.

[Adam Shaw]

Adam Shaw havde, ikke for første gang, måtte acceptere at han var en kujon. I ti lange, meningsløse minutter havde han vadet frem og tilbage foran døren ind til sygestuen. Det burde virkelig ikke være så svært at træde ind, præsentere sig og spørge ind til den forfærdelige sag, men allerede der gik det op for Adam at han atter begyndte at se Gareth som et spor, hvilket egentlig ikke var bedre end det symbol mange andre insisterede på. Derfor havde han ikke kunne tage fat i det håndtag, men var vendt om - han var ikke sikker på at han kunne behandle Collins som det offer, som det individ drengen fortjente.
Langt nåede Ravenclaws mørke vejleder dog ikke før at apatien ramte ham. Det var en forfærdelig situation skolen befandt sig og den blev ikke ligefrem bedre af at Adam blev konfronteret af det moralske dilemma det var at vælge om han skulle prioriteret at forhindre noget lignende i at ske eller at sørge for at Gareth Collins fik det bedre. Naturligvis var der en løsning der gjorde begge, men Adam anså ikke sig selv for en god nok mand til at præstere dette. Med hænderne foran ansigtet lænede han sig op ad et hjørne og sukkede dybt.
Desværre - eller heldigvis - fik Adam ikke lov til at stå længe i sin demoralisering før nogen stødte ind i ham bagfra og derved gav ham en chance for at bekymre sig om noget konkret. Den kolliderende person fandt sig moment brat stoppet af Adam der måske nok var noget af det tætteste man kunne komme på at være fuldkommen urokkelig uden officiel sumo-træning. Derfor var hans første bekymring også at vende sig hurtigt og gribe fat i en arm og hjælpe den anden person med at genvinde balancen. Først da genkendte han hende og et lidt tøvende smil dukkede op på hans læber.
"..Det er mig der skal undskylde, jeg burde vide bedre end at stå og fylde midt på gange.." svarede Adam venligt, stadig i et lidt apologetisk humør. Hans blik faldt på den vej hun havde kommet efter og der gik lige to sekunder før hans interne kort fik alting på plads, "..Du har været inde og besøge Collins?"

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta smilede skævt og løftede hånden da Adam slap hendes armfor diskret at stryge den over sin ene kind, der havde taget godt af i sammenstødet med hans brede ryg. Hun skar en lille grimasse og trak på skuldrene "Et par advarselslamper ville være rart." hun smilede drilsk og slog ud med den ene hånd "Eller en airbag måske, til når uheldet er ude alligevel."

Smilet der alligevel havde kruset sig på hendes læber blegnede da han fortsatte. Hun rynkede brynene og nikkede, for så at bøje hovedet og fæstne blikket på hans skosnuder "Mhmm.." bekræftede hun, mens hun strammede grebet om sig selv umærkeligt og tog en dyb indånding før hun løftede hovedet igen for at møde hans blik "Var du på vej derhen?" hun så spørgende på ham og kastede så et hurtigt blik tilbage hvor hun var kommet fra "Han har det godt.." hun skar ansigt igen "Så godt som det kan forventes, men jeg tror han er for træt til flere besøg i dag." hun rynkede brynene og så inspicerende på Ravnen foran sig "Er du ok?" der var noget i hans blik der fik hende til at se nøjere efter og hendes hovede gled lidt per automatik på skrå mens hun betragtede ham. Noget ved ham fik hende til at slappe af, uden at hun kunne sætte fingeren på hvad, men hun lod armene falde og stak i stedet hænderne skødesløst i lommerne på sine jeans.

[Adam Shaw]

Adam smilede bare af Owens' jokes. Om de var der for at gøre hende komfortabel med ham eller håndtere den generelle situation kunne han ikke se at det skadede noget - lige nu. I stedet tog han bare et skridt tilbage så de lettere kunne tale sammen og foldede hænderne bag ryggen. Et eller andet sted var Adam dybt lettet over at valget blev truffet for ham, at han ikke behøvede se Collins men samtidig var han forarget over sig selv og den tanke. Hele den interne dialog var ved at blive småirriterende men blev heldigvis afbrudt da pigen foran valgte at spørge ind til ham. Et kort øjeblik var forbløffelsen åbenlys på hans ansigt før han atter fik det hele under kontrol og det venlige smil vendte tilbage, nu med en trist undertone. Det var sjældent at folk kunne læse ham så let og Adam vidste ikke helt hvad han skulle synes om det.
"..Jeg er bare stresset for tiden." svarede han semi-ærligt før han valgte at skifte emne, "Men pyt være med mig, hvordan har du det? Det må ikke have været rart at se din ven sådan.."
Et kort øjeblik vejede Adam for og imod før han trådte et lille skridt frem og sympatisk lagde sin store hånd på hendes overarm, lige ved skulderen.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta bøjede hagen bare en lille smule ned mod brystet da Adam tog et skridt tilbage, selvom hun stadig var nødt til at stå med hovede løftet et pænt stykke, for at kunne se ham i øjnene. De sædvanlige spøgefulde kommentarer kom helt af sig selv. Det var sådan hun var og lige nu også et forsøg på at skubbe mere ubehagelige tanker i baggrunden. Distraktionen havde været velkommen, også selvom hun et øjeblik overvejede, om hun ville få blå mærker over sammenstødet. Det virkede dog ikke sandsynligt og hun smilede skævt, halvt til Adam, halvt over sig selv.

Hun rynkede brynene lidt mere over hans forbløffede udtryk da hun spurgte til ham, uden helt at forstå hvorfor han ville blive overrasket over det. Hun blev dog sikker på hun havde ramt et ømt punkt da han efterfølgende smilede. Hun nikkede langsomt en enkelt gang over hans svar, men lagde ikke skjul på sin skepsis "Bare stresset?" gentog hun spørgende og løftede brynene lidt for at understrege sit eget spørgsmål. Så skar hun en lille grimasse og rystede på hovedet "Nogenlunde ligeså rart som en bylde-besværgelse der gav bagslag, men han er i live. Det er vigtigere end noget af det andet." hun så spørgende på ham da han trådte frem og blev stående med blikket på hans hånd der lagde sig mod hendes arm. Et mat smil krusede sig på hendes læber og hun løftede den ene hånd, samtidigt med hovedet, lagde den over hans et kort øjeblik og så oprigtigt taknemmelig op på ham "Tak,Adam."

Hun lod hånden falde og stod et øjeblik bare og så overvejende på ham. Så trak hun den anden hånd op af lommen og tog et skridt nærmere, halvt forbi ham "Kom.." hun greb fat om hans håndled og nikkede mod det nærmeste vindue "Jeg får hold i nakken hvis jeg skal stå her midt i det hele og se op på dig." hun gav et lille insisterende træk i hans arm, slap den så igen og fortsatte selv hen til vinduet hvor hun satte sig i den brede karm, ignorerende stenenes kulde der hurtigt trængte igennem hendes jeans "Hvad stresser du over?" spurgte hun så snart hun var sikker på han ville følge hendes opfordring.

[Adam Shaw]

Adam nikkede bare af hendes tak; det var da det mindste han kunne gøre. Samtidig skrev han sig bag øret at de åbenlyst var på førstenavns-basis nu, hvilket han egentlig ikke havde noget imod. Henrietta virkede umiddelbart ikke som typen der ville misbruge det, bare for at manipulere ham - det lå mere nede af Adams egen boldgade, bemærkede han med en vis bitter selvironi. Han skulle netop til at træde sit sædvanlige skridt tilbage da hun valgte at bevare kontakten og med et tag i hans håndled fik ham til at lunte efter hende, selv efter hun gav slip. Modsat Henrietta satte Adam sig ikke med det samme, men placerede hånden på stenkarmen og konstaterede, som forventet, at den var iskold. Han gøs kort og fiskede sin tryllestav op.
"Thermos!" kastede han og stenene varmede op til en behagelig temperatur og med et lille smil lagde Adam sin stav tilbage i kappelommen og satte sig overfor Henrietta. Naturligvis kunne han godt forstå pointen i at sidde ned, men selv da var han stadig et godt hoved højere end den lidt yngre pige.
"Jeg.. synes bare ikke det er let at forblive neutral i alt det her.. Hvor går grænsen fra neutralitet til passivitet?" Indrømmede han lidt tøvende, "Og hvis vi prøver at stoppe folk er der stadig en meget fin streg mellem indgreb og overgreb.. Og nogle gange ved jeg bare ikke hvad vi skal gøre og hvad vi kan gøre.."

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta tøvede kun et øjeblik før hun som det naturligste i verden greb fat om Adams håndled og trak ham med sig hen mod den nærmeste vindueskarm. Hun vred sig lidt da hun først havde sat sig og nåede lige at genoverveje, før et enkelt ord fra Adam, fik stenene under hende til at føles lune. Hun vred sig lidt igen, denne gang for at komme til at sidde bedre og trak benene med sig op i den brede karm, så hun kunne lægge armene om sine egne knæ "Helt tabt bag en vogn er du ikke." drillede hun igen, uden at være i tvivl om, at han på karakterskalaen uden tvivl scorede højere end hende selv.

Hun lænede sig tilbage mod væggen mens hun fulgte ham med blikket da han satte sig i den anden ende af karmen, smilede opfordrende og ventede afslappet på han tog ordet igen. Hun lyttede opmærksomt, nu igen med let rynkede bryn da det var ganske tydeligt at emnet gik ham på "Godt spørgsmål.." gav hun ham ret og vippede hovedet fra side til side i en tænksom gestus "Sådan som tingene er spidset til, virker det en smule utopisk at kunne holde sig neutral og passiv." hun rakte op med den ene hånd og snoede en krøllet lok omkring pegefingeren "For hvis man bliver angrebet, har man så ikke lov ti lat forsvare sig, eller skal man bare vende den anden kind til?" musede hun og trak let på skuldrene.

Hun så tænksomt på ham et øjeblik før hun smilede tøvende og lagde hovedet lidt på skrå "Men er det ikke også netop hvad der får Status Quo til at skille sig ud?" hun slog ud med den ene hånd "Får dig til at skille dig ud." tilføjede hun og fortsatte sin tankerække "Viljen til netop at forsøge at holde sig neutral for enhver pris. For mig at se er det endnu sværere end bare at lange ud og kaste med mudder som Hallows og Riddlers lidt har tendens til."

[Adam Shaw]

Adam kløede sin hage med et spekulativt ansigtsudtryk. Det her var et emne Adam tænkte på næsten konstant for tiden, og derfor kunne han ikke forvente at Henrietta sagde noget han ikke allerede havde tænkt sig frem til, men samtidig var det ganske rart at blive bekræftet i nogle af de ting man syntes, selv hvis det lod til at hun havde misforstået andre.
"Jeg har aldrig sagt at vi skal forholde os passivt, så selvfølgelig må man forsvare sig, forskellen er bare at netop det skal være formålet, og ikke intentionelt at skade sin angriber.. Generelt skal vi finde en måde at være aktivt neutrale på der ikke bare er at slynge mudder efter alle i stedet." forklarede han med et suk og hans hænder gled op for at støtte hans pande og gnide hans øjne, "Og det er svært, især fordi størstedelen af vores medlemmer tenderer mod Hallows og Burning Day. . Nogle gange er man bare fristet til at hoppe med på deres idé om at alle Riddlers er onde, bare fordi nogle kan siges være, og.. Keder jeg dig?"

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta rynkede brynene lidt da Adam rettede hende, men havde ingen protester. I stedet nikkede hun tænksomt og overvejede et øjeblik før hun talte igen "Være bedre end de andre.." funderede hun højt og smilede svagt, stadig med et spørgende blik på Ravnen og uden at få sin udtalelse til at lyde tilnærmelsesvis negativ "Være de store, ikke?" hendes smil voksede og blottede momentært hendes fortænder "Ikke at du behøver blive større. Så ender jeg med at skulle bruge stylter for at se dig i øjnene."

Smilet forsvandt igen med hans suk og rynken mellem hendes bryn blev dybere da han fortsatte. Hun slap sine knæ og lænede sig nok frem til at kunne lægge en hånd på hans ene knæ "Nej, ikke det mindste." startede hun med at slå fast og smilede opmuntrende "Du skulle være stolt af hvad du gør, Adam, virkelig." hun gav hans knæ et klem og trak så hånden til sig igen "Det er altid nemmere at slå først, men det kræver rygrad at lade være. Det kan jeg ikke andet end at respektere og det burde alle andre også gøre." hun nikkede bestemt for at understrege sine egne ord og smilede så igen "Med det sagt skulle du huske at slappe af ind i mellem. Give lidt slip og slå dig løs så det hele ikke bliver så alvorligt."

[Adam Shaw]

Adam fiskede egentlig ikke efter sympati eller bekræftelse, selvom det var rart at få. Han var reelt bekymret og havde ikke nogen kvaler med at dele det med Henrietta. Adam havde et ry for at være ret stoisk af opførsel og selvom det ikke helt passede overens med hvordan han så sig selv, var det meget smart når han kunne bruge det som et tillidstegn at droppe facade og tilsyneladende vise noget af tvivlen bag. Det lød så forfærdelig manipulativt når han sagde det således, men Adam sociale interaktion var meget styret af hans rationale og det var vel ikke noget problem, når det eneste han søgte var pigens venskab og eventuelt en garanti for at hun ikke kastede brænde på det proverbielle bål. Derfor lod han hende også skifte emne og - selvom han ikke var lige god til det - spillede videre på hendes joke ved at svare, med en vis tør selvironi: "..Det ved jeg altså ikke om jeg kan finde ud af.."

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta kunne være nok så stor i kæften og var ikke bleg for at sige sin mening, heller ikke selvom det havde kostet hende nogle knubs og sikkert ville gøre det igen. På samme tid kunne hun ikke ignorere når nogen havde det dårligt. I dette tilfælde var det Adam og hun havde ingen forbehold som hun sad der i vindueskarmen med ham. Hvad så hvis hun reelt set ikke kendte ham? Det spillede ingen rolle for hende og hun var afslappet og godt tilpas i selskabet.

Det faldt hende derfor også naturligt at forsøge at bløde stemningen lidt op, mest for hans skyld i et forsøg på at aflede ham lidt fra de ting der tydeligvis gik ham på. Hendes mundvige trak op i et tenderende smørret smil, mens hun strakte det ene ben ud og puffede til ham "Så må du lære det. Det er ikke så svært som det ser ud." hun smilede varmt og trak på skuldrene mens et udfordrende glimt sneg sig ind i hendes blik "Jeg kunne finde på mindst ti måder at få dig til at slappe af på lige nu.." smilet voksede igen og hendes blik spillede af ballade nu "Eller i hvert fald distrahere dig. Det er sundt at slippe tøjlerne fra tid til anden."

[Adam Shaw]

Adam kiggede lidt ned på Henriettas fod der prikkede til ham og overvejede præcis hvad han skulle gøre. Det her var, som han allerede havde understreget i spøg, ret meget udenfor hans sædvane hvad angik social interaktion og selvom det stadig var indenfor hans komfortzone, følte han sig stadig lidt akavet som han i sidste ende puffede hendes fod tilbage.
Hun drillede ham, udfordrede ham, så meget var åbenlyst men hvordan Adam skulle svare vidste han stadig ikke. Indtil videre kunne han ikke se nogen skade i det, ud over at det - som sagt - lå udenfor hans umiddelbare kompetencer. Adam justerede lidt på sig i vindueskarmen - der ikke helt havde plads til at han kunne sidde behageligt - og hans smil forsøgte at matche hendes.
"Sådan noget skal man passe på med at sige til en Ravenclaw.." svarede han med et grin og kløede sig i nakken, "Vi vil kræve at se beviser og blive skuffet hvis du så alligevel kun kan finde på syv-otte.."

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta vrikkede drilsk med øjenbrynene da Adam puffede til hendes fod og trak benene op mod sig selv igen og fortsatte det spil hun kendte så godt og som altid nød at spille. Adams lette tøven gjorde det kun endnu mere underholdende og ham endnu mere interessant. Hun betragtede ham med et underfundigt smil mens han satte sig bedre tilrette.

Så gled hendes øjenbryn lidt i vejret igen og en boblende latter gled impulsivt over hendes læber. Hun kneb øjnene lidt sammen, lagde armene over kors og fortsatte "Det er lige så farligt som at sige den slags der til en Gryffindor." hun sendte ham endnu et udfordrende blik "Vi tager det bare som en udfordring." hun tog en dyb indånding og fastholdt hans blik mens hun overvejede "Beviser siger du? Ti styks."

Efter et øjeblik eller to i stilhed talte hun igen "Du kunne søge ind på quidditch-holdet. Jeg mener Yates mangler en spiller eller to endnu. Eller, melde dig til skolekoret.." hun lyste selv lidt op ved tanken og fortsatte, ret naturligt, på de musiske forslag "Lære at spille et instrument." mens hun talte havde hun løftet den ene hånd og havde nu tre fingre strakt, mens de to sidste forblev bøjede "Eller lade dig distrahere lidt ved at høre på en anden der synger eller spiller." hun strakte en fjerde finger og så smilende på ham igen "Det var fire til en start, lad mig lige tænke."

[Adam Shaw]

Adam begyndte så småt at blice komfortabel med situationen, hvilket nok skyldtes at Henrietta kom med en række seriøse forslag han faktisk kunne forholde sig til - og afvise i nogle tilfælde. Quidditch havde aldrig rigtig interesseret ham, men selv hvis han prøvede det, havde han ikke råd den speciellavede kost der skulle til for at håndtere hans vægt ordentligt. Det nævnte han naturligvis ikke fordi det ville bare være kedeligt, men han havde stadig ikke tænkt sig at gøre det let for hende.
"Jeg vil acceptere at lære og musik og at høre musik som to forskellige ting, men ikke tre.." kommenterede han med et drillende smil og satte sig bedre til rette i vindueskarmen, "Så du har 3, men så er det slut med at foreslå den samme ting på forskellige måder, så ingen 'tag ind og se en Quidditchkamp."
Han holdt demonstrativt tre fingre op foran hende, stadig med sit lidt flabede grin. Det både fascinerede og frustrerede ham hvordan hun kunne være så uforudsigelig, men han ventede spændt på om hun ville tage imod hans udfordring.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta fnøs påtaget fornærmet og himlede med øjnene da Adam skød et af hendes forslag i sænk som værende ugyldigt "Unfair hold!" grumlede hun halvhjertet, uden at kunne lade være at lade sig smitte af hans egentligt ganske charmerende smil "Korsang er ikke det samme som at spille på et instrument." hun trommede med neglene mod sin egen overarm mens hun alligevel affandt sig med hans dom "Jeg kunne foreslå dig at tage ind at se en Quidditchkamp med mig eller gå til en koncert." hun hævede brynene lidt og tilføjede "Tæller det som nummer fire?"

Hun ventede ikke helt på et svar, men lod ham gruble over hentydningen og bed i stedet tænksomt ned omkring sin underlæbe mens hun forsøgte at komme på flere forslag "Skriv et indlæg til Wiz'en om et eller andet der ikke er Status Quo eller politik, men noget andet du brænder for. Hjælp Hovedløse Nick med at skrive en ansøgning til De Hovedløse Jægere." hun holdt selvsikkert seks fingre i luften, selvom hun endnu ikke havde fået godkendt sit andet forsøg på et fjerde forslag "Tag et langt, varmt bad." hun slog ud med begge hænder "Det skilt der giver dig misundelsesværdige frynsegoder.." hun nikkede mod det lille vejlederemblem på hans tøj, klart hentydende til vejledernes badeværelse der var lukket land for andre end de indviede "Udnyt det og få løsnet alle de spændinger der." hendes blik gled ugenert ned over hans skulder og arm før hun så ham i øjnene igen "Jeg kan næsten se dem herfra." hun kneb øjnene overvejende sammen igen "Er jeg så på seks eller syv nu?"