I'm through accepting limits...

[Adam Shaw]

"Koncert er under 'høre musik'.." Brummede Adam og krydsede skeptisk armene, "..Men jeg vil gerne godtage Quidditchkampen-.." her holdt han en enkelt hånd op "..I stedet for for at melde mig ind på holdet.. Det er lidt mere lad-sig-gøreligt."
Han var så småt ved at varme op for det med at være enormt kritisk på en lidt drillende måde og faldt naturligt ind i rollen som udfordrende eksaminator. Med sikkerheden medfulgt naturligvis også en vis komfort og det var den der tillod at række en enormt næve frem og praktisk talt omslutte hendes ene blot for at bøje den syvende finger ned til seks med et skævt smil og en lille hovedrysten.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta smilede smørret, men uden at kunne foregive hun ikke var ganske tilfreds med situationen "Du er hård at forhandle med.. ved du godt det?" hun så underfundigt på ham et øjeblik og nikkede så en enkelt gang "Jeg holder dig op på den med kampen." hun løftede både en finger og et øjenbryn sigende mod ham og grublede så videre.

Hun forblev afslappet da han rakte ud og et øjeblik fik hele hendes hånd til at forsvinde i sin betydeligt større. Hun himlede med øjnene og sukkede teatralsk, uden at trække hånden til sig. I stedet sneg hun den nedbøjede finger op igen og smilede charmerende "Hvis jeg tilbyder at vaske dig på ryggen, må jeg så ikke få nummer syv med også?" hun formåede at holde den indtagende maske lidt, før hendes smil blev mere flabet end uskyldigt.

"Okay.. slutspurten så. Lad mig lige tænke." hun havde stadig begge hænder holdt op mellem dem "Bag en kage. Læs en bog du ellers aldrig ville have valgt. Hjælp mig med at terpe troldmandskrigene til Magiens Historie, for lortet vil bare ikke hænge ved." hun havde nu alle ti fingre strakt, men vippede lidt med de to sidste mens hun igen så spørgende på ham "Og du holder stadig på jeg kun har ni, ikke?" hun blottede tænderne i endnu et klædeligt smil der uden problemer nåede hendes brune øjne.

[Adam Shaw]

Adam tog sig selv i at tøve før han tog hånden til sig og det var med en vis irritation at knyttede den og stak den dybt i kappelommen så den ikke gjorde tåbelige ting igen. Det var ikke han havde brug for lige n og selvom et måske virkede som om det var noget lignende de var på vej imod, havde han ingen garanti for at Henrietta overhovedet lagde det mindste i det - og det gjorde hun sikkert. Det var bare for sjov og derfor var det også helt okay at acceptere et forslag ,der burde få ham til at rødme som bare pokker, med et glimt i øjet.
"..Det burde næsten tælle som to, så stor som min ryg er.." svarede han med et skævt smil og foldede sine hænder i skødet, "Men desværre har vi allerede én med bad, så den er ikke godkendt.."
Da hun først havde begyndt havde han været bange for hvad han nu havde rodet sig ud i, men selvom at mange af tingene lidt lagde op til at tilbringe mere tid med en kønne pige, var det bestemt ikke noget han havde noget imod. Det var faktisk nogle ret fornuftige forslag, selvom Adam ikke helt vidste hvordan han det at hjælpe hende med en stil skulle lade ham slappe af, men på den anden side kunne det måske være sjovt med Henrietta i nærheden, det vidste han ikke. "Så ja, ni."

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta rynkede et kort øjeblik brynene da Adam trak hånden til sig igen og selvom hun i vanlig stil spøgte videre, var hendes blik diskret undersøgende "Det sagde du selv.." gav hun igen med et smørret smil mens hendes blik momentært faldt til hans samlede hænder og en impulsiv idé tog form i hovedet på hende. Hun skar en lille grimasse og sukkede overdrevet dybt "Jeg får bare ingen point for kreativitet her." fortsatte hun påtaget fornærmet og rystede på hovedet.

Det tog hende lidt at komme på flere forslag til distraktion eller fordybelse, eller rettere, nogen der ikke var en afstikker af dem hun allerede havde brugt. Hun så indgående på ham da han igen jordede hendes forhåbninger om et nemt point og bøjede så den sidste finger igen med et skævt smil "Jeg var nødt til at prøve, ikke." hun kneb øjnene lidt sammen og betragtede han uudgrundeligt et øjeblik før hun talte igen "Den ultimative distraktion.." musede hun med et hemmelighedsfuldt smil "Luk øjnene og ræk hånden frem." krævede hun så og så afventende på ham.

Hun smilede tilfreds da han rent faktisk fulgte hendes opfordring. Hun havde ikke helt regnet med det, men reagerede uden tøven da han alligevel gjorde. Hun skiftede vægten lidt, satte sig smidigt op på knæ og lænede sig frem mod ham uden at tage sig af hans fremstrakte hånd, der mest havde skullet tjene til at forhindre ham i at gætte hvad hun havde tænkt sig da hun lukkede øjnene og pressede læberne dvælende mod hans et sekund eller to.

Så trak hun sig tilbage igen og endte hvilende mod sine egne lægge med et klædeligt smil "Ti.." hun så sejrssikkert på ham "Hvis ikke du er distraheret nu, så har jeg ikke gjort det godt nok. Bare så du ved det." hun lagde hovedet på sned og så overvejende på ham, med et blik der spillede udfordrende igen "Men øvelse gør mester."

[Adam Shaw]

Henriettas brokkerier modtog ikke andet end et skuldertræk fra Adam. Personligt syntes han ikke det var indbegrebet af kreativitet at foreslå den samme ting på forskellige måder, fordi så kunne hun jo - i teorien - foreslå ti forskellige boggenrer eller for den sags skyld bare ti forskellige bøger han skulle læse og sige at det var det. Nej, så let ville han i hvert fald ikke gøre det.
Da hun bad ham lukke øjnene og række hånden frem, forstod han ikke rigtig hvorfor men nu havde han valgt at gå med på hendes spil, så han trak endnu en gang på skuldrene og rakte sin højre hånd frem. Der var på en gang noget skræmmende og noget spændende ved at han ikke vidste hvad hun ville gøre, og hans hjerne kørte de eventuelle muligheder igennem indtil de begyndte at blive suspekte og han vendte tilbage til at han stadig ikke vidste det.
Sekunderne sneglede sig afsted og Adam skulle lige til at snige sig et kik da han mærkede noget blødt og fugtigt mod sine læber. Et yderligere sekund gik før han indså hvad der skete og hans øjne fór op men der var Henrietta allerede på vej væk. Alligevel rejste Adam sig overrasket op - måske for at komme ud af hendes rækkevidde - og tog sig forundret til munden. Det var bestemt ikke sådan han havde forventet at få sit første kys og alene tanken om at det var sket var nok til at nedsætte hans mentale funktionalitet med 50%.
"Ja.. Okay så.. Det vaar.." begyndte han men der var ikke rigtig ord til at beskrive den forundring han følte, "Det havde jeg ikke -.. men distraherende, ja. Meget distraherende."
Adam fik endelig sig selv under kontrol, og selvom at hans hjerte bankede afsted og et smørret smil krusede i hans mundvig, var hans totale forvirring ikke længere så åbenlys. Han stod bare der foran pigen i vindueskarmen og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv..

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta blev roligt siddende på knæ i vindueskarmen selv da Adam rejste sig med overraskende hurtigt. Hun betragtede ham uudgrundeligt, uden at kunne sige sig fri for en lille nervøs formodning om, at han ville gå. Hun bed ned omkring sin egen underlæbe med et næsten lettet udtryk da det ikke skete og så i stedet afventende på ham, stadig med en smule adrenalin boblende i kroppen. Hun vidste det havde været et delvist unfair udfald, men impulsstyret som hun ofte var, havde det været alt for fristende at finde ud af hvordan det føltes at kysse på den ældre Ravn og hun udviste ingen fortrydelse.

Hendes mørke øjne spillede oplagt over hans tydeligt overrumplede reaktion, ikke at hun kunne fortænke ham i det "Det var også meningen, men er det en god eller en dårlig ting?" hun smilede stadig mens hun lænede sig lidt frem for at kunne få fodfæste med tåspidserne og rejste sig langsomt op, uden at hoppe ned fra den brede vindueskarm og uden at slippe Adam med blikket "Er du distraheret nok eller skal jeg prøve igen?" spurgte hun utvetydigt mens hendes tænder blev synlige i et bredere smil. Som hun stod et stykke over gulvet i vinduet, gik det op for hende, at hun for første gang ikke skulle være bange for et hold i nakken for at se ham i øjnene og på samme tid, at han så ganske kær ud med det smil der trak forræderisk i hans mundvige og fik det til at gøre det samme i hendes egne.

[Adam Shaw]

Adam vidste egentlig ikke rigtig om han var distraheret nok; forvirret var han i hvert fald. Selvom han på overfladen tilpassede sig de fleste sociale interaktioner, var han stadig ikke særlig omstillingsparat når han pludselig skulle tage stilling til piger han knapt nok kendte der kyssede ham. Måske var han bare gammeldags men sådan fungerede det altså ikke lige i hans hoved, og han havde alvorligt brug for at finde ud af om han syntes det var grænseoverskridende på en positiv eller negativ måde.
"Nej!" Udbrød han da hun spurgte om han skulle kysses igen, selvom det måske ville normalisere handlingen lidt, var han stadig i for stor en intern tumult til at klare det. Det gik op for ham at han samtidig havde lagt sin ene hånd for hendes mund, hvor hans fingerspidser nu rørte ved hendes læber.
"Ah.. Ellers.. tak. Jeg tror en gang er nok." svarede han og tog hånden til sig, før et tænksomt udtryk gled over hans ansigt og han fortsatte; "..For nu."
Det gik op for ham at det måske var første gang i årevis at han stående behøvede se en smule op for at holde øjenkontakt, og selvom at hans instinkter og umiddelbar overraskelse foreslog at han tog et skridt tilbage, men hans fødder føltes som naglet til gulvet. Han forblev med et lidt forbløffet udtryk på ansigt og betragtede pigen ansigt, som ville han finde et svar der.
"Jeg er bare ikke vant til at blive kysset af piger jeg knapt nok kender.." sagde han endelig.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta rynkede brynene ganske lidt over Adams ret prompte svar, men nåede ikke længere end til at åbne munden for at spørge, da han løftede hånden og effektivt stoppede hende i at sige mere. Meget ukarakteristisk flakkede hendes blik momentært da han fortsatte. Hun fugtede læberne med tungespidsen da han tog hånden til sig igen og så uudgrundeligt på ham ved den tilføjelse der fulgte. Det sitrede afslørende i hendes mundvige og hun nikkede en enkelt gang mens hun rømmede sig svagt "For nu.." gentog hun lavmælt og nikkede igen.

Hun vidste pludselig ikke helt hvordan hun skulle forholde sig og stak hænderne i lommerne uden at se væk eller på anden måde bryde øjenkontakten med ham. Det gjorde det meget nemmere at hun stadig stod i vindueskarmen, men også mere intenst. Han havde ikke helt reageret som hun havde forventet, vidste ikke engang helt hvad hun havde forventet. Hun smilede tøvende da han blev den første til at bryde den lidt anspændte tavshed der havde hersket nogle øjeblikke og trak på skuldrene "Der er en første gang for alting." hun trak på skuldrene og så påfaldende alvorligt på ham "Men du kan lære mig at kende.." hun smilede igen og rankede sig lidt "Hvis du har lyst?"

[Adam Shaw]

I et godt stykke tid hverken sagde eller gjorde Adam noget. Han så bare på Henry med et indgående blik og hænderne stukket dybt ned i lommernes for at de ikke skulle gøre noget tåbeligt som at tage fat i hendes. Generelt vidste den unge mand ikke helt hvad meningen med hans givne situation var; han havde aldrig rigtig tænkt så meget i romantik, det havde altid været noget der lå langt ude i fremtiden.. Og nu stod han i en situation der ikke rigtig kunne kategoriseres som anderledes og hans første tanke var faktisk; "hvem kunne få gavn af det her..?". Var det et forsøg på at pumpe ham for information, manipulere ham gennem en nyskabt svaghed eller bare holde ham beskæftiget mens de uforstyrret udførte deres planer. Adam havde aldrig været særlig paranoid før, og det var lidt mærkeligt at indse at han var blevet det.
Hans blik løb ned over Henrietta, som ville han finde svar i hendes øjne, læber, hår, barm, mave, lår, knæ eller siddende på spidserne af hendes sko.
Kunne hun virkelig gøre det ud af reel interesse? Turde han virkelig tro det? Det var jo ikke fordi han var forelsket i hende, men som han stod der med helt friske minder af fornemmelsen af hendes læber, synet af hendes former eller den sympati hun havde vist ham, var det ikke svært at forestille sig at han kunne blive det.
"Vi har en liste vi skal igennem.." svarede Adam endelig. Hans stemme var afmålt og tøvende, stadig ude af stand til at stole helt på hende, "..Og jeg tager lister meget seriøst.. Men hvis de første ni punkter går godt.."

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta kunne ikke sige sig fri for at være lidt usikker på situationen, noget der ikke skete særlig tit for hende og hun brød sig ikke særlig meget om det. Hun formåede dog stadig at virke afslappet udadtil og lagde ingen skjul på, at hun ikke ville have noget imod at gentage sit snigangreb, måske bare lidt mindre snigende. Hans blik der tydeligt vandrede fik det udfordrende glimt tilbage i hendes blik og hun rankede sig lidt, mens hun tålmodigt ventede på han igen så hende i øjnene.

Hun så afventende på ham og vidste godt hvad hun håbede han ville svare og selvom det ikke var nøjagtigt det hun fik, var det ikke en afvisning og hun belønnede ham med et indtagende smil "Så hvad?" hun lagde hovedet lidt på skrå og så roligt på ham mens hun slog ud med begge hænder "Men hvad står vi så her for? Hvor vil du starte?" hun stak hænderne i lommerne igen og så et øjeblik næsten alvorlig ud "Du er anderledes, Adam.. jeg vil gerne lære dig at kende hvis du giver mig lov." hun smilede igen, tøvende, men med tydelig varme.

[Adam Shaw]

Anderledes.. Der var et ord Adam ikke rigtig kunne forestille sig i den kontekst. Naturligvis havde han altid fundet menneskelig diversitet interessant, men det havde aldrig rigtig givet ham lyst til at kysse nogen - i hvert fald ikke en konkret og fysisk betydning af ordet. Alligevel, som han stod der og kiggede Henrietta ind i øjnene kunne han ikke lade være med at overveje om hun egentlig var oprigtig, om det egentlig ikke var okay. Med et forsigtig smil bøjede han hovedet en spøjs nikke-bukke-hybrid og tog så endelig det skridt tilbage hans vaner havde forlangt af ham hele samtalen.
"Hvad med at vi starter med det bitre og arbejder os opad derfra?" sagde han med et lille grin, "Var det din.. historie-stil?"
Adam drejede kroppen i en inviterende gestus ned ad gangen og rakte hende, nok så galant, en hånd for at hjælpe hende ned af vindueskarmen. Ikke fordi at han tvivlede det mindste på at hun kunne komme ned selv, men fordi det virkede som det rigtig at gøre for en pige der lige havde kysset en.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta formåede, overraskende for sig selv, at forholde sig afslappet og tålmodig. På ydersiden i hvert fald. Skulle hun være komplet ærlig overfor sig selv, var hun ikke længere helt så sikke på situationen, som hun havde været for få minutter siden. Men netop fordi Adam ikke var gået eller var blevet reelt fornærmet over hendes lille overraskelsesangreb, gav hun heller ikke slip på emnet, men gjorde det med få ord helt klart, at der havde været mere bag den simple handling, end et betydningsløst drilleri.

Hendes fortænder blev endnu en gang synlige da han endelig reagerede og hun spejlede hans nik med et selv "Jeg håber du er hård til Nissekrigene." kommenterede hun tørt og så et øjeblik overvejende på den hånd han rakte frem mod hende. Hendes hovede gled igen lidt på skrå, men hun trak hænderne op af lommerne og lagde sin ene, betydeligt mindre, hånd i hans. I stedet for selv at hoppe ned, lukkede hun fingrene om hans håndflade og trak ham bestemt det ene skridt tilbage igen, som han var trådt tilbage "Du har et pænt smil." hun holdt grebet om hans hånd et øjeblik eller to endnu og slap, kun for uden yderligere ophold at sætte af fra vindueskarmen og ende på hans brede ryg med armene låst fast omkring hans hals og benene om hans talje "Fremad, mod nye eventyr, Mr. Shaw." bekendtgjorde hun i sin bedste sømands-imitation og sendte ham et bredt smil, sammen med et blik der kun lovede ballade.

[Adam Shaw]

Adam havde egentlig regnet med at de var nået til enighed og at den følgende time ville omhandle et emne han faktisk vidste en del om, men det var så småt begyndt at gå op for ham at man ikke kunne forvente Henrietta, fordi hun altid fandt en måde at overraske en. Adam nåede knapt nok at få tid til at bemærke hvor lille hendes hånd synes i hans og om det i det hele taget føltes rigtigt før hun hev i han.
Den styrke hun lagde bag var på ingen måde nok til at flytte hans massive vægt, havde han ikke selv valgt at træde over imod hende.
Hvad der sidenhen fulgte gik for hurtigt til at han rigtig nåede at reagere, og før han fik set sig om var hun pludselig på ryggen af ham.
Hans første impuls var at tage fat under hendes.. Ja dertil indrettede så hun ikke faldt ned men han stoppede (heldigvis?) sine hænder en centimeter over stoffet af hendes bukser. I stedet sukkede han, kvalte et grin og greb bestemt fat om hendes øverste fod og svang den over på sin anden side så hun hang dels ned langs hans side, dels under hans arm. Adam drejede nakken og prøvede at ryste hendes af.

[/justify]

[Henrietta Owens]

'cause someone says they're so
some things I cannot change
but 'till I try I'll never know

Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta smilede underfundigt et øjeblik da Adam fulgte hendes træk og udnyttede så hurtigt chancen, til at erobre en plads på hans brede ryg. Hun smilede smørret mens hun slog arme og, delvist, ben omkring ham med et spøgende udmelding og alle forventninger om, at have et lift videre. Der gik dog ikke mere end et par sekunder, hvor hun stadig smilede smørret over det halve grin Adam fremviste, før hun indså, at planen havde givet bagslag.

Med et overrasket udbrud, der lod påfaldende meget som et tøset hvin, klamrede hun sig et øjeblik til hans hals, før hun måtte slippe og med et momentært fåret udtryk, fandt sig selv hængende mere eller mindre under Adams ene arm. Hun blinkede et par gange før hun impulsivt begyndte at le, højt og uden at holde noget tilbage "Unfair hold!" udbrød hun mellem grinene og vred sig som en anden ål for at komme fri af hans greb "Ligner jeg en sæk kartofler måske? Eller en abe." hun kom til at grine igen og forsøgte at dreje hovedet nok til at kunne se hans ansigt "Ved nærmere eftertanke, lad være at svare på det." tilføjede hun og løftede den ene hånd for så at give ham et halvhjertet klap bagi "Og så sæt mig lige ned før jeg bliver luftsyg!" grinede hun videre og vred sig fortsat for at komme fri.

[Adam Shaw]

Adam skulle lige til at sætte Henrietta ned da han pludselig mærkede noget spøjst, og det tog ham lige et sekund at koble slaget bagi til den sprællende pige under ene arm. Så kunne det jo ikke rigtig komme på tale at lade hende gå uafstraffet, og smittet af hendes latter tog Adam mere solidt fast om hendes liv og fik, med hjælp af venstre hånd, vendt hende til hun hang på hovedet under hans ene arm - som en tromme, observerede han.
"Det skulle du ikke have gjort.." kommenterede han med en dyb brummen og hævede truende sin frie hånd. Han nåede dog aldrig at få udført nogen form for hævn før hele situation gik op for ham og så kan det nok være at Adam fik travlt med at få sat Henryordentlig ned på jorden foran sig og tage det lange skridt tilbage med et lille nik.
"..Beklager." Undskyldte han med en vis alvor.

[/justify]