Humor me..

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta satte den frie hånd, den anden var lukket omkring remmen på hendes taske, på døren til fællesstuen og skubbede den op og fortsatte ind i rummet uden at stoppe op. Der var langtfra mennesketomt, men heller ikke overfyldt som hun havde frygtet, ikke at det gjorde så forfærdeligt meget at være omgivet af mennesker, slet ikke faktisk. Efter hvad der var sket med Gareth fik hun hurtigt nok af at sidde og trille tommelfingre i Gryffindors opholdsstue, der føltes lidt som om der hang tordenskyer i loftet. Stemningen var lidt sådan over hele slottet og alle gik og så sig over skulderen.

Hun udså sig en ledig plads i den ene ende af en sofa, eller nærmere, flere pladser, hvor hun ganske ublu satte sig med et bump. Tasken havnede på hynden ved siden af hende, før hun bøjede sig forover, snørede sine støvler op og derefter trak benene op til sig i sofaen, lænede sig tilbage mod armlænet og strakte benene ud foran sig. Tasken blev trukket op på skødet mens hun hev et par bøger op fra den og satte den ned på gulvet ved siden af støvlerne.

Hun rynkede næsen lidt mens hun så på bogen der lå øverst og formelig osede af kedelige, lange tekster som hun vidste hun skulle læse, men virkelig havde lyst til at gemme væk under sengen for i stedet at bruge tiden på noget andet. Med et lille suk kapitulerede hun dog, bladrede op på den rigtige side og gav sig til at læse, stadig opmærksom på, om der skulle vise sig noget i fællesstuen, mere spændende end at læse om forvandlings-teori eller konstant sidde og tænke over hvordan vennen der stadig var indlagt på Mungos havde det.

[Adam Shaw]

Adam kom forsigtigt gående balancerende med en række af diverse geometriske figurer gjort i glas. Der havde, kort fortalt, været alt, alt for meget uro oppe i Ravenclaw-tårnet; de fleste elever havde været chokerede over hvad der for nyligt havde hændt og nogle de mindre turde knapnok forlade deres kollegium. Derfor havde Adam taget alt han regnede med at bruge under armen og sjosket ned i fællesstuen der, som forventet, var mindre fyldt end normalt. På det seneste havde han arbejdet på en yderlige, tropisk udvidelse af sit akvarium men manglede at teste hvilke forhold der var ideelt for koraler og hvordan det passede overens med hvad han havde. Adam regnede ikke ligefrem med at få noget gjort, det var han alt, alt for rystet til, men han havde brug for noget at fokusere på.. Dels for at slappe af og samle tankerne så han kunne finde ud af hvad de nu skulle gøre, dels fordi hvis han ikke gjorde ville han sikkert følge sine instinkter og gøre noget drastisk som han så ville fortryde.
Den høje dreng banede sig væk rundt om små grupper af folk og over til en sofa ved et bord, kun optaget af en enkelt pige. Der var noget bekendt ved hende men Adam tænkte ikke rigtig over det, han rømmede sig bare og spurgte høfligt "Kunne der også lige være plads til mig?"

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta havde allerede normalt svært ved at koncentrere sig om lektier, hun var ti gange bedre til praktiske øvelser, men med tanken om Gareth i baghovedet, var det sværere end sædvanligt og det lagde en klar dæmper på hendes ellers sprudlende personlighed.

Da en stemme afbrød hendes tanker, havde hun rundt regnet læst det samme afsnit ti gange, uden at oplysningerne havde sat sig fast alligevel. Hun lod villigtbogen falde ned på lårene, drejede hovedet og så lige ind i et andet sæt lår. Hendes blik gled op over ejermanden og hun endte med nakken komisk langt tilbage, før hun kunne se Ravenclaws ene vejleder i øjnene. Hun rynkede brynene let og trak på skuldrene "Måske.." drævede hun med et undersøgende blik, før hun sekundet efter trak sine udstrakte ben op mod sig selv og blev siddende med dem bøjet "Kun fordi du spørger så pænt." hun smilede uproblematisk og brød så øjenkontakten for at se nysgerrigt på de ting han havde i favnen "Hvis du distraherer mig ved at fortælle hvad alt det der er, så har vi en helt klar aftale." hun skubbede sig lidt længere op og satte sig i skrædderstilling på hynden, mens hun nikkede opfordrende mod glasfigurerne.

[Adam Shaw]

Adam stillede sine glaskupler, små akvariebokse og forbindende rør fra sig på bordet, skulle lige til at sætte sig men kom så på bedre tanker og fiskede en glaskarafel og en lille dåse med en let opløselig blanding af plankton, salt og andre mineraler op fra kappelommerne og placerede dem ligeledes på bordet. Nu kunne han endelig sætte sig og da han gjorde knagede sofaen kort i protest og skulle lige til at vippe sidelæns før Adam nåede at sætte sig længere ind mod midten. Han smilede undskyldende til den lidt yngre Gryffindor-pige og skulle til at kaste sig i værk med arbejdet da hun stillede ham et spørgsmål. Adam blinkede et par gange, usikker på præcis hvordan han skulle tolke det spørgsmål. Det var tydeligt at hun ville distraheres fra sine lektier - forvandling, noterede han - men om der lå noget under det vidste han ikke. Normalt ville lektierne være mere end nok, men dette var ikke normale dage.
"Vil du have den korte eller den lange udgave?" spurgte han venligt og gav sig til at hælde vand op i en af sine små akvariekupler.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta så med slet skjult nysgerrighed på alle de små glas-dimser den ældre Ravn satte fra sig på det lave bord foran sofaen og skubbede ligegyldigt forvandlings-bogen til siden, så den endte mellem hendes ben og sofaryggen. Hun lænede sig lidt frem over sine egne ben for at kunne se nærmere på de mange forskellige ting og tænkte ikke særligt over da den andens massive skikkelse satte sig ned. Sekundet efter kunne hun dog ikke rigtigt ignorere det, da sofaen bevægede sig svagt og hun lænede sig hurtigt tilbage med et overrasket udbrud "Whoa!" udbrød hun og blottede tænderne i et bredt, drillende grin, mens hun betragtede ham med let hævede øjenbryn "Advar mig lige næste gang så jeg kan nå at spænde sikkerhedsselen." kommenterede hun tørt, men uden at holde op med at smile, og uden at tænke over, at det var første gang siden dagen før, hun havde smilet for alvor.

Hun lænede sig frem igen med uforandret nysgerrighed og løftede begge hænder for at stryge de mørke krøller om bag ørerne "Hmm.." funderede hun mens hun rynkede lidt på næsen i påtaget overvejelse "Den lange.." hun smilede uskyldigt, mens glimtet i hendes øjne ødelagde illusionen allerede før hun tav og så afventende på ham, med hovedet lidt på sned.

[Adam Shaw]

Det hev lidt op i Adams mundvig da hun nævnte sikkerhedssele, ikke kun fordi at det var en ganske vittig ting at sige, men også fordi det sagde noget om hende - specifikt at hun vidste hvad sådan en var. Derfor hævede han også kun øjenbrynet da hun, mod alle forventninger, bad om den længere forklaringer. Fordomme var ikke en særlig konstruktiv ting, men Adam måtte lidt indrømme at han ikke ligefrem havde set hende som det skarpeste eksempel på en Gryffindor. Efter et par sekunders tøven gav han sig så til at forklare hvordan han havde tænkt sig at simulere et af de mest komplicerede og diverse økosystemer, med formularer i glasset til at efterligne tidevand - her nævnte han at han havde set på at lave én måne får hele sit akvarium, men var lidt bange for hvad det ville gøre for de andre, allerede velfungerende biosystemer. Naturligvis, fortalte Adam, var der også komplikationer, imens at han stillede sine glas beholdere op for dem og fyldte dem med forskellige mængder vand, fortalte han hende om nødvendigheden af den korrekte surhed i vandet, hvordan han var nødt til at rette på det indtil at han kunne introducere noget, dyr eller plante der kunne gøre det for ham. Så var der hele problemet med at fremskynde en process der tog virkelig lang tid, til kun at tage få dage eller uger - og om det i sidste ende ville betyde at alt arbejdet ville være spildt fordi at korallerne ville uddø for hurtigt. Med tryllestaven leviterede han minimale mængder mineral blanding ned i de forskellige beholdere og gav sig så til at sætte glasrørene fast imellem de forskellige beholdere.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta fortrød en lille bitte smule at hun havde valgt den lange forklaring, frem for den korte, men alligevel sugede hun villigt alle de informationer til sig som hun kunne. Hun forstod kun halvdelen af dem, og endte med en permanent lille rynke over næseryggen, mens hun forsøgte at følge med i alt der blev forklaret og samtidigt forsøgte at holde øje med glassene og se på Adam på samme tid.

Hun virrede lidt med hovedet da han tav og skar en lille grimasse der kom påfaldende tæt på et skævt smil "Og ender der så rent faktisk med at være nogen fisk også, eller skal det bare være vand med perfekt klima?" hun møvede sig lidt længere ud mod kanten af sofaen af sidde for bedre at kunne se og strøg igen håret om bag ørerne "Du har et større akvarie et eller andet sted så, ikke?" hun drejede hovedet og måtte igen lægge nakken betydeligt tilbage for at se ham i øjnene, selvom de sad ned.

En halv sætning fra et bord tæt ved fangede hendes opmærksomhed da et helt bestemt navn blev nævnt og hendes smil forsvandt som dug for solen da bekymringen for vennen på Mungos, vendte tilbage for fuld styrke. Nogle få minutter havde hun næsten glemt at tænke på det, men nu måtte hun tage sig selv i nakken for at smile anstrengt og vende opmærksomheden mod Adam igen "Undskyld, det var bare.." hun slog ud mod opstillingen på bordet "Fortsæt, jeg lytter."

[Adam Shaw]

Spørgsmålene fik kun Adam til at smile lidt bredere og han skulle netop til at kaste sig ud i en længere beskrivelse af sit ret komplicerede akvariesystem da det slog ham.. var det ikke Owens hun hed? Tims lillesøster? Han kastede et blik i hendes retning og jo, det passede da meget godt. Desuden fangede han et glimt af noget andet.. en tristhed da han kiggede på hende, før det blev dækket af et smil der måske ville have narret ham hvis han havde været opmærksom. Adam satte flasken og krukken han havde holdt i hænderne fra sig på bordet og vendte så sin fulde opmærksomhed mod den lidt yngre gryffindorpige.
"V-.. Er i venner.. Dig og Collins altså.." spurgte han og ærgrede sig over den virkelig akavede formulering. Det gav ganske god mening, begge var i Gryffindor og de var vel også omtrændt lige gamle, men Adam ville stadig ønske at han kunne have bragt det ret åbenlyst smertefulde emne op på en mere raffineret måde. I det mindste tog han sig selv i at skulle bruge datid og få det til at lyde som om at Collins var død eller noget.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henriettas interesse var, trods grunden til hun spurgte, oprigtig og hendes brune øjne havde et nysgerrigt glimt. Virkningen af kommentaren fra bordet ved siden af, var dog tydeligere at læse i hendes ansigt end hun selv var klar over og hun stivnede en smule over Adams spørgsmål. Hendes blik flakkede et sekund før hun skar en grimasse og så ned.

Knuden i hendes mave der havde været permanent siden aftenen før vendte tilbage med fornyet styrke mens hun nikkede langsomt en enkelt gang "Mhmm.." brummede hun så bekræftende og pillede rastløst ved en løs tråd i kan på sine shorts "Det kan man vist roligt sige." hun så op igen med et lille smil der aldrig helt nåede hendes blik.

Hun så ned igen næsten med det samme og strøg for tredie gang håret om bag ørerne i en nervøs gestus, mens hun følte sig splittet mellem ren bekymring og den frustrerede vrede der stadig lå og ulmede lige under overfladen "Han må godt snart tage sig sammen og komme tilbage." udbrød hun tørt og med beskyttende galgenhumor for at tage den smertefulde brod af emnet. Det var slemt nok at det overhovedet var sket, men at det lige havde været nogen så tæt på gjorde det ti gange sværere at forholde sig til.

[Adam Shaw]

Adam nikkede forstående og overvejede hvad det var bedst at gøre. På den ene side virkede det umiddelbart ikke som noget hun havde lyst til at tale om. Det var for tæt på, for smertefuldt og da hun havde snakket om at hun ville distraheres, var det efterhånden tydeligt at det ikke var fra lektierne alene. På den anden side var der, efter sigende, også noget positivt i at have nogen at tale med om det man følte og med lidt held kunne Adam også få det drejet til hvad hun havde tænkt sig at gøre ved det og eventuelt afværge noget tåbeligt. Problemet var at han ikke kendte hende særlig godt og ud over at hun virkede ganske udadvendt havde han ingen idé om hvordan hun ville reagere på at en fuldkommen fremmed fyr sad og blandede sig i hendes liv.
"Det er en virkelig forfærdelig ting der er sket.." sagde han med blikket slået ned på sine hænder, og valgte den lettere vej: "..Og noget der slet ikke burde ske på en skole."
Tanken alene var nok til at få Adam til at knytte hænderne og hans kæbe fremstod tydeligt og spændt mod musklerne på hans kind. Så faldt hans blik på Owen og han fik behersket sig nok til at sende hende et trist smil.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta sad flere øjeblikke med blikket stift rettet mod en af de små glasbeholdere på bordet og en tydelig rynke i panden. Der gik et sekund eller to før det gik op for hende, at Adam talte igen og hun rettede sig op med en hurtig indånding og så undskyldende på ham "Undskyld.." mumlede hun og nikkede så let "Det burde ikke ske nogen steder overhovedet." svarede hun sammenbidt og knyttede hænderne i skødet mens hun igen så ned.

Der gik et par sekunder igen før hun så op, fangede hans smil og sendte ham et taknemmeligt blik "Det er bare.. frustrerende, du ved?" hun så søgende på ham "Jeg kan bare sidde her og gøre ingenting. Ikke en skid og så ligger Gareth i London og vi aner ikke om han.." hun bed hårdt sammen og hendes i forvejen mørke øjne var nu endnu mørkere "Hvornår han kommer tilbage." rettede hun sig selv og slog ud med begge hænder "Jeg har lyst til at gå ud og banke hovedet ned i maven på den der gjorde det eller bare slå på et eller andet." hendes blik flakkede over hans ansigt og hun punkterede lidt "Gareth har aldrig gjort en flue fortræd. Det er pisse uretfærdigt." hun havde uden selv at bemærke det hævet stemmen nok til at de der sad tættest på havde drejet hovedet og så på hende.

Hun sank lidt sammen i sofaen og mærkede meget mod sin vilje sine kinder blive varmere. Både fordi det var pinligt, men allermest fordi hun var virkelig oprørt og rasende over det der var sket "Undskyld." hun skævede op igen og smilede mat "Jeg kan bare ikke klare at vide, at et eller andet sted sidder der en eller flere kujoner der mener de er i deres gode ret til at udøve selv-justits."

[Adam Shaw]

Adam sad og lyttede opmærksomt og med et venligt, sympatisk udtryk selvom han ikke kunne lide den retning samtalen tog. Det var klart at man kunne overveje alt muligt ukonstruktivt, Adam selv havde haft kløen i fingrene efter at kværke nogen i lang tid og han kendte slet ikke Collins. På den anden side kunne det virkelig ikke løse noget og højst sandsynligt bare gøre hele situationen værre. Derfor kunne Adam ikke rigtig holde et lille smil tilbage da Owens selv konkluderede at det ikke var den rigtig måde.
"Det er bestemt ikke let, men det er helt bestemt det rigtige.. Vi må på ingen måde synke til deres niveau.. " sagde han mildt og betragtede tænksomt Owens før han så flovt måtte indrømme, "Jeg har selv været fristet til at uddele selvjustits fordi jeg bare var så vred over at nogen kunne finde på sådan noget.." Han så ned på sine hænder, nu knugede, med skuldrende ludende og virkede generelt meget mindre at se på.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta endte en smule sammensunken hen over sine egne ben, med ludende skuldre og et magtesløst udtryk på ansigtet. Hun rystede på hovedet da Adam talte igen, med lidt mere kraft end hun havde ment og endte med de mørke krøller dansende komkring ansigtet "Nej! Lige præcis!" udbrød hun og så på ham igen med en stædig glød i blikket "Hvis jeg går ud og slår de arrogante spatnakker i gulvet, så er jeg jo ikke en skid bedre, vel?" hendes blik flakkede spørgende mellem hans øjne et sekund, som om hun håbede han havde alle de rigtige svar.

Så røg hendes øjenbryn lidt i vejret og et tydeligt overrasket "Virkelig? Dig?" undslap hende, før hun fik det stoppet "Jeg mener.." hun skal en grimasse og så et øjeblik næsten flov ud før hun rakte ud og lagde en hånd let på hans arm "Jeg mente ikke noget grimt med det, bare.." hun tog hånden til sig igen og slog ud med den i stedet "Du er Status Quo. Skulle I ikke forestille at være komplet neutrale i det her cirkus?" der var ingen anklage at spore i hendes stemme, men ærlig nysgerrighed og en smule forvirring.

[Adam Shaw]

Adam så op på Owens med et lille smil. Det var altid rart at blive bekræftet i at der var andre fornuftige elever på skolen. Den høje vejleder var ikke et øjeblik i tvivl om han havde ret, men af og til var han i tvivl om folk omkring ham var fornuftige nok til at være enige i at han havde ret.
"Jeg tror jeg vil se det som et kompliment.." svarede han med et graciøst nik og rettede sig en smule op i sofaen. Der var stadig et element af den samme skrøbelighed i måden han sad på, men den forsvandt lidt efter lidt som han begyndte at tale.
"Status Quo har altid været det neutrale, moderate parti; dem der har mæglet imellem de andre." forklarede han, nu med større sikkerhed som han bevægede sig ind på et tankefelt han mange gange havde kørt rundt i, "..Vores medlemmer har altid været folk der ikke har ville tage stilling til den ene sag alle de andre grupper udelukkende taler om, eller folk - som jeg - der mener at der er langt vigtigere ting end hvem man er blevet født af. I mit Status Quo er det egentlig ligegyldigt hvad du synes om blod og æt, så længe du vil gøre hvad der skal til for at bevare freden, uden at synke til krigsmagernes niveau. Det betyder at man nogle gange vil være nødsaget til at arbejde sammen med folk hvis holdninger man er uenig i eller direkte ikke kan lide, men sådan er det for.. hulen da også i den virkelige verden, og så må man altså være civil omkring det.. Hvis ikke for sit medmenneske, der har ret til at synes hvad de vil så længe de ikke gør destruktive ting, ja så for samfundets fred og velfungeren."
Han havde, i løbet af sin lille monolog, vendt sig mod Gryffindorpigen med en veritabel ild blussende i sine øjne og hånden demonstrativt hævet. Da han løb tør for ord, lod det dog til at gå op for ham og han krympede tilbage til sin normale, moderate, stoiske væremåde. Han havde bandet, det var noget der sjældent skete, og han havde endda lige akkurat taget sig selv i at sige noget værre. Endnu en gang blev hans blik flovt slået ned og hans hænder foldet i skødet, som for at forhindre dem i at lave dramatiske armbevægelser.

[/justify]

[Henrietta Owens]

The sun is shining in my window
life's in flow, making music in the morning
creativity touches in for flight


Tag: Adam Shaw - Outfit: Here

Henrietta smilede skævt og så vurderende på Ravnen gennem let sammenknebne øjne "Gør det, det var virkelig ikke ment som det modsatte." slog hun fast igen og så afventende på ham. Hun nikkede og brummede et lille bekræftende "Mhm.." for at opmuntre ham til at fortsætte. Hun samlede hænderne i skødet og lyttede tavst mens han gav hende en længere smøre, der, på trods af at lyde en smule indstuderet, gav glimrende mening og blev leveret med nok ildsjæl til at gøre den overbevisende.

Hun endte med antydningen af et smil på læberne og en tænksom rynke over næsen da han tav "Hvor mange gange har du øvet den brandtale foran spejlet?" hun blottede tænderne i et drillende smil, før hun fortsatte direkte ud i et reelt svar på netop omtalte brandtale "Men hvordan har I så tænkt jer at gøre det? Kommer man ikke til at tage stilling helt naturligt?" hun slog ud med den ene hånd og kunne ikke lade være at hæfte sig ved ændringen i hans holdning "Ærligt, så har jeg holdt mig så langt væk fra det her som jeg kunne. Det virker fuldkommen umuligt ikke at træde nogen over tæerne uanset hvad" hun tog den anden hånd med og slog ud med begge "Heck, jeg aner ikke engang hvor skellet er mellem jer." hun rynkede lidt på næsen, selvom hun stadig smilede skævt "Så længe de små sorte børn oppe i dit tårn holder sig væk fra min bane er jeg en glad lille halv-muggler." konstaterede hun uden skyggen af tøven eller fortrydelse.

Hun tav igen og endte med at betragte ham uudgrundeligt "Hvis ikke jeg vidste det, så ville jeg tro du var typen der netop talte bedst med knytnæver." hun blottede tænderne i et nyt klædeligt smil og fortsatte ublu "Ikke at jeg har noget imod at få jordet en fordom lige på det punkt." hun rynkede brynene lidt "Men hvordan har I så lige tænkt jer at gå i mellem de to andre grupper? Er det ikke at stille sig direkte i skudlinien?"