One Week Back (i/Privat)

[Roman Valent]

En uge før sommerferien

Man skulle være mere end blind for ikke at se at skolen var på vej mod sommerferien. Hovedparten af eleverne var glade, og glæde sig afsindigt til at komme hjem, få en pause fra skolen og bare være sammen med vennerne og familie, nogle af første års eleverne glæde sig at komme hjem og ivrigt fortælle familien om deres første år på skolen, anden års eleverne glæde sig til at komme hjem og holde pause, ligesom rasten af eleverne. Den eneste årgang der var lidt anderledes fra de andre, var syvende årgang som nu skulle til at stoppe, sige tak og farvel til syv forhåbentligt gode år på Hogwarts.
For en time siden var Roman sluppet ud af klassen fra en time med mugglerstudier som bestemt ikke havde været noget hit i hans øjne, måske var det fordi klassen havde været kvælende varm, alle eleverne i klassen havde snakket så hele lokalet rystede og deres professor havde set noget så uoplagt ud. Det havde ikke undret nogle at Roman efter timen var styrtet op på sit kollegium via de kendte smutveje, op til drengenes sovesal hvor han havde fået aflastet alle skolebøgerne, og fået dem erstattet af tegnegrej. Kappen var smidt på sengen så han kunne få en chance for ikke at smelte væk i sommervarmen der virkede noget så kvælende på denne årstid. Roman havde placeret sig i skyggen, under et træ med ryggen lænet op af træets ru stamme mens fingre var låst fast omkring en blyant der lavede små tynde streger i noget der forhåbentligt en gang skulle blive ulv, men for tiden nu mest af alt lignede en række streger der var tegnet hist og her på det let grove papir.
Efter en halv time kunne han konstatere at han burde have taget noget vand med. Selvom han sad i skyggen var det stadig varmt og at gå ind på skolen for at tage et bad var ikke specielt tillokkende når han i grunden sad så godt. Han lavede en kort grimasse mens han fugtede sine sprukne læber i et forsøg på at de ikke skulle udtørre helt i sommerheden der syntes at bage nådesløs ned på skolens elever, som enten ligesom ham, sad under et træ og prøvede at nedkøle sig selv, eller lå under solen og enten lignede røde kreps eller et stort stykke brun chokolade. Der var ikke mange som Roman selv, der var hvide, eller næsten hvide når man målte dem de chokolade brune finker der løb rundt på skolens grund med deres hvin og skrig om diverse drenge i muggler verden. Sidste nye skud på stammen havde vidst været en James Hudson, men de gamle kendte fyre der nu snart var godt oppe i årene var stadig på deres læber, især en Jack Black og Jason Hunter sammen med en hel masse andre nymodne kendisser som Roman ikke anede hvem var, men hvorfor fanden skulle han også vide det?! Han gik jo slet ikke op i disse ting, han var mere nørdet som de fleste sikkert ville kalde det, hvis de da kendte hans store lidenskab for astronomi i mugglernes version og ikke den magiske version, men dén hemmelighed var der heldigvis ingen der rigtig kendte til, ud over hans far. Heldigvis da! Det var bestemt ikke noget han lystede at smide rundt med, egentligt ville han bare have det for sig selv, han fortrak alt for sig selv. Snagende folk var ikke lige hans kop te.
Argh – te, drikkelse! Han trak vejret dybt og kiggede op men han prøvede at finde på noget at gøre, så han kunne komme af med den hæslige tørst der ræv ham i halsen. Hans hjerne kæmpede for at finde en eller anden besværgelse der kunne slukke hans tørst, men den kunne ikke rigtig finde på noget, som ikke ville tilkalde ham en masse opmærksomhed, så det droppede han, og blev siddende og prøvede ihærdigt at ignorer tørsten der blev ved med at banke på.

[Jade Lenoir Clavel]

Jade havde for lang tid siden allerede pakket hendes ting, på muggler maneger, eftersom hun ikke havde de helt store venne kredse og veninde sladder grupper, var dette en go dag at bruge tiden på at pakke alt det nødvendige man ville have med sig hjem til de gamle, når nu ferien skulle starte om ikke så lang tid igen. Hun satte let sit meget lange måske for lange? pearl white naturlig farvet hår op i en lettere stram hestehale og iførte sig nogle flade sko for en gangs skyld, eftersom hun havde tænkt sig at gå en lille morgen tur rundt om på hogwarts ude arealer? hvilket var næsten et halvt år siden hun sidst havde givet sig selv tid til at nyde det gode vejr der nu var der ude, dog tog hun sin hvide skjorte på, og hendes jeans blå shorts og så let på sin meget blege hud der var overfølsom overfor den stærke sol. Hun smurgte let ærmerne op til hendes albuer og tog så et kig ned af sig selv. Det eneste hun egenlig kendte til var mest besværgelser og mode, samt skønhed, det hele kom vel fra hendes mor og far der begge så virkelig smukke ud skønt de ville runde de 40 år snart, og så var der hende, den lette blege hud, det næsten hvide lange hår? med den bølgende flow ned af det, og den franske accent der blev ved med at hænge på. Hun følte sig nogen gange som en eller anden der kom fra et modeshow hvilket sikkert os var grunden til ingen rigtig gad at være hende nær. Hun havde en grå tshirt inden under så hun ikke så, så meget hvid på hvid ud?. Langsomt smuglede hun sin tryllestav med udenfor i et lille hylster i blåt ned af hendes side, der var spændt fast til hendes rem i shortsene. De syre grønne øjne spejdede let over græsplanen der var foruden hende og blikket slog let mod et blidt hjørne hvor der var få træer og læ for solskind og så en sø ikke så langt der fra man kunne se ud over, det så virkelig behageligt ud så hun besluttet sig for at traske der ned af mens hun stille lod fingerne glide hen af den vandflaske hun havde slæbt med sig, den havde fulgt hende i så lang tid nu fra toget til slutning af året, dog med masser af rensninger men stadig?, den var handi når det endelig var sommertid eller du blot virkelig havde brug for vand vis du var dårlig til at tage det, når det endelig var foran en.
Langsomt stoppede hun op og tog blidt hånden op, dækkende for solen så hun bedre kunne skimte en skikkelse i det fjerne? og der sad der en dreng, ca hendes alder og muligvis samme årsgang, havde hun ikke set ham et eller andet sted før?.
Da hun så småt nærmede sig nærmest listende kunne hun se hvor trængende til vand han så ud dog var der ej mere i hendes flaske? men han ville vel heller ikke syntes om et indirekte kys, når ens læber havde rørt en genstand og så en andens læber rørte det ligeså?.
Jade listede stille op mod Roman og langsomt lod hun fingerne glide hen af hans kinder og så holde ham for øjnene i det hun sagde"Guess who?" hun grinte så sødt og lod blidt hænderne forsvinde og sagde så"Vi ? har mødtes før har vi ikke, dog tror jeg skam ikke at jeg har præsenteret mig ovnlig, mit navn er Jade" hun smilede sødt og satte sig ved hans side dog med et passende mellemrum mellem dem og strakte hånden blidt frem til ham som et hej og så lidt på ham i det hun sagde"Oh tegner du?" hun lænte sig lidt mod ham dog ku lige for at kunne se hvad hans streger ville begynde at blive, mund det var en ulv han var ved at tegne?, disse ulve ligene dyr havde altid været en mere eller mindre... frygt for Jade, hun var en gang gået i chok den gang hun havde været med sine forældre i udlandet hvor der var masser af sne, i en af deres skov hytter, her havde Jade i det hun skulle hente brænde, stødt på en næsten sølv grå ulv og der havde hun blot fået øjenkontakt med den og mere skulle der ikke til før hun var gået helt væk fra virkeligheden.
Efter lidt tid så hun på sin flaske af sin egen og sagde spørgende"Tørstig?"

[Roman Valent]

Det gav et sæt i ham da han mærkede en kølig hånd foran sine øjne. Hvem?! Hvordan fanden skulle han vide hvem dét var! Han skulle lige til at besvare at han da ikke havde nogle chance for at vide hvem det var, ud over en pige, men hun fjernede kort efter sine hænder så han kunne se ind i et par syregrønne øjne på en pige der havde langt perlehvidt hår med et lille nuttet smil på læberne. "Jade ..." Han gentog navnet lavt for sig selv, og lage hoved let på skrå, mens han prøvede at gætte sig frem hvor de kunne have mødtes før. Han rettede lidt efter hoved op og rystede på hoved. "Nej, kan jeg ikke huske, men det skulle ikke undre mig hvis vi har." Han tog let hendes hånd, og trykkede den hurtigt.
Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til det med om han tegnede, for det kunne hun jo se! Han vendte sig om mod blokken igen, mens han fugtede sine læber og fortsatte med at sætte sine streger der mest af alt lignede noget han bare smed ned på papiret. Da hun spurgte om han var tørstig trak han let på skuldrende uden at kigge op på hende, men han han var udemærket klar over at hun sad der, med sit model udseende der kunne få enhver kvinde til at sende dræberblikke - mens drengen? De var vel meget optaget af hende. Han anede det ikke, og var i grunden også mere eller mindre ligeglad med om det var det ene eller andet, han havde aldrig været typen der jagtede piger, vel fordi han mente han ikke havde tid til det, og det ikke lå til ham, han fortrak livet som singel, livet væk fra alverdens tøser og fester. "Hvor skulle vi have mødtes før?" Spurgte han ned i papiret mens han tegnede let bløde streger der langsomt blev til et par øjne der blev gjort mørke nogle steder, og andre steder lyser så de til sidst lignede at lyset spejlede sig i dem. "Min hukommelse er elendig." Mumlede han kort, mens han begyndte at tegne snuden.
Han prøvede på alle mulige måder at huske hvor han kunne have set hende, men opgav det til sidst, da der ikke kom noget op. Han drejede hoved halvt om, og kiggede på hendes syregrønne øjne og de kønne ansigt der var smukt hvidt uden den eneste form for urenhed. Hun minde ham mest af alt om en foto model som ikke behøvede at komme forbi et billedredigerings program for at se perfekt ud. Det så næsten unaturligt smukt ud, som en eller anden engel. Han vendte hoved væk igen mens han fortsatte med at lave ganske små strøg med blyanten for at lave pæls, nogle tykkere end andre, så det så mere levende ud. Da det nederste bund af pelsen var lavet gik han i gang med at tegne omridset mere op så der langsomt trådte en mere synlig ulv frem, en der mere og mere lignede hans patronus.
Han fjernede blyanten og rettede sig op, fra sin let krummet stilling og betragtede hende før han igen slikkede sig om læberne der hele tiden føltes tørre som om han vade rundt i en ørken. ”Jeg tror jeg glemte at præsentere mig selv – Roman.”

[Jade Lenoir Clavel]

Hun lod let hovedet forsvinde mod de optrukne ben, i mens hun sukkede højlydt og tøset, på en måde der ikke kunne misforståes, at hun skam slet ikke kunne lide at hun var ukendt i denne situation og at hans forglemmelse for hvem hun mund var, var for tydelig og direkte sagt"Duuuu... kunne ide mindste ha ladet som om" hun grinte lettere flovt over disse fjollet ord og lod blidt sine syre grønne øjne, rette fokus mod et andet punkt end lige fyren ved hendes side. Hun så lidt på sin flaske og hviskede blidt, i det hun tog sin tryllestav frem der var lavet af smuk kirsebær træ."Aguamenti" dette fik vand til blidt at strømme ud af hendes tryllestav og ned i den tomme flaske, som hun hurtigt skruede låg på og stillede op af træet nær Roman, vis han nu skulle blive tørstig var den der?, hun havde ikke mere brug for den, hun kunne altid skaffe nye jo, når hun kom tilbage til muggler verden igen. Hun havde taget hånden til sig efter trykket og ladt sit blik dvale lidt på hans tegning dog var hun vel lidt nærgående men det var ikke mening i en forstand at hun flirtede eller noget, det havde aldrig stået til hendes væsen at gøre det?. "Altså vi gå på samme kollegium og årgang.. men jeg vil mene" hun så let op mod træets smukke grønne blade og et faldt blidt ned i hendes hvide hår, der fik hende til let at give et sødt grin fra sig, i det hun fjernede det, og betragtede det på passende syns tilstand"Toget, det var nok der jeg først lagde mærke til dig, altså.. hvem ville ikke det?, du like 30 cm højere end mig, og utrolig høj af en 5 års elev at være?" hun smilede forsigtigt til ham og lod så bladet blidt falde ned mod den muldet jord de sad på mens hun så lod sit blik dvale ved hans tegning igen"En ulv formoder jeg`?"
Hun smilede forsigtigt og da han så vendte sig mod hende for at let lade hans øjne betragte hende, kunne hun skam ikke lade vær med at rødme en smule, hun var faktisk slet ikke vand til at være så tæt på andre som hun var på Roman under dette lettere store friske træ med en smuk krone af grønne friske blade der til tider faldt ned grundet af de fugle der godt kunne lide at lande yderst ude på grene.
Hun berørte let sit lange hår der lå ned af hendes højre skuldre og venstre var rettet mod Romans position. Der sad de så, og sagde ikke rigtig noget i virkelig lang tid til hinanden?, men hvad skulle hun dog egenlig os sige til en der ingen gang husket at ha set hende, eller der ingen gang havde set hende på kollegiet, hvilket nok ikke var så dumt alligevel, eftersom hun havde mange fjender holdte hun sig mest for sig selv, lærte besværgelser der ikke rigtig var til stor hjælp? og gik rundt for sig selv og fandt flere og flere hemmelige gange på slottet?. Hendes mor var den smukkeste af dem ville hun sige, en rigtig engle lignede hendes mor, tænk at hun havde opgivet et model job blot for at blive advokat i stedet. Det var nok hendes største ønske, at slægte hendes mors skønhed på, måske ville folk beundre hendes skønhed så i stedet for at misunde den.
Langsomt i alt hendes tanke strøm kunne hun ikke lade vær med at høre Roman rette på sig og det fik hende til at reagere ved at vende sig mod ham og hun så lettere flovt på ham og lukkede så øjnene et split sekundt i det hun sagde"Oh" og hånden let roede i hendes hår"Dejligt at møde dem Roman" hun grinte forsigtigt og lod så blikket blive endnu en gang fjern og sagde"Så? sommerferie hva?... hehe skal du så hjem til dine forældre.. ?"

[Roman Valent]

Roman sad lidt og kiggede på flasken som hun havde stillet ved hans side med dejligt køligt vand, men han benægtede sig selv for at lange ud efter den, men blev blot siddende og prøvede at huske turen for mange år tilbage igennem. ”Så høj var jeg altså ikke for fem år siden.” Han rynkede let på brynene og prøvede ihærdigt at huske hende fra et andet sted, men han kunne virkelig ikke huske en pind fra den tur, måske fordi han havde siddet og overfuset sin far med de værste ord han kendte den gang, men måske havde de snakket, eller? Han opgav med et lavt støn. Det skuffede ham egentligt at han ikke kunne huske hende når hun kom fra det samme kollegium som ham selv, men nu brugte han jo ikke mange timer sammen med alle mulige folk, og han fik et underligt indtryk af at hun heller ikke gjorde det, da han jo ikke rigtig havde set hende før.
Mens Roman sad begravet i de tanker omkring hende rakte hans hånd åndsfraværende ud efter hendes flaske og skruede låget af før han førte den op til læberne og helte flaskens væske ned i munden på sig selv mens han fandt ud af hvad fanden han egentligt havde gang i. Hans første indskydelse var at smide flasken fra sig og lade som om der intet var sket, men han opgav hurtigt ideen og gav i pokkers med det, mens han tømte rasten af flaskens indhold ned i halsen som glædeligt tog imod det. Da han var færdig skruede han låget på, og stillede flasken tilbage mens slikkede sig over læberne for at få de sidste dråber med indenbords.
Roman kiggede hen mod hende da hun begyndte at komme ind på emnet sommerferie hvilke fremkaldte en kort grimasse før han kort svaret. ”Far.” Han klappede skitse blokken sammen og lage blyanten ovenpå mens han kort kiggede ligefrem for sig et kort øjeblik før han vendte sig om mod Jade. ”Hvad skal du – i sommerferien?” Vel sikkert et eller andet sted hen med sin familie og nyde solen? Han rettede sig helt op, og fik sig stablet på bene. ”Vil du med på en gåtur eller bliver du?” Det undrede ham en smugle han spurgte hende om det, men igen gav han pokker i det, og gik lidt væk fra træet mens han knappede de øverste knapper i den hvide skjorte op, så han kunne få noget luft ind. Han betragtede vandflasken og kunne ikke helt bestemme sig for om han skulle fylde den op igen for nu havde han jo drukket alt hendes vand, men hun havde jo på en måde tilbudt ham det. Han valgte det sidste, og lod flasken stå, mens han tog skitse blokken under armen. ”Men hvis du ikke vil, så vil jeg smutte op og ligge det her og se om jeg ikke kan få pakket noget af alt mit hapengut sammen.” Han gav et let smil, før han vendte sig om, for at sætte kursen mod slottet som lå et godt stykke væk. Det var jo ikke ligefrem en lille grund slottet lå på, og det ville bestemt tage ham længere tid at komme ind på deres kollegium men det burde man dog kunne overleve, selvom han skulle overleve med solens stråler ned over sig, men så heller det end vand. Han gøs let ved tanken og begyndte så småt at gå.

[Jade Lenoir Clavel]

Hun lod blidt albuen støtte mod det ene af sit knæ og kiggede mod den anden side, væk fra Roman da han var ved at drikke af flasken, ikke for at virke som om hun var ligeglad fordi det var hun skam ikke?, et lille smil listede sig skam også frem på hendes rosa pinke læber der langsomt blev fugtet af hendes egen jordbær røde tunge der blidt gled over de fyldige læber af hendes egen, mens hun smilede forsigtigt, så Roman ej kunne se det, mens fokus var rettet mod ham, bevidst dog hendes blik var ej.. Langsomt vendte hun dog fokus mod ham igen da han lukkede for sin skitse blok. Hun betragtede ham lidt og vendte så blikket mod græsplænen foran dem igen som så hun ud i en horizont der egentlig ikke var der, mens hun svarede"Aha?" til hans far respons og langsomt kom hans lille spørgsmål snigende og der gik da nogle sekunder før hun overhovedet svarede fordi hun var helt væk i sin egen verden, indtil hun da vendte blikket og de syre grønne øjne mod ham, mens håret gled langsomt om på hendes ryg og kildede hende i nakken endnu en gang"Hm?.. - årh!.. nårh mig, øhm jeg skal egenlig blot hjem til min mor og far og så måske op til deres ski hytte igen, hvilket jeg virkelig haaaader" hun gøs let over ryggen og trillede så let med tommelfngerne rundt om hinanden og lod blikket se forlegen ned mod hendes egne finger der bevægede sig.
Hun rejste sig langsomt op og så ned på flasken og tog den så da han ikke rigtig lagde mærke til det og slog let på dets låg og sagde tænkende indtil det gik op for hende at han faktisk var begyndt at gå?!.. "Oh, ja det vil jer gerne!" hun løb let hen på hans side og så lidt op mod ham og wauw hvor var han egenlig høj, tænk at en dreng igennem så få år kunne vokse sig til sådan en højde, han måtte jo være næsten 2 meter og hun var kun de 1,70 cm ..? men det var vel os en passende højde for en pige kunne man vel sige og især en på hendes alder.
"Vi kan sammen gå tilbage til slottet, altså jeg skal ha smidt den her ud og selv ha pakket lidt og gjordt ting klar, jeg pakker nemlig ikke på magisk måde, så jeg har 2 kufferter der stadig står åben på hvid gab og håber jeg fodre dem med noget af mit tøj" hun grinte let og tog sig så til hovedet flovt og tænkte for sig selv mens hun gik ved han side*Det var vel temmelig dumt sagt, fodre den med tøj... * hun sukkede stille og sagde"Såå ulve?, er du en stor fan af ulve" hun lagde hovedet lidt på skrå og vis hun skulle være helt ærlig så var hun mere til tiger, det var hvad hendes patronus var, en smuk sne tiger, dog kunne man ikke se de sorte striber men stadig, man kunne se på dette prægtige pelsede dyr at det skam var en tiger af høj klasse, en bjerg tiger.
Hun gik stille ind i sine egne tanker for en stund og glemte helt at hun gik ved siden af Roman og alt andet, så vis er endte med at stå noget i vejen for hende ville hun med sikkerhed gå ind i det?, eftersom hun tydeligt huskede den dag hun havde stødt ind i den ulv oppe i bjergene hvor hendes mor og far først kom efter hun havde skriget sine lungers fulde kræft ud.. da ulven havde været så tæt på hende at den kunne ha skubbet til hende med sin snude..

[Roman Valent]

Roman kiggedel lidt på hende da hun pludselig sprang op med de hvide hår bølgende efter sig, da hun løb op på siden af ham og virkede utrolig lille, men også alligevel høj, for hun var højre end hovedparten af de fleste piger på skolen, de fleste stoppede jo ved 165 som var blevet ’normalt’ i hans hoved, så hun var vel høj i hans målestoksforhold? Han skyndte sig at slippe af med tankerne ved at lytte til Jades meget spøjse men sjove måde at forklare at hun skulle pakke. ”Jeg bruger min pind, er for doven til alt andet.” Han kiggede lidt på hende før han igen kiggede fremad. ”Men hvorfor gør du det ikke, hvorfor fortrækker du at gøre det på den besværlige måde?” Han lage hoved let på skrå, mens han betragtede hende endnu en kort stund, før han rettede blikket fremad mens han begravede sig, eller forsøgte at begrave sig i nogle andre tanker, hvilke ikke ligefrem gik godt, da han konstant blev distraheret af Jade og hendes vejrtrækninger som hans øre pludselig fandt det meget sjovt at lytte til.
Uden rigtig at tænke over hvad han gjorde, greb han let fat i Jades håndled da de skulle passere forbi en gruppe elever der stod og knevrede sammen ved indgangs hallen ved den trappe de blev nød til at passere for at komme op til deres kollegium, så snart de var forbi havde sluppet hendes hånd igen. Han havde svagt bemærket ud af øjenkrogen at hun havde virket fraværende, så han skyndte sig at give dét skylden for at han havde gjort som han havde gjort, da han ikke kunne finde andre grunde. Han lod kort, letter nervøst tanken om at det kunne være fordi han var faldet for hende passere igennem hoved, men han havde ikke reageret på det, så det kunne da umuligt være det. Hun var vel for perfekt i hans øjne, med de syre grønne øjne han var dybt facineret af, og de lange bølgende hår. Han kunne endnu ikke finde nogle grund til at forelske sig i hende, men måske kendte han bare ikke følelsen godt nok.
Det skræmte ham lidt, da han tænkte på hvor lang tid han havde brugt på at tænke på det, og rev sig løs af tankerne, mens de gik op af trapperne, op mod deres kollegium hvor de ville kaste sig ud i noget oprydning, noget der aldrig havde været Romans smag, men alligevel ville ha frygtelig gerne have det gjort, så han kunne komme væk fra den trafik der ville komme når rasten af skolen skulle til at pakke, hvor de fleste af eleverne ville gøre det lige inden toget kørte. Det var vel hans lidt menneskesky side der spillede ind der? Så kunne han også i ro og mag sidde et sted på skolens grund arealer helt alene uden et øje i miles omkreds næsten, bare at glo og tegne hvis det passede ham, før han kunne tage hjem til sin far og fordybe sig i bøger.
Han rev sig ud af tankerne da de kom til Ravenclaw’s opholds stue’s indgang hvor de gik deres gåde udleveret. ”Har fire ben, og er menneskets bedste ven.” Lød det. Et svagt smil spillede over Romans læber, da han allerede havde hørt den en gang. Selvom nøglen var van til at blive kendt som en gåde, var denne gåde en smugle anderledes end de andre man normalt fik. ”Kan du gætte det?” Han vendte sig om mod Jade og lænede sig ind over hende for at hviske hende i øret. ”Og det er ikke en hund, men muggler ting.” Han rettede sig op igen med et lille smil og betragtede hende afventende.

[Jade Lenoir Clavel]

Jade lod et uskyldigt suk slippe ud mellem de rosa pinke, fyldige læber af hendes, mens hun gik ved siden af den temmelig høje Roman der virkede utrolig venlig sindet mod hende og ikke havde nævnet noget om hendes udseende hvilket gjorde hende meget glad inden i faktisk, hun kunne lide at hun for en gangs skyld ikke var i centrum men at en anden fik rampe lyset, en med smuk hår som Roman, virkelig høj og rank holdning, han virkede interessant og virkelig spændende, sjov og lidt mærkelig men han var intet i forhold til hende selv?. Hun gik let og spaced out, ved hans side, lyttende til hendes skos egen skraben mod de ru sten de nu gik op af, da de skulle indenfor ved indgangs hallen, og langsomt mod trapperne i det hun stadig var væk i sin mere eller mindre trance, indtil hun pludselig mærkede et greb om hendes håndled? hvilket nok var første gang en havde taget om hendes håndled, så følelsen gav hende et stort chok og hun spærret de syre grønne op som havde hun fået stød?. Mens læberne let adskilte sig for at lade ord komme igennem med en blød fransk accent læggende under dem men.. ingen ord kom egenlig ud på dette tidspunkt? . Hun betragtede lettere chokeret Roman efter han havde sluppet hende, og hun tog sig skam også tid til at dreje let rundt og betragte dem der havde stået i vejen og så lod hun ellers tankerne lægge, det måtte ha været grunden til han havde taget fat i hende?, der kunne umulig lægge en anden bagtanke bagved dette right? - Langsomt fulgte hun med ham igen og lod blikket glide op af hans høje krop til hans ansigt og han havde lys hud næsten som hende og ingen urenheder, han kunne godt gå for en model i muggler verden? eller ja vel os i den magiske vis de da havde sådan et syn som den virkelig moderne verden havde på mode og tøj beklædninger.
Jade stoppede op og kiggede på døren og skulle da os lige til at svare indtil hun pludselig mærkede Romans nærmest hans tilstedeværelse ind over sig og der kom hans blide hvisken så, der sendte hendes nakkehår til oprejsning og hendes hud til at prikke af bare gys over den blide måde han hviskede på og den ja? blot hans adfærd i det hele taget i dette øjeblik der fik hende til at rødme i hele ansigtet, så hun ville IKKE vende sig om for at se på ham, så han kunne ende med at se den næsten rouge ligene røde farve over hendes høje kindben der slet ikke ville gå væk og som gjorde hende helt varm i ansigtet og lettere utilpas ved at stå her ude og tænke over dette tanke spil så uden at tænke sig om svarede hun så hurtigt hun kunne"E..en sofa!" hun skyndte sig at smutte igennem døråbningen da den åbnede sig og portrættet grinte let til Roman og sagde"Jamen dog som hun kan rødme - det unge pigebarn" Jade skyndte sig mere eller mindre op af trapperne til deres soveværelser, drengenes på den ene side og pigernes på den anden, hvor hun smuttede hurtigt ind til pigerne og satte sig på sengen yderst forlegen og anede ikke om det var virkelig ubehøvlet eller om det ingen rolle spillede for Roman at hun blot var faret igennem døren ligeså snart den havde åbnet og var løbet så hurtigt hun kunne op til sig selv uden at svare på hans spørgsmål om hvorfor hun pakkede på den svære måde end den lette?.
*Hvad skal jeg dog sige til ham, eller.. nej jeg.. der behøves ikke at blive sagt noget, det helt urelevant? jeg gik fordi jeg havde travlt og sådan er det, han er sikkert ligeglad? - ja det må han være* hun blev enig med sig selv om at det intet spillede en rolle og begyndte så småt at pakke lidt af den ene kuffert men efter hendes små flashback af Roman hængende over hendes skuldre hviskende hjælpsomt til hende... var hun nød til at kalde det for i dag og stoppe med at pakke, hun måtte hurtigst muligt slippe ud fra huset og få noget frisk luft? eftersom det os var over middag så ville solens stråler heller ikke være så værst. Så hun knappede blidt sin skjorte op og lod slipset i sølv og blå hænge slapt om hendes hals eftersom der ingen var andre end hende og Roman og han var jo inde på drengenes værelse så han kunne umulig se hendes casual stil, så hun gik hen til døren og åbnede den stille, den dør havde altid været lidt tung i det og uden at tænke over det slap hun for hurtigt og gik direkte ind i døren med et ovnlig bump og landet nede på jorden"Auuvvvv... " hun tog sig stille til hovedet og rejste sig hurtigt op og kiggede rundt og tænkte*godt der ikke var nogen der så det*

[Roman Valent]

Roman nikkede med et kæmpe grin smørret på læberne til portrættets kommentar før han selv gik ind i kølvandet fra den flyvende Jade der allerede var forsvundet da han kom ind i opholds stuen. Han overvejede kort om der kunne være noget galt, men hvis hun var blevet sur, fordi hun var blevet rød i ansigtet skulle han nødig nyde noget af at snakke med hende, men det kunne jo også være fordi hun var pinlig berørt eller noget helt andet? Han flygtede fra tankerne ved at gå op på drengenes soveværelse for at kigge på sin kuffert tilstand, men den så aldeles ryddelig ud, med lige bortset fra hans kappe, og noget andet tøj der lå smidt på sengen. Roman valgte at ligge tegne grejet på sengen hvor han fejede noget tøj af vejen for så at smide sig på sengen med fødderne dinglende over kanten mens han stirrede op i det blå loft over sengen. Efter noget tid stablede han sig på bene og mente at nu måtte Jade da være færdig med at pakke, så han satte kursen mod trapperne og kom til det sidste trin da Roman standsede brat op, da han hørte et kult slag mod en dør, som ikke kunne være drengenes, så det måtte være pigernes. Han kiggede op af trapperne til pigernes værelse med et hævet øjenbryn og overvejede kort at prøve at komme op at trapperne, men han droppede det da han udmærket vidste hvad der ville ske, og det bestemt også ville skræmme ham selv, hvis han fandt sig selv på vej op til pigernes soveværelse af en glat sliske. Det endte med at han gik ud i rummet og satte sig i en af de behagelige lænestole og lage hoved let tilbage mens han ventede på hun skulle komme forbi døren, hvis hun kunne. Det bekymrede ham en smugle, bare en lille smugle – det var hvad han ville indrømme over for sig selv – hvad fanden kvinden lavede, brække døren ned? Det måtte være meget hektisk siden hun kunne gå direkte ind i døren.
Nu hvor han sad og ventede, kunne han spørge sig selv om hvorfor fanden han ventede på hende! Det havde han jo ikke sagt han ville, og han havde aldrig i sit liv ventede på en pige, da han pænt sagt havde ignorere dem hele tiden da han ikke mente han fik noget godt ud af det, så hvorfor skulle det være en anden ting med Jade, supermodellen med sine øjne og høje slanke krop. Måske burde han bare skride. Han rejste sig op og skulle lige til at gå mod portrættet da han stoppede sig selv, og tøvede. Han burde jo egentligt finde sine lektier og lave dem, men alligevel var den ide ikke så tillokkende så han endte med at finde sig selv på vej tilbage til sofaen, og derefter i den. Han sukkede opgivende, lage hoved tilbage og lukkede øjne mens han ventede på et eller andet som enten kunne være Jade, eller at få taget sig sammen til at gå enten den ene eller anden vej, eller noget helt tredje så som at der kom nogle andre fra deres kollegium, men chancen var ikke ligefrem stor, ingen ville da befinde sig inde ved deres fulde fem i dette vejr!

[Jade Lenoir Clavel]

Jade sukkede let mens hun stod der yderst flov og rettede let på sin skjorte og børstet den af i mens hun prøvede at finde et eller andet for at man ikke skulle tro hun faktisk havde gået ind i døren. Hun tog sig stille til panden og mærkede noget klistret"B-b-b... Bl" hun kunne slet ikke sige ordene da hun så det røde blod af hendes eget og et øjeblik sortnede det næsten for hende, i det hun skyndte sig ind til sin seng og fandt noget til at tørre blodet væk med og lod så sit pandehår glide ned foran såret og panden så det ikke kunne ses, nu manglede hun blot et plaster*Plaster? plaster... plaster? hvor lagde jeg dig sidst?* hun rodet let i sine ting og sukkede efter 10 min kunne hun stadig ikke finde det, så hun tog nogle bøger der sku til biblioteket for de andre som havde spurgt om hun ville det vis hun sku forbi der tidligere?. Hun tog let de 9-10 bøger stablende ovn på hinanden og i temmelig god størrelse op på sine arme og pustede let og irritabelt til sit pandehår der klistrede til den lettere blodige pande, der dog var vasket ren for blod, men stadig havde denne klistrende tiltræknings kraft.
Hun traskede forsigtigt og vaklende ned af trapperne og stoppede så brat op da hun syntes at kunne høre en, og langsomt lod hun sit hoved komme frem fra skjul, bagved de støvede bøger og sagde undrende"Roman?" hendes pandehår gik let til siden dog ej for meget, så man ej kunne se den lille overflødige rift hun havde fået fra dørens dumme kant. Hvorfor skulle de døre os være så fandens gamle og tunge?, det var jo ikke fordi piger var let vægter?.
Hun smilede forsigtigt og sagde"Hey?.. " hun sank let sine ord hun nær havde sagt og stod der lidt flov og hun kunne ha svort hun ville til at rødme vis det ikke var for hendes svien i panden af det irriterende pandehår, måske havde hospitals fløjen noget hun kunne låne? eller tage var det nærmere, men det var vel os iorden at tage et lille stykke plaster"Så? er du færdig med at pakke" hun smilede forsigtigt over de fyldige rosa pinke læber og lod sig gemme bagved bogstablen igen og gik med varsomme skridt hen af mod portrættet og sagde"Oh? øhm.." hun anede virkelig ikke om hun skulle spørge ham og hvorfor gjorde hun det os, det kunne nej... hun måtte være sindsyg.."Øhm.. Roman har du lyst til at hjælpe mig ned til biblioteket altså blot holde døre for mig og sådan" hun skubbede let til en bog der var ved at falde ned, med panden og lukkede øjnene for et sekundt egenlig ikke af smerte men af spænding, af ren nervøsitet over hvad han mund ville svare hende, ville han afvise hende og så måtte hun blot selv finde vej til biblioteket i blinde? tja, sådan kunne det jo gå nogle gange vis man var uheldig, men der var vel intet i at spørge ham, de var jo blot venner, eller hell yearh, de havde kun kendt hinanden i mere end 1 time? måske to.. men dog ikke mere end det heller.*mund han har ventet på jeg kom ned?* hun mærkede varmen i sine kinder blot ved tanken om dette og rystede det så ud af sit hoved, det var sikkert blot hende der lod det hele tage en drejning i støre perspektiv? måske ville hun have at han ventede på hende!?, nej det kunne ej passe.. eller kunne det?

[Roman Valent]

Han kiggede op da Jade endelig havde besluttet sig for at komme ned med en stor stak bøger. Han betragtede hende undersøgende efter noget tegn på hvad hun havde lavet oppe på sit værelse, men kunne ikke finde noget, så han droppede det, og rejste sig op, og tog de øverste fem bøger fra hendes stak og skulle lige til at gå igen da han bemærkede et lille snit i hendes blege hud der næsten var dækkede af de hvide pandehår. ”Hvad er der sket?” Han kastede kort øjne op på hendes sår, før han vendte sig om, og gik hen til portrættet for at åbne så de kunne komme forbi og ud på den øde kølige gang som slottets mure altid formåede at lave da der ikke var synderlig meget isolation, eller det havde han aldrig set eller hørt. Han trak vejret dybt, og ventede på hun skulle komme ud, før han satte kursen mod biblioteket via en af de vante smutveje han normalt selv brugte. Det var bag et nyt portræt som man kunne lirke sine fingre ind under og åbne lige nok til at de fleste kunne kante sig igennem, så man kom ind til en trappe der gik ned til biblioteksgangen. På den anden side kom de ud af et nyt portræt bag ved en søjle hvorfra de så kunne fortsætte ned af gangen til de kom til skolens bibliotek der altid, i Romans øjne havde været noget ganske specielt, men det var den vel også? Han vendte sig halvt om mod hende, og betragtede hendes sår i panden. ”Hvordan får du tid til at læse alt dette?” Han hævede lidt sin stak af bøger mens han fortsatte ned af gangen, uden at kigge frem, da han bestemt ikke forventede at der var nogle inde på dette tidspunkt.
//Argh – klappen gik ned -.-’//

[Jade Lenoir Clavel]

Jade så flovt på Roman da han tog de øverste bøger så hun da endelig kunne se over de andre, det var en lettelse og utrolig dejligt at få fjernet dem. Hun smilede forsigtigt og gik så stille med ham indtil han pludselig spurgte angående hvad der var sket"Der?.. øhm er intet sket" hun lod sig ikke smile denne gang men så blot flovt til den ene side for ikke at vise at hun løg overfor Roman skønt han sikkert havde set hendes lille ris i panden kunne man vel kalde det?, hvor var hun dog dum, lige i det hun ville ha gået ud ramte den dumme dør hende. Et belastet suk kom ud mellem hendes læber"Hmmhhh.." mens hun traskede bagved Roman og stille fik hun mumlet irritabelt ud, dog var dette ment som en dislike mod døren og ej mod Roman eller hans spørgsmål der blot viste at han faktisk lagde mærke til hende og ikke kun hendes krop, et tilfælde han havde set det - ej det var det nok ikke. "Døren kan ikke lide mig" hun vendte hovedet let til siden og så lettere fornærmet ud over tanken at ha smadret sit hoved ind i kanten eftersom hun lige ville kigge sig om, så havde den dør været der som var det blot skæbnen at hun skulle slå hovedet mod den?. Hun fulgte undrende men skam os nysgerrigt Roman mens han vidste hende en helt ny vej at tage hen til biblioteket"Så tager du altid den her vej" hun kantede sig let med ham, ved at bide sig let i den luftende tunge der lå på hendes underlæbe, mens hun lignede en der så fjollet ud men dog os som prøvede at koncentrer sig i ikke at tabe den store stable af bøger der vejede et ton, og det kunne skam os mærkes i hendes meget skrøbelige arme.
Hun løftet et øjenbryn og uden at være forberedt på det brød hun ud i grin og mistede helt fodfæste da de endelig var kommet ind af portrættet og der lå hun så igen med bøger her og der og armene strukket frem for sig og det ene ben let strittende op i luften bagved sig og det andet inde for portræts åbningen så den ikke kunne åbne, der lå hun så og ømmet sig mens hun tænkte på hvor meget de overnaturlige magter virkelig måtte hade hende eller os var det blot tyngde kræften der hadet hende vel?. "Det ikke mig der læser så meget, faktisk er 2 af dem kun mine, besværgelse og så den anden er om truet dyrarter i den magiske verden" hun smilede forsigtigt og rejste sig langsomt op vis hun da ikke fik hjælp fra Roman?. I det hun endelig var kommet op, samlede hun bøgerne op og sagde flovt"Så Roman, læser du nogen sinde her inde egenlig, eller tager du os bøger med op på dit værelse i ny og næ" hun smilede forsigtigt og sagde"Aftens læsning måske?" hun lagde bøgerne blidt på plads og satte sig så ved et bord, foran en af reolerne og lod så hovedet gemme sig i sine hænder mens hun sukkede højlydt og sagde"Hvorfor er der så vaaaaaaarmt i dag" hun grinte stille og dette var egenlig mest stillet til hende selv? det med hvor varmt det end var. Langsomt rettet hun sig op og kiggede rundt på de store og små bøger samt de støvede og de ikke støvede og lod sig blidt sætte op og blive opsluget af den dejlige atmosfære, fuglenes kvidren udenfor der kunne høres gennem væggene pga vinduerne der var åbne her og der, mens hun langsomt følte dette var et helligt sted af viden og fred, ikke et sted hvor et skænderi ville udvikle sig, det tætteste dette område havde mødt af kamp var nok en debat med meget spydige argumenter?.
//gør intet ^^" //

[Roman Valent]

Hendes fald ud af portrættet havde sat en skræk i livet på ham, da hun endte nede på gulvet, hvor han af bedste evne, med de fem bøger stablet på hinanden, havde prøvet at hjælpe hende op, men det havde sikkert ikke været til meget hjælp da de fem bøger bestemt ikke havde ville som han ville, så han til sidst måtte opgive at hjælpe hende, men hun så da også ud til at kunne klare sig fint uden ham.
”Nej – jeg læser ikke.” Han lod øjne falde på en bogreol som stod foran ham. Han lænede sig op af et bord og kiggede på hylden fyldt med bøger både af nyere dato og ældre. ”Men må jeg lige spørge om noget?” Han vendte sig om mod Jade og fortsatte uden at vente på svar. ”Hvordan kan du gå ind i en dør? Og få en flænge?” Han kastede endnu et kort blik op på hendes pande. Han kunne stadig ikke fatte hvordan hun kunne bære sig ad med at gå ind i en før! De var da ikke så svære at se, især ikke når de stod lige foran en.
Hans blik faldt ud af en af de utallige vinduer som gav et skræmmende romantisk billede af fugle sang, grønne skove og sommer, fest og romantisk. Han trak vejret dybt, og gik helt hen til vinduet mens han lod vinden kærtegne hans ansigt mens han rynkede brynet og prøvede at hitte ud af, hvorfor han blev på biblioteket – eller hvorfor di blev på biblioteket. Måske burde han bare gå, inden han fyldte sit hoved med for mange unødvendige tanker, han havde mere end nok af dem, og især nu hvor han skulle hjem til sin far, og have over en hel måned til at gå med en far der var mere optaget af alt, men – det var vel normalt – normalt for ham. At skulle på skitur ville han næsten give alt for, men man kunne jo ikke få internet i en norsk skihytte så nej, den var strøget fra listen over steder de kunne holde ferie, eller ’ferie’.
Han lod luften slippe ud igennem næsen før han vendte sig om mod Jade og kiggede lidt rundt i biblioteket. ”Vil du med ud?” Han rettede sig op fra vindues karmen og gik de få meter der var mellem vinduet og bordet som hun sad ved. ”Jeg har ikke større planer om at blive … men hvis du vil, så smutter jeg.” Han kastede et hoved på døren mens han prøvede at bekæmpe lysten til trække hende med om hun ville eller ej.

[Jade Lenoir Clavel]

Hun grinte lettere flovt og sagde"Jo pigernes dør er temmelig.. tung og ser du, jeg slap den for tidligt og så syntes jeg mine sko drillede så jeg bukkede mig et sekundt ned og så fik jeg kanten af dørens side i hoved..." hun sukkede stille og kiggede flovt ned"Så.. det vel den historie" hun kom dog først til sig selv og rødmede let over kinderne for et sekundt, næsten utydeligt og tog sig så til panden og sagde"Oh det minder mig om jeg skal ha fundet plaster" hun grinte let fra sig for at lette den lidt mærkelige stemning og kiggede så undrende på Roman og sagde"Læser du intet overhovedet?" hun trak let på skuldrene og satte de sidste bøger på plads efter at ha samlet dem op her og der, hvor de nu var røget hen, mens hun os tog lidt fra stakken som Roman holdte. Hun så mod Roman mens han stod der og tænkte let for sig selv hvad han mund måtte tænke på, det var næsten malet ud over hans ansigt at noget gik ham på, og en smule følte hun næsten at han.."Hey ? Roman vis du vil" hun nået ingen gang at spørge ham før han havde vendt sig mod hende og der stod de så overfor hinanden i det han spurgte om hun ville med ham udenfor igen?*Hva med plastert?* hun tog sig stille til panden, det var vel ikke så galt, hun behøves måske ej plasteret. "Øhm det kan vi vel godt, eller jeg mener det kan jeg godt, - det jo ikke som om jeg har andet at begive mig til?" hun grinte svagt og så let ned og begyndte så småt at smutte med Roman hvor end han nu havde i tankerne at han ville hen?"Forresten Roman angående ferie".. hun ville gerne spørge ham om han ville komme på besøg, siden han havde tegnet en ulv, måtte han vel godt kunne li ulve så, måske det var noget for ham at blot komme et smut der op til alt sneen og ulvene og se dem der var der oppe ved dem, skønt hun var virkelig død bange for dem så.. ville hun gerne vise Roman dem, især den næsten sølv grå farvet, den var speciel.. det måtte ha været alfa hannen. Dog slog hun hurtigt dette ud af tankerne og sagde"Så din ferie, skal du holde den hjemme ved din far hele tiden eller må du godt tage sådan lidt rundt her og der?"
Hun syntes hun brugte dumme udtalelser lige nu men der var de altså og de var sådan set kommet for at blive, men hendes invitation lå stadig og dulmet lidt nede i hendes indre.. måske han kunne få hendes ulve skræk væk fra den gang hun var lille?, det var jo ikke fordi hun ikke vidste hvor de var henne af - ulvene.
"Oh har du nogen sinde været ved den forbudte skov egenlig?" hun smilede lumsk og listede hen på siden af ham og sagde let"Bøh" hun gav et grin fra sig og roede lidt i sit lange lettere uglede hår nu og tog så elastikken ud og rettet let på håret så det lå bølgende ned af hendes ryg nu og begyndte så at sætte det op i hestehale igen, uden lokker der stod op her og der. Mens hun i smug lod sit blik rette sig mod den høje og flotte Roman ved hendes side, der mærkelig nok ikke havde fået spat af hende inu og alt hendes snak.. *hvordan skal jeg dog nogen sinde spørge ham angående det med ferie.... måske jeg blot skulle lade vær?*

[Roman Valent]

Han lyste kort op da hun sagde at hun var med på at tage en tur et eller andet sted hen, selvom han ikke havde den ringeste ide om hvor det skulle være, men det betød jo ikke at de ikke skulle tage et sted hen vel? Da de kom ud af biblioteket satte de kurs mod biblioteket via alle de små smutveje der var gemt på slottet. ”Hvad mener du med hvad jeg vil med på?” Han betragtede hende kort, før han igen rettede blikket frem. ”Nej, eller jo, selvfølgelig gør jeg det, men ikke så meget, er ikke rigtig nogle læsehest.” Han kløede sig let i nakken mens han fortsatte deres vej gennem snørklet gange og trapper som ikke blev brugt specielt tit da der ikke var mange på skolen der kendte dem.
Han kiggede lidt mistroisk på hende, da hun kom ind på emnet om ferie som om hun kunne læse tanker, men det kunne hun jo ikke, så han skubbede tanken væk mens han vendte hoved mod gangen mens han prøvede at formulere et svar. ”Vi skal sikkert med min far et eller andet sted hen med hans venner på en yacht eller en af deres andre nyanskaffet dimser.” Han gøs kort ved tanken om at skulle ud at sejle. Han hade vand og ville helst undgå at komme i kontakt med det, med mindre det var noget så harmløst som et bad. ”Men hvis jeg ville noget andet kunne jeg sikkert godt.” Han trak let på skuldrende mens de gik ned mod hospitalsfløjen der var for enden af gangen de befandt sig på.
Det overraskede ham lidt over hendes pludselige emneskift, men hvad pokker! Han vendte sig om mod hende igen, og smilede kort. ”Ja – for mange gange tror jeg.” Han gav hende et kort grin før stoppede op uden for hospitalsfløjen. ”Skulle du hente plaster eller dropper du det?” Han lavede en mindre gestus ind modindgangen mens han selv lænede sig op af muren tæt på indgangen mens han kiggede på hendes hestehale der samlede hendes hår i en tyk hestehale der skinnede svagt i lyset der trænge ind igennem vinduet der også oplyste de lange kølige gange der syntes endeløse og farveløse.
Han kunne dog alligevel ikke forstille sig skolen i gule, grønne og orange farver. Det ville se frygtelig ud, måske fordi han egentlig i bund og grund godt kunne lide de mørke dystre farver der gav skolen et meget mørkt udseende, dramatisk men fascinerende udseende. Hvis Jade gik ind for at få plaster på, ville han vente på at hun kom ud, og hvis ikke hun gjorde – ville han kigge på hende, og afvente en anden ide til hvad de så skulle, hvis hun ikke fandt det nødvendigt at få et plaster på.