Endelig

[Agnes Tweedy]

Agnes stolede på hans ord frem for at føle sig skyldig. Hun kyssede ham blidt igen, før hun frigjorde sig nok til at glide ned ved siden af ham, tæt nok på til at armen stadig lå over ham.

"Heller ikke mig," svarede hun dæmpet. "Det her er alt, hvad jeg har drømt om."

[Terrance Tweedy]

Terry flettede sine fingre ind mellem Agnes' og tog en dyb indånding. Han brummede let og drejede hovedet, så de lå næsten næsespids til næsespids.

"Jeg kunne også godt drømme om at komme ned under en dyne, selvom du selv udgør en frygtelig fristende kropsvarmer..." Han smilede skævt og blinkede til hende.

[Agnes Tweedy]

Agnes kom til at le, uendelig let om hjertet. På nogle områder var det som om, at der slet ikke var gået nogen tid. Det føltes lige så naturligt at ligge med ham, tale med ham og være tæt på ham, som det altid havde gjort.

"Altid så fornuftig," mumlede hun og kyssede ham flygtigt. "Jeg skal også på badeværelset. Måske kan du befri dynen imens."

[Terrance Tweedy]

Terry brummede let. "Det kan jeg måske godt klare," medgav han med et glimt i øjet.

Da hun var gået fandt han sine underbeklæder, trak dem på og fik dynen fri. Han redte op og krøb under den. For sin del kunne han forblive nøgen, men hvis nu Calluna pludselig dukkede op i løbet af natten, var det nok mest fornuftigt.

[Agnes Tweedy]

Agnes fik gjort sin aftentoilette og konstaterede undervejs for sig selv, at hun hellere måtte begynde at tage eliksir igen, hvis ikke Calluna skulle have en mindre søskend. Hun bekymrede sig ikke voldsomt om forglemmelsen, men kom blot i en ren natkjole og vendte tilbage til soveværelset.

"Klokken er ikke engang ni," konstaterede hun muntert og krøb ned ved siden af Terry, uvant, men tilfreds, med et andet voksent menneske i sengen. "Det føles som om det er midt nat med alt det, der er sket i dag."

[Terrance Tweedy]

Terry gled om på siden og trak blidt Agnes ind mod sig, da hun lå i sengen igen. Han trykkede hagen let ned mod hendes skulder og lukkede øjnene med en dæmpet brummen.

"Jeg er udmattet af følelser, men opfyldt af lykke," mumlede han i hendes øre. "Lov mig at du ikke kun er en drøm, der forsvinder i løbet af natten?"

[Agnes Tweedy]

Agnes sank helt ind til ham. Måske ville det blive svært at sove sådan, uvant som det var blevet, men hun havde absolut tænkt sig at give det et forsøg.

"Det lover jeg," svarede hun og flettede fingrene ind mellem hans. "Jeg har ingen andre steder, jeg skal være."

[Terrance Tweedy]

Terry kunne leve med en hel del ubehag for at være tæt på Agnes. Han havde definitivt stadig en frygt for, at hun forsvandt ud af fingrene på ham.

Til gengæld havde han ikke flere ord for nu. Kun et blidt kys mod hendes hals, før han trak hende et lille stykke tættere ind til sig. Der gik lidt tid før han faldt i søvn, stadig med nerve beredskabet helt vakt. Til sidst lykkedes det dog og han snorkede dæmpet ind i hendes øre, som søvnen tog ham.

[Agnes Tweedy]

Klokken var måske ikke mange, men efter nogen tid faldt Agnes alligevel i søvn, udmattet efter en følelsesladet dag. Hun sov ikke helt så tungt som normalt, men da morgenen kom, vågnede hun ikke øjeblikkeligt ved lyden af trippende fødder.

Først da sengen gav sig under vægten fra en toårig, der kravlede op, akkompagneret af lyden "moar, moar, moaaar," krængede Agnes forvirret et øjenlåg op.

[Terrance Tweedy]

Terry vågnede til lyden af hans datter, indså han, da han slog øjnene op og der var krøller i hans blik. Agnes' krøller. Han satte sig op med håret strittende i flere retninger og så på den lille størrelse, der var hoppet op i sengen.

"Hej... Luna. Må jeg kalde dig det?"

[Agnes Tweedy]

Agnes registrerede Callunas bevægelser først og siden, at der også var bevægelse på den anden side af hende. Dagen forinden vendte tilbage, netop som hun hørte Terrys stemme og det bragte et smil frem på hendes læber.

Calluna så derimod en smule forbeholdent på manden, der ikke plejede at være der og ganske som en toårig, svarede hun ikke på spørgsmålet. I stedet erklærede hun: "Jeg skal have morgenmad."

[Terrance Tweedy]

Terry lod sig ikke gå på af svaret. Han rømmede sig blot let og strøg en hånd igennem håret.

"Selvfølgelig. Må jeg hjælpe dig med mad, imens din mor gør sig klar?"

[Agnes Tweedy]

Agnes nød denne version af virkeligheden, hvor hun ikke var alene med Calluna. Det var vældig uvant, men som hun tiltede om på ryggen, halvt moslet af datteren, var det med stor tilfredshed hun så på en morgenuglet Terry. Sjældent havde hun set noget bedre.

"Okay," svarede Calluna efter et øjebliks nøje overvejelse. "Jeg ska' ha' jugurt," annoncerede hun tillidsfuldt og meget beslutsomt.

[Terrance Tweedy]

Terry så ned på Agnes og minede "succes," før han blinkede let til hende.

"Selvfølgelig," svarede han sobert sin datter og stod op fra sengen i bare tæer og overkrop. "Jeg elsker også youghurt. Hvad skal du have ovenpå?"

[Agnes Tweedy]

Agnes kunne knapt tro, at det var virkelighed og hendes hjerte var fyldt helt til randen. Hun bed let ned i sin underlæbe, som hun betragtede de to og sjældent havde der været et skønnere syn.

"God fornøjelse," mumlede hun varmt, netop som Calluna havde erklæret, at hun skulle have banan og cheeriowls. Agnes så efter dem og nød et lille øjebliks salig ro, før hun også stod op.