Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Apr 10, 2015 0:57:35 GMT 1
Agnes lo åndeløst og plantede et sidste, blidt kys mod hans hals. "Jeg har ingen anelse," konstaterede hun og lod sig tvinge bagud uden problemer. Hun var underligt splittet mellem en dominerende utålmodighed og et usigeligt behov for bare at trække øjeblikket ud for evigt.
"Din hustru," tilføjede hun stille og rettede sig lidt op for at kunne se ham i øjnene. Smilet var igen underfundigt, som hun løftede den ene hånd til hans kind og trykkede et ømt kys mod hans læber. Hånden vandrede ned over hans arm, indtil den kunne lukke sig om hans fingre og Agnes var i stand til at trække Terrance med sig ned mod sengen.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 11:40:48 GMT 1
Terrances ene hånd lukkede sig blidt omkring Agnes' side og han fulgte hende, som den anden blev fanget i hendes og hun trak ham imod sengen. Han bøjede sig frem og endte med det ene knæ imod madrassen, lænet hen over sin hustru med et mildt smil på læberne. "Jeg elsker dig," mumlede han, som han også satte det andet knæ i madrassen og fulgte med helt ned på sengen, kun for at fange hendes læber igen og tabe al kontakt med omverdenen.
Han havde ikke lyst til at skulle tilbage til virkeligheden eller hverdagen igen lige med det første. Agnes var rigeligt til at optage al hans opmærksomhed.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Apr 10, 2015 19:00:47 GMT 1
Agnes var opslugt. Nok til kun at gengælde ordene med en lavmælt, tilfreds sukken. Det var måske ikke den helt traditionelle rækkefølge alting foregik i, men det var ligegyldigt. Behovet for effektivt at forsegle ægteskabet var instinktivt og hendes hænder var krævende i sin vandren over Terrances varme hud.
Hun snoede et ben omkring ham, kun halvt bevidst om at hun stadig havde sko på. Til gengæld smilede hun ind mellem utallige kys og skælvede svagt under ham, som hendes hænder gled over hans hofter og fandt snøren i underbenklæderne.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 20:41:36 GMT 1
Terrance brummede dæmpet og løftede lidt på sig, temmelig distraheret af Agnes' ben omkring ham og hendes fingre lige under hans navle. Hans ene albue var plantet i madrassen, som den anden gled ned langs hendes side og greb let fat over hendes hofte. Det var en glimrende måde at fejre deres første dag som mand og kone, hvis nogen skulle finde på at spørge ham. Da han senere hen stod ude i stuen og trak skjorten på igen, var det med et tåbeligt smil på læberne. Han skævede ned til den improviserede ring på sin finger og bandt snørerne, imens han begyndte at fløjte for sig selv og gå på jagt efter roberne. Tråd afsluttet
|
|