|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 17, 2015 23:46:17 GMT 1
Louisa brugte sin lørdag formiddag udenfor i solen i nærheden af et stort egetræ iført en hvid kjole og langærmet trøje. Hun havde taget sine bøger med ud, men var i stedet blevet fascineret af nogle forårsblomster i nærheden af der hvor hun havde sat sig. Da hun havde plukket en af dem, satte hun den i den fletning der omkransede hendes hovede og glædede sig til at der var nok blomster til at hun kunne flette kranse med dem. Lige nu skulle hun dog læse lektier til eliksirtimen næste uge, selvom hun havde svært ved at tage øjnene fra de små farverige planter. |
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 18, 2015 21:27:12 GMT 1
Rowan kom slentrende ned fra slottet, fløjtende en munter melodi. Han var i glimrende humør over forårsvejret, som betød at jorden igen ville være fyldt med næring. Af samme grund slæbte han en potteplante under den ene arm og havde diskret sat kursen mod udkanten af den forbudte skov, hvor adskillige planter voksede vildt og voldsomt.
Han nåede dog aldrig helt derhen, men stoppede midt i en tone og tog et halvt skridt tilbage, som han nær havde passeret en Ravenclawpige fra årgangen over sig. Hans blik hvilede dog ikke rigtigt på hende, men gled i stedet mod blomsterne hun plukkede. En let rynke trak hans øjenbryn sammen, men tænderne kom syne i et smil og han løftede den ene hånd og lettede lidt på hatten. "Du ved, de holder sig ikke, når du plukker dem."
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 18, 2015 21:41:14 GMT 1
Louisa sad og betragtede en af blomsterne hun havde plukket, men vendte blikket op mod den forbipasserende der stoppede ved siden af hende. Hun havde det et øjeblik som om hun var blevet fanget i at tage af kagedåsen, men så smilede hun en anelse og satte blomsten op i sin fletning.
"Du har ret.. men det betyder ikke at jeg ikke sætter pris på dem. Så i det mindste bliver de elsket højt, bare et øjeblik" Sagde hun og blottede tænderne i et smil, inden hendes blik gled ned på hans plante.
"Hvad er det for en?" Spurgte hun med et nysgerrigt blik.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 18, 2015 22:39:59 GMT 1
Rowans mundvige gled lidt ned i et overvejende ansigtsudtryk, før han nikkede og smilede. "Svigermors tunge," konstaterede han og klappede lidt på urtepotten, som var det et levende væsen. Det var det jo også. For Rowan var det i hvert fald ligesom at have et kæledyr eller måske endda et par børn.
Han tøvede ikke længe med at træde frem og glide ned i skrædderstilling foran den lyshårede Ravenclaw. Hvad var det nu hun hed? "Hvis du gerne vil have nogle der holder lidt længere, så skal du have rødderne med. De stikker ikke så dybt, så det er ikke så svært. Du mangler bare en potte..." Han overvejede ikke, om det var noget der havde reel interesse.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 18, 2015 23:01:36 GMT 1
Louisa så nysgerrigt på Gryffindordrengen mens han satte sig og vendte derefter blikket mod planterne, hun fik helt dårlig samvittighed over at have plukket dem nu.
"Ja.. Det har jeg ikke lige med mig.. Du har ikke en jeg kan låne?" Spurgte hun da det virkede naturligt for hende, at han ville rende rundt med en ekstra potte.
"Ellers må jeg gå ud noget oftere og nyde dem her, hvor de hører til" Tilføjede hun og smilede mildt til ham, mens hun tog blomsterne ud af sin fletning og lagde dem tilbage ved siden af resten af deres familie.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 19, 2015 22:35:38 GMT 1
Rowan så lidt overvejende på hende, da hun fjernede blomsterne igen. Øjenbrynene trak sig sammen i et øjeblik, før han smilede mildt og skubbede sig frem på det ene knæ. Han snuppede en af blomsterne og rakte forsigtigt op, for at sætte den tilbage i hendes fletning. "De klæder dig," forsikrede han hende og smilede skævt, før han sank tilbage.
"Jeg mente bare, at hvis du nu plantede dem, så kunne du hele tiden få flere til at sætte i håret..." Han kløede sig lidt ovenpå hatten. "Uden at de forsvandt helt." Han holdt en finger op, knappede en enkelt knap i sin vest op og rakte ind for at rode i en inderlomme. På en eller anden imponerende måde fremdrog han en hel urtekrukke (selvom den ikke var særligt stor) og stillede den opfordrende foran hende.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 19, 2015 23:26:19 GMT 1
Louisa stivnede lidt da han satte blomsten tilbage i hendes fletning og hun smilede mildt over hans svar, selvom hun ikke havde stemme til at sige tak for komplimentet. Hun blev dog hurtigt revet ud af sin generthed da han talte videre om planterne og så nysgerrigt til mens han trak en krukke frem fra sin vest. Hun grinede lidt ved synet og tog den op for at se lidt nærmere på den.
"Så hvis jeg putter jord i og trækker dem op med roden.. så kan de komme til at vokse?" Spurgte hun og gav sig til at hive i en af blomsterne helt nede ved stilken og fik noget af roden med op da hun hev i den. "Men.. den blomstrer vel ikke for evigt.. " Bemærkede hun med et suk og så trist på den lille plante.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 20, 2015 13:03:10 GMT 1
"Nejnej, ikke sådan!" afbrød han hende hurtigt og tænkte ikke over det, før han havde rakt ud og lukket hånden let om hendes håndled, for at få hende til at stoppe. Han gav dog slip igen næsten med det samme, smilede en anelse forsikrende og skubbede sig så op på knæene at sidde.
"Du skal have meget mere med," forklarede han og med nænsomme fingre, gav han sig til at løsne jorden rundt om en samling blomster. "De kommer nok ikke til at blomstre hele året rundt, men hvis du passer dem godt, kommer de frem hvert eneste forår. Man kan købe en virkelig god gødning i Godricdalen," sludrede han koncentreret, som han forsøgte at undgå at rive rødderne over.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 20, 2015 14:21:15 GMT 1
Louisa stivnede en anelse over hans reaktion og så smilende på ham, hun morede sig lidt over hans passion for planter. Det var ret kært, tænkte hun for sig selv og betragtede ham smilende, mens han rodede rundt i jorden med fingrene.
"Du ved utrolig meget om planter" Bemærkede hun og så på ham med et underfundigt smil, inden hun gav sig til at hjælpe ham med at grave planterne op. Hun havde intet imod at få beskidte hænder og hvis hun fik jord på kjolen, kunne hun bare bruge en besværgelse og så ville det forsvinde.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 22, 2015 12:49:55 GMT 1
Det meste af Rowans opmærksomhed var mod blomsterne, som han omhyggeligt skubbede jorden til side med fingrene. Han var lidt overrasket over, at hun så villigt hjalp til, men det fik ham kun til at smile varmt, som han forsigtigt lirkede fingrene ind under rødderne.
"Jeg er vokset op på en gård," forklarede han, netop som jordstykket løsnede sig og han forsigtigt kunne løsne det op. "Så jeg har altid været meget ude. Jeg tror, det er kommet på den måde. Min søster siger, at jeg burde have været et træ i stedet for et menneske," bemærkede han muntert og nikkede i retning af urtepotten, for at få hende til at sætte den foran ham.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 22, 2015 22:30:01 GMT 1
Louisa hjalp en smule til, men vidste så lidt om det at hun lod ham gøre størstedelen af arbejdet. Hun grinede afdæmpet over hans forklaring og børstede jorden af fingrene. "Et træ" Gentog hun smilende og satte urtepotten hen til ham.
"Jeg er dog glad for at du ikke er et træ.. Det ville jo være helt umuligt for dig at hjælpe mig så.." Hun blottede sine tænder og så ham i øjnene, inden hendes blik gled ned på den lille potte. Den måtte hun huske at passe godt på.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 24, 2015 11:34:02 GMT 1
Rowan skævede flygtigt op mod Louisa og i et øjeblik føltes hans ører lidt varmere. Han blinkede en enkelt gang og løsrev sig først helt, da hun slog blikket ned igen. Måske var det første gang han rigtigt havde kigget på hende og han havde ikke bemærket før, at hun var smuk. Der var ingen andre ord for det.
Lun i nakken, bøjede han hovedet igen og smilede forsigtigt, som han løftede blomsterne op og holdt dem i sine hænder, som var det noget delikat, han kunne slå i stykker. "Hvis du vil tage lidt jord og fylde bunden op med det?" spurgte han og skævede lidt op mod hende, smilende forsigtigt.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 25, 2015 19:04:01 GMT 1
Louisa bemærkede ikke hans blik, hun var for optaget af hans arbejde med jorden og planten til at opfatte det. Hun mødte dog hans blik da han talte til hende og smilede en anelse. "Nåja.. Selvfølgelig" Bemærkede hun og begyndte at skubbe noget jord løs for derefter at fylde sin hånd med det og lægge det ned i potten. Den process gentog hun til bunden af potten var nogenlunde fyldt. "Er det fint eller skal der mere i?" Spurgte hun smilende og strøg en lok af sit hår væk fra sit ansigt, men kom i samme bevægelse til at få lidt jord på sin kind.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 27, 2015 2:08:50 GMT 1
Rowan betragtede diskret Louisa og kunne ikke lade være med at smile lidt over, at hun tydeligvis ikke havde noget imod at få jord under neglene. Det var der ellers mange piger, der havde. Og i øvrigt også fortalt ham ofte, hvor uhygiejnisk det var at han selv havde. Som om det var noget der ragede dem.
Han skubbede tanken fra sig og blinkede en enkelt gang, før han så ned på krukken. "Nej, det er perfekt," sagde han hurtigt, smilende lidt forlegent, før han nøjsomt lod blomsterne synke ned ovenpå jorden og forsigtigt flettede det sammen.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Mar 30, 2015 13:22:31 GMT 1
Louisa smilede genert over hans ord og betragtede ham flette blomsterne ned i jorden, mens hun forsøgte at finde på mere at sige. Hun havde det lidt mærkeligt ved den besynderlige stilhed, men hun kunne ikke finde nogle gode emner at bringe op, så i stedet gav hun sig til at skovle lidt mere jord op i sine hænder og rakte det til ham i tilfælde af han havde brug for det.
"Du er god til at lære fra dig" Bemærkede hun og bed smilende ned i sin underlæbe.
|
|
