|
|
Post by Rowan Quigley on Mar 31, 2015 18:03:42 GMT 1
Rowans øjenbryn trak sig lidt koncentreret sammen, da han forsigtigt gav blomsterne nyt hjem. Der stod stadig nogle tilbage i græsset, som han ikke havde rørt rødderne til.
Da han var tilfreds, rettede han sig lidt op og tørrede hænderne i bukserne. "Så skulle det passe," konstaterede han og så op på pigen med et forsigtigt smil. Hans ører føltes lidt varme og han nikkede blot lidt til hendes kompliment. "Du er fra årgangen over mig, ikke?"
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Apr 3, 2015 11:22:24 GMT 1
Louisa lagde hænderne om den lille krukke og løftede den op så hun bedre kunne kigge på blomsterne. Synet fik et lille smil frem på hendes læber. Hun så op på Rowan for at takke ham, men han kom hende i forkøbet.
"Jo.. Mit navn er Louisa.." Svarede hun og bed sig tøvende i underlæben. "Dit navn er Rowan ikke sandt?" Spurgte hun og mødte hans blik mens hendes kinder blussede lidt op.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Apr 7, 2015 21:07:39 GMT 1
Rowan rettede lidt på hatten og smilede skævt. "Louisa," gentog han selvfølgeligt. Han kunne godt huske, at han havde hørt det før. "Og ja. Rowan Quigley," tilføjede han hurtigt og tørrede sine beskidte fingre af i bukserne, før han impulsivt stak en hånd frem.
"Det var hyggeligt," sagde han ærligt og trykkede hendes hånd flygtigt, men med en anelse varme ører. "Kunneh... Kunneduøh tænke dig at gå med mig ned og finde jord til den der?" Han skævede mod sin egen potte.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Apr 11, 2015 13:22:55 GMT 1
Louisa smilede stilfærdigt mens hun hilste på ham og bed sig forsigtig i underlæben. Han var virkelig utrolig kær, bemærkede hun og nikkede over hans spørgsmål. "Ja.. det vil jeg da gerne.. selvom jeg ikke tror jeg kan være til så meget hjælp.." Hun grinede mildt og så ham i øjnene, mens hun gav sig til at pakke sine ting lidt sammen og tog derefter sin taske over skulderen og sin egen potte i den ene hånd.
"Hvor finder man det edste jord?" Spurgte hun og rejste sig op med et skævt smil.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Apr 13, 2015 14:07:58 GMT 1
Rowan smilede og skubbede sig på benene. "Selskab er også fint i sig selv," konstaterede han mildt og hankede godt op i urtepotten, hvilende den mod den ene arm. Den var ikke helt let.
"Lige i kanten af skoven. Ikke helt inde selvfølgelig." Han smilede beroligende, omend stadig en anelse selvbevidst og nikkede i retning af det sted han plejede at gå til.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Apr 14, 2015 10:57:28 GMT 1
Louisa fulgte den retning han havde nikket imod med blikket og begyndte derefter at gå imod den. Hun var ikke specielt bange for skoven, men respekterede dog reglerne om at de ikke måtte gå derind.
"Det gør mig ikke så meget.. Jeg har intet imod den.. Nogle gange er jeg nysgerrig nok til at gå lidt rundt i skovkanten. Jeg er dog blevet opdaget et par gange.." Hun grinede mildt og så ham i øjnene med et genert blik.
|
|
|
|
Post by Rowan Quigley on Apr 18, 2015 17:10:40 GMT 1
Rowan smilede lidt til Louisa. Hun var stadig forfærdeligt køn, men det var lidt nemmere at være afslappet omkring det, når de gik samtidig. Urtekrukken var tung, men han var vant til at slæbe på dem og var kun en anelse stakåndet, da de nåede frem til skovbrynet. "Jeg har aldrig rigtigt været derinde," konstaterede han endelig. "Selvom der sikkert er mange spændende planter, så har jeg ikke lyst til at møde en kæmpeedderkop. Kom, den gode jord er lige herovre." Han smilede og viste hende vejen. Tråd afsluttet |
|
