Dagen derpå

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og uden fortrydelse. Han blinkede og gav hendes ben et let klem, da hun så ud til at svimle en smule. Der røg lidt æg og kaffe ned, før han gabte ind i håndfladen og knækkede med nakken.

"Mmh. Men træningen blev aflyst. Jeg havde strategimøde med Jaqueline." Han rynkede panden lidt. "Jeg har ikke set Ollie siden i går..."

[Magdalene Abbey]

Maggie så lidt overrasket ud. Hun havde regnet med at Brody og Ollie havde været til træning sammen og en eller anden ordudveksling måtte have fundet sted. Øjenbrynene trak sig lidt sammen og hun vendte eftertænksomt blikket mod tallerknen i et øjeblik, skubbende et stykke æg lidt frem og tilbage.

"Jeg troede, at I måtte have snakket..." konstaterede hun endelig lettere sløvt og så op på ham igen. Hendes øjenlåg var tunge og hendes hoved snurrede, men hendes interesse var oprigtig. "Hvordan... Har du det med det?"

[Brody Blance]

Brody sukkede tungt og kløede sig lidt frustreret i nakken, før han rystede på hovedet. Han tog et stykke bacon og stirrede lidt ud i luften. "Elendigt," konstaterede han, da han havde tygget af munden.

"Min egen lillebror har ikke engang modet til at fortælle mig, at han er til mænd. Det forstår jeg ikke." Han rynkede panden og rømmede sig. "Jeg er ligeglad med hvem han roder rundt med. Jeg ville bare gerne have, at han turde sige det."

[Magdalene Abbey]

Maggie rynkede på øjenbrynene og i et øjeblik glemte hun tømmermændene lidt. Hun tænkte i et øjeblik og ikke helt så hurtigt, som hun måske ellers ville have gjort. Til gengæld var hendes blik mildt og det lidt bekymrede smil var også forstående.

"Måske har han ikke sagt det til nogen endnu?" prøvede hun forsigtigt. Hun forstod godt Brody. Hun ville have det på nøjagtig samme måde, hvis det var Katie. Hun rakte ud og lukkede hånden om Brodys håndled, givende det et klem. "Jeg tror ikke, at det er nogen nem ting at indrømme. Der er jo nogen, der ikke kan lide det..." Faktisk havde Maggie heller ikke før nu været sikker på, hvad Brody egentlig mente om det.

[Brody Blance]

Brody sukkede tungt og så ned på Maggies slanke fingre omkring hans håndled. Han sank lidt sammen i skuldrene med en dyb rynke i panden og skovlede lidt æg ned, før han rømmede sig.

"Han skulle stadig have fortalt mig det, inden han sad der og snavede Louis," svarede han halvgnavent. Det var nok meget godt, at der ikke havde været nogen træning. "Ved du om han er i lejligheden?"

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede forstående og nikkede en enkelt gang. Hun var ikke uenig og hvis hun havde nogle kommentarer ud over det, så lod hun være med at komme med dem. I stedet gav hun Brodys håndled et sidste klem, før hun vendte tilbage til sin egen mad og tog en tår af kaffen.

"Jeg har ikke engang været oppe at stå endnu," konstaterede hun lettere tørt, men med en lille trækning i den ene mundvig, der hurtigt blev gemt væk. Det var jo alvorligt. "Men måske..."

[Brody Blance]

Brody fnøs dæmpet og smilede kort til Maggie. "Nej, du virker halvt død," konstaterede han, før han gav hendes ben endnu et klem og beslutsomt kom op at stå. "Jeg går ind og ser." Han løftede sin kop og tog en tår kaffe, før han forlod værelset.

Da han et minut senere bankede på på døren ind til sin lillebror med sin egen kop i den ene hånd og en frisk i den anden, var han seriøst i tvivl om det smarte i beslutningen. Louis kunne være derinde. Han anede ikke hvordan tingene var endt, efter han var taget ud at løbe. Da han fik svar, åbnede han dog døren med den ene albue og trådte ind. "Hey," hilste han, mere eller mindre brysk. "Jeg har kaffe..."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie var gået alene i seng. Igen. Han vidste ikke, hvad der ville være sket, hvis Brody og Maggie ikke havde afbrudt ham selv og Louis, men han kunne gisne. Tanken om det fik ham til hele tiden at rykke lidt rastløst på sig, selvom han stadig sad i sengen med morgenhår og en skitseblok hvilende mod knæene. Tegningerne blev dog ikke særligt gode og han blev ikke afbrudt i noget mesterværk, da det bankede på.

Et suk undslap ham, før han alligevel lod sin storebror komme ind. Han mødte Brody med et lettere tilbageholdende blik og tøvede et øjeblik, før han smed blyanten fra sig på natbordet. Det eneste svar Brody blev mødt med, var en let trækken på skuldrene.

[Brody Blance]

Brody havde ikke regnet med, at Oliver ville springe ham i armene med et stort smil. Han kunne regne ud, at Louis ikke havde overnattet og rynkede panden lidt, før han satte den fyldte kaffekop fra sig på gulvet og dumpede ned at sidde ved siden af sin lillebror på sengen.

"Hør, Ollie," brummede han. "Hvis jeg kom i vejen i går, så beklager jeg... Men giv lige en advarsel næste gang du tager en mand med hjem, vil du?" Han puffede let til Oliver og trak prøvende på smilebåndet.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie fulgte Brody med blikket og rynkede kraftigt på brynene, da han satte sig på sengen. Armene lukkede sig lidt tættere sammen over knæene og den yngste af de to brødre, virkede absolut ikke så afslappet, som han ellers plejede.

"Det var første gang i går," mumlede han lavmælt og stirrede frem for sig i stedet for at se på Brody, mens han kløede sig i nakken. Blikket flakkede dog snart kortvarigt i retning af den anden og et eller andet sted havde han lyst til at forklare yderligere, men han havde ingen anelse om, hvad han skulle sige eller hvordan han skulle få det sagt.

[Brody Blance]

Brody tog en tår af kaffekoppen og skottede til sin lillebror, uden rigtigt at se på ham. Han rynkede panden og løftede den frie hånd for at klø sig lidt i skægget. "Fair nok," svarede han, imens han forsøgte at finde en indgangsvinkel. Han var ikke typen, der havde lange, følelsesladede samtaler.

"Flere kvinder til mig, aye?" Han hævede begge øjenbryn lidt og drejede hovedet, for at se på Ollie. "Har du sagt det til nogen?"

[Oliver Morecambe Young]

Ollie fnøs og så på sine fingre, som han først nu blev bevidst om, pillede nervøst i natbuksernes stof. "Jeg er ikke sikker på, at Maggie er enig," svarede han lettere tørt, men mest af alt undvigende. Han var dog klar over, at han ikke rigtigt kunne ignorere emnet helt.

Fingrene strøg gennem håret endnu engang. "Jeg er ikke stoppet med at kunne lide kvinder," konstaterede han endelig lavmælt, bevidst om ikke at se på Brody. Det var bare ikke den slags samtaler de havde, selvom han ville ønske at det var nemmere at tale om. Han drejede ansigtet væk i et øjeblik og sukkede så. "Jeg vidste ikke engang, at jeg også kunne lide Louis før i går aftes. Så nej, jeg har sgu ikke ligefrem kunnet tale med nogen om det. Som om jeg ville vide, hvad jeg skulle sige."

[Brody Blance]

Brody fnøs dæmpet. Han svarede ikke på bemærkningen. Det gav sig selv, at Maggie ikke ville synes om den formulering, men hun var ikke i lokalet. Hans øjenbryn røg til gengæld lidt op over Olivers næste ord og han så lettere forbløffet på sin lillebror. En dyb indånding senere, forlod en munter lyd ham og han rystede lidt på hovedet.

"Det er sgu smart," bemærkede han. "Så holder man ligesom alle sine muligheder åbne." Han tog en tår af kaffen og stirrede lidt ud i luften, en anelse tænksomt. "Skal du se ham igen?"

[Oliver Morecambe Young]

Ollie skævede for første gang lidt mod sin storebror og rynkede svagt på øjenbrynene. Det var ikke sådan, han ville have forestillet sig at Brody ville reagere. Måske forventede Ollie bare det værste, selvom der ikke var noget til at retfærdiggøre det.

"Jeg er ikke sikker på at han tør, efter at være blevet konfronteret med dig," mumlede han tørt, men i noget der alligevel farligt mindede om en spøg. Det trak da også lidt i Ollies ene mundvig.

[Brody Blance]

Brody så et øjeblik lettere overrasket ud, før et muntert fnys røg ud af ham og han kløede sig lidt i nakken. "Hm," brummede han overvejende. "Det kan være jeg skal have den snak med ham, som jeg havde tænkt mig at have med Willas første kæreste." Han mødte lillebrorens blik med et drillende glimt i øjnene.

"Hvis du sårer ham, så..." Han trak på smilebåndet, før han rømmede sig. "Det er altså god kaffe."