|
|
Post by Nora Whitebeam on Feb 28, 2015 16:55:14 GMT 1
Raphael Gairden26. februar Det var endnu engang blevet tid til en time i mugglerstudier og Nora lyttede efter og tog notater som hun plejede. Hun kedede sig dog også en smule, da de ting der kom ud af munden på læreren ikke ligefrem var flashing news. Hun følte nok at hun havde hørt en stor del af disse ting før, hvilket næppe var usandsynligt.
Hendes sind vandrede en smule og hendes pen hvilede sig mod pergamentet som holdt den en pause. Imens hun sad der og faldt i staver, lagde hun ikke rigtig mærke til at hendes blik havde fastlåst sig på en af løverne: Raphael. |
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Feb 28, 2015 17:01:19 GMT 1
Raphael syntes, at mugglerstudier var forfærdeligt kedeligt. For pokker, han boede normalt blandt dem, og han vidste da godt, hvordan de opførte sig. Så han gjorde som han plejede, lavede alt muligt andet, mens professor Tweedy snakkede løs.
Den unge løve gabte af kedsomhed, mens han lod blikket glide rundt i klasselokalet. Et tydeligt tegn på, at han var i gang med at planlægge noget, der kunne underholde ham langt mere, end det der foregik oppe ved tavlen. Hans blik stoppede dog, da det nåede til Nora, der så ud til at kede sig lige så meget som ham selv.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Feb 28, 2015 17:32:00 GMT 1
Nora vågnede op af sin midlertidige trance da hun opdagede at et par velkendte øjne var vendt mod hende. Hun gjorde et kort ryk i sit sæde som for at sætte kroppen igang igen. Pennen vippede hun lidt mellem sine fingre, men uden at rykke blikket væk fra Raph.
Så smilede hun til ham. Hun ville næppe kunne redegøre for hvorfor eller hvad der lå i det smil, selv hvis hendes liv afhang af det. Men det var der.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Feb 28, 2015 23:36:02 GMT 1
Raphael gengældte det smil, som Nora gav ham. De havde ikke ligefrem været bedste venner de sidste par uger, men så igen. Ingen kunne være sur på ham alt for længe ad gangen, og han kunne ikke holde sig fra Nora. Det var et faktum.
Da timen endelig var færdig, trak den unge troldmand blikket til sig, da han samlede sine ting sammen. Han gjorde det dog ikke særlig hurtigt, og han skævede over mod Noras plads imens, for at se, om hun blev lidt længere.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 1, 2015 0:08:46 GMT 1
Nora bed sig kort i underlæben inden hun rystede det af sig, rettede blikket mod professoren og fortsatte med at tage notater der hvor hun var sluppet. Hun var af den overbevisning at hun aldrig kunne vide om det der havde virket mest ligegyldigt rent faktisk ville være relevant. Også selvom hun sandsynligvis lige havde misset noget af undervisningen.
Hun skyndte sig heller ikke da timen var slut, hvilket muligvis var et resultat af at hun havde set hen på Raphael som hun ville kalde direkte langsom. De havde alligevel godt to timer før de skulle til forvandling. Der var åbenbart noget hun savnede for hun tog sig selv i, efter at have samlet sine ting sammen og efter at klasseværelset efterhånden var tømt ud, at spankulere hen mod ham.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 1, 2015 0:46:38 GMT 1
Raphael åndede lettet ud, da han så, at Nora ikke bare stormede ud af klasselokalet. Det ville virkelig have fået ham til at se dum ud, når han rimelig åbenlyst ventede på hende. Da han havde lagt sine bøger og penne ned i skoletasken, lænede han sig op ad bænken, mens Nora kom hen til ham.
"Du virkede fraværende i dag?" Sagde han, og kiggede undersøgende på hende. Han tog sig selv i at få et ømt blik i øjnene, inden han tog øjnene til sig igen.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 1, 2015 1:02:09 GMT 1
Nora var stoppet op men måtte alligevel rynke øjenbrynene en smule sammen over hans kommentar, spørgsmål, eller hvad det var. "Tydeligvis," svarede hun og trak lidt på skuldrene. Hun havde haft værre dage, hun havde bestemt også haft bedre. Hun havde ikke rigtig lyst til at tale om årsagerne - hun følte sig bevidst nok om hvad det kunne skyldes. "Det gjorde du også selv," kommenterede hun så, for forhåbentligvis at undgå at skulle tale om diverse ting der gik hende på. |
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 2, 2015 9:26:10 GMT 1
Raphael kunne fornemme, at det ikke var et emne, som han skulle gå nærmere ind på. Selvom han gerne ville. Nora havde aldrig været en, der havde delt sine følelser med ham, det havde han jo lært på den hårde måde. I stedet for at kommentere det, nikkede han blot med hovedet.
"Ja, der er en del ting, der roder rundt lige i øjeblikket," svarede han, og kom til at tænkte på Caleigh der lige nu boede på et børnehjem, hvilket Raphael slet ikke var tilfreds med.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 2, 2015 17:44:47 GMT 1
Nora nikkede en smule til hans svar og pillede lidt ved de skoleting hun stod med i favnen. "Som hvad?" spurgte hun så, ubevidst om hvorvidt hun egentlig var interesseret i at høre. Måske forsøgte hun bare at holde en samtale kørende.
Imens hun afventede et svar stod hun bare og kiggede lidt på ham imens hun samtidig formåede at gnave svagt i sin underlæbe.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 9, 2015 14:19:17 GMT 1
Raphael var lidt usikker på, om Nora rent faktisk gerne ville høre om hans problemer. Og om hvorvidt hun ville høre, at de involverede Caleigh. Han havde ingen fornemmelse af, hvad deres forhold med hinanden var. Mens han havde været kæreste med Nora, havde han jo tilbragt en hel del tid med Caleigh. Og han havde da hørt folk sige, at han var kæreste med dem begge to. På samme tidspunkt. Han sukkede ganske let.
"Caligh og Eoin, skal måske flytte ind på borgen," svarede han og havde ikke noget problem med det som sådan. Kun at Eoin måske skulle med.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 10, 2015 11:47:10 GMT 1
Rygterne var ikke gået Noras næse forbi og hun rynkede øjenbrynene lidt sammen. "Hvad da?" lød det så fra hende i et spørgende tonefald idet hun lagde de stablede skoleting på det nærmeste bord, som var det Raphael havde siddet ved.
Denne gang var hun ikke sikker på om hun overhovedet ville høre svaret. Men det ville vise sig for hun havde trods alt lige spurgt ind til det, og lænede sig nu lidt op ad bænken med hånden på den.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 11, 2015 13:00:27 GMT 1
Raphael rømmede sig lidt, og løftede den højre hånd for at klø sig lidt i nakken, mens han overvejede, hvordan han skulle svare hende. Det var jo en hemmelighed, som Caliegh havde delt med ham.
Et suk undslap hans læber, og han trak let på skuldrene. "Noget med den nye lov, og deres forældre der åbenbart ikke helt gik som det skulle," forklarede han. Han var virkelig lykkelig for, at hans forældre var magikere.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 12, 2015 14:13:25 GMT 1
For en stund var det muligt at spotte en hvis bekymring i Noras øjne, for hun havde det på flere forskellige måder ikke så godt med den nye lov. Men hun skubbede det hurtigt til siden, for det var ikke noget hun ønskede at begynde at gå ind i, særligt ikke på daværende tidspunkt.
"Okay..." lød det så fra hende inden hun gav sig til at pille lidt ved sine negle. "Hvordan har du det med det?" spurgte hun så og rettede blikket tilbage imod ham.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 16, 2015 14:47:12 GMT 1
Raphael trak let på skuldrene, inden han svarede. Mest fordi, det var svært at snakke om et så ømt samtaleemne. Han vidste stadigvæk ikke, hvor han stod med den nye lov. Han havde kun oplevet den secondhand.
"Ambivalent tror jeg. Men det er mest på grund af Eoin. Jeg kommer ikke særlig godt ud af det med den forbandede ravn," sagde han og sukkede træt.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 18, 2015 17:58:14 GMT 1
Nora smilede en anelse ved hans svar. Hun havde ikke rigtig så meget at sige om ravnen, udover at hun havde et ønske om at se hans hold lide i Quidditch når de spillede mod hinanden. Selvom det ærlig talt ikke var gået særlig godt sidst - hvilket hun jo som sagt stadig var noget bitter over.
Mere eller mindre umotiveret lænede hun sig så ind og placerede et kys på hans kind. "Du skal nok overleve," sagde hun så med et hævet øjenbryn efter at have trukket sig væk og var inden for kort tid igang med at samle sine skoleting op igen, i tvivl om hvad det egentlig var hun prøvede at opnå.
|
|
