|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 18, 2015 19:41:06 GMT 1
Raphael havde bestemt ikke set det der skete komme i sin vildeste fantasi. Nora kyssede ham på kinden, og hun var ikke engang tvunget til det, fordi de var kærester. For det var de jo ikke længere. Han stod et øjeblik og stirrede på hende, mens han gentagne gange åbnede og lukkede munden uden at sige noget. "Ja," hviskede han så lavt og løftede hånden op til kinden, for at mærke det sted hun havde plantet kindkysset. "Skal vi følges ud?"
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 19, 2015 20:46:55 GMT 1
Nora stirrede tilbage på Raphael med et lidt forvirret ansigtsudtryk da han stod der og virkede til at han ville sige noget men ikke gjorde det, gang på gang. Hun blinkede et par gange undervejs og sukkede lettet da han endelig sagde noget. Hun undrede sig lidt over hans spørgsmål men nikkede bare til det.
"Der er noget tid til vi skal til forvandling, det ved du godt, ikke?" spurgte hun så inden hun fik samlet de sidste af sine ting op og begyndte at bevæge sig mod udgangen.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 23, 2015 17:08:41 GMT 1
Raphael nikkede til hendes spørgsmål og samlede selv sine egne ting sammen. Han hængte skoletasken over skuldrene og tog en af lærerbøgerne i hånden. Han havde af en eller anden grund, aldrig plads til alle bøgerne i skoletasken, ved mindre han brugte en besværgelse på tasken. Og det havde han ikke lige taget sig sammen til.
"Vi kunne gå udenfor, det er trods alt ved at være forår. Og de andre er nok i gården," sagde han og begyndte at gå hen mod døren. Han standsede for at se efter, om hun fulgte med ham.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Mar 23, 2015 18:35:39 GMT 1
Nora overvejede for en stund at sige ham imod og foreslå noget andet, men denne gang løb fornuften af med hende. "Lad os gøre det," svarede hun med en sikker nikken som for at understrege at hun rent faktisk også syntes at det var en god idé.
Hun fulgte efter ham hen mod døren og smilede lidt til ham da han vendte sig om mod hende. "Jeg er glad for at vi stadig kan tale," sagde hun så i en noget henkastet tone for ikke at virke for sentimental, eller whatever.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Mar 26, 2015 19:06:27 GMT 1
Raphael smilede til hende, og nikkede. Han var også glad for, at de stadigvæk kunne tale sammen. Selv om det nogle gange kunne virke lidt akavet. Men når de først fik talt sig varme, så kørte det jo meget godt.
"Det er jeg også," svarede han og gik sammen med hende ud af klasselokalet.
Tråd afsluttet
|
|
