Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 9, 2015 15:36:41 GMT 1
Daniel havde et vagt minde om at heppe på Siobhán O'Malley til en Quidditchkamp på et af sine første år, men det var ikke samstemmende med hans idé om at have set kvinden før et eller andet sted. Måske var det bare fordi han huskede hendes smil fra maskeballet? Han vippede tanken ud af sit hoved og rettede sig lidt op for at sende et smil til en kunde, der bestilte ingefærøl. Han skænkede op og fik sin betaling, før hans opmærksomhed vendte tilbage til den unge kvinde med de lyse øjne.
"Prøver du at sige, at du selv er spændende?" Hans blik spillede drillende, som han hævede et enkelt øjenbryn.
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 9, 2015 15:45:59 GMT 1
Siobhán fulgte den anden afslappet med blikket, da han betjente en anden kunde. Fraværende snoede hun en hårlok om pegefingeren. Et skævt smil fandt vej til hendes læber, da han igen var ved hende.
"Jeg vover i hvert fald at påstå, at du har mødt kedeligere personer," svarede hun og så ham i øjnene. "Men i sidste ende er det jo smag og behag," tilføjede hun og vippede lidt med skuldrene. Troldmanden faldt i hvert fald i hendes smag, så meget var sikkert.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 9, 2015 15:54:11 GMT 1
Dan fnøs muntert og trak på skuldrene, før han måtte vende sig og tage imod en hel bakke med fugtige, rene glas ude fra køkkenet. Han snuppede et viskestykke og gav sig til at tørre dem af, et efter et. "Og hvad gør dig så spændende, frøken Basker? Hvad er din historie?"
Glassene fandt plads på en af hylderne over baren, svævende et lille stykke, før de vendte rundt og klirrende kom op på række. Dans opmærksomhed var halvt på dem og halvt på Siobhán.
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 9, 2015 19:07:21 GMT 1
Siobhán kastede et hurtigt blik over skulderen mod døren, men hendes venner var endnu ikke dukket op. Ikke at det gjorde særlig meget - Dans selskab var ikke værst.
"Jeg har mange historier," svarede hun og fandt den anden med blikket igen. "At sige ja i stedet for nej giver mange nye oplevelser," tilføjede hun med et spillende blik, og smilet voksede en smule. "Kan du lide at prøve nye ting?" Hendes stemmeleje var nysgerrigt, og de blå øjne betragtede Dan afventende.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 9, 2015 20:10:11 GMT 1
Daniel fnøs dæmpet og underholdt, imens han pudsede endnu et glas. "Absolut," svarede han, imens han betragtede kvinden med et skævt smil. "Livet er sjovest, hvis man er åben overfor nye oplevelser af enhver slags."
Hans blik gled nysgerrigt over hendes ansigt. "Men jeg mente din historie. Alle har en begyndelse."
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 9, 2015 22:29:51 GMT 1
Siobhán var vild med den andens svar. Hun løftede glasset op til læberne og tog en lang tår. Det var lang tid siden, hun havde mødt nogen, der rent faktisk virkede interesseret i hende. Men det var måske noget, der medfulgte jobbet som bartender.
Heksen strøg en pegefinger over sin fugtige overlæbe, før hun svarede. "Fra begyndelsen altså? For at det ikke skal være løgn, har jeg altid fløjet." Et skævt smil spillede på hende læber. Hun havde svært ved at finde ud af, hvor hun skulle begynde, men det var vel ikke andet for det end at kaste sig ud i det. "Min første gang på en kost var i treårs-alderen, men jeg smadrede for mange ting i stuen, så min far var nødt til at træne mig i al hemmelighed oppe på loftet. Det var tider."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 10, 2015 20:32:11 GMT 1
Dan lyttede interesseret og de lyse øjne spillede underholdt, som han fik glassene på bakken tørre og de kom på plads et efter et. Han hævede et enkelt bryn over hendes lille fortællings slutning og fnøs muntert. "De fleste af os har vel haft en legetøjskost. Men mine søskende og jeg var ikke så dramatiske som det der." Han blinkede til hende.
"Ballycastle er ret gode, ikke? Jeg følger ikke så meget med i lokal Quidditch."
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 10, 2015 21:34:40 GMT 1
Siobhán lo af hans kommentar og tog en tår af mjøden, der efterhånden havde spredt sig behageligt i hendes krop. Hun havde glemt alt om de venner, der stadig ikke var dukket op.
"Vi gør vores bedste," svarede hun ærligt og strøg en hårlok om bag øret. "Men det var først halvt inde i mit femte år på Hogwarts, at jeg bestemte mig for at sigte efter Quidditch på professionelt niveau." Hun trak lidt på det ene smilebånd. "Jeg måtte dog arbejde i min fars pibefabrik et stykke tid, før jeg nåede dertil."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 11, 2015 0:54:50 GMT 1
Daniel smilede skævt og betragtede kvinden med et underfundigt blik. "Pibebutik" Han hævede et øjenbryn. "Jeg ser det ikke for mig," svarede han ærligt med et drillende glimt i øjnene. "Du ligner mere end en basker end en pibesælger. Kan du også lave dem selv?"
Han så nysgerrigt på hende. Nu røg han ikke pibe, men hvis han udviklede i samme retning som sin bedstefar... Det var ikke usandsynligt.
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 11, 2015 15:46:03 GMT 1
Siobháns smil blev lidt bredere. "Jeg har forsøgt - det kunne være en sjov hobby, ikke? Men jeg er ikke særlig god," svarede hun og skubbede noget hår bag skulderen.
"Men hvis du er interesseret i en pilskæv, halvt ubrugelig pibe, stiller jeg mig gerne til rådighed," tilføjede hun og blinkede til den anden.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 11, 2015 23:15:33 GMT 1
Daniel lo og trak på skuldrene. "Måske tager jeg imod det tilbud en dag," svarede han overvejende, før han kastede et enkelt blik hen imod døren. "Tror du, at dine venner brænder dig af?"
Han kneb øjnene den mindste smule sammen og mødte hendes blik igen. "Utaknemmelige bæster." I et kort øjeblik var hans tænder synlige i et drillende smil. Så vendte han sig om imod to andre gæster.
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 15, 2015 0:23:52 GMT 1
Siobhán trak lidt på skuldrene ved hans spørgsmål. "Det gør de måske, men så må du bare underholde mig," svarede hun uden at lyde særlig ærgerlig - hun mente, hvad hun sagde, og hun havde ikke bare tænkt sig at tage hjem på grund af det.
Mere mjød blev drukket, da den anden passede sit job, og Siobhán kunne efterhånden mærke alkohollens effekt, der gjorde hende i endnu bedre humør. "Hvordan vil du så underholde?" spurgte hun, da han var tilbage, og så nysgerrigt på ham.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 16, 2015 0:18:05 GMT 1
Daniel smilede skævt og blinkede. Han begyndte at mistænke, at hun var ved at blive brændt af, men det var selvfølgelig ikke hans problem. Alligevel følte han lidt med hende. Berømmelse var tydeligvis ikke alt.
Da han vendte tilbage igen, var det med et muntert glimt i de lyse øjne. "Det troede jeg allerede, at jeg gjorde?" Han hævede det ene øjenbryn med et skævt smil. "Hvis du er ude efter en optræden, så er sangaften i morgen. Jeg er lidt ophængt her, som du kan se."
|
|
Siobhán O'Malley
Box-navn | Josie |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Basker for Ballycastle Bats |
|
Post by Siobhán O'Malley on Mar 16, 2015 0:35:25 GMT 1
Siobhán fugtede læberne og smilede skævt. "Det var nu ikke lige det, jeg var ude efter," svarede hun med et skælmsk glimt i de blå øjne og lod igen blikket falde skamløst, før det fandt Dans ansigt igen. Hun lagde ikke skjul på, at hun fandt ham interessant - det var heller ikke noget, hun forsøgte.
"Men det vil jeg huske," tilføjede hun og slugte det sidste af mjøden, hvorefter hun skubbede glasset hen mod ham. "Hvad rekommenderer du nu?" Smilende og med blikket hvilende på den anden, lænede Siobhán sig ind over disken.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Mar 16, 2015 14:36:10 GMT 1
Daniel hævede begge øjenbryn over hendes åbenlyse invitation og smilede et øjeblik drenget og næsten lidt forlegent. Det var dog hurtigt overstået og en munter lyd røg over hans læber, som han tog imod glasset og satte det fra sig på bakken, der stod klar til beskidte glas. Hun ville hurtigt blive fuld, hvis hun drak den stærke mjød i den fart.
"Måske noget lidt lettere," svarede han drillende, før han slog imod hanerne med øl. "En GingerBeard, for eksempel?"
|
|